14. september 2019
Fanger: Bent Mæng, Simmelkær
Fangst: Havørred
Lokalitet: Salene
Tidspunkt: Kl. 19
Vægt: ca. 5,3 kg
Længde: 76 cm
Endegrej: Bombarda
Egne kommentarer:
God afslutning på 14 dages ferie på skønne Bornholm.
Efter nogle svære dage på kysten med høje vandtemperaturer og en del blæst havde vi valgt at tage en tur i Salenebugten.
Jeg havde haft en enkelt omkring målet som blev tabt på netkanten, men ellers ingen kontakter ud over små hornfisk.
Fiskeriet de foregående dage havde generelt været svært. Dog havde jeg fået seks styk omkring målet, men ellers ikke noget med størrelse på.
Efter en times fiskeri tog jeg en lille pause hvor jeg snakkede med en lokal fluefisker der havde været på pladsen et par timer.
Han havde fået en enkelt, men var på vej hjem da han havde fået vand indenbords i sine waders.
Vi talte lidt om fiskeriet og denne smukke ø.
Det er skønt at møde en lokal fisker der vil dele ud af sine fiskespots, jeg er ham meget taknemlig. Han foreslog mig at gå til højre i bugten, til et stykke med rullesten og en lille pynt.
Efter en 10 minutters tid var der kontakt. En lige under målet blev hurtig genudsat.
Der var fisk på revet og koncentrationen bliv skærpet.
Der gik en lille halv time hvor der kun var små nap fra hornfiskene.
Men pludselig et kontant hug. Jeg kunne mærke med det samme det var en god fisk.
Adrenalinen begyndte at pumpe.
Først gik den dybt. Jeg begyndte at ligge lidt pres på den. Så tog pokker ved den. Et heftigt udløb og et spring ud af vandet.
Den var sku STOR.
Bremsen fik lige et ekstra nøk. Fantastisk fight. Efter små fem minutter og lidt tovtrækkeri var den klar til at nette.
Ny kyst PR.
Tusind tak til den lokale fluefisker samt jeres smukke ø.