28. November 2010
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skydebanen
Tidspunkt: Kl. 9.30
Vægt: kg
Længde: 43 cm
Endegrej: Køl, 28 gr. rød/sort
Egne kommentarer:
En fin fisk som afslutning på vores årlige fiskeweekend for veteraner til Bethesda. Så er jeg også med i denne nye sæson. Havde godt fiskeri på Nylars Skydebane hele formiddagen. Selvom vandet var uklart og det var dunkelt, så jeg flere fisk vende igen. Og jeg mistede en på halvandet kilo der tog mindre end en meter fra stangspidsen, så er det svært. Efter adskillige spring rundt om mig, slap krogen.
Tak til resten af holdet for en god tur.
Dagens vejr kl. 14.50
Vind. Sydøst 1 til 5 m/s
Temperatur: 0.1 til 0.7 C
1013.9 til 1014.2 hpa
7. November 2010
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Hansa-tur
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 7.5 kg
Længde: cm
Endegrej: Kadusen-pilk
Egne kommentarer:
En god tur med Hansa til Flejen i dejligt men køligt vejr.
Vi fik 5 -10 torsk vejr med hjem. Endelig kom der lidt størrelse på torsken. Der blev taget fisk op til 10.5 kg.
Dagens vejr kl. 6.40
Vind. Nordvest 1 til 2 m/s
Temperatur: 3 C
1006.6 til 1006.7 hpa
7. Oktober 2010
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Krashave mose
Tidspunkt: Morgen/formiddag
Vægt: 3.5 kg
Længde: 78 cm
Endegrej: Buster Jerk, 75 gr/150 mm
Egne kommentarer:
Kenn og jeg var i Krashave fra 7 til 11.
Vi fik 10 gedder tilsammen, op til knap 4 kg.
Tre på spinner, resten på Jerk-bait. De tog lidt mere kontant i dag end de ellers har gjort på det sidste. Så færre hug/mistede fisk.
Vandet er nu nede på næsten 11 grader deroppe. Kenn siger det bliver endnu bedre når vi kommer under de 10 grader.
Dagens vejr kl. 13.10
Vind. Sydøst 2 til 6 m/s
Temperatur: 10 til 11 C
1026.5 til 1026.8 hpa
23. September 2010
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Rønne havn
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 3 kg
Længde: cm
Endegrej: Sølvkroken Ruggen, 40 gr.
Egne kommentarer:
Kenn og jeg var en tur i havnen for at se efter gedderne.
Kenn fik først en på 3.5 kg ved pælene ud for Den Gule ved kastefiskeri med wobler. Yderligere en fulgte med der.
Vi dørgede langs Munch Petersensvej fra Sdr. Bådehavn mod Den Gule, og lige før den havde Kenn en der slog sig af igen ved båden, men inden nåede vi at se en anden der var fulgt med den han havde kroget.
På et drev hen over samme sted fik jeg så denne på 3 kg, der tog lakseblinket i nedslaget.
Der var også adskillige hug.
Dagens vejr kl. 8.00
Vind. Sydvest til sydøst 1 til 5 m/s
Temperatur: 12 til 14 C
1016.7 til 1017.3 hpa
22. September 2010
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Aborre
Lokalitet: Hammersø
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: kg
Længde: 15 -20cm
Endegrej: Lille pimpelpilk
Egne kommentarer:
En dejlig formiddag på Hammersø. Jesper og jeg var søen rundt og pilke aborre fra BSF´s jolle.
Et fiskeri jeg ikke har prøvet før, og hold da op hvor er det sjovt, selv om vi ikke fik andet end ret små, de største omkring 20 cm.
Jeg fiskede med en let 7´´ stang og en lille pilk. Og aborrene bed lystigt alle de steder Jesper smed ankeret. På min pilk. Jesper fik kun et par stykker, og det sidst på turen hvor det var begyndt at gå i stå. Mærkeligt.
Men han fik da en fin gedde omkring 2 kg som bifangst.
Dagens vejr kl. 12.30
Vind. Sydvest til vest 2 til 4 m/s
Temperatur: 14 C
1024.5 til 1024.8 hpa
1. September 2010
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sortmundet Kutling
Lokalitet: Ved Kanondalen
Tidspunkt: Kl. ca. 20
Vægt: kg
Længde: 18.5 cm
Endegrej: Orm
Egne kommentarer:
Var nede for at prøve at fange en ål sammen med Jørn-Ole Sonne.
Vi startede ved 19-tiden. Der var jævnligt nap. Jeg fangede en smolt kort før solen gik ned.
Lidt efter solnedgang fik jeg så en underlig fisk.
Jeg kunne kun få det til at være en kutling, har bare aldrig set dem i tilnærmelsesvis den størrelse.
Jeg sendte billede ind til Fiskeatlas og fik dette svar:
Hej Per
Det er såmænd en sortmundet kutling, du har fanget, og det er den første lystfiskerfangede af slagsen fra Danmark.
Den sortmundede kutling er en fremmed art, som breder sig i disse år. Den kan blive 25 cm lang, så det er sikkert en art, som lystfiskere vil komme til at se en del til i fremtiden.
Dagens vejr kl. 8.50
Vind. Nordvest til nord 3 til 4 m/s
Temperatur: 14 til 15 C
1015.3 til 1015.7 hpa
5. August 2010
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sude
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 14.00
Vægt: 2 kg
Længde: cm
Endegrej: Orm
Egne kommentarer:
Har været et par ture mere i grusgraven. Var der dagen efter jeg havde masser af fisk på fodringen forleden, men der kunne jeg ikke lokke en eneste til.
Men jeg havde stadig nogle orm der skulle bruges, så jeg smuttede der op hen over middag igen i dag.
Jeg fodrede blot med en smule majs i dag, og der gik kun kort, tid, så var der en sude og furagere på dem. Da den svømmede ind under mit flåd fortsatte den lige ud og flåddet fulgte med. Jeg løftede stangen og den tog et udløb der endte over i grøden på den modsatte bred. Jeg fik den dog slidt fri.
Jeg forsøgte mig en lille times tid mere, men der kom ikke flere.
Dagens vejr kl. 9.50
Vind. Sydvest til vest 3 til 5 m/s
Temperatur: 20 til 23 C
1009.7 til 1010.0 hpa
2. August 2010
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 13.15
Vægt: 2.5 kg
Længde: cm
Endegrej: Orm
Egne kommentarer:
Var et par timer fra middag i grusgraven efter sude.
Jeg fiskede på det sydvestlige af det kommunale stykke.
Jeg fodrede med lidt rasp med karpepulver og majs i.
Jeg fodrede lige ud for grødekanten på knap halvanden meter vand. Vandet var klart og roligt, så jeg så rigtigt mange af de gode sudere der var tiltrukket af lækkkerierne.
Jeg ville prøve med orm i dag, eller Giant Canadian Night Crawlers, som det hedder i dag.
Efter knap en halv time fik jeg en på 2 kg.
Det fortsatte med aktiviteten ved flåddet, men meget af pilleriet virkede mystisk. Forklaringen kom da jeg fik en krebs på næsten 20 cm. Jeg har ofte oplevet dem genere fiskeriet om aftenen, men aldrig oplevet dem aktive midt på dagen.
Jeg forsøgte med majs, men det tog krebsene også, så jeg måtte fiske højere i vandet end jeg ellers ville.
Alligevel lykkedes det mig at fange yderligere en, en fin en på 2.5 kg.
Begge fisk så jeg stå under flåddet da de tog, og deres reaktion da jeg gav tilslag.
Dagens vejr kl. 9.10
Vind. Nordvest til nord 1 til 2 m/s
Temperatur: 19 til 21 C
1012.9 til 1013.4 hpa
5. Juli 2010
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sude
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 18.30
Vægt: 2.5 kg
Længde:
Endegrej: Majs
Egne kommentarer:
Var en hurtig tur i grusgraven for at se om suderne var mere aktive end mig i varmen. Der var straks fisk under flåddet, og jeg fik denne fine sude.
Dagens vejr kl. 9.10
Vind. Vest til nord 2 til 4 m/s
Temperatur: 19 til 23 C
1016.4 til 1016.8 hpa
23. Maj 2010
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 11.15
Vægt: 2.6 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Majs
Egne kommentarer:
Var i grusgraven efter sudere fra kl. 10 til ved 3-tiden.
Vejret nåede at variere en del. Indtil lidt før middag drev det med tyk tåge hen over søen. Så klarede det op og der kom lidt sol, hvorpå det blev gråvejr igen. Fra 10 til 12, hvor Kenn dukkede op og fiskede med, var der stor aktivitet ved flåddet. Der gik ikke fem minutter uden aktivitet. Og jeg fik to. En på 2.6 kg kl. 11.15 og en på 2.4 kl 11.45.
Da jeg fik den på 2.4 troede jeg jeg havde fat i en af de helt store. Da jeg krogede den svarede den igen med et langt udløb på ca. 50 meter. Jeg fik en lang og sej fight med den. Forklaringen lå i, at jeg havde kroget den ved gatfinnen.
Da Kenn dukkede op ebbede aktiviteten ud. Kenn havde krogen i en god en i et sekund. Men han havde fået kludret linen om hjulet, så det gik galt.
Vi fiskede ganske tæt på sivkanten med flåd og majs, som vi også fodrede nænsomt med.
Dagens vejr kl. 9.10
Vind. Sydvest 3 til 8 m/s
Temperatur: 9 til 11 C
1016.3 til 1017.2 hpa
10. Maj 2010
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 9.00
Vægt: 3 kg
Længde: cm
Endegrej: Bornholmerpilen, grøn
Egne kommentarer:
Det går ikke så godt med kysten for tiden. Dårligt ben. Men så er det til gengæld blevet vejr til at sejle jolle, så det har jeg benyttet mig af nogle gange de sidste uger.
Vi har både fisket helt ind i kysten og ude på revene.
Har fisket på Nebbe odde, Hvide odde, Haddingerevet, Fredensborg og i bugten ud for kystvejen.
Har fanget fisk jævnt over det hele. Men mest farvet fisk. Fineste fisk tog Jesper for halvanden uge siden godt ude på revet ved Hvide odde. En rigtig flot overspringer på 2,9 kg og 64 cm.
Ellers har der været mest liv når vi har fisket helt tæt på land.
Rigtigt spændende fiskeri med at drive over revene. Man ser rigtigt hvordan revene ser ud. Og når man ser revene kan man godt forstå der er fisk at fange.
Især når jeg driver over Hvide odde og ser det jeg ofte står og fisker på inde fra land, bliver jeg dybt fascineret og får en masse god information jeg bruger i mit kystfiskeri.
I dag var vi ude fra lidt over seks til lidt over ni.
Vi ville have været mod syd, men der var helt lukket af tæt tåge da vi kom til indsejlingen til Rønne havn, så vi ville komme til at fiske i blinde, så vi vendte og tog Hvide odde.
Vi fik nogle gode drev hvor vi kunne drive langs land ganske tæt ind under kysten. Der var godt med store tobis i vandet, så vi fiskede fortrinsvis med bornholmerpilen.
Jesper fik et par små udlegede fisk og et par pænt store hornfisk. Jeg mistede en ca. 3 kilos på Muslinge revet, og sluttede turen ved ni-tiden med at fange en fin velrestitueret 3 kg hanfisk på den sandstribe der er mellem den nordlige ende af revet og det smalle ringrev, lige efter at jeg havde udpeget sandstriben for Jesper som et sted hvor jeg har fanget mange gode fisk inde fra kysten. Så som vi blev enige om: den har læst på lektien. Og det havde vi ¨benbart også, den gylpede tobis op efter den havde fået et slag med priesten.
Begge mine fisk kunne sagtens være nået inde fra kysten.
Jollefiskeri har jeg i mange år dyrket med godt resultat i sommerhalvåret. Mange gode havørreder har jeg fået i båden. Det vil jeg varmt anbefale nu når kystsæsonen rinder ud.
Dagens vejr kl. 11.10
Vind. Vest til sydvest 5 til 6 m/s
Temperatur: 8 til 10 C
1013.5 til 1013.6 hpa
28. December 2009
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 12.10
Vægt: 1.9 kg
Længde:
Endegrej: Køl, 28 gr. forkobret
Egne kommentarer:
God strøm, vandet let mælket og ca 10 cm under normalen.
Fiskede fra fortorvet på revets venstre side. Den fulgte nappende med ind og tog på spinstop.
Dagens vejr kl 9.20
Vind. Sydvest 5 til 7 m/s
Temperatur: 2.9 til 3.3 C
996.0 til 996.3 hpa
8. December 2009
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 13.00
Vægt: 1 kg
Længde: 45 cm
Endegrej: Køl, 25 gr. forkobret
Egne kommentarer:
Havde slået dej op der lige skulle hæve, så der var lige tid til en tur om Sose.
Rigtigt Sosevejr hvor man kunne få lov til at svinge det tunge grej.
Der var en der sluttede sit fiskeri op i vinden til venstre på odden da jeg kom, så jeg tog læsiden til højre.
Efter nogle kast i vifteform mærkede jeg et par hug, og i kastet efter på fisken sad denne vilde et-kilos fisk på. Den var en gang op i stenene og et par gange op på slæbestedet før jeg fik fat i den.
Prøvede et par kast mere, men det var det.
Dagens vejr kl 13.40
Vind. Sydøst til øst 3 til 4 m/s
Temperatur: 6 til 7 C
1013.8 til 1014.3 hpa
1. December 2009
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 14.15
Vægt: 1.9 kg
Længde:
Endegrej: Filur, 15 gr. kobber
Egne kommentarer:
Havde lige været en tur om Møllevig og Offergård for at opsøge det rigtige vejr med det tunge grej. Men uden at mærke noget.
Så ville jeg slutte med en tur til lettilgængelige Sose med det lette grej i det flade vand. Der trods alt var fint jordfarvet så bunden man gik på var utydelig at se.
På vadeturen ud mod de inderste sten som jeg ville stå på i højvandet, tog jeg et kast ud over fortorvet, og straks sad denne fine blankfisk på.
Jeg forsøgte mig lidt mere på begge sider af revet, men det var det.
Dagens vejr kl 8.50
Vind. Nordvest 3 til 6 m/s
Temperatur: 6 C
1004.0 til 1004.4 hpa
29. November 2009
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skydebanen
Tidspunkt: Middag
Vægt: 2.71 kg
Længde: 59 cm
Endegrej: Køl, 28 gr. forkobret
Egne kommentarer:
Jeg havde aftalt at mødes med min ven Jens halv ni, så vi kunne være klar hen om ni-tiden på kysten. Så skulle vi fiske kystcup.
Klokken var også godt hen over ni før vi var mod syd som vi ville prøve trods god vind lige på kysten. Sose var vi havnet på. Et godt sted at tage bestik af forholdene.
Den så indbydende, men hård ud. For indbydende.
Jens stillede sig ved stenene lige inden for fortorvet på venstre side, og jeg stillede mig inderst på fortorvet, lige inden for hvor de forskelligrettede bølger mødtes, dog gik jeg ikke helt fri af at få skyllen med mellemrum.
Ret hurtigt fik jeg en undermåler og en farvet fisk.
Så var det tid for en pustepause oppe på slæbestedet. Medens vi stod der kom der flere fiskere til. Medens jeg slog mig på lidt kysthygge med de ny ankomne, gik Jens ned på sin plads og fiskede videre. Han havde krogen i en fisk medens vi stod der, men den slap fri igen.
Så lagde jeg med de ny ankomne en plan for hvordan vi skulle indtage revet, og jeg fik den plads jeg lige havde stået på. Der havde jeg krogen i en fisk der smuttede igen. Ham der havde fået pladsen til højre på revet havde også et par fisk på, hvor i hvert fald den ene var blank.
Så var det på tide at evaluere. Jens og jeg pakkede bilen med det formål at se på vestkysten, måske havde den godt dønningsfiskeri, Levka var planen.
Men vi drejede af allerede ved ti-kilometerstenen, for selv om vejret var hårdt, så var sydkysten altså ret indbydende. Vandstanden var jo endelig oppe over normal efter en tid med lavvande og vejret var ikke hårdere en at man fint fiskede i det.
Så vi havnede på skydebanen. Og sparede benzin.
Vi gik ned af trappen, og der mødte vi et par stykker der havde gået og fisket lidt mod højre. Med en enkelt fisk der var mistet som hidtidige resultat.
Jens begyndte at afsøge odden der hvor vi var kommet ned. Jeg gik til venstre hen til hjørnet af odden lige forbi de to sten der ligger lidt ude i vandet. Der begyndte jeg så at fiske ud over venstre side af det rev der ligger der, medens jeg bevægede mig videre langs stranden. Efter ganske få kast fik jeg en undermåler. Jeg havde fået bid da jeg var tæt på en stor flad sten der lå i strandkanten, så den stillede jeg mig godt op på og fik så en fin målsfisk.
Så var det tid til madpakke og en god gåtur halvvejs til Sose for at prøve de gode rev der ligger der. Men de var ikke til at komme til med det vejr og den vandstand, så jeg gik tilbage til min sten.
Der krogede jeg så min overspringer. En fisk på 2.71 kg og 59 cm.
Når sådan en fisk tager lige uden for 15 -20 meter turbulent brænding, er der kun en ting at gøre. At holde hårdt mod hårdt. Så jeg arbejdede hårdt fisken ind tæt på strandkanten, og holdt den der til der kom en god bølge. Så er det bare med at hive med bølgen så fisken havner oppe på stranden, og så gribe fisken inden næste bølge kommer.
Nu havde jeg det rigtigt godt. Jeg gik hen for at kigge efter Jens, og vi endte ved bilen hvor der blev evalueret på ny, medens Jens fik sin madpakke. Jens havde mistet en enkelt.
Beslutningen blev at give pladsen en chance mere. Nu måtte det være Jens´ tur. Jeg placerede ham på min sten med nøje anvisninger.
Selv gik jeg hen til højre for de to sten der ligger lidt ude i vandet. Jeg fiskede ud over odden medens jeg vadede ud til stenen. Oppe på den fiskede jeg til højre ud over odden medens jeg holdt øje med Jens til venstre for mig. Han kom ikke så langt ud over revet, så jeg kunne ikke dy mig for at tage et kast hen over hans del af revet, og så sad der så sandelig en målsfisk på igen.
Så havde jeg fået hvad der tilkom mig, og satte mig op og hvilede på laurbærene medens Jens gav den et par hug endnu, men så lukkede vi også for en god fiskedag ved fjorten-tiden.
Dog var fisketuren ikke helt slut for mig. Jeg havde jo en god grund til at tage til opvejning.
Hyggeligt at mødes over fiskeriet i sin lystfiskerbutik sådan en søndag eftermiddag. Og hvor er det bare en skøn oplevelse at se så mange blankfisk på stangen, og at det er det pure sølvtøj hele vejen.
De fortjente alle en præmie.
Men det blev altså mig der løb med puljen denne dag. 1350 kr. Der blev godt nok powershoppet i lystfiskerbutikken mandag formiddag.
Dagens vejr kl 7.40
Vind. Sydvest 5 til 7 m/s
Temperatur: 7 C
998.2 til 998.6 hpa
16. Juni 2009
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnskysten
Tidspunkt: Kl. 4.00
Vægt: ca. 1 kg
Længde: 41 cm
Endegrej: Kølpirk
Egne kommentarer:
Det er åbenbart recepten på godt ørredfiskeri nu: ned på stranden i nattemørket og bringe sig i position, så fiskeriet kan startes så snart man næsten kan se. Den lille times tid indtil solen lyste op på himlen bag skrænten var der iltre ørreder ved krogen jævnligt. Havde krogen solidt i to fisk, men forkert taktik gav mig kun den ene.
Så snart der kom lys på østhimlen vågnede hornfisken op. Dem kan man heldigvis fange på mere kristelige tidspunkter af døgnet, så jeg kørte hjem og lagde mig nogle timer.
15. Juni 2009
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens grusgrav
Tidspunkt: Kl. 16.00
Vægt: 2.75 kg
Længde:
Endegrej: Majs/orm
Egne kommentarer:
Tog lige lidt af eftermiddagen i grusgraven, med det resultat at nu har jeg kun 250 gram til min 3-kilos sude
Dagens vejr kl 11.30
Vind. Sydvest til vest 8 til 12 m/s
Temperatur: 12 til 14 C
1013.0 til 1014.1 hpa
21. Maj 2009
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. ca. 17.00
Vægt: 2.6 kg
Længde: 54 cm
Endegrej: Orm/majs på flåd
Egne kommentarer:
Så er der liv i søen igen.
Fiskene kunne ses oppe fra skrænten af, så det trak for lige at få en krog i vandet.
Fik denne fine sude lige som jeg havde fået krogen i vandet.
Fiskede lidt over en times tid mere, men det blev kun til lidt forsigtigt pilleri, men det var også en ret kølig vind der kom den eftermiddag, så lidt mere varme, så bliver de nok lidt mere aktive.
Det er herligt at se som de bliver større for hvert år i denne forholdsvis unge sø
Dagens vejr kl 8.50
Vind. Skiftende 1 til 3 m/s
Temperatur: 12 til 14 C
1018.0 hpa
15. April 2009
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Fredensborg
Tidspunkt: Aften
Vægt: 1.7 kg
Længde: 54 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, grøn
Egne kommentarer:
Det var en af de sjove fangster.
Stod på en af de yderste sten en lille halv time før solnedgang.
Med halvanden meter line ude er der et lille nøk, egentligt forventeligt, for det sidste stykke ind er mellem tangtoppene på de store sten. Der var mange lysreflekser på overfladen, ellers havde jeg kunnet se pirken på det tidspunkt. Men der var alligevel noget ved nøkket der ikke fløltes som en tangtop, så jeg løftede stangspidsen, og pirken kom ind i mit synsfelt, og hang uden snavs på krogen lige under mig.
Medens jeg i et lille sekund stod og kiggede på pirken der hang lige under overfladen, og skulle til at løfte stangen for at gøre klar til nyt kast, kom denne fine fisk masende frem fra stenene, og snuppede den dinglende pirk og krogede sig selv i vendingen.
Jeg skulle blot trykke på udløseren og sætte en følsom tommeltot på spolen så der var fri line, så fisken kunne svømme en tur ud, efter at have plasket lidt overrasket rundt i overfladen, og løbe lidt kræfter af sig, inden vi skulle turen mellem stenene ind til stranden.
Dagens vejr kl 10.20
Vind. Øst til nordøst 2 til 4 m/s
Temperatur: 7 til 8 C
1019.1 til 1019.6 hpa
27. Marts 2009
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt:Kl. 18.15
Vægt:
Længde: 48 cm
Endegrej: Blyfri Snaps, grøn
Egne kommentarer:
Efter en helt død Rønne Nordstrand i morges skulle der lige tages revance ved solnedgang. Samt lige træne og stive moralen lidt af til morgendagens Havørreddyst.
Der var en fin lille blankfisk, eller to, helt ude i kastet ude på odden, jeg kunne i dag komme næsten ud til 100-meter Stenen. Mistede en på samme størrelse lige før jeg fik denne.
Lige en fin størrelse fisk til mine gamle forældre. Var jeg kommet med en af de andre jeg går og fanger var min gamle mor bare blevet bange for den.
Dagens vejr kl 14.20
Vind. Sydvest til syd 3 til 6 m/s
Temperatur: 5 til 6 C
995.3 til 995.6 hpa
22. Marts 2009
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Levka
Tidspunkt:Kl. 6.30
Vægt: 3 kg
Længde:
Endegrej: Snaps, grøn/gul
Egne kommentarer:
Lige efter det var blevet lyst nok til at binde blinket på linen, der har jeg de sidste år tabt ca. ti minutter i forhold til de unge mennesker, fik jeg denne morgensultne fisk lige ned for Levkavej.
Enorme kræfter der var i denne temmeligt kraftigt byggede fisk.
Men maven var helt slunken.
Den tog langt ude i kastet, og det var der flere der gjorde antræk til de næste par timer, men de var vist ikke lige så sultne som denne.
Dagens vejr kl 5.40
Vind. Vest til sydvest 4 til 5 m/s
Temperatur: 2.5 til 3 C
1031.5 til 1032.1 hpa
20. Marts 2009
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Fredensborg
Tidspunkt:Kl. 6.50
Vægt: Ca. 2 kg
Længde:
Endegrej: Snaps, grøn/gul
Egne kommentarer:
Dejligt vejr og lyst om morgenen. Tog lidt tidligere på arbejde, for at slå et smut om Fredensborg.
Var der 6.40. Vandet var blankt og der var små dønninger med lange mellemrum.
Jeg stillede mig på en de flade sten lige ned for nedkørslen og tog et par kast i forskellige retninger medens jeg spejdede. Under disse forhold burde en fisk røbe sin position. Og det gjorde en fisk ret hurtigt lige under en kastelængde ud for mig.
Første kast på den gik lidt ved siden af. Men andet kast lå lige hvor det skulle.
Efter ganske få omdrejninger på hjulet sad den der.
Nydeligt med sådan en arbejdende halefinne i den blanke overflade i dagens første sollys.
Kl. 7.05 kunne jeg så binde en fin fisk på cykelstyret og nå at komme til tiden.
Dagens vejr kl 5.40
Vind. Nord til nordøst 2 til 6 m/s
Temperatur: -1.6 til 0.6C
1031.5 til 1032.1 hpa
16. Marts 2009
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen, Rønne
Tidspunkt: Kl. ca. 17
Vægt: 4.5 kg
Længde:
Endegrej: Blyfri Snaps, grøn.
Egne kommentarer:
Jeg har længe haft øje på stykket mellem Nørrekås og Byå.
Bugten der langs Kystvejen er gennem årene sandet mere og mere til, og når jeg har kørt langs Kystvejen har mine øjne oftest mere været på alle de indbydende sten, stensamlinger og små rev der ligger dér og kalder på at blive fisket på, end på vejen.
Jeg har fanget mange fisk på stykket, men altid fra jollen. Der bliver næsten altid lagt et par kast hen over bugten når jeg sejler ud og hjem i jollen, hvilket har givet mig en del fine fisk.
Jeg har også været nede og tage nogen kast fra kystsikringen af, men aldrig gjort så meget ud af det, at det har givet mig noget.
Forleden gjorde jeg så alvor af mine tanker og kørte ned for at prøvevade stykket, for at se om det overhovedet kunne lade sig gøre at vade ud for kystsikringen.
Forholdene var da fine til formålet, da vejret var roligt og vandstanden lå lidt under normalen.
Og man kunne snildt vade der.
Jeg gik i vandet fra stranden ved Nørrekås og fiskede mig derfra uden problemer ned til skellet mellem Griffen og Lyghøjen. Med mine 181 cm gik jeg på dybder mellem midt på låret og op til livhøjde. Mange af de sten der ligger frit ude i sandet kan man sagtens komme ud til, så man kan komme godt op at stå.
Så var det tid til næste fase i mit Kystvejsforsøg.
På forrige tur var det konstateret man kunne fiske der.
Nu skulle jeg så også se om der var fisk at fange.
Det blev så ved 16.30 -tiden jeg gik i vandet, for et aftentræk ville være en god begyndelse vil jeg mene.
Forholdene var stort set som første gang, DMI angiver på dette tidspunkt vandstanden til -27 cm.
Jeg fiskede mig frem gennem bugten, og ned for Fiskerbakken var der så gevinst. Jeg fik en udleget hanfisk på ca. 1.5 kg. Det var da en ok start.
Jeg fiskede videre og nåede ned til neden får Nørre Bakke. Der blev lidt dybere, og helt frisk til bens er man jo ikke mere, så jeg mente det måtte være godt for i dag, så jeg ville fiske stykket tilbage igen.
Men først skulle jeg lige have nogle kast ned over det stykke jeg så ikke ville nå den dag.
Jeg lagde et langt kast i en vinkel på ca. 40 grader ud fra land. Ud over det rev der ligger ud for Griffens sydlige fløj. Der tog fisken snapsen hårdt. Langt ude i kastet, men ikke langt fra kysten.
Kollebøtten den slog i vendingen efter hugget brød overfladen så det visuelt kunne konstateres der sandsynligvis var tale om en blankfisk, hvorefter den i ét langt hurtigløb så stort set tømte spolen.
Da jeg kunne se de syv meter nylon jeg har på som bagline meget snart var det eneste jeg havde tilbage på spolen, måtte jeg have en tommelfinger på spolen. Ikke for hårdt, for med den fart sprænger en fisk i luften hvis man stopper den. Men med rykvise pres på fisken, fik jeg den ned i fart, eller også var den blevet træt af at svømme hurtigt.
Jeg fik den stoppet lige som vi kom til de syv kritiske meter nylon, så det var på tide at det også var mig der tog lidt line.
Medens vi det næste stykke tid, fisken og jeg, skiftedes til at tage line, bevægede jeg mig langsomt tilbage mod stranden. Der var min plan at lande de fisk, jeg ikke lige kunne samle op og bestige kystsikringen med, dér.
Men der var ret langt med en fisk med den slags kræfter.
Da jeg var nået knap halvvejs var jeg samtidig faldet i snak med nogle af dem der gik aftenstur på kystpromenaden. Og da jeg kunne se dette trak lidt ud, og jeg er jo heller ikke verdens stærkeste mand for tiden, fik jeg, dels for sjov, men nok mest for at få lidt hjælp, en af de aftenspadsererne til at ringe til Sport Dres og spørge om ikke der var en i butikken de kunne sende ned og hjælpe mig. Butikken ligger jo kun få hundrede meter fra hvor jeg stod.
Der gik ikke to minutter, så stod der tre mand. Henning Dahl, Jørgen Soldalen og Hans Erik Jensen. Mere kompetent hjælp kan man ikke få.
Det skortede ikke på dessiner og moralsk opbakning. Med den slags venner behøver man ingen fjender.
Efterhånden blev afstanden mellem fisken og jeg kortere, men der var stadig et godt stykke til stranden hvor jeg ville lande. Og der er vist nok lidt vatarm over mig for tiden. Så jeg kapitulerede, og der blev kastet et net i vandet til mig. Jeg er ikke så god til at fiske med garn, jeg har kun fisket med stang i mange år, så det var med en anelse nervøsitet jeg forsigtigt førte nettet ind under fisken. Kroge og fiskenet er noget værre noget. Jeg beroligede stille mig selv med at risikoen var minimeret ved at min snaps var monteret med enkeltkrog. Men det er lige som at lære at cykle. Så fisken lagde sig fint ned i posen, så jeg med en dejlig tilfreds fornemmelse i maven kunne vade roligt hen til stranden med mit vellykkede eksperiment; Fiskepladsen langs Kystvejen er lige så god som den ser ud.
Og det er jo det mest interessante ved denne fangst.
Rønneboerne er så heldige at have nogle fantastiske kystpladser lige uden for døren. Det afhænger af øjnene der ser. Hvide odde har i mange år været et af de steder man ankom til gående eller på cykel når man havde en halv, eller måske en hel, time der lige kunne udnyttes til lidt fiskeri. Almindeligvis bliver den jo blot betragtet som den lokale hundelufterstrand. I dag er det en lokalitet fiskere fra nær og fjern valfarter til, og dermed bliver der også gjort endnu flere fine fangster.
Og sådan er der adskillige gode fiskepladser der giver mange fine fangster inden for byskiltene. Både på syd- og vestkyst stykkerne. Og selve hjørnet med Rønne Havn byder også på fantastiske havørredlokaliteter.
Så rent faktisk kan vi i Rønne, uden at skulle nogen omveje, fange en fisk på vores daglige tur til købmanden.
Det er skønt at være lystfisker.
Dagens vejr kl 14.10
Vind. Sydøst 3 til 6 m/s
Temperatur: 2.9 til 4.1C
1031.5 til 1032.1 hpa
22. Februar 2009
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 17.15
Vægt: 3.85 kg
Længde: 68 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, gul/grøn
Egne kommentarer:
Vi ankom til Sose 20 minutter før det blev mørkt. Men det blev det også hurtigt denne aften, tøen var netop sat ind efter længere tids sne og frost, så det var helt dunkelt med tåge og regn.
Forholdene var ret interessante. Vinden var frisk sydvest og skulle gå til nord/nordøst i løbet af natten, og vandstanden der var en halv meter under normalt skulle ifølge prognosen have vundet den manglende halve meter tilbage ved midnat, så med temperaturstigningen til plusgrader kan man roligt sige vi var kommet ud i et vejrskift.
Det var godt nok også en tørlagt Sose vi kom ned til. Men vandstanden var jo stigende, og så er lavvande på sydkysten jo ikke uinteressant. Bølgerne brækkede ude på revet, så det var lige til at gå ud i vand til anklerne, tørskoet halvdelen af vejen, på det flade fortorv langs den østre side af revet.
Lige noget for en gammel mand der ikke er så godt til bens.
Der var kraftige bølger og sidevind, så man kunne godt få nogle fornuftige kast ud over hullerne på revets østside, men der var ikke meget styr på endegrejet, der havde problemer med at holde sig under overfladen.
Jeg tog nogle kast med men elskede kølpirk, men jeg syntes ikke rigtigt jeg svingede med hende den dag, så jeg satte en Bornholmerpil for enden af linen i stedet og fik den fint ud over det turbulente stykke.
Og derude lykkedes det så min første fisk i år at svømme min Borholmerpil op.
Den tog langt ude, så meget af vejen var det vejret jeg sloges med, men ikke engang turen ind gennem den frådende strøm over revet havde taget kræfterne af den, så vi måtte gå tur inde på revet lidt, indtil den fik svømmet så langt ind på det delvis tørlagte rev at den strandede.
Dagens vejr kl 13.50
Vind. Vest til sydvest 7 til 11 m/s
Temperatur: 2.5 til 2.9 C
1006.2 til 1007.0 hpa
6. Juli 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Sværd, vrag vest om Hasle
Tidspunkt: Kl. 11.30
Vægt: 10.5 kg
Længde:
Endegrej: Miljøpirken, 300 gr
Egne kommentarer:
Årets premieretur med turbåd fra Hasle.
Se: Premieretur med Sværd2008
Dagens vejr kl 6.10
Vind. Nordvest til sydvest 3 til 6 m/s
Temperatur: 17 til 18 C
Sol
1007.4 til 1008.0 hpa
25. Juni 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Nord om Rønne
Tidspunkt: Aften
Vægt:
Længde:
Endegrej: Reje
Egne kommentarer:
En underlig fisk.
Det er anden gang vi har haft sådan en i båden, det skete også for lidt over et år siden.
Det ér en torsk, men om det er en almindeligt forekommende deformitet, eller om det er noget genetisk eller hvad, det ved jeg ikke, men som sagt, det er anden gang jeg har en der ser sådan ud i baåden.
Hovedet er afstumpet og øjnene placeret så fisken kigger fremad.
Den ligner mest noget fra en tegnefilm.
Dagens vejr kl 18.30
Vind. Skiftende 0 til 2 m/s
Temperatur: 15 til 16 C
Skyet
1013.8 til 1014.1 hpa
25. Maj 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne Nordstrand
Tidspunkt: Kl. 21.50
Vægt: 1.9 kg
Længde: 54 cm
Endegrej: Brøndum, gul/grøn
Egne kommentarer:
Var en tur på nordstranden, hvor jeg ankom en lille times tid før solnedgang.
Det er ret facinerende at aftenfiske på stranden på denne årstid. Vandet er helt levende. Når man vader på sandbunden, skræmmer man for hvert skridt hele stimer af tobis op fra deres skjul i sandet. Og smolten springer lystigt rundt om én, imponerende hvor højt de kan komme op i forhold til deres størrelse. Og ind imellem er der større fisk der afslører deres tilstedeværelse med uro i overfladen, det må være det rene slaraffenland at være rovfisk under de forhold.
Jeg fiskede fortrinsvis fra og omkring de små rev der ligger lidt over 100 meter nord om Hvide odde. Der var lidt løse alger i vandet, men i dag ikke i overfladen, så med kølen fisket højt med enkeltkrogen som den er monteret med, var der kun minimum af problemer med det.
Hornfiskene nappede jævnligt, men dem jeg fik blev genudsat, de er ikke så store som dem der var for tre uger siden.
Men så en halv times tid efter solnedgang, hvor jeg stod og fiskede fra det smalle rev, fik jeg så hugget der adskilte sig fra de andre. Vinden havde lagt sig og dermed forsvandt problemerne med de løse alger, så jeg havde i mellemtiden skiftet til en Brøndum da jeg nu kunne fiske med spinstop trods trekrog. Og det gav pote. Fisken tog godt ude i kastet. Der er en rigtig fræk revkant derude, der ofte er god for en god fisk. Og denne gang en rigtig god én. 1.9 kilo på bare 54 cm. Og stort set uden maveindhold.
Efter landing af vidunderet var det ved at være mørkt, men jeg gav den lige et kvarter mere i skumringen. Ude på revet står jeg så med sandbund på begge sider og en vanddybde på ca. 1 meter. Og flere gange var det tydeligt at der var jagende rovfisk helt derinde. Rundt om mig, og ofte med bare 5 til 10 meters afstand fra mig, flygtede hele stimer småfisk fra jagende fisk, så man kunne følge fisken rute på stimen der skræmt sprang ud af vandet. Jeg fiskede på de fisk der afslørede sig på denne måde, og fik så en lille torsk.
Dagens vejr kl 12.00
Vind. Nordøst 6 m/s
Temperatur: 12 til 15 C
Sol
1022.2 til 1023.0 hpa
10. Maj 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Hornfisk
Lokalitet: Stranden ved Nørrekås
Tidspunkt: Kl. 18.30
Vægt:
Længde:
Endegrej: Kølpirk
Egne kommentarer:
Ugen over har jeg fisket på Rønne Nordstrand fra lidt før solnedgang til det blev mørkt.
Hele perioden var præget af hvad man for maj måned kan kalde hedebølge. Og helt usædvanligt for en højtryksperiode i maj, med stort set ingen vind. Dejligt vejr til at gå og hygge sig på stranden i, og nyde når aftenkøligheden sætter ind, for vandtemperaturen er stadig ret lav, så man skal være lige lovlig varmt klædt på. Svær balance.
Der er et stort problem for tiden, og det er alle de løsrevne alger der flyder i vandet. Man må fiske de steder man kan finde hvor der er hul igennem eller vade ud så man kommer fri af det værste. Og det ændrer sig hele tiden, både fra dag til dag, men også fra det ene øjeblik til det andet, så det er algerne der bestemmer hvornår det er tid at flytte på sig. Grunden til jeg valgte Nordstranden, er at jeg regnede med at de fortrinsvis østlige vinde der gav fralandsvind dér, ville give de bedste muligheder for at finde frit vand. Og så kender jeg en sten på odden langt ude hvor man oftest kan kaste ud over nogen rene stykker.
Søndag og mandag var hornfiskene moderat agressive indtil solnedgang, hvor bidelysten så stilnede af og der blev fred til at kroge en ørred. Begge aftener landede jeg en af slagsen på lidt over to kg. Men utroligt nok fisk der stadig ikke var helt blanke endnu, de er længe om at ændre status i år.
Tirsdag var der så rigtigt gang i hormonerne i hornfiskene, de bed aggressivt på alt der blev smidt i vandet, og de fortsatte indtil det var mørkt og jeg stoppede fiskeriet. Men jeg fik da kroget en havørred lige da jeg skulle hjem, en udleget fisk mere, dennegang nok lige under halvandet kg.
De følgende dage var der så hornfisk i lange baner.
Lørdag lod jeg så Nordstranden hvile, jeg skulle ned og grille på stranden ved Nørrekås. Men da der var børn med, blev jeg heldigvis opfordret til at medbringe en fiskestang, så fiskeriet kom ikke til at hvile helt.
Og det er jo spændende sager der foregår under overfladen. Da der var ved at være varme på grillerne, fattede jeg fiskestangen og gik ned ad stranden med et par nysgerrige forventningsfulde børn i hælene. Nede for enden af stranden hvor stenene begynder, så jeg nogle hornfisk der afslørede deres tilstedeværelse ved noget uro i overfladen, og efter et par kast kunne jeg til frydefulde skrig lande en fin hornfisk. Fisken blev aflivet og båret i procession hen til resten af selskabet og med fryd i sindet fremvist. Vi rensede fisken, skar den i småstykker, den krydredes med salt og peber og så kom den på grillen sammen med alle de andre gode sager der var kommet på i mellemtiden.
Men det mest spændende var det der var tilbage: Det afskårede hovede! Det fik ungerne lang tid til at gå med.
Og med denne lille historie vil jeg benytte lejligheden til at minde om Lystfiskeriets Dag der i år foregår på søndag, d. 18. maj, i Hammersøen og på Hammerhavn.
Se Lystfiskeriets Dag 2008
Søndag, der var den sidste dag i denne periode med det stille varme vejr, var jeg så tilbage på Nordstranden på en sen aftentur. Der var fortsat god gang i hornfiskene, men den gennemgående størrelse på dem var betydeligt mindre en på de foregående ture. Men det er jo også det vi altid har sagt: Det er de største der kommer først.
Dagens vejr kl 14.40
Vind. Skiftende 2 til 4 m/s
Temperatur: 20 til 21 C
Sol
1023.5 til 1023.6 hpa
28. April 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Hornfisk
Lokalitet: Skydebanen
Tidspunkt: Kl. 19.50
Vægt:
Længde: 73 cm
Endegrej: Kølpirk
Egne kommentarer:
Så er den her igen.
Havde mistanke om at den var der allerede i går, da der var gang i et helt specielt mågesjov 300 til 500 meter fra land, og det var der ligeledes i dag.
Dagens vejr kl 16.50
Vind. Sydøst til øst 1 til 6 m/s
Temperatur: 12 til 18 C
Sol
1011.3 til 1012.0 hpa
27. April 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skydebanen
Tidspunkt: Efter solnedgang
Vægt: Ca. 1 kg
Længde:
Endegrej: Kølpirk
Egne kommentarer:
En aftentur på Skydebanen fra klokken knap 18 til mørket faldt på.
Der var hvad jeg kalder landvind, svag vind fra forskellige retninger rundt om på øen, mest svag sidevind eller fralandsvind. På Skydebanen fra en østlig retning, så den kom fra venstre.
Den første times tid gik det rimeligt, men med lige rigeligt fedtemøg i vandet. Men det var ret lavvandet, så man kunne komme ud og fiske hvor det ikke var helt umuligt. Havde et par efterfølgere der var helt inde og vende under stangspidsen, og fik en lille udleget fisk næsten uden hale. Men så tog koncentrationen af fedtemøg til, og indtil omkring solnedgang fiskede jeg det meste af stykket af for at finde et hul, men uden held.
Men lige op til solnedgang, hvor jeg var ved at opgive, faldt der lidt ro på vandet, og fra det ene øjeblik til det andet kunne der fiskes fornuftigt igen. Langt ude i kastet fik jeg så en udleget hanfisk på to kg, men der var stadig grønkålssuppe langs land, så den blev båret det sidste stykke ind til land. Lige efter fik jeg så den afbillede ca. et kilos skønhed, og på det lille øjeblik havde fedtemøget bundfældet sig, så den kunne svømme op på stranden selv. Sådan ændrer forholdene sig konstant indenfor kort tid på kysten
Dagens vejr kl 15.00
Vind. Skiftende 1 til 4 m/s
Temperatur: 12 til 18 C
Sol
14. April 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Syd for Rønne
Tidspunkt: Kl. 18.00
Vægt: 5.9 kg
Længde:
Endegrej: 80 gr Jensen-pirk
Egne kommentarer:
Der har været rigtigt gode torsk på bakkerne syd om Rønne det sidste par uger. De fleste af dem i den gode madstørrelse fra knap 2 til 3.5 kg.
Også i dag, omend der var lidt længere mellem dem, måske på grund af det alt for hyggelige vejr for jollefiskere, der var ikke en vind der rørte sig.
Dagens vejr kl 15.00
Vind. Skiftende 1 til 3 m/s
Temperatur: 7 til 8 C
Skyet
1012.4 til 1010.9 hPa
27. Marts 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl. 18.45
Vægt: 1.1 kg
Længde: 49 cm
Endegrej: Køl
Egne kommentarer:
Aftenfiskeri. Det kan man bestemt snakke om nu. Når man kan komme ned på jorden efter en lang arbejdsdag med sen fyraften med en tur med solnedgang der nu først er klokken 18.23, det er for mig et sikkert forårstegn.
Og fra på søndag får vi en time mere.
Andersens havde fisket Lufthavnskysten grundigt igennem fra klokken 10 formiddag uden at mærke noget, og var på vej hjem da jeg kom lidt før klokken 18. Jeg sagde til dem det var en dårlig idé at køre hjem nu, fisken kom jo først ind nu. Det ærgrede dem også, men de skulle noget andet.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, vandet var spritklart, en ganske let sydlig brise og en ganske let bevægelse i vandet.
Jeg anede fisk ved blinket allerede før solnedgangen, men det var først efter fisken huggede rigtigt. Jeg fik denne fine blankfisk, og skulle også have haft en der var nok dobbelt så stor, men efter en del slid med den hvor den kom næsten på tasken, var der pludselig ingen kontakt mere. Og der var heller ikke krog og springring på kølen mere.
Dagens vejr kl 10.10
Vind. Vest til sydvest 2 til 4 m/s
Temperatur: 2 til 4 C
Sol
1004.0 til 1004.2 hPa
16. Marts 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skydebanen
Tidspunkt: Kl. 7.50
Vægt: 2 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Køl
Egne kommentarer:
En skøn morgen med klar himmel, svag vind og en nattefrost der slap med at solen stod op.
Ved Skydebanen var vandet indbydende, rolige meget små dønninger og en anelse slørethed i vandet der dog klarede op i løbet af morgenen.
Startede kl. 6.30 med fisk der gnavede på blinket, og det fortsatte de med jævnt indtil ved 8-tiden, så stoppede det. Men da havde jeg også fået kroget tre fine blankfisk godt og grundigt, og det skal der til, for de er godt nok vilde for tiden. Vandtemperaturen må passe dem rigtigt godt. Alle forsøgte at ryste krogen af med flere serier vilde spring og voldsomme udløb.
Dagens vejr kl 5.20
Vind. Skiftende 1 til 3 m/s
Temperatur: -1 til 1 C
Letskyet
1005.6 til 1005.7 hPa
8. Marts 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Nylars Skydebane
Tidspunkt: Kl. 17.00
Vægt:
Længde: 48 cm
Endegrej: Kølpirk
Egne kommentarer:
Fiskede på skydebanen fra lidt over 15 til 17.30.
Jeg fiskede medens jeg vadede langs kysten, indtil jeg mærkede fisk der pillede. To gange fandt jeg på den måde en plet hvor der stod en flok fisk.
På hver af de to pletter fik jeg så en halv time hvor der var nap i de fleste kast, ofte flere gange. Det var oftest ved spinstop der så var mere eller mindre fast fisk.
Det første sted fik jeg en restitueret fisk på knap 2 kg, og mistede et par stykker af de rigtigt fine. Den ene med tab af kølpirken til følge. Jeg skal lære at huske at kontrollere knot-a-knothægten efter at have haft fisk på. En fisk får ofte under fighten snoet sig så meget at linen ikke sidder ordentligt fæstet på hægten mere, det har jeg blot en tendens til at glemme i iveren når der er bidende fisk i nærheden.
Det næste sted jeg fandt fisk fik jeg så dette hattrick, tre fine grønlændere på 42 til 48 cm.
Dagens vejr kl 12.30
Vind. Sydvest til vest 2 til 5 m/s
Temperatur: 6 til 7 C
Sol
1009.8 til 1010.3 hPa
21. Februar 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne Nordstrand
Tidspunkt: Kl. 16.30
Vægt: 3 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Køl
Egne kommentarer:
Det er dejligt dagene igen har en længde så man kan nå en tur efter job på gode dage.
Den time der var at gøre godt med i dag blev udnyttet på Rønne Nordstrand. God vind fra sydvest og bølger. Man skulle fri af brændingen for at kunne fiske fornuftigt, og finde de steder hvor der ikke var for meget møg i vandet.
Et par hundrede meter nord for Hvide odde er der nogle små rev, der hvor der ligger nogle store sten på stranden. Lige før dem kan man kaste ud til en rigtig god revkant, hvor jeg ofte har fået en god fisk eller to.
Sådan også i dag.
Det er typisk at fisk fanget på kølpirken er kroget grundigt helt inde i gab-vigen som denne, og med den kraftige enkeltkrog kølen er monteret med fås ikke nogen bedre krogning.
Kort efter fik jeg en på lidt over et kilo. Den havde et par grimme dybe huller med betændte kanter midt på kroppen på den ene side. Mit gæt vil være et sælbid.
Dagens vejr kl 14.00
Vind. Sydvest 9 til 10 m/s
Temperatur: 3 C
Letskyet
1013.1 til 1014.0 hPa
8. Februar 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 17.00
Vægt: 3.15 kg
Længde: 64 cm
Endegrej: Snaps
Egne kommentarer:
Sådan har jeg aldrig fået den før.
Vi tog aftentrækket på Sose. Højvande, vinden og bølger lagde sig næsten, og vandet var klart igen.
Lige som jeg ville til at stoppe fordi det var ved at blive for mørkt til at jeg brød mig om at fiske, jeg kan ikke lide at man ikke kan se hvad der sker i vandet, fik jeg et godt og kontant hug ude over revet.
Jeg gik ind ad med fisken for at få den ind på lavt vand og få den løbet træt samtidig.
Inde på knap knædybde prøvede vi så at få den nettet, men den var svær at styre og svær at se i tusmørket. Pludselig mistede jeg følingen med hvad jeg lavede, og det gik op for mig at det var fordi fisken var svømmet rundt om mig, så den nu var tøjret til mig. Jeg fik snurret mig rundt og fri af linen, men havde i mellemtiden fået viklet linen rundt om fiskehjulet, så fisken nu var tøjret til fiskehjulet med ca 6 -8 meter line. Så jeg måtte hale fisken ind med håndkraft og ved hjælp af en flok tililende hjælpsomme fiskekammerater fik vi henholdsvis skovlet, løftet, skubbet og sparket fisken op på det tørre.
Puha.
Den er for øvrigt nok kommet jagende ind udefra, den havde halvtfordøjede tobis og små sild i maven.
Dagens vejr kl 14.10
Vind. Sydvest til vest 4 til 7 m/s
Temperatur: 5 C
Tåge
1035.0 til 1035.5 hPa
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 16.15
Vægt: 1.2 kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Køl
Egne kommentarer:
Der var gang i Sose i dag, på både den ene og anden måde.
Hård vestlig vind lidt til nord og højvande. Vandet meget mudret og kraftig strøm. De store dønninger gjorde det svært at stå selv helt inde på revet, men fisken var der.
Vi tog et par timer fra lidt før til efter middag. De bed godt til lidt over middag, så døde det ud. Desværre slap den blanke.
Efter at have klaret lidt ærinder i byen, tog vi den sidste time op til solnedgang også. Nu var der gang i fiskene igen, og der var en enkelt blank i mellem.
Dagens vejr kl 8.50
Vind. Nordvest 7 til 10 m/s
Temperatur: 5 C
Skyet
1019.9 til 1020.6 hPa
6. Februar 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Fredensborg
Tidspunkt: Kl. 16.45
Vægt: 2.6 kg
Længde: 62 cm
Endegrej: Køl
Egne kommentarer:
Fra om morgenen til over middag havde vi kørt det meste af øen rundt for blot at få krogen i en enkelt lille fisk hver ved middagstid.
Efter lidt at spise, en lille lur mm tog jeg knallerten ned til Fredensborg for lige at tage den sidste halve time op til solnedgang.
Det gav først en lille udleget hanfisk, kort efter en der sad på krogen i få sekunder, og så endelig denne skønhed der tog kølpirken lige i solnedgangen.
Dagens vejr kl 15.10
Vind. Nordvest 4 til 6 m/s
Temperatur: 5 til 6 C
Skyet
1027.2 til 1027.5 hPa
5. Februar 2008
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 13.00
Vægt: 1.5 kg
Længde: 53 cm
Endegrej: Køl
Egne kommentarer:
Så fik jeg endelig også en blank i år. Hver gang jeg ellers har haft krogen i en blank i år, lykkedes det mig ikke at få den helt på land.
Vi havde lige et par timer til rådighed hen over middag, og det blev udnyttet på Hvide odde.
Der var ikke mange livstegn ude i vandet, der ellers så rigtigt godt ud med ret uklart vand og gode dønninger i den sydlige vind og god strøm, men dem der var der var godt nok livlige.
Efter kort tids fiskeri fik jeg denne fine blankfisk på nordkanten af revet på oddespidsen. Den tog kølen i fuld fart og voldsomt. (Dejligt man kan få kølpirke igen). Der var fra første sekuind ingen tvivl om det var en blankfisk.
Knap en time efter havde Bugge to gode hug efter hinanden. De tog på Worm-fluer fisket efter bombarda på revet ud for oddespidsen. De tog også ret voldsomt, men han har nok gået lidt for meget på klipperne de sidste dage med lineskader til følge, linen sprang begge gange. Synd, den ene var rigtigt oppe og danse på overfladen inden den slap, og det var en rigtig flot blankfisk.
Dagens vejr kl 11.30
Vind. Sydvest 6 til 8 m/s
Temperatur: 3 til 4 C
Skyet
1014.9 til 1015.4 hPa
16. December 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Salene
Tidspunkt: Kl. 10.10
Vægt: 5.8 kg
Længde: 81 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, grøn
Egne kommentarer:
Ud over jeg fangede en fisk, var det egentlig en ret begivenhedsløs tur.
Vi startede med en lille times fiskeri på Sose, men da de fisk der var der var for træge til at gå rigtigt til biddet, lige som de skulle have været dagen i forvejen, ville vi prøve noget helt andet. Så vi kørte over på den anden side.
Vi tog den raske gåtur ud til Den Flækkede. Fra stenkanten lige før tog jeg et enkelt kast med kraftig linebue i vinden der kom fra venstre, hvorfor jeg gik ud på skæret for at kunne få blinket ordentligt ud. Tog ét kast. Og så fik jeg denne fine fisk.
Bugge fik pladsen, nu måtte det være hans tur, men det blev kun til en farvet 2-kilos fisk.
Dagens vejr kl 14.00
Vind. Nord til nordvest 3 til 5 m/s
Temperatur: 2 til 3 C
Skyet
1040.7 til 1041.1 hPa
22. November 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sengedynen
Tidspunkt: Kl. 14.20
Vægt: 2.2 kg
Længde: 56 cm
Endegrej: Blyfri Snaps, grøn
Egne kommentarer:
En tur på Rønne Nordstrand om formiddagen gav mig ikke noget. Der var ellers en der fik en farvet på nok ca. 3 -3.5 kg lige som jeg var kommet kl. 7.40, men så skete der ikke mere.
Efter middagspause og tøjskift fra fugtigt til tørt, tog jeg til Lufthavnen.
Fiskede først små tre kvarter på vestsiden af Bavn odde, men mærkede intet.
Så tog jeg til Sengedynen.
Vadede ud til den stor flade sten lige indenfor Sengedynen, og lagde et kast ud over kanten af strædet til højre, og fik kun drejet få gange på hjulet, før denne fine overspringer hårdt tog Snapsen. Den tog turen ind gennem strædet med god fart, og kom derved i fin position til at komme med ind over det lave stykke med blæretang, som den kunne svømme fint sikkert hen over, da den havde hele trekrogen godt inde i gabet.
Den næste halvanden time var der jævnligt fisk der hidsigt rykkede i blinket, men der var kun tre farvede jeg fik kroget, og de kom ud igen, de har jo pligter for.
Dagens vejr kl 12.50
Vind. Sydvest til sydøst 3 til 5 m/s
Temperatur: 7 C
Skyet
1009.0 til 1009.5 hPa
20. november 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl. 13.30
Vægt: 3.1 kg
Længde:
Endegrej: Blyfri Snaps, grøn
Egne kommentarer:
Vi var på Sose en tur om formiddagen. Per genudsatte en han anslog til ca 4 kg dér. Ellers skete der ikke så meget for os der, det så ellers godt ud.
Så vi kørte til Lufthavnen. Vi gik til venstre for trappen, og i nogle af de første kast fik Per en fin blank på 1.6 kg og jeg fik en fin torsk på 3.1 kg.
Da der ikke rigtigt var sket noget en lille halv times tid gik jeg hen til højre for trappen og fiskede skråt ud til højre mod stenen der ligger i overfladen et pænt stykke ude. Bølgerne der kom skråt ind fra venstre rejste sig når de kom ind over revet, og dem kunne jeg så fiske på langs af. Jeg fik straks hug af en blank der gik i et højt spring, og så var den fri igen. Kort efter fik jeg så en på 46 cm, og der var yderligere en der fulgte blinket helt ind.
Dagens vejr kl 9.40
Vind. Sudøst 1 til 4 m/s
Temperatur: 3 C
Skyet
1020.1 til 1020.3 hPa
15. november 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sommer odde
Tidspunkt: Kl. 9.45
Vægt:
Længde: 48 cm
Endegrej: Blyfri Snaps, grøn
Egne kommentarer:
Allerede en dag hvor frosten ikke rigtig ville slippe. Højt solskin det meste af dagen, og roligt vand med dovne små dønninger trods fralandsvind.
Der var fint med fisk, også helt ind under land, vandstanden holdt sig lige ved de 40 cm over normal. Men de fleste var farvede, og ville ikke rigtigt gå til hugget. De fulgte ofte med ind og afslørede sig ved en strømhvivel efter blinket var forsvundet og de opdagede fiskeren.
Fik en fin blankfisk på odden, og Per fik en magen til en halv time senere på Kødtønden.
Vi sluttede af kl 15 på Sten odde, hvor jeg fik lidt af et lokum på. Den må godt vende tilbage som overspringer om et år eller to.
Dagens vejr kl 7.50
Vind. Nord 1 til 7 m/s
Temperatur: 0 til 2 C
Letskyet
1021.3 til 1022.1 hPa
1. Juli 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: M/S Nadia
Tidspunkt: Kl. 13.00
Vægt: 7.1 kg
Længde:
Endegrej: Pirk 400 gr
Egne kommentarer:
Hardcore-tur med Nadia.
Der var lige en dags ophold i det blæsevejr der ellers prægede den periode. Morgenen startede med gamle dønninger, men efter få timer lagde de sig.
Skipper sejlede næsten 2 timer ud og så fiskede vi vrag efter vrag indad.
Der var fint med fisk op til små 10 kg på de fleste vrag, men det var først da vi sidst på turen endte på Vange-stenene flokkene med rigtigt store fisk blev fundet.
Der fik skipper så dagens største, 17 kg.
Efter den fangst meddelte skipper at hvis der var nogen der skulle være hjemme på klokkeslet, annonceret hjemkomst var kl 15, skulle vi sejle nu, men at han ville anbefale vi fortsatte fiskeriet lidt endnu, da storfisken endelig var lokaliseret. Deltagerne mente at på et skib er det skipper der bestemmer, så turen blev trukket lidt.
Carsten Fonsdal mistede også en af de virkeligt store derinde, han møder nok op med et kraftigere forfang på næste tur.
Nederste billede viser skipper Lars Pryds med 17 kg torsk. Tak for en god tur.
Dagens vejr kl 16.30
Vind. Sydvest 2 til 4 m/s
Temperatur 17 C
Sol
1012.0 til 1012.3 hPa
31. Maj 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 18.50
Vægt: 1.1 kg
Længde: 48 cm
Endegrej: Kinetic Popper
Egne kommentarer:
Fiskede rundt på revet, skiftede mellem at blinke og kaste. Der var masser af hornfisk.
Fik denne fine trinde havørred ved at blinke. Den tog knap halvvejs ude til kosten på nordkanten af revet.
Fik en lige på målet næsten ude ved kosten lidt over en halv time efter da jeg blinkede indad igen på sydkanten af revet.
En lille aftenstur og en rigtig forårsfangst, denne sidste forårsdag. I morgen er det sommer.
Dagens vejr kl 14.00
Vind. Sydvest til sydøst 3 til 5 m/s
Temperatur 16 C
Sol
1016.3 til 1016.6 hPa
26. Maj 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 20.00
Vægt: 0.9 kg
Længde:
Endegrej: Snaps
Egne kommentarer:
Så er vi vist rigtigt godt henne i foråret. De utrolige dagfangster af torsk er de sidste 14 dage blevet ret moderate, men så er der til gengæld hornfisk i lange baner. Og er man rigtig flittig er der også en ørred at få fat på. Denne lille fine tog på revet ca. 300 meter ude.
Hornfiskene virker rigtigt velnærede i år. Nogen jeg har fået har været så fede at de havde blæver-flomme indvendigt, plejer ellers først at være sidst på sæsonen man ser det, mener jeg at huske.
Dagens vejr kl 14.10
Vind. Skiftende 1 til 3 m/s
Temperatur 16 til 19 C
Sol
1003.6 til 1004.1 hPa
14. April 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Rønne
Tidspunkt: Kl. 18.30
Vægt: 5 kg +
Længde:
Endegrej: 40 gr pirk
Egne kommentarer:
Det skulle være en lille aftentur efter ørreder, men vejret var næsten for godt, det var helt stille og vandet var krystalklart, så da der har været godt torskefiskeri de sidste dage, startede vi med at prøve dem af.
Der var ikke konstant hug som der har været de på flere foregående dage, men de var der. Fik denne karl lige inden om tønden ud for Rønne havn. Det er ikke så smart med en fjedervægt på havet, end ikke når det er så stille som i dag. Men ca 5.2 ville den nok stille sig på indde på land.
Og vi fik også en af de ørreder vi egentlig var taget ud efter. Thomas fik en i skumringen på knap 2 kg ud for Nebbe odde.
Dagens vejr kl 15.20
Vind. Skiftende 3 m/s
Temperatur 12 til 13 C
Sol
1029.9 til 1030.2 hPa
11. April 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 18.45
Vægt: 2.5 kg
Længde: 62 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, 28 gr. gul/grøn
Egne kommentarer:
Tre aftener i træk på Sose i god vestenvind. Fine blanke fisk der dog er lidt reserverede for tiden, men de kan da trods alt lokkes til hug.
Denne fik jeg i dagens første kast. Jeg væltede mig ud i bølgerne der så væltede mig, og i faldet huggede den.
Dagens vejr kl 16.10
Vind. Sydvest til vest 9 til 12 m/s
Temperatur 8 til 11 C
Sol
1017.1 til 1018.1 hPa
2. April 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Nebbe odde
Tidspunkt: Kl. 18.30
Vægt: 4.1 kg
Længde: 69 cm
Endegrej: Grøn Bornholmerpilen
Egne kommentarer:
Jeg skulle egentlig ikke have fisket i dag, men vejret var slået over fra østlige vinde til vestlige, så det ville være synd andet. Så kl 18 stod jeg pludselig ved jollen for at stryge ud en hurtig tur.
Blinkede det lille stykke hen til Nebbe odde hvor jeg lagde mig ude på revet og spinnefiskede medens båden drev indad. Lige som jeg drev ind nord om odde-spidsen, kom hugget i et kast indad, fisken kunne uden problemer også været nået hvis man havde stået inde på odden.
Problemet med så stridslysten en fisk så tæt på land med pålandsvind, var at jeg måtte starte motoren op midt i det hele for at sejle lidt udad, ellers var jeg havnet inde på stenene.
Lige over kl 19 var jeg i havn igen, en times tid efter jeg var sejlet ud. Hvor svært kan det være?
Dagens vejr kl 14.40
Vind. Sydvest til vest 4 til 6 m/s
Temperatur 9 til 12 C
Sol
1028.4 til 1029.2 hPa
31. Marts 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Haddingen
Tidspunkt: Kl. 18.15
Vægt: 4.5 kg
Længde: 74 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, grøn
Egne kommentarer:
Drev ud over revet ved Haddingens største sten, det er den sten man kan se bølgerne bryde på langt ude ud for Fredensborg-pynten.
Revet derude ligger ikke dybere end ca. halvanden meter. Et stort stykke ville man kunne gå på i waders.
Jeg drev over revet i fralandsvinden og spinnefiskede med en 28 grams Bornholmerpilen. Fisken huggede da jeg var kommet ud over revet hvor der var begyndt at være sand imellem stenene. Anslået ca 3 meters dybde. Interessant at kigge revene efter når vandet er så klart som i disse dage.
Dagens vejr kl 14.10
Vind. Øst til nordøst 3 til 5 m/s
Temperatur 7 til 15 C
Sol
1027.1 til 1028.3 hPa
26. Marts 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnskysten
Tidspunkt: Kl. 19.45
Vægt: 2.7 kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Grøn-gul snaps
Egne kommentarer:
Sommertid. Så kan man her i starten morgenfiske uden at skulle alt for tidligt op. Eller som jeg gjorde i dag; nå en tur om aftenen uden at skulle skynde sig alt for meget med at komme hjem fra job og klare ærinder, og endda lige nå en halv time på sofaen.
Var ude på Lufthavnskysten lige hen over kl 18. Fiskede hen over Bavn odde. Fik lidt hug, men genudsatte den jeg fik, en udleget hanfisk. Så, lige som jeg ville stoppe fordi det var ved at være for mørkt til at man kunne orientere sig ordentligt, fik jeg det gode hug. Den var lidt vild, så da jeg havde fået den ind mellem stenene var jeg begyndt at spekulere over hvordan jeg skulle håndtere den det sidste stykke, da det var blevet lidt svært at holde øje med den mellem stenene i det mørke vand. Og den havde fået viklet linen ind i krogen, og så ved man jo godt at der skal til at gøres noget, det kan jo få trækket i krogen til at gå den forkerte vej. Men fisken gjorde det unødvendigt for mig selv at tage nogen beslutninger. Da jeg stod med den et par meter fra land, gik et af dens udløb pludselig lige mod land, så den strandede oppe mellem stenene som en anden polsk fiskekutter med sovende besætning. Så skulle jeg bare lige skubbe den i halen det sidste lille stykke op på det tørre.
Dagens vejr kl 15.50
Vind. Sydøst til nordøst 4 til 8 m/s
Temperatur 6 til 13 C
Sol
1032.9 til 1033.5 hPa
9. Marts 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 6.30
Vægt: 1.7 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Grøn Snaps
Egne kommentarer:
Tre morgener i træk på Sose. De foregående morgener begyndte fisken at hugge kl. 7 og fortsatte de næste par timer. Idag skete det hele fra 6.10 til 7, og så var det slut.
Dagens vejr kl 10.30
Vind. Sydvest 4 til 7 m/s
Temperatur 3 til 4 C
Tåget
1022.2 til 1023.1 hPa
7. Marts 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 7.00
Vægt: 4.25 kg
Længde: 74 cm
Endegrej: Køl
Egne kommentarer:
God morgen på Sose. Gamle søer, god strøm i vestlig retning og jordfarvet uklart vand.
Fiskede ude på revets østlige side. Der var mange fisk indtil ved ni-tiden. I starten meget forsigtige, ofte fulgte de bare med, men huggene blev mere kontante som morgenen skred frem.
Den første var den største. Og den fik da godt nok vækket mig, som jeg stod der tidligt og nød synet af skyerne i solopgangen. Den huggede blinket i et eksplosionsagtigt plask lige som jeg skulle løfte blinket op af vandet. Så med mindre end en meter line ude fik jeg godt nok travlt med at løsne slirebremsen.
Dagens vejr kl 12.20
Vind. Sydvest til sydøst 4 til 6 m/s
Temperatur 6 til 10 C
Letskyet
1005.2 til 1005.6 hPa
6. Marts 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne Nordstrand
Tidspunkt: Kl. 16.15
Vægt: 1.6 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Køl, rød/sort
Egne kommentarer:
De er ikke nemme at få til at bide for tiden. Og de har lige som slet ikke interesseret sig for Snapsene de sidste par dage. Men med den gode gamle kølpirk har jeg alligevel fået lidt nap. Men ofte følger de kun med, og højst smånapper. Så ofte skal der kastes til en fisk flere gange før den kan lokkes til regulært hug, og oftest ved spinstop.
Ovennævnte fisk mærkede jeg ikke, men havde mærket små stød i stangen under fiskeriet, så jeg vidste de var der. Derfor lavede jeg spontane spinstop jævnligt, og det var på et sådant denne fine tyksak tog kølpirken.
Lidt usædvanligt for årstiden, blot ikke i år, var der store tobiser i maven på den.
Begge fisk jeg poserer med tog jeg på stykket mellem Hvide odde og Villa Nova revet.
Dagens vejr kl 13.40
Vind. Syd til sydøst 5 til 7 m/s
Temperatur 5 til 8 C
Letskyet
1012.2 til 1013.0 hPa
15. Februar 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl. ca. 8.00
Vægt: 1.2 kg
Længde: 49 cm
Endegrej: Grøn Snaps
Egne kommentarer:
Fiskede fra Bavn odde fra det blev lyst nok til at man kunne se at fiske. Der var ikke rigtig noget der, så jeg fiskde nedad til jeg var på Kors odde. Der stod de så i dag.
Men det skulle have været en fluefisker i stedet for mig. Fisken gik ikke særligt langt ude, og fulgte meget gerne med blinket helt ind, men var ikke meget for at hugge. Men fik da hattrick af fine kilos-fisk, og der var også nogen to-kilos udlegede fisk der ville være med i legen.
Fik lavet en af de rigtigt sjove krogninger; En tokilos fisk fulgte med helt ind. I det klare vand kunne jeg tydeligt se den åbne sit store gab da jeg lavede spinstop og snuppe blinket, hvorved tilhugget kunne times til at være lige som den havde smækket kæberne om Snapsen. De gange jeg har set det har jeg tænkt tanken, at det er godt ørrederne ikke bliver fem meter, så havde man ikke turdet nærme sig strandkanten.
På vej hjem hen over ti-tiden, drev nysgerrigheden mig ned om Fredensborg. Der fik jeg så lige endnu en lille blankfisk, og der var også et par hug. Men der var meget aktive fisk halvanden kastelængde ude kunne man se på jævnlige plask derude.
Dagens vejr kl 11.30
Vind. Nordøst 3 til 8 m/s
Temperatur 3 til 4 C
Skyet
1018.3 til 1018.9 hPa
14. Februar 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 7.30
Vægt: 3.15 kg
Længde: 68 cm
Endegrej: Grøn Snaps
Egne kommentarer:
På Sose fra tidlig morgen til middag. Grumset vand der klarede op i løbet af formiddagen. Og havblik.
Der var fisk på krogen til alle der gad møde op i løbet af formiddagen, men flest den første time med lys.
De tog meget forsigtigt. De kunne ofte mærkes på små stød i stangen helt ude fra, men fulgte blot med ind uden at hugge for alvor. Der skulle oftest et par spinstop til før de sad der.
Dagens vejr kl 13.00
Vind. Nordøst til øst 2 m/s
Temperatur 3 C
Skyet
1010.2 til 1010.5 hPa
13. Februar 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne nordstrand
Tidspunkt: Kl. 16.30
Vægt: 1.1 kg
Længde: 48 cm
Endegrej: Grøn Snaps
Egne kommentarer:
Vejret i dag og i går var næsten det samme. Og jeg var på næsten samme tur begge dage: Hen på eftermiddagen syd på og kigge på Lufthavnen og Fredensborg, men der var meget ler i vandet, så den troede jeg ikke meget på. Så jeg endte på Nordstranden.
Og fiskeriet var også det samme begge dage: Der var ikke meget liv, før end lige op til solnedgang. Men så fra ved halv fem-tiden var fisken der pludselig, og så var der fisk til de fleste på pladsen. Fine blankfisk mellem 1 og 2 kg.
Dagens vejr kl 12.00
Vind. Syd til sydøst 3 til 4 m/s
Temperatur 3 til 4 C
Skyet med regnbyger
996.7 til 997.1 hPa
11. Februar 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 15.30
Vægt: 1 kg
Længde: 49 cm
Endegrej: Grøn Snaps
Egne kommentarer:
En lille eftermiddagstur til Rønne Nordstrand. Skulle lige checke om is i øjerne havde lukket fiskeriet.
Vandstanden er efterhånden i nærheden af normalen, og der var kun små dønninger, så nu kunne man igen komme ud og stå på sten.
Fik hurtigt kontakt til en fisk på kølpirken. Den tog langt ude, men faldt af igen. Så jeg satte en Snaps på, da det lod til fisken tog lidt langsommere i det lidt koldere vejr vi nu har fået.
Fik så en kilosfisk, igen langt ude. Den huggede, men skulle lige overlistes med et spinstop før den sad der.
Fiskede henad til Villa Nova-revet, hvor der så var en efterfølger, så jeg fortsatte lidt der, og fik så en udleget der kom ud igen.
Men det var jo en fin lille en jeg havde fået, meget meget fin rød farve i kødet. Så nu vil jeg have nogen fiskekotteletter. Velbekomme.
Dagens vejr kl 13.30
Vind. Sydøst til øst 5 til 9 m/s
Temperatur -2.5 til -1.5 C
Letskyet
1011.8 til 1012.3 hPa
8. Februar 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Fredensborg
Tidspunkt: Kl. 15.15
Vægt: 2 kg
Længde: 61 cm
Endegrej: Grøn Snaps
Egne kommentarer:
Tidlig morgen, Lufthavnen, en farvet, men snavs i vandet. Sorthat, fladt klart vand, det gider vi ikke. Offergård, store bølger, hårdt vejr og ingen fisk. Hullet ved Tejn, lige som Offergård. Salene, fedtemøg. Gedebakken, masser af vand, hård strøm, store bølger og snavs i vandet.
Fredensborg, så blev klokken næsten 15 og vi kom hele øen rundt, og ingen fisk på tasken.
Men så var der lige en genudsætter. Og en god overspringer og tre fine grønlændere der kom på tasken den sidste halvanden times tid.
Dagens vejr kl 17.30
Vind Øst 7 til 10 m/s
Temperatur: 1 til 2 C
Skyet
1001.8 til 1002.4 hPa
23. Januar 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne Nordstrand
Tidspunkt: Kl. 15.00
Vægt: 2,3 kg
Længde: 59 cm
Endegrej: Grøn Snaps
Egne kommentarer:
Eftermiddag på Rønne Nordstrand. Eller det der er tilbage af den. Den er jo næsten skyllet væk.
Fiskede lidt omkring revet på spidsen af Hvide odde.
Stadig grumset højvande. Vinden lidt ustadig, men mest jævn fra sydvest. Og så temperatur lige under og på frysepunktet. Det har vi jo ikke oplevet endnu i denne sæson. Men dejligt, luften bliver lidt friskere.
Fik bare en undermåler, men så kom der en ungersvend der gik ned og fiskede ved Villa Nova revet. Han fik på kort tid en undermåler, en målsfisk og en farvet. Så da han gik hjem og passerede mig med det det gode råd at fiske dernede tog jeg straks rådet til mig. Flyttede lidt på tasken og fiskede derned ad. Næsten der nede fik jeg så et kontant hug, og brugte det næste stykke tid på at løbe op og ned ad stranden indtil fisken havde brugt så mange kræfter at jeg kunne overtage og gelejde den op på stranden.
Der var derefter lidt nap og et enkelt godt hug, men ikke mere til mig den eftermiddag. Men det var da også fint nok.
Dagens vejr kl 12.00
Vind Sydvest 1 til 5 m/s
Temperatur: -0.5 til 0 C
Sol
1017.3 til 1017.8 hPa
20. Januar 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 9.30
Vægt: 4,5 kg
Længde:
Endegrej: Gul/grøn Snaps
Egne kommentarer:
Var på Hvide odde fra 8.30 til 11.30, en rigtig våd regnvejrstur.
Dagen startede med jævn vind fra sydøst der hurtigt skiftede til syd og blev tiltagende. Der var god strøm og højvande, mere end 85 cm sagde målingen, og vandet var meget grumset. Når man kom ud til knæene kunne man ikke se bunden mere.
Men der stod rigtig mange fisk en kastelængde ude. Jeg havde nap og bid fra jeg kom til jeg fortrak hjemad igen.
Desværre var de fleste farvede, men jeg fik da en fin lille en på 42 cm, ti minutter efter jeg havde startet fiskeriet, og en fin sølvtorpedo som afslutning på turen lige hen over kl. 11, der straks præsenterde sin tilstand ved efter hugget at stige lodret en meter til vejrs i et kaftfuldt spring. 2 kg og 60 cm. Den fik jeg på en blyfri trådmodel af Kølpirken i farven gul/hvid. Alt hvad jeg ellers fik tog på gul/grøn Snaps.
Men de farvede er i virkelig fin stand allerede. Der var jo masser af vand da de var oppe midt i november, så de fleste har hele finner og ingen sår, og i det for årstiden ret varme vand (DMI´strandvejr angiver en vandtemperatur på ca 7.5 grader) spilder de ikke meget energi og får masser af føde. Så mange vil nok være fine spisefisk allerede hen i marts når de må tages igen.
Men turens højdepunkt var nu alligevel kl 9.30 da jeg fik bid, nej det er jo bundbid, nej det er jo fisk. Blinket stod pludseligt stille derude. Det var så en meget fin kysttorsk på 4.5 kg. Og med en rigtig god gang rogn i bugen. Det er jo rigtigt lækkert når der er det.
Dagens vejr kl 13.20
Vind Syd 4 til 7 m/s
Temperatur: 6 C
Regn
995.3 til 996.4 hPa
7. januar 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthanvskysten
Tidspunkt: Morgen
Vægt: 2.4 kg
Længde: 63 cm
Endegrej: Snaps
Egne kommentarer:
Så blev det endelig roligt vejr på en dag hvor jeg hverken var arbejdsramt eller sat ud af spillet af gamle krigsskader.
Tog til lufthavnskysten så tidligt så jeg lige måtte gå og vente på det blev lyst nok til at fiskeri var muligt. I den gyldne time fra 8 til 9 huggede fisken villigt. Fire lykkedes det mig at lande, inden jeg kl 9 fik den fortjente kop kaffe. En på 63 cm/2.4 kg, de andre tre fra 44 til 50 cm, fine blankfisk. De blev landet fra ved Røvballestenen ved Kors odde og til midt i bugten mod Bavn odde. Alle på en gul/grøn Snaps. Henning var dukket frem på Korsodde midt i denne gyldne time, og han landede to fine fisk dér.
Så skete der ikke meget mere, ud over en kl 11, lige som jeg ville køre hjem. Den tog på en af mine hjemmelavede kølpirke lige på kanten af Bavn odde. Også en fin blankfisk på knap 50 cm.
Dagens vejr kl 12.30
Vind Sydvest til vest 6 til 9 m/s
Temperatur: 6 til 7 C
Skyet
1011.1 til 1011.9 hPa
19. december 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Lufthavnskysten
Tidspunkt: Kl. 14.50
Vægt: 3.6 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Grøn/gul Snaps
Egne kommentarer:
Slap tidligt fra job, så indfandt mig på Lufthavnskysten tre kvarter før solnedgang.
Nåede en tilsvarende tur i går. Da var der lidt ørred derude omkring solnedgang. Jeg mistede en langt ude i kastet, og Peter mistede en fin overspringer ca 2 kg. Det lykkedes ham ikke at få den den sidste meter gennem brændingen. Det er lidt besværligt at lande fisk derude for tiden. Der er tunge dønninger der giver en voldsom brænding, da det hårde vejr vi har oplevet det sidste stykke tid, hvor vandet oven i købet har stået ret højt, har skubbet til rallen så stranden er ret stejl i vandkanten. Og jeg hører jo ikke en skid, så hans råb på hjælp var nytteløse.
Men jeg ville altså se om der stadig var noget at komme efter. Og det var der. Men det var en flot kysttorsk.
Dem kan der åbenbart gøres rigtig gode fangster på for tiden.
Så hvis man afsætter lidt tid i mellemjulen, skulle der være god mulighed for en frisk nyårstorsk.
Dagens vejr kl 13.40
Vind Nordvest 2 til 4 m/s
Temperatur: 5 C
Halvskyet
1028.8 til 1029.1 hPa
10. november 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: torsk
Lokalitet: Bavn odde
Tidspunkt: Kl. 16.00
Vægt: 3.9 kg
Længde: 65 cm
Endegrej: Stor Køl, grøn/sort
Egne kommentarer:
Vinden flovede af hen på eftermiddagen, solen skinnede, det var højvande og det var begyndt at blive koldt. Så mon ikke der snart skulle være lidt gang i havørreden, var tanken.
Fiskede den sidste times tid til solnedgangen, der jo nu er allerede 16.04. Fra Baune odde og gennem bugten mod Korse odde og tilbage igen.
Der var nogen underlige hug på blinket, og jeg observerede flere gange fisk i overfladen. Ikke fisk i bevægelse eller springende, bare lige som om de steg op til lige under overfladen, trådte lidt vande, og så sank ned igen.
Forklaringen kom lige ved solnedgang. Et kontant hug og adskillige lange udløb af en fisk der tungt gik dybt. Havde jeg ikke fisket efter ørreder, havde jeg nok vidst det var en torsk ret hurtigt, men den erkendelse kom jeg først endeligt til da jeg havde fået den arbejdet helt ind og fik visuel kontakt. Kysttorsk er altså mindst lige så attraktiv en fangst som havørreden, hvis man spørger mig.
Fik en mere lige inden det blev helt mørkt.
Virkeligt fine spisefisk, man kunne rigtigt mærke på dem havet har fået en temperatur igen der er værd at fiske i. Det holdt ellers hårdt i år.
Dagens vejr kl 14.00
Vind. Nord 3 til 5 m/s
Temperatur: 5 C
Sol
1029.2 til 1029.7 hPa
25. Juli 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl 17.00
Vægt: 2 kg
Længde:
Endegrej: Majs på str 10 krog
Egne kommentarer:
Sikke en varme i sommer, det er ikke til at være nogen steder, og ikke til at fange noget særligt. Så jeg besluttede at min gamle Matchman skulle luftes for første gang i år, og det skulle være i skyggen i Carl Nielsens Grusgrav. Den er jo ikke så gammel den sø, og jeg havde udmærket fiskeri da jeg forsøgte for 3 år siden, så det er jo lidt spændende hvad den bliver til. De fleste jeg snakker med holder på at fiske sudere om natten, men der er jeg slet ikke enig. Jeg har oftest fisket dem i løbet af eftermiddagen, og det gjorde jeg så igen i dag. Jeg mener ikke de bider særlig meget mere om natten end om dagen, forskellen er at skallerne, og aborrerne hvis der er det, har det med at komme først til biddet. Det plejer jeg så at kunne klare ved at skifte agn når de små bliver for ivrige under flåddet. I dag fik jeg begrænset skallerne ved at sætte to majs på. Dem fiskede jeg så knap en meter under flåddet, lige uden for sivkanten på en nænsom fodring af rasp, majs og et duftende rødligt pulver med en karpe på posen. Fiskede også i perioder med lidt orm på, men det gav for mange skaller. Fra kl 14.30 til 18.30 havde jeg mange kontakter, og fik landet 4 gode sudere; 1.6 -1.7 -1.7 og 2 kg. Gennemgående lidt større fisk end for 3 år siden, og jeg fik slet ingen af de meget små sudere som der var mange af sidst, og der var flere ganske pænt store skaller, så det tyder da på der er et fint fiskevand på vej i Robbedale-grusgraven.
Dagens vejr kl 21.20
Vind. Vest 4 til 8 m/s
Temperatur: 21 til 22 C
Skyfrit
1018.3 til 1018.9 hPa
12. maj 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde rev
Tidspunkt: Kl 16.00
Vægt: 1.8 kg
Længde: 53 cm
Endegrej: Kinetic Popper 40 gr
Egne kommentarer:
Så er der gang i min lille sommerhalvårs-kuriositet; fine solskinsørreder i eftermiddagstimerne yderst på revene. Samt mere kystnært sidst på dagen. Har den sidste uges tid haft dem op til 2.7 kg. Men det er ikke alle der kommer helt op i båden, de er lige som ret vilde for tiden, vandtemperaturen passer dem vist helt godt. Og så er der fine bifangster af hornfisk og torsk med jævne mellemrum. Hvor er det bare skønt at være lystfisker.
Dagens vejr kl 13.30
Vind. Vest til sydvest 3 til 9 m/s
Temperatur: 13 til 17 C
Sol
1015.0 til 1015.9 hPa
7. maj 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Hornfisk
Lokalitet: Haddinge rev
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt:
Længde: 70 cm
Endegrej: Kinetic Popper 40 gr
Egne kommentarer:
Så er hornfisken landet på Bornholm. Denne faste årlige forårsbegivenhed, til glæde for nogen, til irritation for andre. For nogen slutningen på ørredsæsonen, for andre, bl.a mig, starten på en årstid med større artsrigdom i fangsterne, og dermed flere udfordringer køkkenet. Fik desuden også en på 76 cm og nogen fine torsk. Så i skrivende stund dufter der dejligt af gudhjemmadyppa fra køkkenet. Velbekomme.
Dagens vejr kl 13.10
Vind. Nordøst til øst 3 til 7 m/s
Temperatur: 10 til 18 C
Sol
1029.8 til 1031.2 hPa
22. april 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl 19.30
Vægt: 2.4 kg
Længde: 63 cm
Endegrej: Kølpirk
Egne kommentarer:
Forår i luften. En lille hvil efter fyraften, og så en aftentur til lufthavnskysten. Fiskede til højre for slæbestedet på Baune odde den første times tid, men mærkede intet. Fiskede så ned gennem bugten mod Korse odde, tanken strejfede mig, at den friske sydøstlige vind der gjorde at vejret stod næsten lige på kysten af den østlige side af Korse odde, ville gøre at det måske netop var der fisken stod. Og det viste sig at holde stik. Lige før odden fik jeg en fint restitueret hanfisk lige over målet, og er godt tilfreds med at jeg tog den, kødet var lige så fint som hos de blanke målsfisk vi fanger, så nu er der ingen grund til konsekvent at genudsætte ikke blanke fisk, de er fine nogen af dem nu. Fiskede yderligere frem mod Korse odde, og godt ude i kastet ud for Røvballe-stenen fik jeg et kontant hug af en forårskåd havørred med så meget fart på, at jeg i min afstressende tilstand nær havde fået revet stangen ud af hænderne. Den gik lige i luften flere gange, så det var bare om at få sænket stangen og tage nogen skridt mod den. Så faldt den til ro og bestemte sig for atter at vende tilbage til sit rette element under overfladen. Den gik så dybt og tungt, men fulgte pænt med ind på langs ad kysten så jeg gik med hen ad stranden, indtil den skulle den sidste halvanden meter ind, så gik den sprællende i overfladen igen. Men med en så kontant krogning af en kraftig enkelkrog str 1/0 er der ingen fare, en fisk kroget på den måde kan man gå med til juleaften. Så ind med den, selvom den sprællede godt. Troede egentlig at den var i gang med et ædegilde i tobis med den fart den havde på, men den havde kun en enkelt tangloppe i maven. Men den skulle nok til det, for den lille jeg fik et øjeblik før, den var fuld af tobiser. Helt friske og ca fra 6 til 8 cm.
Dagens vejr kl 14.10
Vind. Sydøst til øst 7 til 10 m/s
Temperatur: 5 til 11 C
Sol
1013.8 til 1014.8 hPa
15. april 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Efter solnedgang
Vægt: Lige under og over 1 kg
Længde: Lang nok og lidt over
Endegrej: Snaps, grøn
Egne kommentarer:
Fiskede fra om eftermiddagen. Højt solskin og klart vand. Sydvestlig vind skiftende mellem frisk og jævn, så der var god bevægelse i vandet, indtil vinden flovede helt af sidst på dagen. Men der var helt fiskedødt. Der var flere der kom og prøvede, men intet livstegn fra de blanke. Og det så ellers så indbydende ud. Men det gode vejr og troen på, at om ikke andet så når solen kom lidt ned måtte der komme fisk ind, holdt mig til vandet. De sidste af de andre gav op ved solnedgang, men jeg fortsatte til det sidste. Og blev belønnet. Lidt efter solnedgangen, der i øvrigt var hele turen værd, kom grønlænderne bidelystne ind hvor de kunne nås fra stranden. Mellem det smalle rev og det der vist bliver kaldt Villa Nova-revet et par hundrede meter nord om odden, fik jeg nogen hektiske sidste minutter med lige akkurat så meget lys så det var muligt at se hvad man havde gang i. 2 vellykkede krogninger, et par hug og nogen efterfølgere. Og så var der fangst svarende til et dejligt aftenmåltid. To fine fisk, en lige på målet og en lidt over. Som min frisør engang sagde ved en af mine sjældne klipninger: Det er helt fint og meget nemmere med 1 til 2 kilo fisk, det kan man jo selv spise. De der kæmpefisk, så er man jo nødt til at invitere gæster, og så skal man ud og købe vin og så´n.
Dagens vejr kl 12.30
Vind. Sydvest til vest 6 til 9 m/s
Temperatur: 5 til 7 C
Sol
1013.8 til 1014.8 hPa
4. april 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl 11.20
Vægt: 3.7 kg
Længde: 76 cm
Endegrej: Stor køl, rød
Egne kommentarer:
Stod ude ved 100-meter stenen og fik den langt ude i kastet lidt til venstre om revet. Havde en fin på et par timer senere, også langt ude i kastet, men på højre side om revet. Den tog nogen gange på den grønne Snaps og krogedes ved spinstop. Men desværre lavede jeg noget ukoncentreret kludder, så den slap kort efter. En af dem jeg var med fik en på et kilos penge ned mod skydebanen til.
Dagens vejr kl 10.00
Vind. Sydvest til vest 5 til 8 m/s
Temperatur: 2 C
Skyet
1011.6 til 1012.2 hPa
2. april 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Kl 12.30
Vægt: 2.6 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Snaps, grøn 26 gr
Egne kommentarer:
Vejret nærmer sig forår, og med en svag vind direkte på sydkysten og uklarhed i vandet, så var det bare ned langs kysten indtil vi fandt en ledig strækning. 5 mand i bilen har ligesom lidt svært ved at finde plads for tiden, det er det helt store ryk-ind vi oplever af gæstende fiskere i disse dage. Efter knap en time på pladsen fandt jeg en fin fisk ude på oddespidsen. Fik senere en målsfisk på sandbund ikke langt ude, det virker til grønlænderne ofte er at finde på sandbund lige i/uden for brændingen for tiden. Mistede også en fin blankfisk på ca. 1.5 kg, og de andre i bilen fik en farvet og havde et par kontakter. Der dukkede også en flok fynboer op. De havde trænet i hurtigløb hjemmefra. En hurtig overhaling indenom og ud foran der hvor man gik og fiskede. Lidt sørgeligt at man jævnligt møder gæstende fiskere der ikke kender til den moral og opførsel på fiskepladsen vi er vant til her på vores dejlige ø.
Dagens vejr kl 10.20
Vind. Sydvest 4 til 8 m/s
Temperatur: 6 til 7 C
Sol
1008.6 til 1009.4 hPa
29. marts 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl 16.30
Vægt: 3.9 kg
Længde: 72 cm
Endegrej: Snaps, hvid 26 gr
Egne kommentarer:
Det har været nogen gode eftermiddage ved Hvide odde de sidste 3 dage med masser af grønlændere. Fortrinsvis omkring de små rev nord om odden. Andersens hjembragte 3 fine grønlændere i forgårs, jeg hjembragte 4 grønlændere i går og i dag fik jeg 2 grønlændere over målet plus en flot overspringer på 3.9 kg.
Dagens vejr kl 13.20
Vind. Sydøst 4 til 8 m/s
Temperatur: 5 til 8 C
Sol
1001.7 til 1002.3 hPa
12. marts 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl 13.15
Vægt: 1.15 kg
Længde: 48 cm
Endegrej: Snaps
Egne kommentarer:
En lille eftermiddagstur på Bavne odde.
Fik en fin lille fisk i andet kast fra min sten lige ud for Andersens Rasteplads.
Dagens vejr kl 12.00
Vind. Nordøst 6 til 8 m/s
Temperatur: -2 til -1 C
Sol og snebyger
1028.5 til 1029.6 hPa
6. marts 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 15.10
Vægt:
Længde:42 cm
Endegrej: Snaps 26 gr hvid
Egne kommentarer:
Kom ned til Hvide odde en halv times tid før middag.
Vinden kørte lidt rundt i dag, og lige før middag løjet helt af for et øjeblik, så vandspejlet var helt blankt. Vandet var meget koldt, så koldt så de store sten under vandet ude på revet som vi står på var glatte, der var iskrystaller i algebelægningerne.
Jeg fiskede det meste af tiden fra en sten ude på oddespidsen der ligger lige inden for den sten der ligger i overfladen en god kastelængde ude. Med min højde kan man lige komme ud til den når vandstanden er 20 cm under det der regnes for nul, som den var i dag.
Efter få kast med en hvid Snaps så jeg hvirvler i overfladen efter blinket, så jeg lavede et spinstop og fik en god fisk på. Der var pæn vægt i den, og den blinkede lige med en blank side under overfladen før den slap. Den tog et godt stykke ude.
Lidt efter fik jeg så en undermåler, også på den hvide Snaps. De næste tre timers tid mærkede jeg ikke noget, selv om jeg fik prøvet med diverse agn i forskellige farver.
Ved 15-tiden ville jeg så til at stoppe. Var i mellemtiden gået tilbage til den hvide Snaps. Det gav så en målsfisk, også godt ude.
Dagens vejr kl 16.00
Vind. Skiftende 1 til 4 m/s
Temperatur: -3 til -2 C
Letskyet
1009.8 hPa
26. februar 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Bavn odde
Tidspunkt: Kl. 13.10
Vægt: 3.7 kg
Længde: 70 cm
Endegrej: Snaps 20 gr messing
Egne kommentarer:
Lufthavnskysten i let frostvejr, jævn nordenvind og solskin fra en skyfri himmel. Bedste kur til et rødvinshærget hoved sådan en søndag eftermiddag. Vandet var krystalklart, så min tanke var at en af de gamle Snaps, i blank messing, der endnu er i blinkæsken var sagen.
Og i andet kast var der et hug godt ude i kastet, så jeg drejede nogen omgange på hjulet og lavede et kort spinstop, og så var der noget der tog blinket i et kontant ryk. Fisken kørte et par sekunder rundt, og så tog den bare line. I næsten ti minutter tog den bare line i kraftfulde ryg, hvor jeg bare måtte vente på at det skulle blive min tur til at tage line den anden vej. Med en omdrejning på hjulet ad gangen fik jeg langsomt arbejdet fisken indad, og jeg kom nok til at forestille mig en rekordfisk eller noget der ligner. Men da fisken efter lang tid kom ind så jeg kunne se den, viste det sig godt nok at være en fin fisk, men ikke så stor som jeg havde forestillet mig. Grunden til dens uregerlige modstand, viste sig at være at jeg fejt og usportsligt havde kroget den lige i halefinnen. Men lidt kynisk er man vel, så den blev hevet baglæns op på land og fik et gok, det var jo trods alt mad på bordet.
Der var godt med fisk under land, de slog til blinket, jeg mistede en ca. kl 14 og jeg fik endnu en, 2.5 kg og 63 cm, kl 14.50. Den tog på en Hammer 26 gr.
Så at der er blevet fanget godt på flue de sidste uger tror jeg gerne på, der var nok kommet nogen flere fisk på land hvis der var kommet fluer i vandet derude denne eftermiddag.
Dagens vejr kl 12.00
Vind Nord 5 til 6 m/s
Temperatur: -1 til 0 C
Sol
1019.0 til 1019.7 hPa
22. februar 2006
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Bavn odde
Tidspunkt: Kl. 13.10
Vægt: 2 kg
Længde: 55 cm
Tidspunkt: Kl. 13.25
Vægt: 1.9 kg
Længde: 58 cm
Endegrej: Hammer. 26 gr rød/sort
Egne kommentarer:
Lufthavnskysten lå i læ for nordenvinden, så selvom man efter det gamle mundheld skulle være blevet hjemme hos mor, skulle det prøves.
Vandet var krystal klart så jeg lagde ud med en snaps i diskrete farver, men efter få kast hvor det virkede ret dødt derude fik den med en Hammer i ambulancerød. Det gav i de to første kast to fisk, så jeg troede lige at nu sker der noget. Men man kommer jo oftest hurtigt ned på jorden igen, det var hvad jeg fik kroget den eftermiddag.
Andersens gik også derude, og han krogede en fisk med god fart i kort efter jeg havde fået mine, men den slap.
Sjovt med den der konditionsfaktor, i dag mærkede jeg virkelig forskellen, tror jeg, kan jo være hvad som helst der spiller ind. Men jeg fik jo fiskene lige efter hinanden samme sted, så de var vel fra samme flok og forholdene var ens. Den første der var 3 cm kortere men 100 gr tungere end den anden kæmpede bravt i lang tid, tog masser af line flere gange og var begge veje i en bred vifteform flere gange, før den kunne gelejdes på land. Den anden gjorde nogen få udfald, og kunne på kort tid lempes op på stranden. Så jeg troede faktisk der var stor forskel på fiskene, men da jeg fik lagt dem ved siden af hinanden havde de næsten samme størrelse
Dagens vejr kl 11.10
Vind Nordøst til nord 5 m/s
Temperatur: -1 til 0 C
Skyet
1029.1 til 1030.0 hPa
7. Februar 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kors odde
Tidspunkt: Kl. 9.00
Vægt: 1.75 kg
Længde: 56 cm
Endegrej: Grøn Snaps
Egne kommentarer:
Undskyld jeg forstyrrer igen, men jeg har altså fået fiskefri.
Morgentur i noget der lignede rigtigt snevejr.
Fiskede på lufthavnskysten fra Bavn odde mod Korsodde. Først da jeg kom ned til Kors odde var der liv, men så skete der også en masse de næste par timer.
Havde mange nap og hug, mistede et par stykker og landede seks eller syv fisk. De var fra knap 2 kg til noget over 3 kg, sådan anslået på øjemål. Det var kun den ene der var overspringer, men ellers ret fine fisk. Kender mange der ville sige at i hvertfald to af dem jeg satte ud var blanke. Men jeg har jo lige som fået min kvote, så de blev altså også sat i havet igen.
Mistede en fin overspringer, den lavede en del luftakrobatik ikke så langt ude, på sikkert lidt over 3 kg.
Dagens vejr kl 7.00
Vind Skiftende 2 m/s
Temperatur: -1 til 0 C
Snebyger
1001.8 til 1001.9 hPa
6. Februar 2007
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne Nordstrand
Tidspunkt: Kl. 16.45
Vægt: 1.1 kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Grøn Snaps
Egne kommentarer:
Nu kan man jo rigtigt nå lidt fiskeri efer fyraften.
Efter en kraftig snebyge kom solen atter frem for fuld styrke. Så godt som vindstille og små dovne gamle dønninger, det virkede næsten perfekt.
Men der virkede temmlig dødt. Vi var tre der fiskede omkring Hvide odde/Villa Nova-revet, næsten uden livstegn.
Så lige da solen skulle til at gå ned, gik jeg ned på den anden side af Antoinette-nedkørslen for at tage de sidste par kast. Og det gav en fin kilos-fisk der i solnedgangen.
Dagens vejr kl 13.30
Vind Skiftende 1 til 3 m/s
Temperatur: 2 til 4 C
Regn/slud/sne-byger
1001.5 til 1001.7 hPa
18. august 2005
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Hvide odde
Tidspunkt: Kl 18.50
Vægt: 3.6 kg
Længde: 64 cm
Vægt: 2.3 kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Kinetic Popper 30 gr
Egne kommentarer:
Dejlig lille aftentur i jollen. Sommeren er tilbage, men børnene er jo også begyndt i skole igen. Højt solskin, kun ganske lidt luft fra øst, så vandet var blankt.
Sejlede ud til sydkosten, hvorfra jeg dørgede ind mod revet, og som flere andre gange denne sommer med hug efter mindre end 300 meters sejlads. Den slap dog igen med det samme, men jeg vendte jollen og sejlede hen over samme sted igen, og så sad den der, en hanfisk på 2.3 der var begyndt at tage farve, legen og fredningen nærmer sig.
Dørgede ind over revet, men uden hug fra ørred, men brugte lidt tid på fugle der sad fast i langliner.
Dørgede ud til sydkosten igen, og gik derfra mod nord. Da jeg var mellem nordkosten og sømærket på land, fik jeg dagens anden fisk. En hunfisk der også var ved at tage farve til leg. Den havde samme mål som den hanfisk Jens fik for halvanden uge siden; 3.6/64. Flot fisk.
Dagens vejr kl 14.20
Vind. Sydøst til øst 2 til 4 m/s
Temperatur: 18 til 19 C
Sol
1022.9 til 1023.1 hPa
26. juni 2005
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 16.20
Vægt: 2.8 kg
Længde: 58 cm
Endegrej: Kinetic Popper 40 gr, sølv/grøn
Egne kommentarer:
Fik den lige inden for den første af kostene på vej ind over revet. Der fik jeg senere en undermåler, meget lille, og makkeren fik en flot 1-kilos.
Dagens vejr kl 14.30
Vind. Sydvest til sydøst 4 til 5 m/s
Temperatur: 18 C
Sol
1023.7 til 1024.1 hPa
14. juni 2005
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Nebbe odde
Tidspunkt: Kl. 19.45
Vægt: 1.25 kg
Længde: 46 cm
Endegrej: Kinetic Kystwobler, 30 gr sølv/sort
Egne kommentarer:
En lille aftentur i jollen. En fin lille tyksak et par hundrede meter uden for slagteripynten. Mistede en lille blank nogen hundrede meter nord for, og fik en målsfisk på vej hjem et par hundrede meter uden for Byå, den sidstnævnte på en grøn/gul Snaps.
Dagens vejr kl 13.00
Vind. Sydøst til øst 3 til 6 m/s
Temperatur: 15 til 18 C
Sol
1016.3 til 1016.6 hPa
28. maj 2005
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Haddinge rev
Tidspunkt: Kl. 16.50
Vægt: 3.25 kg
Længde: 67 cm
Endegrej: Mørrumsdraget 35 gr. Rød/sort
Egne kommentarer:
Havde det været for nogen dage siden havde jeg nok kaldt det en forårstur i jollen, men nu vil jeg nok snarere kalde det en sommertur i jollen, selvom det nok er at overdrive, men det var ihvertfald sommerligt den lørdag.
Stak fra Nørrekås ved 15.30 tiden mod Haddingen. Har gode erfaringer på denne tid af året fra hen på eftermiddagen med ørrederne på strækket fra kosten ud for Fredensborg og ind mod Haddingens Største Sten, og vandet på ydersiden af revet.
Vinden var ret frisk langs land fra syd, men uden store bølger, så det gik rimeligt fint med at blinke ind mod revet, trods der var godt drev i jollen. Når ellers man kunne komme igang med at blinke for alle de småtorsk der tog blinket inden linen var strammet op. Vi var rimeligt i fred for hornfisk ind mod revet stik mod forventning, men heller ingen ørreder.
Inde ved revet stoppede vi motoren og udnyttede den sydlige vind til at drive langs revet og kastefiske. Det gav bare et par småtorsk og nogen få kontakter til hornfisk.
Ud for sygehusets skorsten startede vi motoren igen for at blinke tilbage over samme stræk vi havde kastefisket. Vi var ikke sejlet mange meter før jeg krogede en god ørred. Den gik tungt ved bunden, men var snart udtrættet, hvilket var nødvendigt, vi havde ikke net med, så den skulle løftes ind med håndkraft. Fin fisk, 3.25 kg og 67 cm. Klokken var da 16.50.
Resten af turen med blink på slæb langs revet gav ikke meget, og heller ikke turen ud til kosten, blot lidt hornfisk.
Ude fra kosten drev vi mod Rønne medens vi fiskede efter torsk, dem var der mange af, men de var godt nok små, men der kom da nok lige over målet i båden til at der kunne blive til en gang aftensmad når vi kom hjem.
Efter drevet fra kosten mod Rønne stak vi en tur hen til Nebbe odde. Der tog vi en drivetur ud over revet og kastefiskede, der var der fralandsvind.
Det var respons fra lidt hornfisk.
Godt ude på revet startede vi atter motoren, for at blinke ind mod Nørrekås. Knapt var vi kommet i gang, så hang der igen en ørred for enden af min line. En rigtig vildbasse der gik i luften adskillige gange.
Efter et stykke tid var også den dog rolig nok til at jeg kunne få den hen på siden af båden så jeg kunne samle den op og få den indenbords. En rigtig tyksak på 1.75 kg og 53 cm. Da var klokken 19. Desværre var kameraet løbet tør for batteri.
Vi blinkede videre ind mod Nørrekås. Tog turen et par gange i bugten ud for Lynghøjen og Hotel Griffen, der var lidt hornfisk og endda småtorsk. Havde ikke lige regnet med at få torsk så langt inde på så lavt vand mellem kl. 19 og 20 i højt solskinsvejr.
Var inde igen ved 20-tiden, stadig bare i shorts, havde ellers regnet med at skulle have mere tøj på i løbet af turen, men sommeren er vist kommet lidt pludseligt over os, om ikke andet så for nogen dage :-))
Dagens vejr kl 13.50
Vind. Sydøst 3 til 7 m/s
Temperatur: 17 til 22 C
Sol
1016.5 til 1017.2 hPa
24. februar 2005
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl 13.25
Vægt:
Længde: 41.5 cm
Endegrej: Blyfri Køl, rød/sort
Egne kommentarer:
Skulle lige teste mine nyreparerede multiruller. Tog ned på Hvide odde lige hen over middag. Vandet var klart og virkede ret roligt, men der stod alligevel en ret kraftig strøm hen over revet fra nord.
Testen af hjulene gik ikke helt godt, men fik dem da til at køre rimeligt til sidst.
!3.25 fik jeg så en fin målsfisk fra stenen der ligge lige inden for revet hundrede skridt fra den store sten mod odden.
Så fik jeg også testet Jespers nye blyfri kølpirke, det var sådan en den tog på, den røde af slagsen.
Dagens vejr kl 11.00
Vind. Øst til øst 4 til 5 m/s
Temperatur: 2.5 C
Skyet
1019.1 til 1019.8 hPa
21. februar 2005
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl 8.20
Vægt:
Længde: 46 cm
Endegrej: Blyfri Snaps, gul/hvid
Egne kommentarer:
Tjah, det skal jo prøves når nu man har fri, men det er godtnok lidt spredt fægtning, ihvertfald her på Rønnekanten, for tiden. Men man kan jo altid nyde en kop kaffe og sludre lidt med dem der går tur på stranden. Men der var da en lille en med inde og vende ved otte-tiden, og gad vide om ikke det var den der tog snapsen små tyve minutter senere, tror ikke der var flere end den ene lille grønlænder inde på revet den dag.
Dagens vejr kl 13.20
Vind. Nordøst til øst 5 til 7 m/s
Temperatur: 1.5 til 2.5 C
Sol
1019.0 til 1019.4 hPa
9. februar 2005
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl 8.00
Vægt: 2.25 kg
Længde: 56 cm
Endegrej: Blyfri Snaps, hvid
Egne kommentarer:
Frekventerede Hvide odde lidt før solopgang for at give den et par timers morgenfiskeri.
Rigtigt hvideoddevejr, lys klar morgen, let sydlig vind der gav en svag strøm hen over revet med god kontakt til endegrejet og is i topøjet.
Og alligevel kun kontakt til en fisk, men den var til gengæld god.
Hugget faldt kl. 8 efter knap en halv times fiskeri.
Havde indtaget en af de gode positioner, stenen lidt fra land ude på oddespidsen. I et kast ganske lidt til højre for stenen der brydes i overfladen en kastelængde ude, mærkede jeg først fisken i nogen korte ryk trekvart ude i kastet. Holdt tungen lige i munden og spinnede Snapsen så lokkende jeg kunne videre, og halvt ude i kastet var der så fast fisk.
Der var virkelig gode kræfter i fisken, den tog adskillige udløb og måtte roligt trættes. Efter små 10 minutter var fisken rolig nok til jeg kunne gelejde den hen foran mig så jeg kunne gå bag den og få den til at svømme op på stranden.
Flot velkonditioneret Hvide oddefisk. 2.25 kg og 56 cm.
Haps haps haps
Den tog den hvide Snaps :-))
Dagens vejr kl 12.10
Vind. Sydvest til sydøst 4 til 6 m/s
Temperatur: 0.5 til 1.5 C
Sol
1030.9 til 1031.2 hPa
31. december 2004
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl. 15.46
Vægt: 2.4 kg
Længde: 62 cm
Endegrej: Kobber snaps 25 gr
Egne kommentarer:
Troede slet ikke der skulle blive en ørred til mig i år.
Efter en længere pause fra fiskeriet, kom jeg i gang igen for en måneds tid siden.
Men har kun fået undermålere og farvede fisk på land, dem jeg kunne have taget med hjem var så lumske at slippe krogen før jeg fik hevet dem på land.
Men så her på årets sidste dag gav jeg det endnu en chance. Ved 14-tiden smuttede jeg ud på Lufthavnskysten og nød lidt fiskeri ude ved det gamle slæbested denne milde nytårsdag. Vandet var klart, næsten ingen vind og kun rolige dønninger der rullede ind.
Der skete ikke det store, vist et par enkelte der lige slog lidt til blinket, ellers meget fredfyldt.
Først lige efter solnedgang skete det. Medens jeg stod og var faldet i staver over tidligere tiders oplevelser.
Halvt ude i kastet hang der sørme en ørred og gjorde hvad den kunne for at tage fusen på mig, men jeg hev den resolut ind, og lod en dønning løfte den godt op på rallen. Fisk til Clausen. Fedt.
Fin fisk i lidt over to-kilosklassen. Den kandiderer nok ikke til at være "årets fisk", men mon ikke den kan komme med i opløbet om at blive "årets sidste fisk"? :-))
Dagens vejr kl 13.20
Vind. Sydvest 3 m/s
Temperatur: 5 C
Skyet med byger
1016.0til 1016.3 hPa
12. juni 2003
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: 4 Sudere
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 13.00 til 15.00
Vægt: 1.65 kg.
Længde: 53 cm
Vægt: 1.52 kg.
Længde: 48 cm
Vægt: 1.25 kg.
Længde: 46 cm
Vægt: 1.24 kg.
Længde: 45 cm
Endegrej: Orm og majs på str 10 kamazan og stillwater-flåd
Egne kommentarer:
Et godt sted jeg har fundet til suderfiskeri i Carl Nielsens Grusgrav. Der er forholdsvis få mindre fisk til at genere. Jeg tror søen kan give en suder på over 3 kg, jeg har i hvert fald tænkt mig at prøve.
Dagens vejr kl 14.00
Vind. Sydvest 7 til 10 m/s
Temperatur: 16 til 17 C
Sol
1018.2 til 1019.0 hPa
9. juni 2003
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 13.00
Vægt: 1.95 kg.
Længde: 50 cm
Tidspunkt: Kl. 14.00
Vægt: 1.35 kg.
Længde: 45 cm
Endegrej: Orm og majs på str 8 kamazan
Egne kommentarer:
Flere af hullerne rundt om Rønne der før i tiden blev brugt til råstofindvinding, er i dag blevet til fortrinlige fiskepladser. Carl Nielsens Grusgrav er en af de nye spændende fiskepladser, der efter forholdsvis få år med vand allerede byder på fint medefiskeri. Her et par pæne sudere, som jeg fangede i sivkanten med agnen på en halv meters dybde, på en fodring af majs. Dagens største fisk satte sig fast i nogen grene.
Dagens vejr kl 14.00
Vind. Sydvest 12 til 17 m/s
Temperatur: 15 til 16 C
Skyet
1010.9 til 1012.2 hPa
12. maj 2003
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde rev
Tidspunkt: Kl. ca 17.00
Vægt: 0.6 kg
Længde: 41 cm
Endegrej: Snaps blank/grøn 25 gr
Egne kommentarer:
Har haft et nogen ture ude i jollen de sidste eftermiddage, hvor jeg for det meste har ligget for anker på Hvide odde rev. Det har hver gang resulteret i at jeg har hjembragt et bundt hornfisk og en lille ørred. Desuden har jeg fanget flere undermålere. Sådan en fin lille blank sag er da noget af det mest kulinariske man kan løbe ind i.
Dagens vejr kl 11.00
Vind. Sydøst 3 til 6 m/s
Temperatur: 10 til 13 C
Sol og skyer
1017.0 til 1017.4 hPa
27. april 2003
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Offergård
Tidspunkt: Kl. 15.10
Vægt: 2.3 kg.
Længde: 62 cm.
Endegrej: Kølpirk, rød/sort
Egne kommentarer:
Vi var tre ved Offergård fra lidt før middag til sidst på eftermiddagen. Der var god bevægelse i vandet trods fralandsvinden, og pladsen virkede rigtig indbydende fra ved middagstid da der begyndte at komme skyer for solen. Peter mistede en blank fisk ved middagstid på ca 2.5 kg ud for bækken lidt mod sydøst fra nedgangen, den tog på en wobler. Jens fik en farvet fisk på lidt over et kilo på en blå/sølv køl i den nordvestlige ende ved 13 -tiden og jeg mistede en god fisk til venstre for skæret ved 14 -tiden, den tog på en kobber/sort køl. Den tog kølpirken det samme sted hvor jeg senere fik min fisk, nemlig ca 30 til 40 meter uden for stenene lige over min venstre skulder. Jeg måtte vade temmelig langt ud for at komme i position i det ekstremt lavvande der var. Fiskene var lidt træge til hug, de var fulde af tanglopper.
Dagens vejr kl 17.00
Vind. Sydvest 9 til 10 m/s
Temperatur: 8 til 11 C
Sol og skyer
1001.9 til 1002.9 hPa
20. april 2003
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kåsen
Tidspunkt: Kl. 16.30
Vægt: 1,2 kg.
Længde: 50 cm.
Tidspunkt: Kl. 16.40
Vægt: 3.45 kg.
Længde: 72 cm.
Endegrej: Snaps, blank med grønt, 20 gram
Egne kommentarer:
Tog en tur til Hullet for at se om der stod nogen fisk. Det gjorde der, men der var næsten ikke til at fiske på grund af fedtemøg der hang i guirlander på linen. Men ved at kaste en højtgående Snaps ud i dønningerne fik jeg lokket et par fisk op til hug. Okay, de er måske lidt brogede i kanterne, men man må jo tage til takke med hvad men kan få. Den ene havde en tobis eller sild på 10 centimeter i maven.
Dagens vejr kl 14.00
Vind. Nordøst til øst 4 til 9 m/s
Temperatur: 7 til 15 C
Sol
1023.4 til 1024.5 hPa
8. april 2003
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Mølle vig
Tidspunkt: Kl. 10,00
Vægt: 0.9 kg.
Længde: 47 cm.
Endegrej: Blank Snaps 25 gram
Egne kommentarer:
Den friske nordenøstenvind var der akkurat læ for i Mølle vig. Ude fra skærene lige neden for stien kunne jeg kaste langs dønningerne der rullede ind i vigen uden at have for stor linebue. Men det var koldt, der var is i øjerne. Fik den fine lille blankfisk pænt ude i kastet efter 5 minutters fiskeri.
Dagens vejr kl 11.00
Vind. nord til nordøst 5 til 7 m/s
Temperatur: ca -1 til ca +1 C
Sol og skyer
1022.6 til 1023.4 hPa
31. marts 2003
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. ca. 18.00
Vægt: 1.2 kg.
Længde: 49 cm.
Endegrej: 25 gr kobber Snaps
Egne kommentarer:
Efter at have blæst godt fra NV det meste af dagen lagde vinden sig hen på eftermiddagen. Så vandet der endelig er steget til noget der ligner normal vandstand var perfekt til en hurtig aftentur i jollen til Hvide odde. De fangede også fisk inde fra stranden kunne jeg se. Mig lykkedes det at kroge en fin lille fisk ved at dørge af den nordlige del af revet 200 - 300 meter ude.
Dagens vejr kl 14.00
Vind. Nord/vest 4 til 5 m/s
Temperatur: ca 5 til ca 8 C
Sol
1019.1 til 1019.2 hPa
9. marts 2003
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Salene
Tidspunkt: Kl. ca 12.00
Vægt: 2.5 kg.
Længde: 64 cm.
Endegrej: Kølpirk 23 gram bronze/rød.
Fangst: Havørred
Lokalitet: Salene
Tidspunkt: Kl. ca 12.00
Vægt: 2.4 kg.
Længde: 65 cm.
Endegrej: Kølpirk 23 gram bronze/rød.
Egne kommentarer:
Fik slæbt mit stakkels forpinte influenzaramte legeme en tur på kysten. Prøvede om morgenen på Hvide odde og om formiddagen på Lufthavnen, men uden resultat i det lave vand. Det skulle være ved middagstid i Salene jeg endelig fik hul på bylden, efter ikke at have kunnet fange noget hele februar.
Vandet havde en anelse uklarhed men god sigt, og der var en anelse bevægelse i vandmassen. På lidt over en times fiskeri fik jeg to blankfisk, en farvet og mistede en ca 3 kilos, alt sammen fra samme position; på skæret uden for Den Flækkede. De to blankfisk tog uden for skærene til højre for Den Flækkede, de to andre lidt længere ude.
Dagens vejr kl 10.00
Vind. Syd/vest og vest 4 til 6 m/s
Temperatur: Ca. 3 til 4 C
Tåge og regnbyger
1010.9 til 1011.3 hPa
23. januar 2003
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl. 13.30
Vægt: 7 kg.
Længde: 85 cm
Endegrej: Snaps kobber 25 gr
Egne kommentarer:
Sikke en fisk. En fight der vil stå på nethinden for altid. Og så var der masser af fisk, jeg havde bare ikke kræfter til at fange dem oven på den krabat.
Fra egen journal:
Tilføjet 6. marts 2019.
Jeg var en times tid på Lufthavnen. Fra ca kl. 13.00 til 14.00. Vinden havde lagt sig helt, kun en svag brise fra øst, og vejret virkede mildt selv om det kun var knap et par grader. Kørte ud til Stampen og tog den lange gåtur ud til det gamle slæbested. Vandet var krystalklart og der var kun den smule slag i standen som der er kendetegnende for Lufthavnskysten, næsten lige meget hvor stille det er.
Jeg startede med at tage et par kast fra rampen uden at der var noget der bed. Så jeg gik små hundrede meter mod Stampen hvor stenene fra Bavne odde holder op, det samme sted hvor jeg forleden tog en på 5.75 kg. Allerede i første kast havde jeg et godt hug af noget der føltes som en god blankfisk. Den tog ikke mere end ca små 10 meter fra land.
Få kast efter fik jeg så HUGGET. Ca 20 meter ude tog en stor fisk kontant mit Snapsblink. Den ruskede et par gange, blot for at konstatere at den var kroget, hvorefter den stille og roligt med en enorm kraft svømmede 3 -4 gange så langt ud, som om den var fuldstændig uantastet af at der var en der holdt fast i den anden ende. Derude stoppede den så trods alt, og jeg der var blevet klar over at det var en virkelig stor fisk, måtte indstille mig på at det blev en lang fight, for jeg var nødt til at trætte fisken totalt, for jeg skulle håndlande den da jeg ikke havde fået net med. Efter at den havde brugt de værste kræfter begyndte jeg at arbejde den ind på tættere hold af land, hvor der så gik lang tid med udløb og spadsereture op og ned af stranden. Til sidst begyndte den dog at vise svaghedstegn, og jeg begyndt at manøvrere den ind mod land for at få den i landingsposition. Jeg havde den mange gange inde hvor jeg kunne have taget den med net, men når jeg greb ud efter den havde den alligevel kræfter til at på ny at tage 10 til 20 meter line. Endelig fik jeg den i position, og med et fast greb i halen fik jeg den totalt udmattede fisk på land.
Jeg var dybt rystet og udmattet oven på fighten og tænkte på at køre hjem med min fisk. Men jeg kunne ikke dy mig for lige at prøve igen. Allerede i første kast havde jeg en blankfisk på 1 til 2 kg der begyndte at hugge ca 10 meter ude, og fulgte huggende i blinket med helt ind for fødderne af mig, før den forskrækket ved synet af mig for ud igen. De næste kast jeg havde har jeg opgivet at holde regnskab med hvor mange hug jeg havde, og flere gange fulgte de med helt ind for fødderne af mig før de stak af igen. Jeg havde simpelt hen ikke kræfter, koncentration og reaktion til at give det rigtige modhug oven på den anden fisk, så jeg lod fisk være fisk og slæbte den jeg havde fanget den lange vej tilbage langs lufthavnshegnet.
Jeg kørte ned til Jesper der vejede fisken. 7 kg. Og så er det uden at prale. Vægten var en anelse over. Hjemme sagde tommestokken 85 cm. Det må være min bedste ørred.
21. januar 2003
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 13.30
Vægt: 1.7 kg.
Længde: 57 cm
Endegrej: Rød kølpirk 25 gr
Egne kommentarer:
Hen om halv et -tiden tog jeg af sted for at prøve lidt, selvom det var lige før jeg fik nok i går med den store på lufthavnen.
Vejret var lettere diset, og det virkede koldere end de 3 grader der stod på termometeret. Vindmålingen sagde 4 fra syd ved lufthavnen, så jeg kørte en tur til Arnager for at prøve på Pladen ved revet lige neden for parkeringspladsen. Der var knald på bølgerne, vinden har stået på i nogen dage, så efter 10 - 15 minutters fiskeri i kraftig brænding besluttede jeg mig for at køre til Hvide odde i stedet for.
Der var vandet, der var en anelse uklart, roligere, men der kom alligevel små gode dønninger ind, så der var god bevægelse i vandet, og en pæn strøm, som der er der når vejret banker på fra syd.
Lige som jeg jeg kom var der en der landede en blankfisk, på ca. 1.5 kg så det ud som oppe fra hvor jeg stod, lige neden for parkeringspladsen, i den nordlige ende af Nebbe bugt. Så det var jo lovende.
Jeg gik ud til odden. Der stod en og fiskede der hvor jeg plejer at starte, mellem den store sten og odden, så jeg gik ud og startede på oddespidsen. Kort efter var ham den anden væk, så jeg indtog straks min sten, der ligger lidt ude i vandet, lidt over halvvejs til oddespidsen fra den store sten der ligger i vandkanten. Der fik jeg kort efter, det må have været ca kl 13.30, en blankfisk på 1.7 kg og 57 cm. Den tog ude på revet i et kast ca 45 grader til højre. Den tog lidt røven på mig ved flere gange at svømme hurtigt ind mod mig, så jeg flere gange mistede kontakten med den, men det endte da med at jeg kunne kane den op på stranden.
Et kvarters tid senere stod jeg og spekulerede på at køre hjem med min fisk, da jeg fik et meget kraftigt hug, der dog gav slip igen efter 3 -4 sekunder. Så jeg prøvede lige et kvarter endnu, men det gav ikke noget.
20. januar 2003
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnskysten ved det gamle slæbested
Tidspunkt: Kl. ca. 13.00
Vægt: 5.75 kg.
Længde: 76 cm
Endegrej: Kobber Snaps 25 gr
Tidspunkt: Kl. ca. 13.00
Vægt: ca. 2 kg.
Længde:
Endegrej: Rød kølpirk 25 gr
Egne kommentarer:
De bed godt i bølgerne den dag på lufthavnen. På en times tid fik jeg 2 fisk og mistede en. Og det føltes som om der var flere henne og tage i blinket.
Den første jeg fik var en farvet fisk på ca. 2 kg. og jeg mistede en der også virkede farvet, men dobbelt så stor.
Men det pragteksemplar af en ørred jeg fik med hjem den dag er en fangst jeg vil snakke meget om i lang tid.
Fra egen journal:
Tilføjet 6. marts 2019.
Vinden var frisk fra sydvest, der var et tyndt lag skyer solen kiggede lidt igennem og temperaturen lå på ca. 3 grader. Lige vejr til bølger på lufthavnen.
Jeg tog af sted hen mod middag, og kørte ned og holdte ved Stampen, hvor jeg tog den lange gåtur ud til det gamle slæbested ved Bavne odde. Jeg prøvede et par kast ved slæbestedet, men der var for store bølger til at jeg kunne komme ud og fri af de store sten kysten består af der, så jeg kunne ikke rigtig styre grejerne på grund af den turbulente brænding.
Så jeg gik små 100 meter mod vest, og fiskede lige der hvor stranden begynder at bestå af ral. Der er et rev en kaste længde ude, og pænt med vand indtil ralstranden der skråner brat ned få meter fra stranden. Der kunne jeg styre grejet nogenlunde, og det resulterede også i fisk i første kast. En farvet fisk på ca 2 kg. Den tog ca. 20 til 30 meter ude, hvor vandet turbulerer på grund af mødet med stranden. Den tog jeg på rød kølpirk. Men kølpirken mistede jeg i kastet straks efter, jeg skulle have kontrolleret knuden efter at jeg havde haft fisk. Så jeg prøvede noget andet for en gangs skyld, jeg satte en kobberfarvet Snaps 25 gr. monteret med ekstra ring og enkeltkrog str. 1/0 på. Det virkede lige så godt som kølpirken. Kort efter mistede jeg nemlig en fisk, der virkede farvet, men næsten dobbelt så stor som den forrige. Den slog sig af da jeg kæmpede med at få den gennem turbulensen der var i brændingen små 10 meter ude.
Kort efter fik jeg så et kraftigt hug, ca. ligeså langt ude som de forrige. Fisken gjorde et par korte udfald og gik i luften. Og så blev jeg pludselig meget omhyggelig med hvad jeg stod og lavede, for fisken havde i springet afsløret sig selv som værende en overspringer af svær kaliber. Jeg lod fisken bruge nogen minutter på at løbe nogen kræfter af sig, og så begyndte en kamp med at få fisken gennem brændingen, der næsten endte uafgjort, men med et opbud af mine sidste kræfter fik jeg hevet fisken indenfor rækkevidde, hvor det lykkedes mig at nette den i andet forsøg. Så det var med dirrende knæ jeg fik slæbt mig op på stranden med fisken. Efter at have beundret fisken og pustet lidt ud gik jeg ned for at fiske videre. Men jeg var ligesom mættet, og hvis jeg fangede mere skulle jeg jo også slæbe det den lange vej tilbage, så jeg tog min fisk og gik hjem.
Eller det vil sige, jeg kørte ned om Jesper der vejede min fisk på en godkendt vægt. 5.75 kg. Og så var det ellers hjem til tommestokken. 76 cm kunne jeg strække den yderste halespids til at vise.
En fisk jeg er ret stolt af.