8. April 2026
Fanger: Annette Dreyer, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Kl. 10.10
Vægt: 1,035 kg.
Længde: 49 cm
Endegrej: Blink, Korean 27 gr.
Egne kommentarer:
En dejlig solskinsmorgen, næsten ingen vind og blankt vand.
Efter en mistet, så fik jeg et seriøst hug.
Men den skulle lige vise, at den ikke sådan lige ville overgive sig til fangstnettet.
7. April 2026
Fanger: Annette Dreyer, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Kl. 14.45
Vægt: 2,0 kg.
Længde: 60 cm
Endegrej: Blink, Korean 27 gr.
Egne kommentarer:
På en lidt kold solrig eftermiddag med frisk vind var det rart at få luftet fiskegrejet.
Efter et par timers fiskeri uden resultat, skulle jeg lige have det sidste kast, og fik et seriøst hug.
Havørreden sprang og trak line nogle gange, så det var en god fight og efter nogen tid måtte den overgive sig i fangstnettet.
13. Februar 2025
Fanger: Annette Dreyer, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Kl. 10
Vægt: 1 kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Ophænger
Egne kommentarer:
En frisk og kold morgen på sydkysten.
Indledningsvis var der ikke meget liv, men så dukkede der pludselig en sæl op tre gange.
Tanken var der med det samme, at så var det fiskeri måske slut, men jeg holdt ud trods den kolde næse.
Efter en times tid sagde det smak, og en god lille fighter havde hugget. Men den havde ikke lyst til at komme i nettet og tog et par små udløb.
Kort tid efter var der en lille halvtredser på et lille kilo sikkert i nettet, og en efterfølgende kop varm kaffe med et par småkager gjorde godt.
16. Februar 2024
Fanger: Annette Dreyer, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Syd for Rønne
Tidspunkt: Kl.11.40
Vægt: 3 kg
Længde: 68 cm
Endegrej: Blink
Egne kommentarer:
Der blev taget en rask beslutning efter en sen morgenkaffe - et par timers fiskeri i det tiltagende gode vejr.
Kl. 11.40 var der hug langt ude - tre gange kunne jeg se den flotte sølvfarvede fisk springe i det perfekte vand.
Efter kun 10 minutter var der kontrol over fisken, der lod sig nette rimeiligt roligt.
Herefter var der tid til en kop kaffe og en spegepølsebolle.
En god tur med rigtigt godt fiskevejr.
18. januar 2020
Fanger: Annette Dreyer, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Melsted
Tidspunkt: Kl. 9.15
Vægt: 1,485 kg
Længde: 54 cm
Endegrej: Snaps
Egne kommentarer:
Fin fisk fra Melsted fanget på en fin solskinsdag i fladt vand og fralandsvind.