21. Februar 2026
Fanger: Mikkel Altmann, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Kaolingraven
Tidspunkt: Middag
Vægt: ca. 3,5 kg
Længde: ca. 70 cm
Endegrej: Skalle
Egne kommentarer:
Efter længere tids frost var det endelig muligt at komme på isen og få støvet isfiskegrejet af.
Jeg havde gennem vinteren lavet både ispulk og vipper med åleklokker ud fra svenske Youtube videoer, så fiskefeberen krævede at jeg kom ud og fik det brugt.
Efter at have testboret mange steder på søen og ikke fundet is under 20cm vurderede jeg den som sikker. Jeg havde dog stadig sikkerhedsudstyret i orden i form af en tørdragt og isdupper, så jeg kunne komme op i tilfælde af et uheld.

Fiskeriet var lidt sløvt, og ud af 6 huller var det de samme 2 der gav de 4 gedder jeg fangede.
Den største gedde vejede ikke mere end ca. 3,5 kg, men det er stadig en helt særlig oplevelse af fange dem gennem isen - flere isvintre tak :)
21. Januar 2026
Fanger: Mikkel Altmann, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Middag
Vægt: ca. 2 kg
Længde: 58 cm
Endegrej: Baitfish flue (brun glimmer)
Egne kommentarer:
Efter at have fisket mange forskellige pladser gennem den seneste tid, så ramte jeg endelig fisk.
Denne fine havørred gav en super fight på kort line.
Kort efter fik jeg endnu en på 45 på samme flue.
De er svære at finde for tiden synes jeg. Men det kan lade sig gøre.
26. November 2025
Fanger: Mikkel Altmann, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Morgen
Vægt: 1,85 kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Rejeflue
Egne kommentarer:
En herlig dag på kysten der startede med denne fine 60'er og efterfulgt af 6-7 andre med en anden god fisk yderligere på 59 cm.
Alle blanke og de fleste over målet.
En rigtig dejlig fridag!
9. Oktober 2025
Fanger: Mikkel Altmann, Rønne
Fangst: Karpe
Lokalitet: Kaolingraven
Tidspunkt: Kl. 02:30
Vægt: 18,4 kg
Længde: Ca. 90 cm
Endegrej: Specimen baits boilie
Egne kommentarer:
Efter at have fanget en stor fisk i søen sidste år besluttede jeg mig for at prøve igen i år.
Det gik godt, og op kom denne bandit, som mig bekendt ikke er en af de "kendte" fisk :)
Dejligt at Kaolingraven stadig kan kaste store overraskelser af sig - og jeg er sikker på der er flere !
2. Marts 2025
Fanger: Mikkel Altmann, Rønne
Fangst: Regnbueørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Kl. 10.15
Vægt: 3,5 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Flue, Frede med Blodtud
Egne kommentarer:
Dagens første kast resulterede i et solidt hug af hvad der virkede som en bedre fisk. Tunge rusk, en bred flanke og sølvglimt fik knæene til at ryste!
Det var dog ikke den store blanke overspringer der havde nuppet fluen, men en fin regnbueørred, der efter finnerne at dømme har svømmet frit i lang tid.
Fin overraskelse på en blæsende dag med fluen!
Senere på dagen fik jeg også en fin havørred på ca. 45 cm på en stor rejeflue.
Alt i alt en god dag
23. Februar 2025
Fanger: Mikkel Altmann, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Kl. 15.10
Vægt: ca. 3 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Flue
Egne kommentarer:
Efter en lang dags søgen fandt jeg endelig lidt fisk til sidst.
Jeg troede lige det var den store overspringer, men op kom en fin nedgænger, der hurtigt blev afkroget og genudsat.
18. Januar 2025
Fanger: Mikkel Altmann, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Middag
Vægt: 1,25 kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Blink
Egne kommentarer:
Efter en dag med nogle fine grønlændere og en falder på ca. 55 cm kom denne - dagens største blankfisk.
27. December 2024
Fanger: Mikkel Altmann, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Morgen
Vægt: 3,75 kg
Længde: 65 cm
Endegrej: Flue
Egne kommentarer:
Så kom den første blankfisk på flue - og hvilken én!
Fantastisk fight med flere spring helt fri af vandet og gode udløb.
Det var lige ved at ende galt da den blev gode venner med en sten og en tangbusk, men op kom den.