Kyst

3. December 2016

Fanger: Morten Sørensen, Taastrup
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl. 10.30
Vægt:  kg
Længde: 63 cm
Endegrej: 360, kobber 28 gr.

Egne kommentarer
Solskin og den bedste blankfisk jeg har fået på Bornholm i et par år.. selvfølgelig en god dag og som sædvanlig nogle gode herlige stunder på klippeøen..
Forhåbentlig med snarligt gensyn
Knæk og bræk fra
Kofod light og Morten Syp

 

Kyst

8. Februar 2012

Fanger: Morten Sørensen, Taastrup
Fangst: Havørred
Lokalitet: Vestkysten
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 3.1 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Flue/Polar Magnus

Egne kommentarer:
Efter at have frosset fingre og tær af i flere dage, og kæmpet med is i hjul og stangøjer - uden at have set skyggen af fisk, smilede fiskeguderne pludselig til mig.
Startede med at få en stor nedfalder på bombar. Og da den huggede ret tæt på land, blev jeg fristet til at rigge fluestangen til - det skulle vise sig at være en god idé.
Allerede i første kast fik jeg den blanke på godt 3 kg, som jeg som den eneste fisk tog med hjem, og lige efter en grønlænder på ca. 45 cm. Derefter en næsten blank på knap 3 kg og til sidst en nedfalder der målte 73 cm.... Herligt fiskeri !!!
Lige en tak til Niels Bjørn for en hyggelig bornholmertur, og tak til Hr. Soldalen for gæstfriheden dagen før.

Dagens vejr kl. 11.50
Vind. Nordvest til nord 2 til 3 m/s
Temperatur: -1.4 til -1.2 C
1042.4 til 1042.9 hpa

 

Kyst

19. April 2010

Fanger: Morten Sørensen, Taastrup
Fangst: Havørred
Lokalitet: Nordkysten
Tidspunkt: Kl. 13.00
Vægt: 3.75 kg
Længde: 68 cm
Endegrej: Hjemmelavet snaps, hvid

Egne kommentarer:
Vi var fire københavner gutter på tur til solskinsøen, der denne gang virkelig levede op til sit navn.
Efter at have fisket pladser af på alle sider uden de helt store resultater, var vi endelig heldige at finde nogle fisk. I løbet af weekenden oplevede vi kortvarige, men intense hugperioder - primært på nordkysten - og landede flere flotte blanke og farvede. Bl.a. tre super blanke på henholdsvis 2,4 kg, 2,5 kg og 3,3 kg. Sidstnævnte blev dog fanget på vestkysten. Vi havde derudover kontakt med et par af de helt store, der fik pulsen til at galopere, smil på læben og gav blus til røverhistorierne hjemme foran brændeovnen.
Vi takker, og bukker os i støvet for et prisværdigt fiskeri og en fantastisk natur oplevelse.

Dagens vejr kl. 9.20
Vind. Vest til norvest 5 til 6 m/s
Temperatur: 4 til 6 C
1013.8 til 1014.4 hpa