14. November 2010

Fanger: Martin Rømer, Nyker
Fangst: Gedde
Lokalitet: Privat mose
Tidspunkt: Kl. 10.30
Vægt: 2.1 kg
Længde: cm
Endegrej: Big Bandit Suspending - Baby Pike

Egne kommentarer:
Ja lysten for gedde fiskeri er vendt kraftigt tilbage igen efter en pause på nogle år hvor tiden bare ikke har været der. Mange synes nok man er lidt tosset at man bor på Bornholm og så KUN fisker gedder, men det er nu min bet.
Efter nogle ture til Sverige her i sommer + efterår med mindre held, så er det gået ok her på Bornholm (en geddetur til skærgården først i Maj næste år er dog allerede bestilt). Man skal bare huske på at en Bornholmsk gedde på 5 kg er en flot fangst når man tager vores relativt små moser i betragtning, og man "hiver" ikke bare en 10+ op af mosen lige som vores svenske naboer gør i skærgården, eller tyskerne gør i Rügen, hvor der nok er hottest lige pt.
Jeg havde en hyggelig tur i en privat mose sidste weekend d 7/11-2010 hvor det blev til 7 gedder i båden hvor de alle vejede over 2,5 kg med den største på 4,3 kg. Alle huggede på en Big Bandit suspending i farven Baby Pike, men havde dog den største på som dog aldrig kom op i båden på en Buster Jerk i farven Bleeding Lime. Det var en fin fisk på ca meteren og den nappede mit jerk bait helt inde ved båden, og jeg nær røg over rælingen i bar iver for at få proppet den krog ordentligt ind i kæften på den, men den vandt denne gang.
I denne weekend d 14/11-2010 var jeg og min søn afsted i en anden privat mose og umiddelbart da vi ankom var jeg lidt skeptisk da det var aldeles vindstille, og det er ikke lige gedde vejr i efteråret. Men heldigvis begyndte det at lufte lidt samt regne lidt, det er lige geddevejr efter min smag om efteråret. Dog så sent på året kan lidt sol godt sparke lidt liv i gedderne. Jeg startede som en prof med at vise min søn hvordan man laver professionelt overrun på mit multihjul og min Buster Jerk fløj ad H.... til. Flot! Nå men efter 20 min og mange bandeord var jeg så klar og i første kast var der bid, en lille pindegedde på kiloet. Som dagen skred frem fik vi 6 gedder i båden. Dog ingen store, største var 2,1 kg. Vi havde en masse hug og flere mistede..... dog vil jeg sige de var lidt svære at få i tale i dag.

Dagens vejr kl. 9.30
Vind. Syd til sydøst 3 til 5 m/s
Temperatur: 8 til 9 C
999.8 til 1000.6 hpa

 

23. Oktober 2010

Fanger: , Nyker
Fangst: Gedde
Lokalitet: Privat mose
Tidspunkt: Kl. 12.30
Vægt: 9.6 kg
Længde: 112 cm
Endegrej: Zalt wobler, Blå/sølv, Flydende 14 cm

Egne kommentarer:

Dagens vejr kl. 10.00
Vind. Sydvest 7 til 11 m/s
Temperatur: 9 C
1007.2 til 1008.3 hpa