Kyst

5. November 2023

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 14.05
Vægt: 0,67 kg
Længde: 42 cm
Endegrej: Blink

Egne kommentarer:
Så er der et lod i hatten til kystcuppen.

 

Båd

9. Oktober 2023

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 16.30
Vægt:  kg
Længde: 39 cm
Endegrej: Môrrasilda, 40 gr.

Egne kommentarer:
Makrel dørget på 8 -9 meter vand  ca 200 meter fra land ud for Blykobbe.

 

Båd

28. Juli 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Ud for Blykobbe på 14 -20 meter
Tidspunkt: Formiddag/middag
Vægt:  kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Makrelforfang/pirk

Egne kommentarer:
Sejlede ud fra Nørrekås hen over 7.30.
Ude på ca. 25 meter vand fandt vi hurtigt et par store stimer fødefisk med jagende makreller.
Det gav et par gode træk.
Så gik vi ud og søgte på dybere vand, men fandt ikke andet end lidt småtorsk.
Så vi søgte ind ad, og hvor vi gik fra 20 meter til 14 meter stod der tykt med makreller.
Thomas fangede dem hurtigere end jeg kunne rense dem.

Efter nogle gode drev havde vi rigeligt af fisk og sejlede ind for at lande kl. 13.
Da der blev talt op var der kommet 42 makreller i coolerboxen.
De fleste fra 35 til 44 cm, enkelte mindre.
Kokkens hurtige grillmenu:

 

Båd

24. Maj 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Hornfisk
Lokalitet: Hvide odde revet
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt:  kg
Længde:  cm
Endegrej: Brøndum, kobber 16 gr

Egne kommentarer:
Så er det rigtigt blevet så meget forår at sommerfiskeriet så småt er i gang; hvor mange slags fisk får vi mon i dag?
Thomas, Dan og jeg fiskede fra klubbåden Bente fra sidst på formiddagen og eftermiddagen med.
Med passende skift mellem dørgefiskeri og kastefiskeri efter ørreder med hornfisk som bifangst og prikefiskeri efter torsk med håb om makrellerne snart viser sig, kan de gamle kroppe lige holde til en dags fiskeri.
Inde på revet var der god aktivitet med et mylder af hornfisk. I det overskyede vejr blev det til meget pilleri, men hver gang der lige kom et hul i skyerne så der kom solstråler i vandet, gik de aggressivt til agnet. Så det blev til en god håndfuld horn til hele besætningen.
En tur ud til 30 meter vand med et drev op over kanten til 15 -20 meter, stod der lidt torsk. Så vi fik hver dagens torsk.

Det er tid for god rogn i bornholmertorsken nu og den næste måneds tid. Det var så kun en af dagens torsk der var leveringsdygtig af denne eftertragtede sidegevinst.

 

Båd

10. April 2023

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Sandegård
Tidspunkt: Kl. 14.20
Vægt:  kg
Længde: 49 cm
Endegrej: Bornholmerpilen

Egne kommentarer:
Af Per Clausen:
Anden påskedag. Jævn til frisk vind ret øst. Højt solskin og omkring 10 grader. Sådan var det da Thomas og jeg sejlede ud kl. 11 og indtil vi landede igen kl. 17.
Det blev kulissen for årets første tur i klubbåden Bente.
Thomas og jeg satsede på havørreder kystnært.
Vi dørgede og kastefiskede fra Nørrekås og ud over og inden om Hvide odde-revet.
Derefter en afstikker mod nord langs Blykobbe.
Intet tegn på liv.
På vej tilbage langs Blykobbe, kastefiskede vi den nordlige del af det store rev der går i en bue ud fra ved Villa Nova og rammer kysten igen ved Sandegård.
Teorien var, at strømmen kom fra syd, så der måtte være lunere vand der løb ud fra den nordlige del.
Vi lå lidt uden for revet og drev over sandbunden langs revet.
Jeg fik straks et hug inde på revet, og så en flok grønlændere der fulgte blinket ud over sandet.
Jeg fik dem til at vimse lidt rundt ved at holde blinket i gang ved at svinge med stangen, og talte op til fire fisk synlige på en gang.
I næste kast havde jeg en flok tobiser efter blinket. Så er det forår.

Lige derefter fik Thomas så en god fisk der tog en Bornholmerpilen inde på revet.
Da var klokken blevet 14.20.
En flot fisk på 49 cm.
Og den havde taget godt for sig af tobiserne.

Vi lå lidt for anker og kastede på revet, men uden flere kontakter.
Der var dog nogle springende ørreder.
Vi sluttede så turen med i fred og ro at dørge hjem uden at blive forstyrret af fisk.

 

Båd

29. Juli 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 3 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentar:
Fin tur med Thomas Rothe Wollny.
Vi sejlede ud af Nørrekås kl. 7.30 og satte kursen nordvest mod nogle pladser ude ved 20-meter kurven hvor vi har haft godt fiskeri på tidligere ture.
Det tog ca. 10 minutter at nå pladsen lige inden for de 20 meter.
Og yderligere ca. 3 minutter at få de første makreller op i båden.
Og efter et kort drev med makreller, gik der en god dunke-torsk på min pirk.
Flot torsk på 3 kg og 66 cm.

Vi tog nogle drev på pladsen og fik flere gode makreller.
Så gik vi lidt uden for de 20 meter, hvor vi i dag drev syd til nord i et gammelt spor, hvor vi havde godt fiskeri for knap et par måneder siden.
Og det havde vi så også i dag.
Efter nogle gode drev nærmede klokken sig 10, og coolerboxen var så godt som fyldt. Og vi var også ved at være mætte,
Så vi blinkede ind ad.
Og gav den et lille forsøg inde bag revet ved Blykobbe med en fladfiskespinner agnet med makrelstrimler.
Det virkede ikke. I hvert fald ikke den halve times tid vi gav forsøget.
Så vi blinkede over revet hjemad.

Klokken 12.30 landede vi igen i Nørrekås.
26 makreller fra knap 30 til 44 cm.
Og Thomas havde også fået sin torskekvote for dagen, med en fin halvandetkilos torsk.

 

Båd

3. Juli 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt:  kg
Længde: 39 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentar:
God eftermiddag fra middag til kl. 18 i Bente sammen med Thomas med svigerfamilie.
Vi fiskede efter alle de gode fisk der er at fiske efter her i sommertiden.
Men især makrellerne stod højt på ønskelisten.
I den friske sydøstenvind kunne vores fiskeri lige lade sig gøre i læ af øen indtil ud over de 20 meter vand. Der var godt drev i båden.
Vi pirkede og dørgede ud for Blykobbe. Fra tæt på land og ud til omkring 20-meter kurven.
Da vi anden gang på turen endte lige uden for 20-meter kurven hen mod kl. 16, fandt vi en plet med gode torsk.
Efter 3 -4 drev over positionen, havde vi et par gode torsk på tæt på 2 kg og to gode makreller i båden.

Vi sluttede derefter af med et par drev lige inden for 20-meter kurven.
Efter første drev var der en god makrel og en flot torsk mere i båden.
Og efter dagens sidste træk blev var der så fuldt hus på Leif´s stang, fem på ophængerne og en på pirken. Det er sjældent man ser fuldt hus holde hele vejen op over rælingen. Samtidig fik Ulrik en makrel mere.
Selv fik jeg kun en stump sildeforfang op. Der gik også makreller på hos mig, men de splittede forfanget ad. Makreller på godt et kilo stykket kræver solide forfang.

 

Kyst

9. Januar 2022

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Middag
Vægt: 0,56 kg
Længde: 42 cm
Endegrej: Blink

Egne kommentarer:
Så nåede jeg også at få et enkelt lod i kystcuppen.
Vandt ikke, men var da med.

 

Båd

15. juli 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Ud for Rønne
Tidspunkt: Formiddag
Vægt:  kg
Længde: 42 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentarer:
En god sommerdag på vandet.
Temperaturen kom over 25 grader, men et lag skyer slørede for solen, så ganske behageligt.
Thomas og jeg fiskede ud for Rønne Havn og lidt syd på. Pladser fra 6 meter til over tredive.
Jeg fik nogle af de makreller, andre har været heldige at fange så mange af den sidste uges tid.
Ude på Mølle Bakke så vi endda en der legede flyvefisk med adskillige lange spring. Imponerende fart der er i dem.

Der var jævnt torsk over det hele, men de fleste var små eller kedelige i sommervarmen.
Men det blev til en håndfuld rigtig fine torsk over de 50 cm.
Thomas fik den største, lige ved 60 cm.

 

Kyst

10. januar 2021

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skansen
Tidspunkt: Kl. 14.30
Vægt:  kg
Længde: 49 cm
Endegrej: Blink, hjemmelavet Sølvpil

Egne kommentarer:
Af Per Clausen:
Frisk sydvestenvind.
Vi gav den et forsøg på Sose. Der var ikke meget styr på grejerne.
Så pladsskifte.
Vi var en tur til Lersøvej, for at se om Rønne gav læ til fiskeri. Det så det ikke ud til.
Så blev kursen sat mod øst.
Rundt om hjørnet til Bro rev.
Lidt mere styr på grejet og lange kast. Det så godt ud med fin bevægelse i vandet, men ingen umiddelbare livstegn.
Videre til Skansen.
Stadig OK bevægelse i vandet.
Jeg havde efter lidt fiskeri en efterfølger der plaskede under stangspidsen..
Kort efter mistede Thomas en fisk langt ude i kastet.
Og umiddelbart efter så han fisk i overfladen.
Og så kom der på kort tid først en målsfisk på 41, og så en god fisk på 49 cm.
Så kunne vi jo godt køre hjem igen. Nu var der jo igen ro i underbukserne, som Bent Ernst ville sige.

 

29. juli 2020

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Diamantstør
Lokalitet: Ørredsøen på Vellensbyvej
Tidspunkt: Kl. 12.30
Vægt:  kg
Længde: 87 cm
Endegrej: Skallestykke marineret i ansjosolie

Egne kommentarer:
(Af redaktionen)
Thomas har svigerfamilie på feriebesøg, og for at få logistikken til at fungere, var det onsdag der var sat af til fiskeri.
Planen var en tur på havet efter at Thomas havde haft godt fiskeri der ude på det sidste. Men med en temmelig frisk vind blev det til en tur i Ørredsøen.
Forberedelsen til turen gav en fin bonustur sammen med konen et par dage inden. En dejlig aften i Snorrebakkesøen hvor der blev fanget skaller til agn så der kunne satses på stør i Ørredsøen.

Skallerne blev skåret i passende stykker og marineret i ansjosolie specielt indkøbt til formålet i grejbutikken.
Og det virkede fortræffeligt.
En stør på 87 cm gav Thomas en forrygende fight på kystgrejet. Imponerende stærk fisk, konstaterede Thomas.
Og bemærkede at han faktisk synes fiskeriet går helt fint for tiden.
Inden for denne måned har det givet PR på torsk. Den første makrel på cv´et. Og nu første stør.

 

Båd

10. juli 2020

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Rønne Havn
Tidspunkt: Middag
Vægt: 6 kg
Længde: 85 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentarer:
God dag i jollen startede ved 8-tiden. Helt stille vejr med behagelig temperatur. Der var regn på vej.
For første gang i lang tid tog vi en tur syd på. Og fik set den nye havn fra havet.
Vi dørgede ned om Haddingen til Fredensborg og ud om kosten. Godt ørredvand, men ikke i dag.
Så vi endte ude på Mølle Bakke. Der pirkede vi nogle tobis, så der også blev til et lille sats på fladfisk.
På bakken fik jeg nogle flotte bredskuldrede torsk på ca. halvandet kilo. Ellers ikke meget liv. Så vi satte kursen mod nord for at fiske det sidste tættere på udgangspunktet.
Ca. en kilometer ud for indsejling/vesthavnen, er der en god knold vi sendte pirkene ned på.

Der var straks et godt hug, og lige efter fik Per Clausen også endelig bid.
Da jeg fik en flot fisk på 3,6 kg op, stod Per stadig og kæmpede videre med noget voldsomt. Det var så et dobbelthug med to torsk; 3,3 kg og ca. 2,5 kg.

Vi sejlede tilbage og tog trækket igen, og så kom det store hug.
Op kom bæstet på 6 kg og 85 cm. Ny Pr for torsk.
Vi holdt pladsen lidt. Og lidt efter var vi lidt i tvivl om det var ni eller ti af de store gode torsk der lå i køleboksen nu. Men det var egentlig også lige meget. For der var ikke plads til mere i boksen. Og regnen var på vej.


Så blev der slagsmål. Indvoldsblokken var så stor at mågerne ikke kunne løfte den ud af vandet.

 

Båd

3. juli 2020

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: NV for Nørrekås
Tidspunkt: Formiddag
Vægt:  kg
Længde: 37 cm
Endegrej: Makrelforfang/pirk

Egne kommentarer:
En lidt frisk fra vind fra nord generede et dørgesats på Hvideodde-revet. Så hellere ud og fiske en makrel. Den har længe stået på ønskelisten.
Så vi gik ud til 20 meterkurven, og tog et drev mod syd lige inden for kurven.
Efter få minutter var der vilde ryk i stangen og linen piskede i alle retninger i overfladen.
Det var ikke bare en makrel. Det var to makreller. En fin lille en og så en på 37 cm.
Jubiii.
Vi drev videre, og kort efter var der god fisk igen. En god torsk lidt over 3 kg.

I en lille time holdt vi pladsen, og det blev til 7 af de store fine torsk. Og enkelte små.
Per Clausen lykkedes også med at fange enkelt af de gode.

Det var vist formiddagens ryk. Derefter fandt vi kun lidt meget små torsk.

 

Båd

2. maj 2020

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde-revet
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 2,16 kg
Længde: 63 cm
Endegrej: Blink

Egne kommentarer:
En dejlig dag på havet med 2 kammerater fra Sjælland.
Vi fiskede langs kysten fra Nørrekås og ud over revene ved Hvide odde og Sorthat. Fantastisk flotte rev i sol og krystalklart vand.
Der var god aktivitet på revet, hvor vi bl.a. så et par rigtig gode ørreder bryde overfladen,
Ellers var det hornfiskene der for alvor nu har indtaget revene.
Store flotte hornfisk, men på en lang fiskedag kan det også blive for meget. Så til sidst var det næsten en sejr i sig selv hvis de selv faldt af krogen igen.
Vi nåede også ud og få os nogle gode torsk, inden dagen sluttede på revet ved Hvide odde med en havørred på 2.16 kilo og 63 cm.
Super dag.
Tak for en go´ dag til Klaus og Per.

 

Kyst

13. februar 2020

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 15.30
Vægt:  kg
Længde: ca. 45 cm
Endegrej: Bombarda/rejeflue

Egne kommentarer:
Vinterferie, og så er det bare blæsevejr fra vest.
Men så er der jo en lejlighed til at komme en tur helt over på den anden side af øen og fiske klippefiske lidt.
Så vi tog en tur til Salene.
Fiskede ved Den Flækkede og på nogle skær på vejen tilbage til P-pladsen ved Bobbe å.
Flot fiskeplads og dejligt fiskeri om klippeskær i højvande og svage dønninger.
Fint vand, men ingen fisk.
Men ramsløg stod fine og spæde. Så Salene gav alligevel god høst.

Ved middagstid kørte vi til Sandvig og fiskede de første klippeskær efter stranden af.
Vinden var da begyndt at gå mere i syd og tage af, så der var ikke den turbulens bag om Hammeren vi havde håbet på. Der skal vel være en undskyldning for at der heller ikke var noget fisk der?
Men om ikke andet, så kan man jo altid slutte af på Kystvejen. Det plejer da at kunne give en fisk når alt det andet ikke virker.
Det gik helt efter planen.
Jeg fiskede ude fra badebroen, da en fin lille blankfisk tog en af Simon Jensens rejefluer som jeg fiskede efter bombarda.
Nørrekås og stensætningerne omkring er et godt lille spisekammer. Der er ikke noget at sige til at fiskene kommer der.
Der var tydeligt at se den havde fyldt mave. Og et nærmere blik på maveindholdet afslørede en ret varieret menu.
Ca. 15 rejer, ca. 15 stk fiskeyngel af flere forskellige slags, noget rogn og lidt småkravl.

 

Båd

18. juli 2019

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Vest for Rønne
Tidspunkt: Kl. 13
Vægt: 1,43 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Mørrasilda

Egne kommentarer:
Dejlig stille dag på havet i Laxeekspressen sammen med svogeren og en kammerat.
Fik et par torsk og hornfisk samt en fin tyk sommerørred ;-)

 

Kyst

2. November 2014

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Kl. 8.20
Vægt: 1.2 kg
Længde: 48 cm
Endegrej: Blink

Egne kommentarer:
 

Dagens vejr kl. 12.10
Vind. Sydvest til syd 4 til 8 m/s
Temperatur: 11 C
1013.7 til 1014.0 hpa

 

Kyst

11. Februar 2014

Fanger: Thomas Rothe Wolny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Vestkysten
Tidspunkt: Kl. 14.39
Vægt: 1.2 kg
Længde: 52 cm
Endegrej: Skruen, rød/sort

Egne kommentarer:
Efter et par dage med en Gedde på 4 kilo i mandags og 3 havørreder på land " 1 mistet i dag tirsdag" hvor den ene var en nedgænger på 2,5 kilo "genudsat" så har det været et par dejlige dage med "fisk på stangen" og det må betyde at jeg må gå efter at komme lidt ind i kampen igen om at få støvet grejet mere af i år :-)
De 2 fisk der blev hjemtaget var på 1,2 kilo og 52 cm. og 1 kilo og 48 cm. Dejligt selvom det var noget vandkoldt idag.
Håber jeg kan finde de større fisk, så der kan kæmpes om trofæet på ørreddagen og trolling master senrere på året.
Fisken blev nydt her til aften, vendt i grahamsmel, stegt i 1/2 smør 1/2 rapsolie. Dertil dampet broccoli, tomatsalsa og friske tomater.
Da jeg ordnede fisken havde jeg skæl ud over hele hånden (se billede), og det er jo bare lykke når der sidder skæl indtørret i morgen et eller andet sted på tøjet eller bordet :-)
Knæk og bræk derude...

Dagens vejr 12.00
Vind. Syd 3 til 5 m/s
Temperatur: 2 til 5 C
1001.1 til 1002.3 hpa

 

Kyst

24. November 2008

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 12.10
Vægt: 1.5 kg
Længde: 52 cm
Endegrej: Bornholmerpil

Egne kommentarer:
Så var det tid til at Bugge og jeg skulle ud og teste Sose i god vind :)
Nå, men vi kom igang efter at være skyllet over af bølgerne og have fundet os lidt fodfæste. Per gik lidt længere ud til venstre på revet end mig og det gav gevinst. Først en fin grønlænder lidt over mål og så endnu en lidt større. Så blev jeg inviteret ud til ham i bølgebadet og i første kast havde jeg så også en fin fisk, det gik således også godt for mig da jeg fik en mere på 1.5 kilo.
Så alt i alt 4.4 kilo havørred med hjem den dag, det var dejligt efter at der var en der talte om mange nulture :)
Så en god tur. Knæk og bræk :)

Dagens vejr kl 12.40
Vind. Vest til nordvest 6 til 14 m/s
Temperatur: 2.5 til 3.5 C
Skyet
987.2 til 988.1 hpa

 

Kyst

8. Februar 2008

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 15.00
Vægt: 2 kg
Længde: 
Endegrej: Bornholmerpilen, grøn/gul

Egne kommentarer:
Var med 2 x Per på Sose for at få eftermiddagsfiskeriet.
Da jeg kom ud på revets venstre side fik jeg kun kastet 3 gange, så fik jeg denne fine fisk. Dejligt at komme igang igen : ).
Per P. sluttede også af i god/sjov stil med en flot +3er og noget af en ny måde at få fisken ind på, ja det må være den Afrikanske "håndholdte" : )
Knæk og bræk

Dagens vejr kl 14.10
Vind. Sydvest til vest 4 til 7 m/s
Temperatur: 5 C
Tåge
1035.0 til 1035.5 hPa

 

Kyst

6. April 2007

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Nord for Gudhjem
Tidspunkt: Kl. 10 -11.00
Vægt: 1.8/1.85 kg
Længde: 
Endegrej: Glimmerreje

Egne kommentarer:
Var ude på ørreddagen med tre andre rødder.
Vi lagde ud på Lufthavnen kl ca. 04.15. Der var rigtigt godt gang i vandet og det så godt ud. Så vi gik i gang med stort gåpåmod, men det var godt nok trættende at pille "skidt" af blinket hele tiden. Efter en del pauser og overvejelser blev vi enige om at drage over på den anden side af øen.
Vi ankom lidt nord for Gudhjem ved 9-tiden. Det så rigtigt godt ud og solen skinnede.
Jacob og Kenneth gik helt ud til "spidsen" men havde ikke rigtig heldet med sig.
Jeg skiftede til bombarda og pink glimmerreje, og det gav så to fisk efter en 15 minutters tid. Det fik så også Bo til at skifte til flåd og flue, og det gav sig udslag i endnu to havørreder. Det hele skete fra kl 10.00 til 11.00, og så fik jeg ikke et eneste hug mere.
Nå, men når alt kommer til alt så var det en dejlig dag i et hyggeligt selskab.
Vi ses rødder.
Var desværre forhindret i at komme til indvejning.
Knæk og Bræk

Dagens vejr kl 10.40
Vind. Nordvest 4 til 6 m/s
Temperatur 5 til 7 C
Sol
1014.7 til 1015.2 hPa

 

Båd

30. Marts 2007

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Rønne
Tidspunkt: Kl. 15.30
Vægt: 4.8 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Bornholmerpilen "bronze"

Egne kommentarer:
En pragtfuld solskinsdag gjorde at jeg ville ud og prøve lykken på havet. Rasmus og jeg var knapt nok kommet på havet da jeg allerede efter tre kast havde et ordentlig hug. Først trak den så hårdt at jeg troede det var en stor torsk. Men så kom der ellers livlig gang i fighten og så var jeg klar over at det var en legesyg ørred.... Den tog nogle gode udløb, så der blev kæmpet godt, men efter ca. 10 min havde jeg fisken i syne. Rasmus tog det store net frem og den blev landet. Flot fisk, dejlig fornemmelse :.)
Konditionsfaktor 1.67.
Skøn tur med "Bente".

Dagens vejr kl 13.20
Vind. Sydøst til øst 4 m/s
Temperatur 7 til 13 C
Sol
1018.9 til 1019.3 hPa

 

Kyst

10. Marts 2007

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 16.00
Vægt: 2.5 kg
Længde: 65 cm
Endegrej: Bornholmerpilen "bronze"

Egne kommentarer:
Skulle lige en eftermiddags tur på Fredensborg bugten. Fik fisket i ½ time og mærkede intet, og så gik min fiskestang i udu. Så måtte jeg lige ned til Jesper (Sportsdres) og bytte stang.
Tog derefter en tur ned på Odden og fik først et godt hug, men den smuttede. 10 min senere kom der et godt hug igen og denne gang blev den der. Efter 5 min var dyret på land.
Så det at få byttet stangen hjalp åbentbart :)

Dagens vejr kl 15.10
Vind. Sydvest til syd 6 til 8 m/s
Temperatur 4 til 5 C
Letskyet/regnbyger
1028.6 til 1029.5 hPa

 

Kyst

9. Marts 2007

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Fredensborg bugten
Tidspunkt: Kl. 13.30
Vægt: 2.4 kg
Længde: 56 cm
Endegrej: Bornholmerpilen (grøn/gul)

Egne kommentarer:
Var med Bugge på Fredensborg bugten, og skulle prøve de nye Bornholmerpilen blink. Der gik ca. 40 min og så var den første fisk oppe, men blev sat ud igen. Dernæst endnu en, begge på omkring 1.5 kg. Til sidst var det denne her fætter der måtte lade livet efter en god figth. Per var en smule frustreret da han endnu ikke havde haft et hug, men da jeg så havde pakket sammen og skulle hygge med en kop kaffe så opdagede jeg at Per havde fået en på ca. 2 kg.... så var han også glad.

Dagens vejr kl 13.50
Vind. Syd til sydvest 2 til 6 m/s
Temperatur 6 til 7 C
Letskyet
1021.2 til 1022.0 hPa