17. Maj 2018
Fanger: Morten Olsen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde rev
Tidspunkt: Kl. 20.30
Vægt: 4.08 kg
Længde: 78 cm
Endegrej: Blink, grøn
Egne kommentarer:
Min første klubaften i BSF.
Holger og jeg tager på vandet for at dørge lidt i det fantastiske vejr. Vi sejler ud til bøjerne på Hvide odde rev, og smider grejet i vandet. Hygger egentlig mest, og snakker om at det er sjovt at vi kan se en del fisk på ekkoloddet der svømmer op fra bunden når vi trøffer hen over dem.
Pludselig begynder det ene hjul at klikke, og jeg tager den. I første omgang tror jeg der er bundbid, men pludselig bliver den lidt lettere, men bare tung i det. Jeg tænker nu tang eller torsk. Holger spoler det andet grej ind, og finder nettet, han er mere erfaren end mig, så mon ikke han vidste noget jeg ikke gjorde?
Da ørreden ser båden, så skal jeg love for der kom mere gang i fighten. Og den både løber og springer et par gange.
Det hele kører på mig, men vi får landet den, og det er en fin blank fisk.
Det var et fantastisk par timer sammen med Holger, vejret var sindssygt flot, ingen vind, og flot solnedgang.
Nu skal den bare ryges, så håber jeg at Holger kommer og smager den på terrassen.
Tak for en hyggelig aften Holger!