Båd

​24. juli 2021

Fanger: Lasse Rothe Rasmussen, Fyn
Fangst: Torsk
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Kl. 12
Vægt: 2 kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:

Af Per Clausen
Thomas havde inviteret sin feriende svoger på fiskeri, men meldte lovligt forfald.
Og så var det mig der hang på den.
Leif havde sønnike, Lasse, med. Det var første gang Lasse skulle bådfiske.
Og det endte selvfølgelig med at Lasse fik den største torsk, flest sej og turens eneste makrel.
Vi kom afsted hen imod kl. 9 og sluttede hen om kl. 13.
Varmen var igen skruet op til de 25 grader, og der var en let vind fra syd med lidt øst. Vinden skulle tiltage over dagen og gå til øst.
Vi gik ud vest for kostene ud for Hvide odde, og tog et langt drev næsten stik nord lidt inden for 20-meter kurven.
Det blev et godt langt drev.
Vi fik straks nogle torsk.
Så gik vi gennem en stime sej.


Da vi ramte sejstimen, lagde Lasse ud med tre styk.

Og lidt efter fik Lasse dagens eneste makrel.
Derefter fiskede vi nogle pladser længere inde, inden vi vendte tilbage lige inden for 20-meter kurven.
Der var lidt fisk, men det blev ikke som den første halvanden times tid igen. Men det var dog inde på det lavere vand Lasse tog dagens største torsk.
Vi beholdt 7 -8 torsk på 50 til 60 cm.
En halv snes sej.
Og en god makrel.
Så der var både til et par gode måltider med familien og lidt til at tage frossen med hjem til Fyn.