3. August 2013
Fanger: Michael Møller, Svaneke
Fangst: Spejlkarpe
Lokalitet: Snorrebakkesø
Tidspunkt: Kl. 7 til 8.00
Vægt: 3.6 kg
Længde: 52 cm
Endegrej: Majs
Egne kommentarer:
Efter en resultatløs morgen ved Carl Nielsens Grusgrav efter Sudere, bestemte jeg mig for at prøve en times tid ved Snorebakkesøen.
Der var godt nok noget vind og lidt krusninger på vandet der gjorde det umuligt at spotte Suderbobler, men fiske det skulle jeg. Lidt forfoder blev placeret og 3 stk majs blev sat på krogen.
Til min store tilfredshed lod skallerne min agn være i fred.
Efter en halv times tid løftede mit flåd sig og lagde sig stille oppe i overfladen.
Jeg gav tilslag og så forsvandt snøren lynhurtigt fra spolen.
Det måtte sgu være en ordentlig suder der havde taget madingen. Men efter at have fightet 5-6 minutter kunne jeg se at det måtte være min første karpe der var på krogen.
Efter en god kamp kom den på land og blev målt og vejet. 3,6 kg og 52 cm. Jeg var pænt tilfreds med min første karpe. Fisken blev forsigtigt genudsat og flåddet blev lagt på vandet igen.
Efter bare 10 minutter var der bid igen.
Og der kom en fin Suder på 1,5 kg på land.
Faktisk var dette min suder nr 3 og til dato den største.
Jeg tror ikke det er sidste gang jeg fisker i Snorrebakkesøen!.
Dagens vejr kl. 13.10
Vind. Sydøst 4 til 8 m/s
Temperatur: 23 til 26 C
1015.0 til 1015.5 hpa