Kyst

27. Februar 2016

Fanger: John Børgesen, Taastrup
Fangst: Havørred
Lokalitet: Vestkysten
Tidspunkt: Middag
Vægt:  4 kg
Længde: 70 cm
Endegrej: Bombarda/flue, Slagteren

Egne kommentarer:
25.-27. februar 2016.
Som eksilbornholmer er det rart at vende tilbage til øen for at fiske.
Sammen med Mogens tog jeg til øen den 24. for at mødes med vores anden kammerat, der var på vinterferie med familien.
Torsdagen gik med rekognesering (altså ingen fisk) på Nordøstkysten.
Fredag gik det bedre; vi tog til Vestkysten. Her fik jeg i 3. kast en fin fisk på 1,25 kg og 50 cm; Mogens en på 1 kg og Michael en måler – fin, blank fisk.
Derudover genudsatte vi 1 nedgænger og 9 undermålere og havde adskillige tilbud.
Lørdag tog vi til samme destination; med sol og drivende skyer så det perfekt ud.
Omkring ved 12-tiden får Mogens et gevaldigt hug, og jeg når lige at registrere, at han mister den, da min stang ”krøller” sammen.
Herefter starter en gevaldig fight, som falder ud til min fordel – en stor, blank havørred på 70 cm.
Herefter blev det ikke til meget fiskeri.
Vi kørte ud til Jesper for at få fisken vejet og ”beundret”.
Vægten viste 4 kg
En dejlig oplevelse, der gør, at man kommer igen.
Knæk & Bræk på kysten

 

Kyst

18. Januar 2014

Fanger: John Børgesen, Tåstrup
Fangst: Havørred
Lokalitet: Pissebækken
Tidspunkt: Kl. 11.45
Vægt: 3.3 kg
Længde: 61 cm
Endegrej: Bombarda/Omøbørsten

Egne kommentarer:
Som eksilbornholmer gæstede jeg øen den 16. - 17. - 18. januar sammen med gode fiskenørder fra Djævleøen; i et forrygende blæsevejr.
Torsdag fangede vi 9 fisk, undermålere og et par farvede i Saltuna; fredag en enkelt undermåler ved Pissebækken, og så lørdag fik jeg en meget flot overspringer på 3,3 kg og 61 cm også ved Pissebækken.
En dejlig afslutning på en ikke alt for nem fisketur vejret taget i betragtning.

Dagens vejr kl. 12.30
Vind. Øst 7 til 8 m/s
Temperatur: 7 C
1011.0 til 1011.3 hpa

 

Kyst

15. Februar 2009

Fanger: John Børgesen, Tåstrup
Fangst: Havørred
Lokalitet: Saltuna
Tidspunkt: Kl. 9.45
Vægt: 4.3 kg
Længde: 71 cm
Endegrej: Bombarda, Omøbørste

Egne kommentarer:
Hjemme fra mit eksil på "Djævleøen"skulle der fiskes havørreder i 4 dage.
Desværre var vejret ikke rigtig med; snestorm og hård kuling fra nordvest er ikke det bedste udgangspunkt, når man har base i Saltuna.
Søndag var det dog løjet så meget af, at det blev en super dag og som resultat, mange hug, en del farvede fisk og til sidst en superblank havørred på 4,3 kg.

Dagens vejr kl 13.30
Vind. Nordvest 2 til 4 m/s
Temperatur: 0.2 til 1.3 C
1019.8 til 1020.1 hpa