18. Marts 2010
Fanger: Bo Larsen, Allinge
Fangst: Havørred
Lokalitet: Nordkysten
Tidspunkt: Kl. 12.30
Vægt: 3.4 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Gladsax kystwobler, bronze
Egne kommentarer:
En fridag fra jobbet, ungerne i institution, ny stang og hjul fra Sportsdres stående klar. Det måtte jo ende i en tur på kysten.
Første stop, ingen fisk, lidt nedtrykt, men efter en kop mokka i bilen var gejsten oppe igen til næste stop.
Vandet var klart og næsten spejlblankt. Hmm, ikke optimalt i min optik, men det nye grej skulle luftes mere i dag.
3. kast et forsigtigt nap, efter 3-4 omdrejninger på hjulet et lille spinnestop og haps, så sad den der.
Fisken tog med det samme et godt udløb og var i overfladen for at forsøge at ryste sig løs, men uden held.
Jeg stod for højt oppe til at kunne snuppe den med nettet og måtte derfor finde et andet sted at stå, ikke en god situation med en vildbasse for enden af linen, som hopper og danser.
Jeg fik dog flyttet mig nærmere vandet, men ikke uden besvær. Jeg stod stadig ikke super godt, så måtte trætte den helt ned før den kunne landes.
Efter ca 15 lange minutter begyndte den at vise træthedstegn og blive medgørlig i overfladen og snupti, så lå den i nettet og dagen var pludselig blevet rigtig god.
3,4 kg og 66 cm.
Det nye udstyr holdt og sikke en fornemmelse at fighte en fin fisk med det nye grej, tak for handlen Jesper, jeg er ovenud tilfreds.
Fik også tre kulsorte, som blev sendt tilbage i friheden, og mistede endnu en blank på samme sted.
Knæk og bræk derude.
Dagens vejr kl. 9.10
Vind. Sydvest til vest 5 til 8 m/s
Temperatur: 0.7 til 1.1 C
1019.4 til 1019.9 hpa
21. Marts 2009
Fanger: Bo Larsen, Allinge
Fangst: Havørred
Lokalitet: Nordkysten
Tidspunkt:Kl. ca. 6.00
Vægt: 5.1 kg
Længde:
Endegrej: Juletræet
Egne kommentarer:
Blev lokket af sted på en morgentur på nordkysten af min gode kammerat Lars Madsen.
Efter ca. 15 minutters fiskeri fik jeg et solidt hug halvvejs inde i kastet. Fisken tog 2 lange udløb på 30-40 meter og ville absolut ikke med mig hjem.
Det kom den dog efter ca 15 min. fight, hvor den også tog et par luftture.
Til sidst slap dens kræfter dog op og jeg kunne lande en rigtig fin og velnæret fisk på 72 cm og 5,1 kg.
Min makker Lars fik også en fin fisk på ca 2,7 kg ved samme lejlighed.
En super morgen, med nogle rigtig fine fisk.
Dagens vejr kl 5.10
Vind. Vest til sydvest 6 til 7 m/s
Temperatur: 1.6 til 2.5 C
1025.3 til 1026.2 hpa