Kyst

2. Januar 2024

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 13.30
Vægt: 1,55 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Orm

Egne kommentarer:
Var egentlig på vej til Brugsen.
Men det småregnede bare lidt, jeg havde orm og karpestang i bilen og vandet så ud til at der godt kunne være en fisk til mig.
Og det var der så.
Så er det nye år i gang.

 

Kyst

3. December 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Villa Nova revet
Tidspunkt: Middag
Vægt: 0,75 kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Fiskede bag revet fra Sandemandsgård til Villa Nova.
Da jeg fik fisket mig ned til redningsposten ned for Villa Nova fik jeg en der lige holdt målet.
I kastet efter mistede jeg en der virkede lidt større.
Andre overtog pladsen og de fortsatte med at fange fisk.
Jeg fiskede op mod Sandemandsgård igen, hvor jeg fik en på 44 cm.
Der var også flere små efterfølgere.
Så fik jeg lige to lodder i årets kystcup.
Skønt med lidt vinterfiskeri igen.

 

Båd

22. Oktober 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sild
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Kl. 17.15
Vægt:  kg
Længde: 28 cm
Endegrej: Sildeforfang

Egne kommentarer:
Et par timer op til solnedgang.
Gik ud på Hvide odde-revet.
Der var en del møg i vandet, så dørgefiskeriet gik ikke rigtigt.
Kastefiskede lidt til ryggen blev træt.
Med en lille time til solnedgang gik jeg ud ad, og fandt fisk på 27 meter.
Der var fuldt hus de gange jeg fandt stimen; torsk og i et par tilfælde en enkelt sild. Og sildene vat de største.
De store fede rogntunge høstsild som jeg har sejlet og ventet på.

 

Båd

2. Oktober 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Kl. 16.30
Vægt:  kg
Længde: 34 cm
Endegrej: Sildeforfang

Egne kommentarer:
Var egentlig mest ude for at komme i gang med havørredfiskeriet.
Men slog lige en afsikker ud ad, for at se om der var noget aktivitet at fiske på.
Der var lidt tegn på liv, ikke meget, lige ud over de 20 meter vand.
Det var mest småtorsk, der ikke ville hugge. Og så lidt makreller.
Jeg fik i hvert fald en enkelt. Så var aftensmaden da reddet.
For jeg fortsatte inde på revet, men stadig ingen havørreder til mig.

 

Båd

27. September 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde rev
Tidspunkt: Kl. 12.00
Vægt:  kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
En tur på det yderste af Hvide odde rev; knolden få hundrede meter inden for den første bøje.
Blinkede først en tur over den.
Så lagde jeg mig i den stille sydlige brise og kastede med kølpirk medens jeg drev for slukket motor.
I skjorteæmer, på en af de sidste dage i september.
Efter nogle kast krogede jeg den fine havørred. Et kilo rent uden motor.
Tog et drev mere og dørgede en tur mere hen over knolden.
Men det måtte være godt nok for i dag, i den varme.

 

Båd

24. September 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Kl. 12.15
Vægt:  kg
Længde: 43 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentarer:
Sejlede ud lidt hen over 10.30
Missionen var at kigge lidt efter de gode store flotte fed sild efteråret har det med at være gavmild med. Der var lidt buler på vandet, så missionen var også at se om der overhovedet var styr på grejet i vestenvinde der lå på 5 -6 meter med vindstød.
Der var forbavsende lidt strøm, så fiskeriet gik fint.
På vej ud, bemærkede jeg, at det var omkring de 20 meter vand der var lidt interessante ting på loddet. Jeg søgte ud til omkring 30 meter, men der var kun ganske få forekomster af småtorsk. Dem jeg fik var omkring 20 cm.
Så jeg gik ind og søgte omkring de 20 meter vand.
Det var mest småtorsk, og de var ikke i bidehumør.
Men så var der en enkelt rigtig god stime på loddet. Og den leverede så dagens fangst; en flot efterårsfed makrel på 43 cm. Det er altså ikke helt slut endnu med makreller.
Fiskede kun lidt videre. To en halv time i god bølgegang er udmattende.

 

Båd

9. September 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Kasgård rev
Tidspunkt: Kl. 20
Vægt:  kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentarer:
Fantastiske sommerdage i september med høj sol, ingen vind og en havtemperatur der stadig holder over 17 grader.
Fiskede fra midt på eftermiddagen fik hvor jeg fik dørget kystnært og ud til 10 -15 meter vand, og søgt efter torsk og makrel længere ude. Kun spredte små forekomster af fisk, fortrinsvis meget små småtorsk.
Efter solnedgang gik jeg ind til Kasgård rev, hvor jeg skiftede til sildeforfang for at få nogle af de sild der pludselig er at se på ekkoloddet fra solnedgang.
I det kvarter-20 minutter det tog at blive for mørkt, fik jeg på kanten af revet så en god håndfuld sild, for at slutte af med en god torsk på 50 cm.

 

Båd

5. September 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Nørrekås nv
Tidspunkt: Kl. 17.15
Vægt:  kg
Længde: 35 cm
Endegrej: Makrelforfang

Egne kommentarer:
Der er stadig lidt makrel til den der søger flittigt og er lidt heldig.

 

Båd

28. August 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Nørrekås nv
Tidspunkt: Kl. 19.30
Vægt:  kg
Længde: 70 cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
Sejlede ud med en times tid til solnedgang.
Blinkede lidt kystnært og fangede ålegræs.
Sejlede ud ad til 14 til 18 meter vand. Der var kun noget torsk der stod på bunden at se på loddet.
Sendte pirken ned og fik én på 70 cm.
Slagtede fisken og dørgede lidt mere ålegræs i solnedgangen.

 

Båd

20. August 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Aften
Vægt:  kg
Længde:  62 cm
Endegrej: Pirk/makrelforfang

Egne kommentarer:
Troede der efter en forfriskende sommerstorm ville være godt med fisk, men siden har de fleste dage været uden alt det liv i vandet der var inden blæsevejret og faldet i vandtemperaturen.
Så måtte det være østenvinden.
Men så gik vinden i vest. Så må det være nymånen?
Men i mangel på de mange makreller, sild og småtorsk er der til gengæld kommet nogle fine torsk ind de seneste dage.
Silas og de andre fik også nogle fine nogen på pladsen på de ca. 15 til 20 meter vand ud for den anden Nørrekås-kost.
Det var bare ned med pirken, og så var Dagens Torsk i båden.
Jeg søgte rundt for at finde nogle sild eller makreller indtil solnedgang. Og det var bare ikke til at finde nogen.

 

Båd

11. August 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Aften
Vægt:  kg
Længde:  32 til 39 cm
Endegrej: Pirk/makrelforfang

Egne kommentarer:
Aftentur fra 17-tiden til det blev mørkt.
Seks dage siden forrige tur, hvor sommerstormen Hans i mellemtiden havde huseret.
Godt med lidt røre i vandet, mon ikke det er godt for fiskeriet.
Vandtemperaturen var faldet 4 grader, fra lige under 18 til 13,5.
Indtil hen ved 20-tiden var der blot lidt pletter med små torsk og langt mellem noget der lignede makrel.
Ude på mere end 15 meter var der ikke mange fødefisk at se.
Inde på 12 -14 meter stod en stor stime, der viste sig at være tobis.

På en af torskepletterne 23 -24 meter var der lidt sløret oppe i vandet.
Jeg krogede en af torskene og fik den bundsøgende fisk halvvejs op, da trækket i linen fik et ryk ekstra og linen farede sitrende hurtigt i alle retninger. Aftenens første makrel til mig blev landet.
Hen om klokken 20 begyndte sild at trække ind, og der var konstant større eller mindre stimer på loddet.
Og makrellerne begyndte også at vise sig, men ikke i samme grad som vi nogle dage den seneste måneds tid har set på spottet.
Men jeg fik fem fine makreller mere.
Og 12 sild blev også hægende på makrelforfanget hele vejen til dækket.

 

Båd

28. Juli 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Ud for Blykobbe på 14 -20 meter
Tidspunkt: Formiddag/middag
Vægt:  kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Makrelforfang/pirk

Egne kommentarer:
Sejlede ud fra Nørrekås hen over 7.30.
Ude på ca. 25 meter vand fandt vi hurtigt et par store stimer fødefisk med jagende makreller.
Det gav et par gode træk.
Så gik vi ud og søgte på dybere vand, men fandt ikke andet end lidt småtorsk.
Så vi søgte ind ad, og hvor vi gik fra 20 meter til 14 meter stod der tykt med makreller.
Thomas fangede dem hurtigere end jeg kunne rense dem.

Efter nogle gode drev havde vi rigeligt af fisk og sejlede ind for at lande kl. 13.
Da der blev talt op var der kommet 42 makreller i coolerboxen.
De fleste fra 35 til 44 cm, enkelte mindre.
Kokkens hurtige grillmenu:

 

Båd

16. Juli 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Ud for Blykobbe på 25 -30 meter
Tidspunkt: Eftermiddag/aften
Vægt:  kg
Længde: 41 cm
Endegrej: Makrelforfang/pirk

Egne kommentarer:
Vejret er blevet lidt ustadigt, men holder man øje med prognoserne er der huller hvor jollen kan fiske.
Og fra kl. 16 skulle vinden dreje mere til syd og lægge sig, så da var jeg på vej ud.
Sejlede lidt omkring for at se andre pladser end dem jeg fik fisk på de forrige ture, men det var først da jeg sejlede til de vante omgivelser der var interessante ekkoer på loddet.
Det blev til 9 makreller, et dusin sild og nogle undermåls torsk.
Makrelstimerne virkede tættere end på de foregående ture.
Det virker umiddelbart mere effektivt at fange flere makreller ad gangen på forfanget. Men ofte går der så lidt tid med at få kludret forfanget ud igen.

 

Båd

14. Juli 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk (makrel og sild)
Lokalitet: Ud for Blykobbe på 20 -25 meter
Tidspunkt: Aften
Vægt:  kg
Længde: 56 cm
Endegrej: Makrelforfang/pirk

Egne kommentarer:
Tur i Jollen fra kl. 18.
Dørgede lidt ud forbi Hvide odde-revet, inden jeg gik ud på dybere vand .
Der gik rimeligt med fisk på 20 til 25 meter.
Fiskede først efter dagens torsk, og fik i ved første lodning med torsk, en fin én på 56 cm der straks fik titlen..

Så kiggede jeg efter makreller. Og fik en på 41 cm.
Fiskede så et par håndfulde sild i de store sildestimer, hvor jeg også fik kontakt til nogle flere makreller.

Forsøget på at sætte trumf på med en dørget ørred i skumringen, lykkedes så ikke.
Men pyt. Det er nogle fantastiske aftener på denne tid af året.

 

Båd

11. Juli 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sild
Lokalitet: Ud for Blykobbe på 25 -30 meter
Tidspunkt: Middag
Vægt:  kg
Længde: 20 cm
Endegrej: Makrelforfang/pirk

Egne kommentarer:
Tur i jollen med Thomas fra kl. 10 til 15.
Ude på lige ved 30 meter vand var der godt med liv i vandet.
Vi drev kun ganske langsomt, så vi søgte lidt rundt til vi fandt fisk. Der var tæt mellem stimerne, men de var ikke til at ramme når vi drev så langsomt.
Det var især sild.
Flere steder hvor de stod på de 30 meter vand, fyldte de halvdelen af vandsøjlen op.
Der var også lidt makreller imellem.
Og en enkelt torsk over mål, blev det også til.

Inde på havnen gik Per Henriksen.
Han fortalte at der også er godt gang i sildefiskeriet på molen på Nørrekås.
I den skønne aften i går talte han hele 14 fiskere på molen.
En skøn blanding af børn, kvinder og mænd.
Selv havde Per en pæn fangst på 18 stk.
Og på grund af det overskyede vejr dukkede de første sild op allerede 20.30.

 

Båd

7. Juli 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Ud for Blykobbe på 20 -25 meter
Tidspunkt: Aften
Vægt:  kg
Længde: 21 til 38 cm
Endegrej: Makrelforfang/pirk

Egne kommentarer:
God aftentur fra 17.30 til 23.30.
Dørgede til start med dipsydiver/Apex, men der var ikke meget liv i vandet først på aftenen.
Gik ud for at pirke makrel, og måske dagens torsk.
Endte ude på 20 -25 meter, men så kun lidt fisk. Ramte en stime med små makreller, og fik et par på 21 og 23 cm.
Lidt nord for mig lå Agregårdene, så dem sejlede jeg hen til, for at udfritte dem for hvad de kunne bidrage med.
Masser af makreller i farvandet, meldte de. Omkring 30, skønnede de at have fanget foreløbig.
Jeg søgte lidt i området, og fik 3 fine makreller på ca. 32 til 38 cm.
Fik også en hornfisk derude på ophængeren.
Så gik solen ned, og der var dømt nydning af en af de skønne lyse sommernætter med et blink på slæb inde nær kysten.
Især på ca. 8 meter vand var der meget liv. Men ikke noget der ville tage min lakseske.

 

Båd

26. Juni 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sej
Lokalitet: Ud for Hvide odde-revet
Tidspunkt: Kl. 19.45
Vægt: 1,1 kg
Længde: 45 cm
Endegrej: Apex

Egne kommentarer:
Fantastiske sommeraftener.
En tyksak af en sej tog Apex´en fisket efter en Dipsydiver et par hundrede meter ud for den første kost på 9 meter vand.

 

Båd

18. Juni 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: på 9 m ud for Næbbe odde
Tidspunkt: Kl. 21.50
Vægt:  kg
Længde: 42 cm
Endegrej: Storlaksen, 45 gr.

Egne kommentarer:
En tur i båden for at fiske på ørred og makrel op til og efter solnedgang. Da er der stor aktivitet i det kystnære.
Kom et par timer for tidligt af sted, så pirkede efter makrel og dagens torsk ude omkring 20 meter til en start. Fik blot fem undermålstorsk. Og mistede dagens torsk.
Hen mod solnedgang blinkede på 10 -12 meter og indad.
Lidt efter solnedgang tog en fin sommerørred på 42 cm min lakseske nogle få hundrede meter fra Næbbe odde lige som jeg gik ind over revet nordfra.

 

Båd

16. Juni 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: på 8 m ud for Næbbe bugt
Tidspunkt: Kl. 22
Vægt:  kg
Længde: 37 cm
Endegrej: Storlaksen, 45 gr.

Egne kommentarer:
Aftentur fra klokken 19.30 til 22.30.
Fantastisk sommeraften uden vind.
Fiskede først ude på 15 til 30 meter vand med pirk og ophængere efter makreller og dagens torsk.

Som solen skulle gå ned og der kom mere liv inde på lavere vand trak jeg ind ad, for at blinke. Det kan jo også give gode havørreder.
Men det blev min første makrel i år der tog den gamle forsølvede lakseske inde på 8 meter vand små 500 meter fra kysten ud for Næbbe bugt.

 

Båd

25. Maj 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Hornfisk
Lokalitet: Næbbe bugt
Tidspunkt: Kl. 14
Vægt:  kg
Længde: 77 cm
Endegrej: Kinetic Popper, 30 gr

Egne kommentarer:
God jolletur i fint vejr fra kl. 10 til 15.
Roligt vejr med solskin, men med hård understrøm.
Der er så meget at forsøge sig med, nu som foråret snart går over i sommer.
Sejlede først til Rønne havn. Jeg synes det snart er på tide jeg får en havnegedde igen. Så jeg gav den et skud. Min erfaring er at enten er gedderne i havnen til noget, eller så er de ikke til noget. Så en halv time til en time skal den lige have nogle gange. Så rammer man nok en dag hvor de er aktive.
Så gik jeg ud på en lille knold ca. 1000 meter ud for havneindløbet, hvor der ofte er fine torsk. Og hvis man er rigtigt heldig, nogle makreller.
Efter fire små torsk, fik jeg så dagens fine torsk. Ca. 50 cm.

Dørgede lidt hen mod Hvide odde-revet, hvor jeg tog nogle drev og kastefiskede i et mylder af hornfisk. Havde dog svært ved at kroge dem. Fisker med endegrej som til havørred, og tager så hvad der vil hænge på. Og det var de ikke meget for.
Sluttede af med at dørge kystnært i Næbbe bugt ved 14-tiden, samtidig med der blæste lidt luft op fra sydvest.
Det gav to hurtige fisk.
Først en havørred på 37 cm, og medens jeg var ved at sætte blinket igen, krogede jeg en hornfisk på 77 cm bagest på kroppen. Det gav dagens længste fight.

 

Båd

24. Maj 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Hornfisk
Lokalitet: Hvide odde revet
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt:  kg
Længde:  cm
Endegrej: Brøndum, kobber 16 gr

Egne kommentarer:
Så er det rigtigt blevet så meget forår at sommerfiskeriet så småt er i gang; hvor mange slags fisk får vi mon i dag?
Thomas, Dan og jeg fiskede fra klubbåden Bente fra sidst på formiddagen og eftermiddagen med.
Med passende skift mellem dørgefiskeri og kastefiskeri efter ørreder med hornfisk som bifangst og prikefiskeri efter torsk med håb om makrellerne snart viser sig, kan de gamle kroppe lige holde til en dags fiskeri.
Inde på revet var der god aktivitet med et mylder af hornfisk. I det overskyede vejr blev det til meget pilleri, men hver gang der lige kom et hul i skyerne så der kom solstråler i vandet, gik de aggressivt til agnet. Så det blev til en god håndfuld horn til hele besætningen.
En tur ud til 30 meter vand med et drev op over kanten til 15 -20 meter, stod der lidt torsk. Så vi fik hver dagens torsk.

Det er tid for god rogn i bornholmertorsken nu og den næste måneds tid. Det var så kun en af dagens torsk der var leveringsdygtig af denne eftertragtede sidegevinst.

 

Båd

1. Maj 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Hornfisk
Lokalitet: Næbbe bugt
Tidspunkt: Kl. 19.30
Vægt:  kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Brøndum, kobber 16 gr

Egne kommentarer:
Aftentur i jollen efter havørred tog en vending.
Under land i Næbbe bugt stod der hornfisk. Så er det forår.
De er godt nok i god form.

 

Kyst

16. April 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 7.50
Vægt: 0,85 kg
Længde: 45 cm
Endegrej: Orm

Egne kommentarer:
Et morgensmut om Kystvejen.
Der var en flok jagende fisk der viste stor interesse for mine orm.
De jagede tæt på land på en plet af revet der lå uhensigtsmæssigt i forhold til vinden og hvor jeg havde placeret mig. Så de besværlige forhold gjorde at tilslaget var svært at foretage effektivt.
Det gav mange nap og et par mistede fisk, men fik dat et flot en på de 45 cm.
Maveindholdet var et styk tobis.
Så nu skal vi til at fiske efter jagende fisk, efter et par uger hvor de ikke rigtigt har udvist i interesse for det de er blevet præsenteret for.
Fik også et par magre skrubber.

 

Båd

10. April 2023

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Sandegård
Tidspunkt: Kl. 14.20
Vægt:  kg
Længde: 49 cm
Endegrej: Bornholmerpilen

Egne kommentarer:
Af Per Clausen:
Anden påskedag. Jævn til frisk vind ret øst. Højt solskin og omkring 10 grader. Sådan var det da Thomas og jeg sejlede ud kl. 11 og indtil vi landede igen kl. 17.
Det blev kulissen for årets første tur i klubbåden Bente.
Thomas og jeg satsede på havørreder kystnært.
Vi dørgede og kastefiskede fra Nørrekås og ud over og inden om Hvide odde-revet.
Derefter en afstikker mod nord langs Blykobbe.
Intet tegn på liv.
På vej tilbage langs Blykobbe, kastefiskede vi den nordlige del af det store rev der går i en bue ud fra ved Villa Nova og rammer kysten igen ved Sandegård.
Teorien var, at strømmen kom fra syd, så der måtte være lunere vand der løb ud fra den nordlige del.
Vi lå lidt uden for revet og drev over sandbunden langs revet.
Jeg fik straks et hug inde på revet, og så en flok grønlændere der fulgte blinket ud over sandet.
Jeg fik dem til at vimse lidt rundt ved at holde blinket i gang ved at svinge med stangen, og talte op til fire fisk synlige på en gang.
I næste kast havde jeg en flok tobiser efter blinket. Så er det forår.

Lige derefter fik Thomas så en god fisk der tog en Bornholmerpilen inde på revet.
Da var klokken blevet 14.20.
En flot fisk på 49 cm.
Og den havde taget godt for sig af tobiserne.

Vi lå lidt for anker og kastede på revet, men uden flere kontakter.
Der var dog nogle springende ørreder.
Vi sluttede så turen med i fred og ro at dørge hjem uden at blive forstyrret af fisk.

 

Kyst

7. April 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne havn
Tidspunkt: Kl. 12.50
Vægt:  kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Imitator

Egne kommentarer:
Jeg plejer ikke at kunne fange fisk på Den Store Ørreddag. Dagene før, og dagene efter. Men ikke langfredag.
Men i dag fik jeg sørme en.. Det er anden gang, og heller ikke denne gang kom jeg på præmielisten.
Jeg fik den fra dækmolen til Sdr. Bådehavn.
Jeg har lige fået lettere grej end jeg plejer at fiske med. Så jeg har været i gemmerne og finde noget endegrej frem jeg ikke har brugt af i længere tid.
Dagens fangst blev gjort på Imitator. Et hjemmestøbt blink i blylegering, som mange der fiskede et stykke tilbage i forrige årtusinde har mange gode minder med.

Yderst på molen havde jeg også en fin efterfølger. Den fulgte blot ligegyldigt efter blinket, og svømmede lige så ligegyldig videre. Sådan har fiskene i store træk opført sig siden den kølige norden- og østenvind satte ind for en uges tid siden, er min oplevelse. Og maverne har også været tomme, i modsætning til før vejrskiftet.

Tillykke til alle de andre heldige fiskere, der også fangede en fisk på dagen.

 

Kyst

31. Marts 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 10.10
Vægt:  kg
Længde: 41 cm
Endegrej: Blæksprutte-stimmel

Egne kommentarer:
Skulle teste en frossen seafood-blanding som agn til havørrederne.
Der kom en flok grønlændere forbi, og jeg fik dem til at tage på både blæksprutte-strimler og muslinger.
Jeg fik kun kroget én, en fin lille fisk på 41 cm der tog blæksprutten.
Den havde deforme brystfinner.
Det kunne være et tegn på det er en udsat fisk. Desværre fik jeg jo kun den ene, så om den er repræsentativ for resten af flokken ved jeg så ikke.

 

Kyst

29. Marts 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 8.35
Vægt:  kg
Længde: 53 cm
Endegrej: Orm

Egne kommentarer:
En lille halv time inden morgenmaden, så var aftensmaden de næste par dage i hus.
Allerede i første drev med bobleflådet nappede den.
Så var der lige et par svaner der interesserede sig vældigt for min line, så jeg måtte sløjfe de næste par kast.
Men så fik jeg den.
En rimeligt godt restitueret hunfisk.
Tak til Henrik for at tage turen ned på stenene og nette den.
Når de kommer over de 50 cm må karpestangen give op, dem løfter den ikke lige på land.

 

Kyst

26. Marts 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne havn
Tidspunkt: Kl. 18
Vægt:  kg
Længde: 43 cm
Endegrej: Orm

Egne kommentarer:
Jeg har haft fint fiskeri med min begrænsede førlighed den seneste uge på Kystvejen.
Men nu var den sydvestlige vind gået i vest med en antydning af nord, så det blev lidt råt.
Så jeg fortrak til Rønne havn, hvor jeg fiskede ud for dækmolen til Sdr. Bådehavn.
Jeg mistede hurtigt to fisk. Vinden drillede, så tilslaget blev lidt slapt.
Så fik jeg styr på vinden, og krogede en fin grønlænder.
En lille halv time 20 meter fra bilen og tre kontakter. Når man lige kan klare det, er man vist ved at være gammel.

 

Kyst

23. Marts 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 11.30
Vægt:  kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Orm

Egne kommentarer:
God lille trind fisk med et maveindhold der viser at den står på en god varieret menu i det for årstiden lune vand.

 

Kyst

21. Marts 2023

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 8.20
Vægt:  kg
Længde: 43 cm
Endegrej: Orm

Egne kommentarer:
På vej til bageren fik den en time ved Kystvejen.
Tåge og havblik. Fint til bobleflåd og orm på Kystvejen.
Mistede en fin fisk godt ude over revet i første hug.
Fik beskadiget flådet, og måtte rigge nyt til.
Kort efter fik jeg så en fin lille grønlænder.
Gav den et øjeblik til, uden der skete mere.

 

Båd

30. Oktober 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sild
Lokalitet: Nørrekås nv
Tidspunkt: Middag
Vægt:  kg
Længde: 31 cm
Endegrej: Pirk/ophængere

Egne kommentarer:
Så fik jeg nogle af de fine sild der kommer til min fiskeplads oktober/november.
De tog på lidt over 20 meter vand.
Fik også dagens torsk på lidt over 50 cm og tabte en havørred.

 

Båd

28. Oktober 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde rev
Tidspunkt: Kl. 16.15
Vægt:  kg
Længde: 42 cm
Endegrej: Storlaksen. forsølvet 45 gr.

Egne kommentarer:
God eftermiddag på nok varmeste dag i sen-oktober.
Fiskede efter torsk og andet en times tid. Fik fire op til 45 cm. Alle genudsat.
Blinkede fra nord ind over fingeren der går mod nord fra Hvide odde-revet.
Der er en top med ca, 3 meter vand yderst på revet lige hvor man kommer ind på det fra fingeren. På vej af toppen indad fik jeg så en flot lille bombe af en blankfisk.
Blinkede videre ind og langs kysten nord for revet.
Men det var på vej hjem, jeg fik en fisk mere. En undermåler på 36 cm der tog i Næbbe bugt.

 

Båd

26. Oktober 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Nørrekås nv
Tidspunkt: Kl. 16.15
Vægt: ca. 3,5 kg
Længde: 72 cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
Gik 10 minutter ud nordvest for Nørrekås, så var jeg på en plads jeg fisker meget ude ved 20-meterkurven.
Flyttede mig 4 -5 gange den næste lille halve times tid, så fik jeg dagens torsk lidt indenfor 20-meterkurven oppe på en top. Dejligt når første torsk er stor nok.
Så kunne jeg med ro i underbukserne nå at blinke efter ørred en lille times tid længere inde inden solen gik ned.
Fik en undermåler på 33 cm.

 

Båd

21. Oktober 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Næbbe bugt
Tidspunkt: Kl. 17.30
Vægt:  kg
Længde: 40 cm
Endegrej: Storlaksen, forsølvet 45 gr.

Egne kommentarer:
En lille tur ud for Blykobbe de sidste par timer ind i solnedgangen.
Gik ud omkring de 20 meter.
Fik hurtigt 4 torsk omkring 40 cm der røg ud igen. Og så en på 50 cm. Så var dagens torsk overstået.

Så sejlede jeg ind til revet og blinkede ind over det, og videre hjemad langs kysten.
Blinkede med en gammel norsk lakseske.
Da solen gik ned i en sæk, tog en fin lille målsfisk skeen lige som jeg skulle til at slippe gassen for at stoppe fiskeriet.

 

Båd

21. August 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sild
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Kl 16.15
Vægt:  kg
Længde: 20 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentar:
En dag hvor det var knapt så varmt som de foregående dage. Men stadig over 20o.
Var ude fra 13.30 til 18.
Der var mange småtorsk fra omkring 15 til ca. 40 cm. De fleste undermålere.
Fik ikke rigtigt nogen af de makreller jeg fiskede efter. Men så var der, for mit vedkommede, de første sild i år.
Trods det kraftige sildeforfang var der fem styk der holdt hele vejen op i båden.
Da jeg havde renset sildene og smidt affaldet over bord, fik jeg umiddelbart efter dagens eneste makrel.
Sandsynligt det var min fodring der udløste fangsten.

 

Båd

8. August 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Formiddag
Vægt:  kg
Længde: 32 til 40 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentar:
Nogen gang skal man bare sejle ud og sænke priken i vandet, og så er der fuldt af makreller.
Andre gange sker der bare intet, og sådan nogle ture har jeg haft de seneste ture.
I dag sejlede jeg ved 9.30-tiden ud til mine pladser omkring de 20 meter vand.
Jeg fik kun lige pirken ned første gang, så sad der en fin makrel, som jeg desværre kom til at slå af mod bådsiden.
Men det virkede da lovende.
Men så skete der ikke rigtigt mere. To gange fik jeg en enkelt makrel den næste tmes tid på pladsen.
Så gik jeg ud på 40 meter vand.
Der fik jeg efter kort tids fiskeri fuldt hus på de fem ophængere og pirken. De tog lidt oppe i vandsøjlen medens jeg speedjiggede op gennem vandsøjlen.
Men så skete der ikke mere.
Genudsatte over turen fem torsk op til ca. 40 cm.
Blinkede hjem over revet ved 13-tiden. Der var et enkelt kraftigt rusk i stangen lige ved revkanten lige inden for den første kost.

 

Båd

2. August 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt:  kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentar:
Var en tur ude en halv eftermiddag for at se om jeg kunne fange lidt aftensmad.
Fik mest små torsk.
Men også en på 50 cm der oven i købet havde fin rogn.
Det var en rolig dag på makrel-siden. Et par stykker på lidt over 30 cm blev det til.

 

Båd

29. Juli 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 3 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentar:
Fin tur med Thomas Rothe Wollny.
Vi sejlede ud af Nørrekås kl. 7.30 og satte kursen nordvest mod nogle pladser ude ved 20-meter kurven hvor vi har haft godt fiskeri på tidligere ture.
Det tog ca. 10 minutter at nå pladsen lige inden for de 20 meter.
Og yderligere ca. 3 minutter at få de første makreller op i båden.
Og efter et kort drev med makreller, gik der en god dunke-torsk på min pirk.
Flot torsk på 3 kg og 66 cm.

Vi tog nogle drev på pladsen og fik flere gode makreller.
Så gik vi lidt uden for de 20 meter, hvor vi i dag drev syd til nord i et gammelt spor, hvor vi havde godt fiskeri for knap et par måneder siden.
Og det havde vi så også i dag.
Efter nogle gode drev nærmede klokken sig 10, og coolerboxen var så godt som fyldt. Og vi var også ved at være mætte,
Så vi blinkede ind ad.
Og gav den et lille forsøg inde bag revet ved Blykobbe med en fladfiskespinner agnet med makrelstrimler.
Det virkede ikke. I hvert fald ikke den halve times tid vi gav forsøget.
Så vi blinkede over revet hjemad.

Klokken 12.30 landede vi igen i Nørrekås.
26 makreller fra knap 30 til 44 cm.
Og Thomas havde også fået sin torskekvote for dagen, med en fin halvandetkilos torsk.

 

Båd

19. Juli 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 0,8 kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Dipsy diver/Apex

Egne kommentar:
Endelig lidt roligt vand at fiske i igen.Men varmen bankede på. Over 20o på havet og varmere i morgen.
Sejlede ud kl. 15.30, og gik direkte ud til et waypoint jeg har lidt uden for 20-meter kurven.
Kl. 15.45 lå de første to makreller i båden.

Jeg pirkede med det tunge grej med en pirk på 300 gram.
Ved målrettet makrelfiskeri kan det være en fordel, da det ikke bliver kludret sammen i samme grad, som når der fiskes med lettere grej.
Sildeforfanget var med hovedline på 0,60 mm og tjavserne 0,45 mm. Tyndere forfang har de store makreller en tendens til at splitte ad.
I løbet af en times til havde jeg pirket 9 makreller der målte fra 33 til 44 cm.
Det er egentligt fisk nok til mig. Og så i den varme.
Så jeg satte en Dipsy diver med en Apex efter, og fiskede hen over spottet. Uden resultat.
Så jeg gik indad med Dipsy diveren efter mig.
Få minutter efter, da var jeg lidt ind forbi 20-meter kurven, fik jeg så dagens største makrel.
Jeg fortsatte ind bag den nordlige finger af Hvide odde revet. Det kunne jo være der kunne blive en bonus i form af en trind sommerørred.
Men det var der ikke.
Så kl.18.30 var jeg i land igen. Med 10 fine makreller.

 

Båd

11. Juli 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 2,1 kg
Længde: 58 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentar:
Det blæser for tiden.
Men i dag knapt så meget, og så det i følge prognosen ud til at der ville komme et roligt hul når vinden ved middagstid gik fra nord til vest.
Det fik jeg udnyttet med en tur ud i jollen fra kl. 12 til 15.
Jeg gik ud og fiskede over 20 meter vand med pirk og et kraftigt sildeforfang.
Der var lidt små torsk. over turen genudsatte jeg 8 torsk fra 15 til 35 cm.
Men jeg fik også efter en times tid en flot makrel på 42 cm.

Og lidt efter en rigtig god torsk på ca. 2,1 kg og 58 cm.
Gav den et par chancer mere på pladsen for at se om der var flere af de gode makreller, uden resultat. Kun småtorsk.
Medens vestenvinden begyndte at få lidt fat, gik jeg ind ad med en dipsydiver med apex. Det gav så ikke noget.

 

Båd

3. Juli 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt:  kg
Længde: 39 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentar:
God eftermiddag fra middag til kl. 18 i Bente sammen med Thomas med svigerfamilie.
Vi fiskede efter alle de gode fisk der er at fiske efter her i sommertiden.
Men især makrellerne stod højt på ønskelisten.
I den friske sydøstenvind kunne vores fiskeri lige lade sig gøre i læ af øen indtil ud over de 20 meter vand. Der var godt drev i båden.
Vi pirkede og dørgede ud for Blykobbe. Fra tæt på land og ud til omkring 20-meter kurven.
Da vi anden gang på turen endte lige uden for 20-meter kurven hen mod kl. 16, fandt vi en plet med gode torsk.
Efter 3 -4 drev over positionen, havde vi et par gode torsk på tæt på 2 kg og to gode makreller i båden.

Vi sluttede derefter af med et par drev lige inden for 20-meter kurven.
Efter første drev var der en god makrel og en flot torsk mere i båden.
Og efter dagens sidste træk blev var der så fuldt hus på Leif´s stang, fem på ophængerne og en på pirken. Det er sjældent man ser fuldt hus holde hele vejen op over rælingen. Samtidig fik Ulrik en makrel mere.
Selv fik jeg kun en stump sildeforfang op. Der gik også makreller på hos mig, men de splittede forfanget ad. Makreller på godt et kilo stykket kræver solide forfang.

 

Båd

23. Juni 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Vestkysten
Tidspunkt: Kl. 18.35
Vægt: 1,6 kg
Længde: 56 cm
Endegrej: Filur, grøn flash 55 gr

Egne kommentarer:
Lun tur sankthans dag fra kl. 14 til 20.
Når sådan et højtryk der lægger sig over os, giver fint vejr på vandet.
Men fiskene gør ikke meget væsen af sig.
Blinkede og pirkede på pladser fra stranden og ud til 40 meter. Ikke en gang hornfiskene viste nogen aktivitet.
Fik dog nogle små torsk op til 35 cm ude omkring de 20 meter vand.
Da solen begyndte at synke lidt på himmelen ved halvsyv-tiden og der kom lidt slørskyer og jeg lå på omkring de 15 meter vand, prøvede jeg at kastefiske i stedet for at pirke.
Og der var straks nogle gode hug.
Efter at tre -fire fisk var stået af, var der en der blev hængende.
God torsk på lidt over halvandet kilo. Så var den dagskvote fisket op.

 

Båd

12. Juni 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Hornfisk
Lokalitet: Vestkysten
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt:  kg
Længde: 69 cm
Endegrej: Mörrasilda, 40 gr

Egne kommentarer:
Sol og sommer, så er det tid at komme ud i jollen og fiske efter alle de gode fisk der byder sig til i den stigende vandtemperatur.
Fik endelig taget mig sammen til at komme af sted. Kun en tåbe frygter ikke haven.
Fiskede fra kl. 13 til 17. Ikke det optimale tidspunkt på dagen. Og den sydlige vind var også lige over det niveau hvor det er rigtigt sjovt med de det lette grej jeg fiskede med i dag. Men det er altid dejligt at komme på vandet.
Fik givet det meste et enkelt skud. Blinkede kystnært ud over revet. Dørgede på lidt dybere vand og havde en pirk med kraftigt sildeforfang i vandet.
Der var kun respons fra de mange hornfisk der var langs kysten og ud over revet.
Beholdt tre styk taget da jeg blinkede hjem langs kysten.

 

Kyst

25. April 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 18.10
Vægt:  kg
Længde: 41 cm
Endegrej: Bobleflåd/orm

Egne kommentarer:
Fiskede et par timer fra kl. 17.30.
Der var god aktivitet indtil 19-tiden.
Startede med hurtigt at miste to gode fisk omkring 1 - 1,5 kg.
Og fik så den på 41 cm.
Så gik der lidt børnehave i den.
Genudsatte 3 undermålere og mistede en 4 -5 fisk, hvor et par stykke nok ville have holdt målet.

 

Kyst

22. April 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 18.20
Vægt: 1,7 kg
Længde: 58 cm
Endegrej: Bobleflåd/orm

Egne kommentarer:
Fiskede revet af med vejret, og på samme plet hvor jeg fik fisk i går, fik jeg denne gode fisk anden gang den tog flåddet.

 

Kyst

21. April 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 18.05
Vægt: 1,275 kg
Længde: 51 cm
Endegrej: Bobleflåd/orm

Egne kommentarer:
Fiskede en lille times tid på ”min plet” ned for det gule hus på Nørrebakke.
Nordenvinden var lige på grænsen af hvor det var til at holde styr på flåddet.
Da der ikke skete noget, fiskede jeg med vinden hen mod bilen.
Efter et par kast var der noget det tog flåddet et par gange, så jeg fiskede lidt videre dér.
Og så fik jeg en fint restitueret fisk på 51 cm.
Under landingen stødte majoren med hund til.
Fin fisk, tillykke.
Ja, nu kan jeg jo godt køre hjem igen.
Du kunne også fange en mere.
Tjaa, den er jo lige stor nok til mig. Så kan lillebror få den her.
Og det gjorde jeg så på samme plet hurtigt efter.


Fin lille grønlænder på 0,75 kg og 44 cm. Men med en inficeret skade, sandsynligvis efter skarv.

Mere vil have mere. Man må jo fange tre. Så jeg forsøgte med et kast mere. Og fik en af de pt meget magre skrubber. Dem får jeg mange af for tiden. Håber de stadig er der når de bliver fede igen.
Men to ørreder på vej til Brugsen er da OK.
Den på 51 cm havde seks hundestejler i mavesækken.

 

Kyst

22. Marts 2022

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 16.25
Vægt: 1,25 kg
Længde: 53 cm
Endegrej: Bobleflåd/orm

Egne kommentarer:
Lidt skånefiskeri for mine gamle ben på Kystvejen.
Der var liv på revet i dag.
Der var jævnligt fisk der afslørede sig selv i overfladen inden for de 20 -30 meter ude, hvor det er til at holde øjet på bobleflådet.
Fik hurtigt en på 53 cm. En fint restitueret fisk.
Og lidt over kl. 17 fik jeg en god grønlænder på 48 cm. Den havde lidt skader, der nok skal tilskrives skarv.
De havde taget godt for sig af tanglopper.
Og orm kom så også på menuen.

 

Kyst

14. december 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 14.50
Vægt: 0,75 kg
Længde: 43 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Fiskede en time ind i solnedgangen.
Ja, i dag var der solnedgang.
En svag til jævn vestlig vind hvor der stadig var dønninger efter blæsten tidligere, gav et vand hvor man tror på det.
Der stod tyske fiskere på rad indtil odden. Ham der stod ved odde gik da jeg kom.
Så jeg overtog pladsen, og i tredje kast krogede jeg en fin grønlænder på revet.
Fiskede lidt på odden og lidt nord for. Gik så hen på den anden side af tyskerne og fiskede lidt inde i Næbbe bugt.
Men der var ikke mere der bød sig til.

 

Kyst

11. december 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Antoinette
Tidspunkt: Kl. 12.55
Vægt:  kg
Længde: 41 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
En dag med regnvejr og jævn til frisk sydlig vind.
Men der var en lille times ophold i regnen ved middagstid. Den udnyttede jeg lige.
Der stod folk fra Næbbe bugt til odden, der ikke havde set tegn på liv. Så jeg fiskede fra nord for odden til revet ved Villa Nova..
Vandstanden er nede på middelstand, og efter blæst og højvande over længere tid lå meget af stranden ude i vandet. Det gav godt vadefiskeri på strækket, hvor man kan fiske sig ind på revene ude på højde med dem.
Men det var først på tilbagevejen, hvor jeg fiskede mig ud på det lille rev, skulle der skulle være en fisk til mig.
Halvt ude på revet var der en fin lille 41centimeters fisk , der i et kast mod nordvest tog kølen lidt ud for revkanten.
Det var åbenbart blevet bidetid.
På vej tilbage med min fisk var der en af de fiskere der stod ved opgangen til Antoinettevej der lige havde fået en grønlænder i galgen, og medens jeg var på vej op var der to fiskere på Muslingerevet der fik hver en grønlænder.

 

Kyst

7. december 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Antoinette
Tidspunkt: Kl. 13.05
Vægt: 0,9 kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Kom til stranden lige ved middag.
Det lignede ikke vand der skulle give fisk. For lidt bevægelse og alt for klart vand.
Der stod folk der ikke fangede noget på strækket ud til odden.
Så jeg fiskede stykket mod nord indtil ved Villa Nova, uden at der var tegn på liv.
På tilbagevejen slog vinden mere over mod syd, og det begyndte at se lidt mere interessant ud.
Gik ned hvor kystsikringen starter i Næbbe bugt, og gik lidt fri af strandkanten hvor der var meget møg.
Der fik jeg så for første gang i denne sæson is i øjerne.
Efter kort tids fiskeri var der et lille signal fra kølen 2 -3 stanglængder ude. Da jeg der var inde hvor der ligger sten helt op i overfladen, var første tanke at kølen gik over en sten.
Men alligevel? Jeg lavede spinstop, og så var det fast fisk.
Fighten foregik rundt om stenen jeg stod på med 2 stanglængder line ude, indtil jeg kunne samle fisken op. Der var ikke mulighed for at kane fisken op da der lå et 1 meter højt lag møg ud til vandkanten.

 

Kyst

5. december 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 12.25
Vægt: 0,8 kg
Længde: 43 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Så blev der et lod i hatten til mig også, ved årets kystcup.
Fandt stranden sammen med Thomas da regnen var ved at stoppe hen over klokken 11.
Vi fiskede i dønningerne ved Hvide odde, jeg med en afstikker lidt mod nord.
Der stod en fisk til mig på revet ud for Villa Nova.

 

Kyst

23. november 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 12.10
Vægt: 1,375 kg
Længde: 49 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Kom ned til stranden lige over kl. 11.
Omkring odden så det rigtigt fint ud.
Det var meget højvande og vandet godt uklart i dønningerne der var, trods svag til jævn vind.
Der gik en og fiskede nær odden, så jeg fiskede nord på, indtil ved Villa Nova.
Men på strækket var vandet alt for klart efter min smag.
Gik tilbage til odden, og den anden fisker havde trukket lidt mod syd.
Så jeg tog et kast ud langs nordsiden af revet.
Halvt inde igen, var der et godt hug.
Jeg spinnede lidt videre og lavede et spinstop. Og så var der fast fisk.
Tog tre -fire kast mere, men var egentlig godt tilfreds. Og listede hjem med min fine fisk.

 

Kyst

11. november 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Antoinette
Tidspunkt: Kl. 11.25
Vægt:  kg
Længde: 46 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Halvanden time på stranden fra lidt over kl. 11.
Jævn vind fra vest og højvande.
Fiskede nogle kast gående ud mod Hvide odde.
Lige inden odden tog fisken langt ude i kastet.
Mistede lidt senere endnu en fin blankfisk, nok en anelse større. Den tog også langt ude i kastet ca. 100 meter nord for odden.

 

Kyst

29. oktober 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Antoinette
Tidspunkt: Kl. 14.50
Vægt: 0,7 kg
Længde: 40,5 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Fin lille tur på Antoinette fra kl. 13 til lidt over kl. 15.
Højvande og frisk til hård sydlig vind. Godt med bevægelse i vandet.
Fik en fin lille en.
Der var ellers godt med fisk. Jeg er nok bare en sølle fisker.
Fiskede to -tre kast på vejen ud mod Hvide odde.
Da jeg kom til odden var der et hug i første kast ud over revet.
Næste kast mistede jeg en der nok har været omkring 1 kg. Og i det tredje mistede jeg en god fisk i nogle store plask i overfladen. Den har nok været i hvert fald 2 -3 kg.
Fiskede lidt mere på odden uden kontakter.
Gik så til revet lidt over 100 meter mod nord, og havde et godt hug.
Sluttede så i den nordlige ende af Nebbe bugt, ud for betonklodsen mellem Muslingerevet og det kystsikrede stræk.
Der fik jeg så aftensmaden.
Gav den lige et par kast mere, hvor jeg mistede en på anslået 1,5 til 2 kg, der slog sig løs efter at den havde plasket lidt rundt i overfladen.

 

Båd

2. september 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Rønne Havn
Tidspunkt: Middag
Vægt:  kg
Længde:  Ca 60 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentarer:
To ture på efterårets to første dage med Jens der er på ferie på øen.
Begge dage startede med en svag nordlig vind, der tog lidt til en times tid, for så at stilne af hvorefter den igen friskede op, denne gang fra vest.
Var ude fra ca. 11 til 14 onsdag.
Vi fiskede nordvest for Nørrekås på flere pladser, men det var Det døde hav.
Havde fisk to gange, men det var så begge nogle rigtig fine torsk.
Den største lidt over 60 cm.

Torsdag var vi ude fra ca. 9.30 til12.30.
Vi fiskede på en knold der ligger ca. 1000 meter ud for Rønne Havn.
Der stod torsk når vi drev af knolden.
Tre af dem var rigtigt fine, den største ca. 60 cm.
Vi fik også tre styk sej.

 

Båd

24. august 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Ud for Sorthat
Tidspunkt: Middag
Vægt:  kg
Længde:  Ca 30 til 40 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentarer:
En god lille tur omkring middag med Bent Ernst.
Det er bare om at udnytte de havdage der kommer, nu når årstiden byder på mere ustadigt vejr.
Det var ikke nemt at få noget til at bide på i dag.
Vi forsøgte på pladser helt ud til 40 meter vand.
Men kun enkelte småtorsk.
Sidste skud i bøssen blev fyret af ud for Sorthat, på en kant hvor det går brat fra 18 -20 meter til 12 -14 meter.
Der løb vi så på fire fine makreller.

 

Båd

12. august 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Ud fra Nørrekås
Tidspunkt: Middag
Vægt:  kg
Længde: 36 cm
Endegrej: Snap-on diver/Blink, 30 gr

Egne kommentarer:
Fra midt på formiddagen til ved 14-tiden fiskede jeg mine pladser fra Rønne havn og ud for Blykobbe.
Med den faldende temperatur havde jeg regnet med der kom lidt gang i fiskeriet, men der var ikke meget aktivitet om endegrejet.
Fik slidt mig til en enkelt OK torsk, en skrubbe og en sej med pirk og ophængere.
Så gik jeg over til at dørge.
Fik så en fin makrel.
Så det blev til en mindre fiskebuffet. Det er jo også helt fint.

 

Båd

7. august 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Ud for Rønne Havn
Tidspunkt: Formiddag
Vægt:  kg
Længde: 25 til 36 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentarer:
Gik ud fra Nørrekås ved 10-tiden.
Den blafrende vind lagde sig samtidig behersket jævnt i syd.
Jeg gik ud til en knold der liger ca. 1000 meter ud for den nordlige mole ved Rønne Havn.
Jeg lagde mig lige syd for knolden for at drive hen over den.
Da der ikke hurtigt var fisk og drivretningen var konstateret, gik jeg op midt på knolden frem for at bruge tid på langsomt at drive der hen.
Jeg fik kun pirk og sildeforfang næsten ned til bunden, så var der træk og en vild sitren i stangen.
Det var to makreller.
Hurtigt kludrer forfanget op, tilbage til knolden og så var der fire makreller mere.
Kludrede lidt længere med forfanget, tilbage og der var to makreller mere.
Endnu mere kludrer forfang op, tilbage og ud med pirk og forfang. Nu minus to af ophængerne.
Det blev til tre makreller på de sidste tre kroge på forfanget.
På med et kraftigere forfang.
Men nu døde fiskeriet lige som ud.
Men det blev til først en sej. Og så en torsk.

Gik så ud og fiskede lidt på nogle pladser i nærheden af de 20 meter vand.
Fik dagens største makrel og lidt småtorsk. Ellers virkede det sløvt.
Blinkede lidt efter havørred, og sejlede så hjem med mine torsk, sej og 12 makreller.

Det er fine spisefisk vi kan fange hele sommeren.
Men varmen er ikke god for fisk der skal spises.
For at få en god kvalitet er det nødvendigt at være grundig med at få kølet fisken hurtigt ned.

Jeg har coolerbox med, men det er ikke nok.
Jeg har altid ekstra kølelementer med, som jeg bruger til at lave isvand: En spand med vand, og så holder jeg det koldt hen over fisketuren med nye køleelementer.
I isvandet bliver fisken nedkølet på få minutter, og kan derefter puttes i kølekassen. I denne varme køles fisken kun langsomt ned hvis den lægges direkte i kølekassen, og det kan være nok til at kvaliteten bliver væsentligt forringet.

 

Båd

4. august 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: NV for Nørrekås
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 2,25 kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
Eftermiddagstur.
Da jeg gik ud lidt over middag så det spændende ud. Den hårcde vestenvind fra dagen før havde lagt sig, og blafrede nu over vandet der så indbydende ud med fine strømskel. Men straks stabiliserede vinden sig i vest svagt til jævn, og det hele virkede mere kedeligt.
Det blev da også et svagt fiskeri turen bød på.
Ganske lidt spredte småtorsk.
Men på ganske små pletter på skrænter og knolde stod der fine torsk.
Så med lidt flid fik jeg opfyldt dagskvoten med fire torsk på 50 til 60 cm, og så var der også på lidt over 40 cm der så fin ud.
Det blev til lige ved 2,5 kg gode faste filetter.

 

Båd

15. juli 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Ud for Rønne
Tidspunkt: Formiddag
Vægt:  kg
Længde: 42 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentarer:
En god sommerdag på vandet.
Temperaturen kom over 25 grader, men et lag skyer slørede for solen, så ganske behageligt.
Thomas og jeg fiskede ud for Rønne Havn og lidt syd på. Pladser fra 6 meter til over tredive.
Jeg fik nogle af de makreller, andre har været heldige at fange så mange af den sidste uges tid.
Ude på Mølle Bakke så vi endda en der legede flyvefisk med adskillige lange spring. Imponerende fart der er i dem.

Der var jævnt torsk over det hele, men de fleste var små eller kedelige i sommervarmen.
Men det blev til en håndfuld rigtig fine torsk over de 50 cm.
Thomas fik den største, lige ved 60 cm.

 

Båd

11. juli 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 12.30
Vægt:  kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
En god sommerdag på vandet.
Fiskede fra middag til kl. 20 aften.
Efter en dørgetur hen over Hvide odde-revet, gik jeg ind i hullet bag revet ud for Blykobbe. 5 -600 meter fra land ville jeg fiske med fladfiskespinner, men satte først en stang med en pirk og sildeforfang ud på den anden side af båden. Måske kunne den fange tobiser til agn. Måske noget af alt det andet der kan komme forbi.
Jeg nåede kun lige at finde bunden på de 10 -12 meter vand, så sad der en vild fisk, der et øjeblik fik mig til at drømme om de gode makreller som de andre mere heldige fiskere har fortalt om de seneste dage.
Men den faldt af halvvejs oppe.
Ned igen. Og straks sad der en ny.
En fin fin torsk på 50 cm. I god stand og fast i kødet.
Dem er der langt imellem for tiden.
Det blev så også dagens fangst.
Fiskede ud til ca. 25 meter. Men det bød kun på små og kedelige sommertorsk.
Og så en enkelt ulk. Den er igen begyndt at være et fast indslag ude på 15+ meter.
Fiskede selvfølgelig også lidt efter de gode sommerørreder. Uden held.
Men min kurs blev sidst på dagen krydset agter om af Preben og Jesper fra Hasle, der var listet ud på en lille spontan aftentur.
Og Jesper havde fået en af de fine små sommerørreder.

 

Båd

3. juli 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sej
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 16
Vægt:  kg
Længde: 30 -35 cm
Endegrej: Sildeforfang

Egne kommentarer:
En lille eftermiddagstur på vandet.
Satsede mest på fladfiskespinneren agnet med skalrejer. Det giver en del muligheder, men pighvar stod øverst på ønskesedlen.
Fiskede først et par positioner med 20 til 30 meter vand under kølen.
Efter et par sommertynde torsk gik jeg ind bag revet ud for Blykobbe og forsøgte på de ca. 10 meter vand der er der.
Medens jeg fiskede med fladfiskespinneren, havde jeg en stang med et sildeforfang hængende ud på den anden side af jollen. Måske kunne den opsnappe et par tobis som supplering til skalrejerne.
Da jeg sad godt fordybet i fiskeriet med fladfiskespinneren, blev jeg langsomt opmærksom på en uro, der viste sig at komme fra stangen med sildeforfanget.
Det var en stime sej der havde passeret under båden, og tre af dem sad godt fast på ophængerne.
Fine små sej på 30 til 35 cm.
De indre danske farvande bliver jævnligt invaderet af småsej, der er til at fiske på en sæson eller to, hvorefter de i en størrelse af 2 til 3 kg atter søger ud i nordsøen. Så i år ser det ud til at vi igen har et år eller to med sej.
Forsøgte lidt mere ude på mere vand, nu også med pirk og ophængere i håbet om der kom nogle makrel eller sild forbi. men fik blot nogle tynde småtorsk og en enkelt ulk.

 

24. maj 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 15.45
Vægt: 2 kg
Længde: 48 cm
Endegrej: Flåd/majs og orm

Egne kommentarer:
Fiskede på den vestlige bred i den private del af grusgraven fra kl 14.30 til 17.
Der falder brinken stejlt og flader ud ved ca. 3 meters dybde 3 -4 meter fra bredden.
Fiskede med knap 3 meter under flåddet med en str. 8 krog agnet med majs og regnorm.
I østenvinden fiskede jeg med flåddet drivende de sidste meter ind mod brinken til krogen ramte kanten.
Efter en time og et kvarter gik flåddet ned for tredje gang, men denne gang var der fast fisk.
En suder på 2 kg og 48 cm, der ikke gjorde den helt stor modstand. Vandet er stadig ret køligt.
Med ca. 2 uger til suderne går på leg, var den kuglerund.
Fiskede en times tid mere, men ikke flere tilbud.
Ved den sydlige bred, hvor brinken er nivelleret så der er mere grundt vand, var der en del aktivitet med karper der plaskede i overfladen.

 

Kyst

3. april 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 17 til 18
Vægt:  kg
Længde: 41, 44 og 45 cm
Endegrej: Bobleflåd/orm

Egne kommentarer:
En times tid i sko og vindjakke på Kystvejen med masser af målsfisk på revet i svag pålandsvind.
De tog på revet 5-15 meter ude.
Flere hug og mistede, jeg giver hurtigt tilslag.
Genudsatte en undermåler.

 

Kyst

28. marts 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 17
Vægt: 1,625 kg
Længde: 56 cm
Endegrej: Bobleflåd/orm

Egne kommentarer:
Lidt streetfishing på Kystvejen med orm og bobleflåd.
I den sydlige vind går man fint på betonkanten mellem stensætningerne og hundelortene. Med karpestangen kan jeg fint holde fri linen over stenene og få nogle lange drev ved at følge med. Og så kravle ned på stenene med det langskaftede net under fighten.
Fiskede over det gode rev der går helt ind til land ud for nedgangen ved den sydlige ende af det gule hus med lejligheder.
Det var en fint restitueret hanfisk med løse skæl og med fedtdepoterne reetableret. Altså en af vores vilde bornholmerørreder.
De var sent oppe i år, sen december start januar. Så den har haft ca. 3 måneder at æde sig op på.
I maven havde den en stor reje og nogle tanglopper.

 

Kyst

21. marts 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 14.35
Vægt:  kg
Længde: 41 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Så er der vist ved at være lidt liv i vandet igen.
Fik en fin lille målsfisk på oddens rev.
Godt nok med en lille en til at starte med efter en lang død periode. Jeg blev da forskrækket nok af den lille der pludselig tog kontant.
Oppe på parkeringspladsen på Antoinettevej var jeg atter vidne til en bil der bakkede ud og lige op i røven på en bil der holdt parkeret over for. Der er ikke meget plads at komme ud på. Derfor skråparkerer jeg altid. Bare et godt råd til jer andre. Men mekanikeren skal selvfølgelig også leve.
Fisken havde ikke taget føde til sig. Men helt tom var den ikke. Den var pænt angrebet af indvoldsorm.

Se video her

 

Kyst

27. januar 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Salene
Tidspunkt: Kl. 13.30
Vægt: 0,75 kg
Længde: 45 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Startede hen ved middagstid ved Den Flækkede.
Vinden havde tidligere været nordvest og var nu vest. Så der kom fine, langsomme, tunge dønninger ind. Vandstanden lige over middel.
Det kunne ikke se meget bedre ud.
Fiskede fint lige inden for brækket inderst på skærene.
Sådan en dag tænker man ”mærkeligt”, når der ikke kommer hug.
Efter en rast på P-pladsen, indtog vi hver vores side af Bobbe å.
Jeg gik til venstre for åen og vadede 10 -15 meter ud, så jeg stod inderst på det lille rev, lige inden det store rev
Der fiskede jeg fint lige bag og i brækket, og fiskede fint hen over det store rev.
Der var der så en fisk der krogede sig selv halvanden meter fra stangspidsen, lige da jeg havde stoppet indspinningen og skulle til at løfte kølen ud af vandet.
Og så piskede fisken ellers rundt i alle retninger under stangspidsen.
Jeg fik rettet stangspidsen mod land, og med fisken piskende rundt under stangspidsen kom vi ind til land.
Den skulle lige have et par meter line mere, for at jeg kunne komme på land først.
Så snart jeg var på land, holdt jeg øje med hvornår næste dønning kom. Det fisken havde gang i ude i den anden ende, er der ikke noget kroghold der holder til i længden.
Så med næste dønning lagde jeg et sejt pres på, og så lå fisken på stranden.
Det var en fin, men ret slank fisk.
Og den havde ikke noget i maven.
Antydning af krog, så måske en restitueret?
Jeg havde et tilbud lidt senere samme sted.
Jeg havde siddet i bunden helt ude i kastet, og havde rettet krogen ud. Kunne jeg konstatere da jeg fik kølen ind igen.
Og efter bundhugget havde jeg et rigtigt godt hug på den ødelagte krog.

 

Kyst

21. januar 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Salene
Tidspunkt: Kl. 15
Vægt: 1,05 kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Den hårde sydlige vind der hersker for tiden, fik mig i dag helt over på den anden side af øen.
Efter et smut i Ypnasted, landede jeg kl. 14 i Salene.
Gik ud til Den Flækkede, og fiskede fra skæret ude ved den.
Fin position, hvor der er fiskevand hele vejen rundt om én.
Nød de lange kast ud over det hele med styr på linen, efter den sidevind jeg ellers har fisket i på det sidste.
I et af kastene ind i bugten, fik jeg så denne fine 50 centimer fisk.
Der er lidt langt ind med fisken ude fra skæret. Og da fisken åbenbart var inde i bugten, tog jeg et sidste lille træk dér inde. Men det var det.


Når man er gået helt ud til Den Flækkede, skal man lige nyde udsigten lidt inden man vader ud.


Hård fralandsvind, men alligevel en rolig puls af små dønninger ind over skæret

 

Kyst

18. januar 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 13.45
Vægt: 0,89 kg
Længde: 49 cm
Endegrej: Snaps, 25 gr kobber

Egne kommentarer:
Fiskede området omkring Hvide odde først på eftermiddagen.
Meget frisk vind fra syd og stærk strøm gjorde det lidt svært at have styr på grejet.
Frosten havde sluppet, så der var ikke is i øjerne mere.
Kom lidt ud på sydsiden af odden. Der fiskede grejet fornuftigt hen over revet, mere eller mindre med vejret.
Og der fik jeg så krogen i en fin blankfisk.
Den havde en enkelt halvfordøjet fisk på ca. 10 cm i maven. Sandsynligvis en kutling, måske ålekvabbe.
Og så er det ikke hvert år mere, man får et fiskebillede med sne på. Jeg nåede det i år.

 

Kyst

3. januar 2021

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 12.45
Vægt:  kg
Længde: 42 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
En god østenvind gav fine dønninger fra øst ind mod Sose odde. Vandstanden lidt over middel.
Vadede ud mod den østlige side af revet, og tog første kast inden jeg nåede helt ud fri af stenene, ud over revet mod vejret.
Og fik så en fin lille blankfisk på 42 cm.
Fint, så er der jo ikke så langt ind med den.
Fik ellers en god eftermiddag ud af det, med en tur ned mod Skydebanen i det flotte maleriske vejr med drivende bygeskyer i den lave sol. Masser af frisk luft.

 

Kyst

18. december 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 14.20
Vægt: 3,55  kg
Længde: 72 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Kl. 13.30 en tur på Antoinette.
Temmelig frisk vind fra sydvest. Vandet var lettere sløret og vandstanden temmelig av. Og den lave sol lyste gyldent op.
Startede med et smut ned i Næbbe bugt. Det så rigtigt ud, men ikke lige noget tegn på liv.
Gik ud til Hvide odde og begyndte at fiske revet af.
Ikke 5 minutter efter kom Bent Ernst.
Jeg stod jo egentlig på hans plads. Men det tog han meget pænt, og trak 25 meter nord på.
Efter et par kast mere syntes jeg turen til odden havde taget lidt på de gamle ben, og at jeg trængte til en pause. Det ville Bent også sætte pris på, er jeg sikker på.-
Så jeg fiskede mig ind mod stranden. Men da der var lidt nap på vej ind, gik jeg ud igen for lige at checke ud hvad det var.
Kastet efter var der lidt pilleri igen. Så den var vist god nok.
Efter et par kast mere sad den der. Godt ude i kastet.
Den løb lige de værste kræfter af sig, og så begyndte den at bevæge sig parallelt med land medens jeg lagde moderat pres på den så den langsomt men sikkert kom nærmere og nærmere land.
Den havde valgt at gå mod nord, så jeg måtte lige kommandere Bent op af vandet.
Efter nogle ture frem og tilbage langs stranden, tippede den lidt. Et træthedstegn.
Jeg lagde pres på fisken i takt med dønningerne, og med tredje dønning ramte den strandkanten og kunne triumferende løftes op ved halen inden næste dønning.
Bent fik så lov til at tage billederne af min fisk. Og bemærkede at jeg nok trængte til at køre hjem og holde en pause.
Det gjorde jeg så. Og Bent kunne så få sin plads. Han bør møde et par minutter tidligere næste gang.

 

Kyst

17. december 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Næbbe bugt
Tidspunkt: Kl. 13.15
Vægt:   kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Hård vind fra syd.
På Antoinette-stranden var vejret friskt, men det kunne lade sig gøre.
Startede i den nordlige ende af Næbbe bugt hvor kystsikringen starter.
Det gik lige at komme ud i brændingen, og det lugtede langt væk af fisk.
Og jeg fik også hurtigt en fin fisk på 44 cm i et kast hen foran stensætningerne. Godt med en der passer til en gang aftensmad.
Da jeg gik ud igen efter at have hængt fisken sikkert op for mink, var vejret blevet hårdere, og jeg opgav hurtigt at kæmpe i brændingen.
Fiskede lidt op om Hvide odde, hvor der var lidt pilleri.

 

Kyst

16. december 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 13.45
Vægt: 3,9  kg
Længde: 68 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Så lukker alt igen på grund af coronaen.
Så kan man jo ikke meget andet end at tage ud og fiske.
Så det gør jeg så.
Jeg kom til Sose kl 13.
Der var en aftagende frisk sydvestenvind der gav det helt rigtige drev i vandet hen over revet. Og med lav vandstand kunne jeg komfortabelt vade godt ud på revet i vand til knæene.
I løbet af et par kast havde jeg fisket mig godt ud på revet, med en følelse af at der skal bare være fisk på Sose i dag.
Og så fik jeg et hug godt ude i kastet.
Antiklimaks...
Linen knækkede uden videre i tilhugget helt inde ved hjulet. Der må have været en skade på linen.
Så var det op på slæbestedet og finde spolen med reserveline og få det lagt på.
Og så var det ud på revet igen. Og jeg fornemmede straks der stadig var fisk der nappede.
Og så blev kølpirken taget mindre end to meter fra stangspidsen.
Fisken fik hurtigt taget ca. 15 meter line.
Efter den lige havde løbet de allerværste kræfter af sig, gik fighten mere over i en udmattelseskamp, hvor jeg langsomt bevægede mig baglæns den lange vej ind til bådstedet i det knædybe vand, med et passende pres på fisken så den kom godt ind mellem stenene.
Inde ved slæbestedet lå blæretangen i den lave vandstand i overfladen. Der strandede jeg så fisken. Og så nød jeg den skønne fornemmelse det er at gribe om en solid haleryg. Og nød synet af den sølvskinnede overspringer blive løftet ud af vandet i den lave eftermiddagssol, der samtidig velsignede os et øjeblik med de for tiden så sjældne lysstråler.
Da jeg blev klar til fiskeri igen, havde vinden og vandet lagt sig.
Den fik et lille forsøg, men det var vist det.

 

Kyst

10. december 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 14.40
Vægt: 0,8  kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Kørte helt til Sose til aften.
Den østenvind bliver lidt kedelig i længden at fiske i på vestkysten.
Fiskede den sidste times tid i det tusmørke der havde varet hele dagen.
Gik ud på revet, og fik med det samme en fin fisk i god størrelse til min daglige husholdning.
Klassisk Sose-fisk. Et kast ud langs den østlige kant af revet.
Fiskede lidt på den anden side af revet og lidt vest på, nede på hjørnet hvor bugten ned mod skydebanen starter.
Dér havde jeg et interessant ryk i stangen helt ude i kastet lige som jeg fik strammet linen op. Det blev så også eneste yderligere tilbud inden lyset slukkede.

 

Kyst

1. december 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Næbbe bugt
Tidspunkt: Kl. 15.30
Vægt: 3,75 kg
Længde: 70 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Endnu en dejlig aftentur på stranden den sidste time op til solnedgang.
Med en mere dramatisk afslutning end jeg har været forvænt med i lang tid, efterhånden, synes jeg.
Vandet klart og blankt i den svage fralandsvind, men der kom fine små tunge dønninger ind.
Fiskede hurtigt fra Antoinette til Villa Nova-revet. Ved revet så og mærkede jeg antydningen af fisk. På vej tilbage havde Jakob Lenz også set fisk ved Hvide odde. Men ikke nogen der ville noget.
Jeg gik ned til Næbbe bugt så langt det er til at gå for stensætninger.
Neden for Antoinettevej vadede jeg lidt ud til en sten, hvor der også kan fiskes ned langs stensætningerne.
Der var en god fisk der viste sig i overfladen ca. 20 meter ude.
Et par målrettede kast gav ikke noget.
Lidt efter i et kast til venstre ud for stensætningerne, fik jeg ideen om at prøve et rigtigt spinstop, ikke bare de smånyk jeg havde brugt indtil videre.
Jeg stoppede indspiningen fuldstændig, og så kom der ellers bare et kontant hug fulgt op af et langt udløb hvor det første lange stræk foregik i overfladen.
Og så slog den sig ellers løs med lange udløb både mod syd og nord langs brændingen.
Men godt kroget på kølpirken endte den alligevel i strandkanten, hvor et kort træthedstegn blev signalet til at hale den op med næste dønning.
Nu er den blevet forfremmet til ”Jule-røgeren”.

 

Kyst

9. november 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Steelhead
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 16.10
Vægt:  kg
Længde: 48 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
God lille aftentur den sidste time med lys.
Med det mørke skydække var det allerede aften. Højvandet var klart og næsten roligt.
Fiskede gående mod odden.
Mellem den store sten og odden var der et nap, og et sekund efter hugget.
Fin grønlænder der lige akkurat kunne måles til 40 cm.
Fiskede videre og lige efter odden fik jeg en til. Den var så kun 38 cm.
Fiskede stadig gående lidt mod nord og så tilbage igen. Der var jævnligt små nap.
Da jeg havde fået fisket mig tilbage til min fisk, var der hug igen på samme plet som jeg fik den første.
Fin fisk på 48 cm.
Da jeg kom hjem og rensede den, afslørede prikker på hale- og rygfinne at det var en steelhead.

 

Båd

23. september 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Rønne Havn
Tidspunkt: Kl. 15.35
Vægt:  kg
Længde: 76 cm
Endegrej: Spinner

Egne kommentarer:
Så var der lige endnu en sommerdag hvor en eftermiddagstur i jollen kunne klares i skjorteærmer.
Gik efter en havnegedde.
Men på vej til havnen droppede jeg pirken med makrelforfang for at se om det lige kunne blive til en god agnfisk.
Men det var en torsk på 55 cm der tog pirken. Men så var der jo til en gang aftensmad.

Inde i havnen fiskede jeg fortrinsvis med spinner.
Der var lidt pilleri, men lige som i går tog de ikke for alvor.
På samme plet hvor jeg havde en fisk efter i går., ved de to grå tønder ud for Sdr. Bådehavn, fik jeg dog en til at tage spinneren. Fint med en havnegedde, men den var ikke helt i den kondition jeg plejer at få dem i.

 

Båd

22. september 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: NØ Nørrekås
Tidspunkt: Kl. 14.15
Vægt:  kg
Længde: 40 -42 cm
Endegrej: Pirk/makrelophæng

Egne kommentarer:
September er lidt træg at fiske, men kom da lidt rundt i jollen fra sidst på formiddagen til midt på efter middagen.
Fantastisk vejr for at være sidst i september. Over de 20 grader.
Jeg har en havnegedde til gode i år, og det har jeg stadig.
Men det var tæt på.
Jeg lå og drev og kastede med wobler, da der var en gedde der stødte til wobleren et par gange.
Jeg satte en spinner på, og sejlede hen og kastede over hvor gedden havde vist livstegn.
Den gik straks efter spinneren. Den fulgte med og nappede til spinneren flere gange hele vejen og havde lige snuden ude af vandet da jeg løftede spinneren ud af vandet. De er flotte de havnegedder. Det var en på 70 -80 cm.
Gik derefter ud for at få lidt torsk eller andet godt fra havet med hjem. Men der var ikke meget liv i det klare solskin.
Men fik til sidst lidt småtorsk ude over de 20 meter vand. Der var et par stykker til aftensmaden, resten var noget magert skravl.

 

20. august 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 15.30
Vægt: 1,375 kg
Længde: 45 cm
Endegrej: Flåd/majs

Egne kommentarer:
På de seneste har det været svært at fiske i grusgraven på grund af rigtig mange aktive småskaller.
I dag var det ikke så slemt. Havde blot drysset lidt majs som aktivator.
Så flådet fik ro til at en suder kunne komme til.
Med den lave aktivitet satte jeg så regnorm på krogen.
Den ville skallerne så ikke lade i fred, men jeg fik da en fin karusse på 23 cm inden jeg opgav.

 

Båd

15. august 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Hornfisk
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 19.30
Vægt:  kg
Længde: 62 cm
Endegrej: Toby, 30 gr.

Egne kommentarer:
Jeg har flere gange i august september fået store hornfisk 100 til 300 meter fra land på strækket ud for TV-masten.
Rigtigt store hornfisk.
Det er en helt anden fisk her sidst på sommeren når de har ædt sig fede, end dem vi fanger i foråret.
I går mistede jeg en af de helt store lige ud for Sandegård.
Så jeg tog turen igen til aften.
Kort efter jeg var startet så jeg på jagede tobis der flygtede ud af vandet hvor der de gik.
Jeg blinkede over pletten nogle gange.
Fik en på 62 cm og en på 52 cm. Og mistede flere, også nogle ganske pæne nogen.
Der skal løsnes godt på slirebremsen. Det er lange udløb i meget høj fart de kan præstere med den kondition de har her sidst på sommeren i det varme vand.

 

Båd

7. august 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Skrubbe
Lokalitet: Ud for Nørrekås
Tidspunkt: Kl. 19.30
Vægt:  kg
Længde: 38 cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
To timer i jollen op til solnedgang i hedebølge.
Missionen i den tunge varme var blot at fange noget til aftensmaden.
Men fiskene var enten sløve eller fraværende i varmen.
Jeg fik et par drev på tre pladser lidt inden for 20 meter kurven.
Første sted fik jeg hurtigt en makrel på 26 cm. Så skete der ikke mere.
Næste position fik jeg hurtigt en skrubbe. Den tog pirken. Hvis skrubberne er så grådige, havde jeg da vist ikke rigget til med det rigtige grej i dag. Mere skete der ikke der.
Sidste position fik jeg hurtigt en sild. Og så ikke mere.
Men det var også nok til en gang aftensmad.
Og en kreativ udfordring til menuens sammensætning.

 

Båd

1. august 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 17.30
Vægt:  kg
Længde: 40 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentarer:
Fiskede fra sidst på formiddag.
Prøvede lidt af hvert, men vejret var temmelig bedre end fiskeriet.
Endte sidst på eftermiddagen ude ved 20-meter kurven.
Der fik jeg først en lille sild.
Det næste der tog var bestemt ikke sild.
Efter en del uro i stangen fik jeg to makreller op i båden. Og jeg synes bestemt jeg så et glimt at en tredje i postyret under landingen.
De var en halv cm over og under 40 cm.
Så gik der ellers småtorsk i den.
Jeg beholdt tre der var 45 -50 cm og faste i kædet. Resten var for små eller sommerbløde.
Så er det på tide at sejle hjem igen.

 

23. juli 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 18.15
Vægt:  kg
Længde: 48 cm
Endegrej: Flåd/majs

Egne kommentarer:
En god medeaften i grusgraven startede lige over kl. 18.
Jeg havde været der nogle gange på det sidste, senest en kort tur tidligere på dagen. Så der er jævnligt drysset lidt majs på pladsen.
Og der var også lige lovlig meget aktivitet. Mest af småfisk.
I løbet af den første halve times fiskeri havde jeg fanget fire fisk. Af hver sin art.
Først en fin suder på 48 cm.
Så fik jeg en hurtigsvømmer. Det var en spejlkarpe på 18 cm
Næste fisk var en skalle på +20 cm. Og så en karusse på 22 cm.
Suderen blev en enlig svale. Den meget aktivitet af skalle og karusse tog alt fiskeriet resten af aftenen.

 

Båd

18. juli 2020

Fanger: Per  Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Ud for Rønne
Tidspunkt: Kl. 18
Vægt:   kg
Længde: 38 cm
Endegrej: Pirk/makrelforfang

Egne kommentarer:
Det utroligt smukke havvejr blev lige nydt fra kl. 17 til lidt i kl. 20.
Blinkede efter makreller i vandet ud for Nørrekås og mod syd.
Der skete ikke rigtig noget, så jeg gik hen på en knold ca. en kilometer ud for vesthavnen hvor Thomas og jeg fik fine torsk for nylig. Måske der var nogen igen.
Der var straks fisk.
Men det var ikke torsk. Et dobbelthug med makrel. 31 og 38 cm.
De gav så lige lidt kludder med forfanget.
Da jeg endelig fik linen i vandet igen og nede ved bunden, fik jeg et kraftigt hug jeg nogle sekunder troede var en af de store torsk fra forleden. Men så kom der fart i fisken i den anden ende. Det var vist en af de store makreller jeg mistede der.
Fiskede lidt videre i området, men heldet var vist brugt. En enkelt OK stegetorsk blev det til.

 

13. juli 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 14
Vægt: 1,4 kg
Længde: 43 cm
Endegrej: Flåd/majs

Egne kommentarer:
Knap halvanden times tilflugt for middagsvarmen i grusgraven gav mig et par fine sudere.
Havde også fisket en lille tur på pladsen dagen i forvejen, uden resultat.
Men da jeg fodrede med noget af den resterende majs inden jeg gik, skulle pladsen også lige prøves i dag.
Fiskede på den stejle søbred lige ud for det to meter brede indfiltrede bælte af rankegrøde. Der er ca. 3 meter dybt, men skulle lige fiske lidt for at finde dybden hvor krogen gik fri af bundvegetationen.
Efter knap en time var der fisk. Jeg ville flytte flådet, og så sad den der da jeg løftede stangen. Og den gik lige i grøden. Så det meste af fighten blev mod grøden bevæbnet med det langskaftede fangstnet.
Da jeg satte flådet igen, gik endnu en suder med majsen endnu inden jeg nåede at sætte mig. Den tog lige et lille kort svinkeærinde ud ad, inden den også gik i grøden, og forrige fight gentog sig.
Det havde selvfølgelig skabt en del uro. så derefter fiskede jeg kun i kort tid inden jeg indstillede fiskeriet for i dag.

 

Båd

10. juli 2020

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Rønne Havn
Tidspunkt: Middag
Vægt: 6 kg
Længde: 85 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentarer:
God dag i jollen startede ved 8-tiden. Helt stille vejr med behagelig temperatur. Der var regn på vej.
For første gang i lang tid tog vi en tur syd på. Og fik set den nye havn fra havet.
Vi dørgede ned om Haddingen til Fredensborg og ud om kosten. Godt ørredvand, men ikke i dag.
Så vi endte ude på Mølle Bakke. Der pirkede vi nogle tobis, så der også blev til et lille sats på fladfisk.
På bakken fik jeg nogle flotte bredskuldrede torsk på ca. halvandet kilo. Ellers ikke meget liv. Så vi satte kursen mod nord for at fiske det sidste tættere på udgangspunktet.
Ca. en kilometer ud for indsejling/vesthavnen, er der en god knold vi sendte pirkene ned på.

Der var straks et godt hug, og lige efter fik Per Clausen også endelig bid.
Da jeg fik en flot fisk på 3,6 kg op, stod Per stadig og kæmpede videre med noget voldsomt. Det var så et dobbelthug med to torsk; 3,3 kg og ca. 2,5 kg.

Vi sejlede tilbage og tog trækket igen, og så kom det store hug.
Op kom bæstet på 6 kg og 85 cm. Ny Pr for torsk.
Vi holdt pladsen lidt. Og lidt efter var vi lidt i tvivl om det var ni eller ti af de store gode torsk der lå i køleboksen nu. Men det var egentlig også lige meget. For der var ikke plads til mere i boksen. Og regnen var på vej.


Så blev der slagsmål. Indvoldsblokken var så stor at mågerne ikke kunne løfte den ud af vandet.

 

Båd

3. juli 2020

Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: NV for Nørrekås
Tidspunkt: Formiddag
Vægt:  kg
Længde: 37 cm
Endegrej: Makrelforfang/pirk

Egne kommentarer:
En lidt frisk fra vind fra nord generede et dørgesats på Hvideodde-revet. Så hellere ud og fiske en makrel. Den har længe stået på ønskelisten.
Så vi gik ud til 20 meterkurven, og tog et drev mod syd lige inden for kurven.
Efter få minutter var der vilde ryk i stangen og linen piskede i alle retninger i overfladen.
Det var ikke bare en makrel. Det var to makreller. En fin lille en og så en på 37 cm.
Jubiii.
Vi drev videre, og kort efter var der god fisk igen. En god torsk lidt over 3 kg.

I en lille time holdt vi pladsen, og det blev til 7 af de store fine torsk. Og enkelte små.
Per Clausen lykkedes også med at fange enkelt af de gode.

Det var vist formiddagens ryk. Derefter fandt vi kun lidt meget små torsk.

 

Båd

19. juni 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Skrubbe
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 19
Vægt:  kg
Længde: 35 cm
Endegrej: Bornholmerpilen

Egne kommentarer:
Fiskede efter fladfisk tæt på land ud for Blykobbe.
Satser på at fange en pighvar.
Lå for anker på de ca. 10 meter vand.
Jeg havde fået sat et flåd der fiskede med en levende tobis lidt over bunden. Dertil satte jeg en fladfiskespinner under båden med sildestykker.
Fiskede så lige sildeforfanget med en Bornholmerpilen ned under båden for at fiske nogle ekstra tobiser. Og haps... en skrubbe tog Bornholmerpilen rent. Og det blev dagens fangst.

 

Båd

17. juni 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Skrubbe
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 19.30
Vægt:  kg
Længde: 38 cm
Endegrej: Fladfiskespinner/sildestykke

Egne kommentarer:
En lille aftentur hvor jeg fortrinsvis dørgede inde under land i læ for en nordøstenvind med lidt friske pust i.
Ved Hvide odde dørgede jeg en stor tobis. Den fik så chancen for at levere en pighvar ude ved Blykobbe, hvor jeg drev ud ad helt inde fra lavt vand med en fladfiskespinner på slæb.
På strækket stiger vanddybden hurtigt, 10 meter-grænsen ligger få hundrede meter fra land.
Lige som jeg kom ud på de knap 10 meter vand fik jeg så denne fine skrubbe. Den tog på den krog der var agnet med sildestykke.
Det blev til frisk fisk til aftensmad.
Da jeg kom hjem flåede og rensede jeg skrubben, og kom den i køleskabet medens jeg tilberedte de øvrige ingredienser til måltidet.
Efter en time til halvanden var det skrubbens tur. Da jeg skulle salte og pebre den og give den lidt rugmel, sprællede og hoppede den i skåle og fade indtil den havde fået lidt tid på panden og gav op i en forkrøblet stilling.

 

Båd

10. maj 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Kl. 19.40
Vægt: 2,375 kg
Længde: 62 cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
En god aftentur fra lidt over klokken 18 til solnedgang.
Der var bare ikke rigtig gang i nogen fisk.
Ikke engang de småtorsk som der ellers rimeligt flittigt har budt sig til på de foregående ture.
Men ude på omkring 20 meter meter vand fik jeg da så min første sild i år.

Gik til sidst ind på en knold nord for anden kost hvor der er en knold på ca. 10 -15 meter vand der hurtigt falder til 20 meter på nordkanten.Der fik jeg med det samme denne flotte torsk, og optimismen var tilbage et øjeblik. For der skete ikke mere.
En rigtig god torsk. De andre jeg har fået i år på denne størrelse har ikke været gode. Men denne var sund, i god stand og fast i kødet. Og så var der lige ved 300 gram af den fineste rogn i den.

 

Båd

1. maj 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Hornfisk
Lokalitet: Nørrekås NV
Tidspunkt: Kl. 19
Vægt:  kg
Længde: 74 cm
Endegrej: Toby 30 gr.

Egne kommentarer:
Tog ud klokken 18 og fiskede til solnedgang.
Blinkede ud over Hvide odde rev og videre ud for at fiske en torsk.
På vej ud løb jeg på en flok hornfisk og fik hurtigt tre. En på 74 cm, en på 72 cm og en lidt mindre. Fine hornfisk.
Torsken var ikke lige til så meget, men jeg fik da nogle tirret til hug. En enkelt fin med lidt rogn fik jeg. Og så en tynd og nogle meget små.
Og en fin solnedgang fik jeg så også lige med da jeg blinkede hjem.

 

Båd

22. april 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Rønne NV
Tidspunkt: Aften
Vægt: 1,75 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Ophængere/pirk

Egne kommentarer:
Fiskede fra midt på eftermiddagen, hvor jeg prøvede lidt af hvert. Uden rigtigt at fange noget. Blot et pat meget små torsk.
Den sidste time inden solnedgang kom der dog gang i torskene, og på ca. små 20 meter vand fik jeg denne og nogle på 40 til 45 cm. De sidstnævnte er rigtigt gode bredskuldrede fisk der er godt faste i kødet.. Og så er der god rogn i nogle af dem..

 

Båd

18. april 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Rønne NV
Tidspunkt: Kl. 18
Vægt: 1,8 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Ophængere/pirk

Egne kommentarer:
Skønt med forår, så kommer der gang i det alsidige fiskeri fra småbåd.
Der er lidt torsk at fange nu. Men mange meget små.
Fik dagskvoten på ca. 25 meter vand nordvest for Nørrekås.
Tre på 40 cm, en på 45 cm og så en fin madamme på 1,8 kg og 55 cm. Meget fine torsk.

 

Kyst

9. marts 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Skrubbe
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 8
Vægt:  kg
Længde: 29 cm
Endegrej: Bobleflåd/orm

Egne kommentarer:
Fiskede med orm over de små rev der ligger mange af inden for kastelængden langs Kystvejen.
På revet der går helt ind til land ud for sydenden af det store gule hus, blev boblefådet taget. Bemærkelsesværdigt roligt.
Og når jeg skulle ned over stenene med det langskaftede net, gik fisken i bunden frem for at svømme sin vej som ørrederne gør.
Forklaringen i den anden ende, var en fin skrubbe i god foderstand på 29 cm.

 

Kyst

7. marts 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 13
Vægt: 0,75 kg
Længde: 45 cm
Endegrej: Bobleflåd/orm

Egne kommentarer:
Det tunge multigrej har givet mig en kasteskade i hoften, så der er dømt skånefiskeri.
I den friske nordenvind langs land gik jeg på betonkanten med ormestangen og fiskede ud over stensætningerne.
I den friske vind fulgte jeg roligt med vejret. Så gik det fint med at holde linen fri og bobleflådet fiskede fint ind over de små rev.
På revet ud for sydenden af det gule hus med lejligheder, fik jeg så denne lille fine blankfisk.
Den havde taget godt for sig af den alsidige menu revet byder på.

 

Kyst

3. februar 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 15.10
Vægt: 1,3 kg
Længde: 51 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Så fik jeg endelig min første fisk i år.
I perioden i første halvdel af januar, hvor der blev fanget lidt fisk, fik jeg et enkelt tilbud som jeg forspildte. Resten af måneden var jammerlig, våd og blæsende med en temperatur der slet ikke passer til årstiden. Jeg gad næsten slet ikke fiske til sidst.
Men i dag lagde vinden sig endelig, og jeg vovede mig ud igen.
Hen på eftermiddagen var vinden gået i syd, og der var kun lige den bevægelse i vandet tilbage der gør at det stadig føles rigtigt.
Jeg fiskede mig hurtigt ud til odden. Der vadede jeg lidt ud i højvandet for at finde en god sten. På vej ud var der et par kast ud over revet hvor der var lidt i den anden ende. Jeg antog det måske var sten kølen gik over. Heldigvis var jeg ikke sikker. For det var nok fisk, for det var der hugget faldt i det følgende kast.
Den tog halvt ude i kastet.
Den tog ikke særligt hårdt, og gik blot og slog lidt i tøjret medens jeg gik baglæns til venstre ind til stranden. Så fik jeg den ind over sandet hvor den stod klart i det klare vand lige uden for hvor dønningerne rejste sig, ca. 10 -15 meter til højre for mig.
Pludselig svømmede den i fuld fart parallelt med land og lige forbi mig, så jeg absolut ingen kontakt havde før end den var de 10 -15 meter til venstre for mig. Heldigvis havde jeg fået løsnet sliren godt, for da der var kontakt igen fortsatte den i et udløb på mere 20 -30 meter udad. Så fik jeg da alligevel lige lidt kvalificeret modstand inden jeg kunne kane den med en dønning op på stranden.
Den havde en enkelt frisk reje i maven.

 

Kyst

13. november 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Antoinette
Tidspunkt: Kl. 15.15
Vægt: 0,85 kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
*
Fiskede en lille times tid ind i solnedgangen.
Vinden havde lagt sig her sidst på dagen. Vandet havde trukket sig godt tilbage efter nogle dage med god høj vandstand.
Nogle gæstende fiskere havde fået en fin grønlænder en times tid inden jeg kom. Ellers havde der været ret fredeligt.
Jeg endte hurtigt på det lille rev lidt nord for odden.
Jeg fiskede mig hurtigt ud over det, og i et kast ud over revet og ud på det dybe nordvest for revet fik jeg langt ude i kast denne fine lille tyksak af en vildbasse.
Jeg besteg revet igen. Og da jeg i solnedgangen fiskede jeg mig ind igen og var nået helt næsten ind og regnede med det var dagens sidste chance, krogede jeg endnu en god fisk. Den ville dog ikke med det sidste stykke op på stranden.
Så jeg tog lige et par ekstra, men resultatløse, kast i tusmørket.
Maveindhold: To små tobis.

 

Kyst

11. november 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Antoinette
Tidspunkt: Kl. 15.50
Vægt: 0,8 kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Fiskede på nordstranden knap et par timer formiddag og igen en lille times tid ind i solnedgangen.
Formiddag var vinden strid sydvest og der var en del møg i vandet. Men også steder hvor der kunne fiskes. Dog med linebue.
Formiddag, ikke meget liv. Et hug, der gav en farvet fisk på nordkanten af det lille rev der ligger lidt over 100 nord for odden. Ved 10-tiden. Det var lige efter færgebølgerne fra 9.50-ankomsten havde raseret.
Samtidig fik Tonny Nilson en fin blankfisk henne på odden. Lækker fisk der lige passede til et aftensmåltid til ham og konen. Jeg var misundelig.


44 cm og 1 kg rent. Men den var også på god kost. Den havde smovset sig i rejer.

Men han har også tre år mere i anciennitet i området end jeg, kom vi frem til. Han flyttede til området i 66. Jeg i 69. Så han har jo førsteret frem for mig.
Heldigvis fik jeg revanche senere på dagen.
Vinden var gået mere i syd, så der var lidt mindre linebue og møg.
Fiskede hurtigt Hvide odde og stykket nord for. Så gik jeg ned syd for stien ned til stranden og fiskede tilbage igen. Og lige ud for nedgangen fik jeg så min aftensmad.

 

Kyst

9. november 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Nylars Skydebane
Tidspunkt: Kl. 16.15
Vægt: 1,6 kg
Længde: 53 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Landede på Sose lidt over kl. 14. Samtidig med at regnen stoppede.
Svag østlig vind gav lige lidt bevægelse i vandet.
Startede på odden, hvor der var små fisk om kølpirken på revet. Fik en på 37 -38 cm.
Fiskede nogle kast på vej ned mod Skydebanen.
Nede ved revene på et af mine favoritstykker, satte jeg mig for lige at dampe af efter gåturen. Og en fin fisk sprang 15 -20 meter ude. På det rev jeg havde tænkt mig at starte.
Efter et kast eller to havde jeg en god fisk på et øjeblik. Derefter  var der lidt nap og lidt fisk i overfladen, men jeg havde forspildt min chance.
Tusmørket kommer tidligt nu, så jeg fiskede mig tilbage mod Sose. Jeg nåede ikke langt, så fik jeg et godt hug. Og denne gang sad krogen godt. Og fisken opførte sig forholdsvis behersket i forhold til de andre blanke jeg har haft krogen i på det sidste. Så det lykkedes mig sørme at få fisken hevet helt op på land.

 

Kyst

24. oktober 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 17
Vægt: kg
Længde: 43 cm
Endegrej: Snaps, kobber 20 gr.

Egne kommentarer:
Endnu en tur på min strand.
Gik og tænkte lidt på, at jeg har 50 års jubilæum i området.
Det er ved at være et par uger siden, at det er et halvt århundrede siden, jeg holdt 7-års fødselsdag som nytilflyttet nogle få hundrede meter fra Antoinette-stranden og alt det tilhørende.
Det var jo dengang der var løse børn i hele området. Så jeg har været her nogle gange siden.
Den ændrer sig hele tiden. Over år, såvel som vinden den blæser.
God stor varieret plads der altid byder sig godt til. Indtil vestenvinden bliver for hård.

I dag var vinden jævn sydvestlig og vandet en anelse sløret.
Jeg fisker for tiden med store tunge agn for at sortere. Stor med fart giver ikke så mange undermålere og farvede fisk. Er min fornemmelse.
Men når der er langt imellem fiskene, og/eller de er sky og forsigtige, kan jeg godt miste tålmodigheden.
Jeg fiskede ved de små rev lidt nord for odden, da jeg så nedgraderede og skiftede til en 20 gram kobbersnaps.
Det gav mig i første forsøg en undermåler inden jeg nåede ud på revet.
Mon jeg alligevel skulle skifte tilbage til stor køl/sandgrævling?
Jeg gik hen til odden, hvor jeg lagde et kast ud til enden af den sandstribe der løber ud langs revets højre kant. Og i nedslaget var der et hurtigt hug.
Næste kast lå samme sted, og efter få omdrejninger på hjulet sad der en god målsfisk.
Endelig kunne jeg hjembringe sæsonens første fisk. Trods flere gode tilbud, der bare ikke holdt hele vejen.

 

Båd

22. september 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Skrubbe
Lokalitet: 2 - km NV Nørrekås
Tidspunkt: Middag
Vægt:  kg
Længde: 32 cm
Endegrej: Pirk, 150 gr

Egne kommentarer:
Var lige ude et par timer i det gode vejr.
Dørgede lidt ved det yderste af revet ud for Blykobbe.
Der var noget der spjættede ved blinket jævnligt. Ikke mere end at jeg kun registrerede det fordi jeg holder stangen i hånden.
Det viste sig at være små hornfisk, da jeg fik krogen i en af dem. Lidt over de 30 cm.

Ellers ikke meget liv på revet.
Så jeg sejlede lidt længere ud for at se om der var lidt torsk. Eller noget.
Jeg stoppede ved en plads hvor jeg har observeret at der er mange muslinger og skrubber, men også ofte torsk og andet. En plet ca. en km ud for anden kost, hvor dybden er ca. 25 meter.
Jeg stoppede båden og lod pirken gå ned.
Lige som den nåede bunden, var der bid. En mindre fisk der slap krogholdet lige inden jeg kunne se hvad det var.
Sendte pirken ned igen, og igen var der hug lige som pirken nåede bunden. Af en tilsvarende fisk.
Det viste sig at være en skrubbe, der havde hugget pirken regulært.
Jeg fiskede lidt videre i området, men der var helt dødt.
Så det var nok denne dag jeg skulle have taget noget madding med til fladfiskene.
Kommer i skrivende stund til at tænke på at jeg kunne have forsøgt med hornfisken.

 

18. august 2019

 

20. august 2019

 

27. august 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Karpe
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: Ca. 3 -4 kg
Længde:  cm
Endegrej: Flåd/majs

Egne kommentarer:
Har været nogle eftermiddagsture i søen her i hedebølgen.
Fiskede ud for den stejlt faldende søbred, tæt på bunden der er ca 4 meter nede. Der fiskede jeg blot skaller hele tiden. Skiftede jeg til større krog, fangede jeg blot større skaller. Op til ca. 35 cm.
Så i dag fiskede jeg længere oppe på skråningen. Satte flåddet til at fiske på 170 cm, og lagde lidt majs ud.
Der var jeg fri af skallerne. Og efter ca. 45 minutter var der tegn på aktivitet under flåddet, og efter nogle minutter med lidt pilleri, gik flåddet roligt ned på den helt rigtige måde. Og der var fast fisk da jeg strammede linen op.
Fisken løb kræfterne af sig ude i det frie vand, og jeg landede en spejlkarpe på 3 -4 kg.

 

20. august 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Karpe
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: Ca. 4,3 kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Flåd/majs

Egne kommentarer:
En eftermiddag i grusgraven gav mig lige et par karper, en lille suder og nogle skaller.
På en ellers stille eftermiddag, var fiskene, især de mindre skaller med stor appetit på mine majs, meget aktive i en times tid fra lidt ca. 15.45..
Men der var en karpe mellem alle skallerne, der i starten af denne travle time blandede sig. En spejlkarpe på 60 cm. Ca. 4,3 kg.
Da der blev mere stille igen, fik jeg flere skaller over 25 cm og en suder lidt under 1 kg.
Og så fik jeg en fuldskællet karpe med de samme mål og et dovent venstre øje, som den jeg fik for to dage siden. Så det blev da vist et gensyn.

 

18. august 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Karpe
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 4,2 kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Flåd/majs

Egne kommentarer:
Det er nogle år siden jeg sidst har fisket i CNgrusgraven, bortset fra lidt krebseri. Det var ellers mit faste sudervand i adskillige år.
De sidste ture jeg havde, fik jeg ikke så mange sudere, men begyndte at fange små karper. Så nu skulle det tjekkes af.
Så jeg tog en tur ud over skrænten på det private stykke af grusgraven, for at se hvad vandet havde at byde på.
Allerede da jeg målte dybden, var der en indikation på at fiskene var aktive på dagen. Der var fisk der fulgte flåddet med det gule lod, og flashede sig lige under overfladen. Desuden var der over hele eftermiddagen jævnligt store fisk oppe og plaske stort i overfladen.
Jeg lagde en tynd stribe majs ud over den brat faldende søkant. 4 -6 meter fra kanten er dybden mere end 3 meter på lokationen jeg stod på.
Flåddet blev sat til de ca. 3 meter, krogen str. 6 blev agnet med 3 majskorn, og det blev så lagt ud ved kanten.
Og inden jeg fik sat mig ned for at udvise den berømte lystfisker-tålmodighed, gik flåddet ned. Jeg strammede linen op, og der var fast fisk.
Og det var ikke en suder, var jeg ret hurtigt overbevist om.
Og efter en del udløb og afstikkere i alle retninger nede i dybet, fik jeg den efterhånden ind i området lige ud for mig, hvor den langsomt begyndte at vise træthedstegn, og lod sig identificere som en spejlkarpe.
En spejlkarpe på 3,8 kg og 58 cm. Spændende med spejlkarper. Med det unikke skælmønster vil den altid kunne blive genkendt hvis vi fanger den igen.
Efter vejning og fotografering var jeg så klar igen.
Igen nåede jeg kun lige at lægge flåddet ud, og inden jeg havde fået sat mig godt til rette var der atter fast fisk.
Denne gang startede fisken blot med et langt udløb. Meget langt, ud midt i søen, hvor den så løb en masse gode kræfter af sig ude i det frie vand. Indtil den satte kursen mod brinken ca. 25 meter til venstre for mig. Hvor den resolut gik lige ned og satte sig i den trevlede grøde der ligger i et tykt lag på bunden langs brinkerne.
Tricket i den grøde består i at ruske grøden løs. Jeg strammede linen op, og ruskede. Efter et stykke tid, hvor tanken om at opgive foretagendet nåede at strejfe mig flere gange, slap grøden så sit rodfæste i gruset, og kampen kunne fortsætte. I et halvt minut. Så sad den i grøden igen.
Endnu engang lykkedes det at ruske fisken fri, og efter lidt yderligere trækkeri fik jeg fisken i nettet.
En flot fuldskællet karpe på 4,2 kg og 60 cm.
Så nu er mit sudervand øjensynligt karpevand. Det er jo en god undskyldning for at købe noget nyt fiskegrej. Min gamle Matchman som jeg fisker sudere med, skal nok opgraderes hvis jeg har tænkt mig at fortsætte fiskeriet i Carl Nielsens Grusgrav.

 

Båd

23. juli 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: NV for Nørrekås
Tidspunkt: Eftermiddag -aften
Vægt:  kg
Længde:  cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
En tur ud på pladsen der har givet mig lidt makreller. Dem vil jeg gerne fange igen.
Men ikke meget fisk at finde på dagen. Og de fisk der var, var ikke meget for at gå til hug.
Men jeg fik da et par gode torsk og lidt sild.
Den ene torsk var meget fin og ca. 3 kg.
Den anden var ca. halvandet kilo, og en af de fisk man ind imellem er heldige bærer rogn, selv om det ikke lige er tid for det. Det er lækkert at få med.
Jeg fik også lidt flere torsk. Men de var ikke appetitlige at se på.
Men se alligevel denne.

Og så er det endda ikke slemt, i forhold til hvordan de ellers kan være angrebet af både det ene og det andet.

 

Båd

18. juli 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Ud for 2. kost
Tidspunkt: Kl. 19.45
Vægt:  kg
Længde: 38 cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
God lille aftentur fra kl. 19 til hen mod solnedgang.
Der var ikke meget fisk at få øje på til start. Jeg stødte på Egon der havde været ude en times tid. Uden det store.
Men medens vi talte om at det var sløjt, steg aktiviteten på loddet.
Vi lå ca. 1000 meter ud for anden kost.
Vi fik nogle fine torsk. Men til at begynde med var der ikke meget bidelyst hos dem. Flere gange når pirken kom direkte ned i stimen, blev det mest til enkelte småhug og fejlkrogninger. Så er det ikke sært de er svære at fange, hvis det er det humør de er i. Men appetitten steg en kende, og jeg fik nogle stykker. Bl.a. en meget fin en på 65 cm.
Jeg fiskede med en pirk omkring 100 gram suppleret med sildeforfang.
Og at satse alsidigt er vist det rette når torsken er i det humør.
Mit torskefiskeri blev hurtigt forstyrret af en makrel, der tog pirken rent. 38 cm. Ikke meget, men forrygende gode kræfter der er i sådan en.
Så jeg begyndte at fiske mere efter fisk oppe i vandsøjlen, med ekkoloddet som guide. Det gav pænt med sild.


Jeg forsøgte nogle gange med at speed-vertical-jigging; Pirken ned til bunden. Og så nogle meget hurtige omdrejninger på hjulet, stop og pilke i små ryk, og så hurtig indspinning igen... og så fremdeles. Det gav hug af gode makreller flere gange i pilkestoppet og enkelte hug under indspinningen. Men som skrevet; de er vilde. Så jeg mistede de fleste. Men fik da en enkelt sikkert ind i båden på 36 cm.

En god lille aftentur inden der kommer lidt blæst igen. Seksten sild, to makreller og et par fine torsk. Håber alle har en lige så god sommer.

 

Kyst

13. juli 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sild
Lokalitet: Nørrekås
Tidspunkt: Kl. 20.30
Vægt:  kg
Længde:  cm
Endegrej: Kastepirk/sildeforfang

Egne kommentarer:
Aftenen før havde jeg på spottet silhuetterne af fiskere mod den stadig oplyste himmel efter solnedgangen, der ude på forkastningen ud for Nørrekås fiskede godt med sild, da jeg kom efter efter en tur på havet.
Så jeg indfandt mig, lidt tidligere end egentlig planlagt, lidt inden kl. 20.30, for at se om jeg også kunne få lidt andel i festen. Trods regnbyger og imponerende tordenvejr der passerede øen ikke langt ude.
Der gik et par stykker, men der var ikke fanget noget. Jeg havde egentlig tænkt mig at tage den med ro og vente en lille time mod solnedgangen.
Men lige tage et kast og se hvordan det spiller, skulle jeg da lige.Og så fik jeg to sild.
Så jeg tog nogle flere kast, og det næste kvarter sad der de fleste gange tre eller fire sild på krogene, efter jeg havde fået forfanget svinget op over forkastningskanten.
Så blev der en pause i nogle kast, hvor der ikke var noget.
Jeg kiggede ned i spanden, og der lå 13 sild. Og det var egentlig nok til hvad jeg lige skulle stå og bruge.
Så jeg sluttede fisketuren inden den egentlig skulle være begyndt.
Også fuld tilfredshed hos fruen, der ventede i bilen. Det var en god fisketur.

 

Båd

12. juli 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makreller
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 17
Vægt:  kg
Længde:  30 cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentarer:
Da jeg sejlede ud af Nørrekås ved 15-tiden passerede jeg i indsejlingen en indadgående jolle med et par andre lystfiskere. Den ene stod op, og slog ud med armene og rystede opgivende på hovedet. Det er hvad andre også har sagt på det seneste. Det er lidt svært med at finde fisk for tiden.
Jeg kunne heller ikke finde noget rigtigt at fiske på. Kiggede efter det hele. Torsk, sej, makrel, sild mm. Enkelte små lodninger hist og pist, der ikke gav noget hvis jeg forsøgte at fiske på dem.
Jeg endte ude på et par waypoints jeg har på 40 meter vand. Ofte holder den lille plet nogle fisk, også når der ikke rigtigt er noget. Jeg ved ikke hvorfor, der er ikke nogen tegn på ekkoloddet. Kun flad bund.
Da jeg kom til området, var der da også enkelte lodninger hist og her. Ikke noget stort der var til at fiske på. Der var lidt drev i båden trods det fine vejr. Så jeg sendte pirken med sildeforfanget mod bunden, og håbede på det bedste. Godt på vej ned mærkede et lille nøk i linen, og satte tommelfingeren på spolen. Og straks strammedes linen og der kom en vild sitren i stangspidsen. I tilslaget blev stangen så tung, og det var tydeligt at det var makreller der nu farede rundt i alle retninger med tacklet for enden af linen. Under ophalingen føltes det som en god del af fangsten undslap. Da jeg fik pirken ind, sad der tre makreller på de fire kroge der var tilbage på sildeforfanget. 22, 23 og 30 cm.
Som altid troede jeg efter sådan en start, at nu skulle jeg bare fange fisk. Men som så mange gange før, var det bare noget jeg troede.
Efter lidt forgæves fiskeri på pletten, nærmede det sig aften. Så jeg gik indad, for at se om der var kommet lidt fisk ind.

Ved 25 meter så jeg nogle små tegn på aktivitet på bunden. Vinden havde lagt sig, så det var nu nemmere at finde ekkoerne igen. Jeg kredsede lidt i området, og fandt nogle reelle, dog små, torskebuler. De gav dog kun nogle sommertynde småtorsk. Men jeg fik også rykket en skrubbe.
Kort efter sluttede jeg af med at få en torsk der så godt ud. Dagens største. 55 cm. De seneste ture jeg har været på, har det ellers været de mindste torsk der så bedst ud.

Skrubben var helt opspilet af forædelse, og så ud som den havde slugt en bordtennisbold. Da jeg rensede den hjemme, var det fordi mavesækken var fyldt op med muslinger. Det er jo interessant. Det sandsynliggør at det område med aktivitet, er en god muslingebanke. Jeg skal se mine spor efter på gps´en, om jeg kan finde positionen igen til et fremtidigt fladfiske-sats.

Når enden er god, er alting godt. Også med fisketure. En halv times tid efter jeg var kommet hjem fra fisketuren, spiste jeg dejlig makrel lynstegt på thai-maner.

 

Båd

26. juni 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Nørrekås
Tidspunkt: Middag
Vægt:
Længde: 57 cm
Endegrej: Fladfiskespinner/tobis-bidder

Egne kommentarer:

Hedebølge. Ikke til at være nogen steder. Så er der ikke andet at gøre end at tage bredskygget hat og solbriller på, og søge tilflugt i en mild havbrise.
Jeg gik ud ved 8-tiden.
Dørgede fra Nørrekås mod Rønne Havn, men der var ikke tegn på noget. Ikke engang hornfiskene forstyrrede.
I havnen gik jeg efter en brakvandsgedde. Fik ikke noget egentlig hug. Men der var nogle enkelte stød i stangen. Tættest på var en bredskuldret gedde på ca. 60 -70 cm der var med spinneren helt hen til båden En god kastelængde fra land ud for mindesmærket for savnede søfolk. Uden dog at ville mere. Men godt at se de er der.
Ude af havnen igen fiskede jeg knolde af mod nord af fra ca. 1 til 2 -3 km fra land på dybder fra 10 til 30 meter.
Der var langt mellem aktivitet på loddet. Men fik da nogle af de småtorsk der ind imellem dukkede frem på loddet. Nogle var små, andre så kedelige ud. Parasitter. Men på vej op af en knold fra 25 til 19 meter, fik jeg en god sej. Den tog en ophænger på sildeforfanget. De var her også sidste år, og når de bliver ved øen to sæsoner i træk, begynder der at være lidt størrelse på dem.
Sildeforfanget. Det er obligatorisk på denne årstid. Makrel, sej, sild og hvad det ellers giver chancer for af gode bifangster i det mylder af fiskearter man kan være heldig at træffe nu. Men jeg fik bare en tobis.
Den blev møjsommeligt skåret i sparsomme bidder, og agnede en fladfiskespinner. Det gav så to fine torsk på 53 og 57 cm. Den ene så dog kedelig ud. Når de er mat-mørke og slappe at se på, er de angrebet af parasitter og ikke værd at hjembringe. Så den blev sorteret fra.
Forsøgte også lige at dørge en ørred på vej hjem over revet, men…. Og stadig ikke nogen hornfisk.
Herligt med det alsidige sommerfiskeri. Tag en dyb indånding og pas på ikke at blive stresset.

 

Båd

11. marts 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Laks
Lokalitet: Ud for Sorthat -Hasle
Tidspunkt: Kl. 15.30
Vægt: 6,495 kg
Længde: 85 cm
Endegrej: Blink

Egne kommentarer:
God dag på vandet med Holger på Toan af Nørrekås.
Vi kom af sted hen mod kl. 10.
Vi gik forbi anden kost og ude over 30 meter satte Holger grejerne. Der blander jeg mig uden om. Min stresstærskel overskrides så snart der er mere end en stang i spil.
På et par og tredive meter begyndte der at være fisk på loddet, og det holdt sig ud til 40 meter. Så vi holdt os i det spænd ud for Sorthat – Hasle.
Kl. 12.30 på 36 meter vand gik en overfladestang på sideplaneren.
Og jeg fik laks på 4,085 kg og 79 cm.
Den afslørede straks hvad menuen står på. Den gylpede hundestejler op.
Vi fiskede videre i området, og kl. 15.30 var der hug igen. Nu på en af de dybe stænger på downriggeren. Der tog resten af fiskene i dag.
Jeg fik besked på at sætte farten ned, og Holger begyndte at bjærge de andre stænger.
Jeg havde vist ikke helt styr på den. Jeg havde ikke nøjedes med at sætte farten ned. Jeg havde sat gearet i neutral, og dermed stoppet båden. Og inden jeg på Holgers kommando havde fået fart i båden igen, kom der gang i yderligere en stang. Spinstop virker åbenbart også ved trolling.
Jeg fik den stang der først var bid på. Og landede en fin laks på 6,459 kg og 85 cm.
Så tog Holger den der tog da båden lå stille. Og fik så landet en på 10,49 kg og 97 cm.
Hen over kl. 17 begyndte Holger at hive grejerne ind, en god dag på havet har jo en ende.
Men pludselig blev Holger forstyrret i sit forehavende. Der gik en stang igen.
Holger fik hevet de andre stænger ind, og vi sluttede turen med at lande endnu en fin laks. 7,6 kg og 93 cm.

 

Kyst

3. marts 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skansen
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 0,6 kg
Længde: 42 cm
Endegrej: Kølpirk, stor sølv/grøn

Egne kommentarer:
Deltog i den årlige Klubdysten for Bornholms Sportsfiskerforening.
Fiskeriet er ikke det bedste for tiden, og forholdene denne dag styrkede bestemt ikke den optimisme, der egentlig nok også er en stærk faktor når det gælder om at fange havørreder.
I den stride sydvestenvind, der også bød på regn, fik jeg på skansen ved Balke denne fine lille grønlænder.
Med stor linebue ned langs skærene, så fighten mest bestod i at holde fisken nede i vandet og så blot roligt gøre afstanden mellem fisk og stangspids kortere.
Fin lille fisk. Dejligt undermålerne endelig ikke er undermålere mere. Det blev sent i denne sæson.
De 600 gram fisken skulle vise sig at kunne præstere ved en tur på vægten, var så endda nok til at sikre mig førstepræmien og klubben trofæet det næste års tid, da det blev den eneste fisk ved indvejningen.

 

Kyst

29. Januar 2019

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 14.45
Vægt: 1.5 kg
Længde: 51 cm
Endegrej: Stor køl, rød/sort.

Egne kommentarer:
Så var der endelig en god fisk til mig. Det er godt nok lang tid siden jeg har haft heldet med mig på kysten, trods en rimelig indsats.
Startede lige som jeg kom ned ad stien ved Antoinette. Fiskede opsøgende, det vrimler jo ikke med fisk under land for tiden. Et enkelt kast hvert sted, så videre.
På strækket lige efter Hvide odde, det andet rev af de tre der stikker ind, sagde det SMAK. Det gjorde det nok ikke, men den fornemmelse havde jeg. Og så tog jeg mig selv i verbalt at gøre mig selv opmærksom på at: "Den er go´, den hér".
I lang tid har den jo kun stået på undermålere og et par farvede.
God fight i det turbulente vand.
Efter blæsevejr, højvande og sandet der flyttes rundt, var der i dag knædybt på sandbunden 20 meter ud.
Da jeg fik hugget stod jeg ude lige inden for brækket.
Jeg bevægede mig ind til stranden, medens fisken løb kræfterne af sig uden for brækket med nogle gode udløb de første gange den kom ind til det lave. Og så var der den brede brænding fisken skulle føres igennem.
Så jeg var sikker på at det var en god krogning, da jeg kanede fisken op med en bølge.
Men der tog jeg fejl.
Lige som fisken strandede, slap krogholdet.
Heldigvis er der stadig lidt reaktionsevne i den gamle krop jeg slæber rundt på, så jeg nåede akkurat at snuppe fisken inden den næste bølge tog den.
Der var intet i maven.
Er der mon bedring på vej? I går havde jeg en i samme størrelse med inde under stangspidsen. Lidt nordligere på strækket.

 

Båd

14. September 2018

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sild
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 9 -16
Vægt:  kg
Længde: cm
Endegrej: Silddeforfang/pirk

Egne kommentarer:
Herligt 8 -16-job med Thomas: Fang så mange slags fisk du kan.
Det viste sig så at planen ikke var så ligetil. Fisken var trukket længere ud end hvor vi ellers har kunnet fiske dem de seneste uger. I dag skulle vi ud på lige ved 40 meter vand inden der var fisk af betydning på loddet.
Der stod så til gengæld mange fisk. Men de ville ikke hugge.
I starten fik vi ikke mange torsk, og dem vi fik var for de flestes vedkommende ikke kroget regulært. Senere på dagen blev huggene mere reelle, men villigheden var det så som så med. Men vi fik da fisket nogle enkelte pæne torsk på små 60 cm og nogle enkelte mindre der så fine ud. Nogle mørksej blev det også til.
Den gode fangst denne dag var sildene. De stod jævnt sild lige over bunden, og der dukkede jævnligt gode stimer op under båden der var ti meter høje. Men de var heller ikke så hugvillige, men efter en stor arbejdsindsats fik vi da en pæn portion.
Det var meget flotte sild. Fuldfede og rogntunge og de fleste af dem lige ved de 30 cm. Jeg antager at den manglende villighed til at hugge, kan være at de har stået og gjort klar til leg.

 

Båd

6. September 2018

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Makrel
Lokalitet: Ud for Nørrekås
Tidspunkt: Kl. 13
Vægt:  kg
Længde: 40 cm
Endegrej: Silddeforfang/pirk

Egne kommentarer:
Tog en tur ud midt på formiddagen.
Lige som en tur jeg var på dagen før, var der ikke fisk at finde på de fiskepladser der ellers har været gavmilde i længere tid.
Så jeg endte med at tjekke en lille plet på 29 meters dybde, der havde holdt fisk dagen før. Og der stod fisken stadig. Jeg fik nogle fine torsk og en enkelt lille sej på nogle drev hen over pletten.
Da jeg der på sejlede ind, holdt jeg øje med ekkoloddet, og da jeg gik hen over en lille top der ragede fra 25 op til 22 meter, stod der nogle små striber af fisk jeg ikke umiddelbart genkendte signalet fra.
Jeg standsede og gav den en hurtig chance, og så fik jeg da lige et hug, hvor jeg ikke var i tvivl om hvad der var i den anden ende. Det er jo ellers noget af det sjove ved fiskeriet pt; at man ikke kan være sikker på hvad man har på krogen før man kan se fisken. Men en fisk der bevæger sig rundt i vandsøjlen med den fart, kan på vore breddegrader kun være makrellen.
Så det var en afslutning på turen der gjorde godt. De smager jo fantastisk, disse friske makreller.

 

Båd

5. September 2018

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Middag
Vægt: 3.3 kg
Længde: 73 cm
Endegrej: Silddeforfang

Egne kommentarer:
Var på madtur i foreningens båd Laxeekspressen med med to venner fra foreningen, Peter og Sven.
Vi kom af sted hen mod kl. 10, udrustet til de mange fisk; torsk, makrel, sej og sild, jeg havde fortalt dem det vrimlede med der ude i vandet.
Jeg kom hurtigt fra fiskeriets start til at omtale nordenvinden flere gange. Havet var som støvsuget for fisk.
Vi startede nord for kostene, og søgte fisk ud over den kuperede bund der er indtil søkortets 20-metergrænse, men hvor dybden kan være op til knap 30 meter, og hvor der i længere tid har været eventyrligt med fisk.
Så vi søgte længere ud, og ved 30 meters dybde var der pludselig en stor stime fisk under båden.
Vi stoppede og fiskede på den, og der var straks gode torsk.
Efter få minutter var vi drevet væk fra stimen, og den flade bud der holdt de 29 meter var atter støvsuget for fisk.
vi sejlede tilbage til positionen hvor vi fik fisk. Det gjorde vi så flere gange. For det var kun på den lille plet på 100 - 150 meter der var fisk.
Vi fik snart vores tilsammen 15 fine torsk og tre sej, og Peter fik endda en stor ulk, så lidt over middag gik vi hjem igen.
Hele vejen hjem var havet atter støvsuget for fisk. Det er ikke første gang jeg har oplevet dette; at fisken ikke er til at finde, og når man finder dem, er det kun en ganske lille plet der holder fisken.

 

Båd

4. - 16. August 2018

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk, sild, makrel og mørksej
Lokalitet: Ud for Blykobber
Tidspunkt:
Vægt:  kg
Længde:  cm
Endegrej: Pirk/sildeforfang

Egne kommentarer:
De seneste par uger har jeg været på nogle gode ture i båd ud for Blykobbe.
Først aften og morgenture, men som solen har modereret sig i nogle dage, er det også blevet til ture midt på dagen.
Det har været et fiskeri man skulle møde med åbent sind og taknemmelighed for den kulinariske mangfoldighed der kan komme ud af en lille fisketur på denne årstid, hvor der er så mange arter at fiske på. Foruden de alt for mange fine småtorsk fik jeg lidt sild på den første tur i perioden. Så det var med intensivt sildefiskeri jeg foretog næste tur. Så fangede mørksej. Så gik jeg næste tur efter mørksej. Så fangede jeg makrel. Så nu fisker jeg bare
Det har været når jeg kommer ud til knap 20 maters dybde ekkoloddet begynder at vise godt med fisk, og videre ud over skråningerne, end til lidt over 30 meter hvor bunden flader ud. Hvor de går flest er forskelligt fra dag til dag og/eller fra time til time.

 

Båd

22. Maj 2018

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde rev
Tidspunkt: 21.00
Vægt:  kg
Længde: 40 cm
Endegrej: Blink, 30 gr blank/grøn

Egne kommentarer:
Var kommet lige tidligt af sted kl. 17 til den havørred der stod på ønskesedlen.
Blinkede ud over revet med mange hornfisk i solskinnet. Blinkede videre ud og endte med at kastefiske mine 5 torsk.
Ind over revet i lav sol var der stadig lidt aktive hornfisk.
3 -400 meter fra land ud for nedgangen fra Antioinettevej, fik jeg så endelig en lille trind sommerørred.
Den tog i renden med 4 -5 meter vand.
Så det blev det Jesper kalder en Grand Slam.

 

Båd

18. Maj 2018

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk/hornfisk
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Eftermiddag/aften
Vægt:  kg
Længde: cm
Endegrej: Lidt af hvert

Egne kommentarer:
Skøn årstid med så mange muligheder.
En tur på havet kan nu foregå i afslappet påklædning, og med mange timer at gøre godt med, er der god tid til at udnytte de mange muligheder i det nu mere end 12 grader varme vand.
Startede ved fjorten-tiden med at blinke ud over Hvode odde rev. Håbet er en havørred, men måtte nøjes med at en masse hornfisk forstyrrede fiskeriet. Dog en bifangst der er værd at tage med, hvis man kan styre at stoppe i tide eller har en nabo eller noget der kan afhjælpe en med overskuddet. Jeg kroger dog ikke så mange af dem, da jeg giver dem gode odds ved at fiske med et stort blink med stor krog.
Derefter fiskede jeg fra revet og ud til lidt over 20 meter med kastepirk og bundtakle. Der var masser af liv alle steder; Torsk og stimer af småfisk.
I et forsøg på at fange nogen af de andre gode fisk der kan være, skrubber f.eks. som jeg før har fået i området, fiskede jeg det meste af eftermiddagen med agn. Bl.a. fik jeg prøvet de syltede tobis der er i handelen. De fiskede rigtigt godt. Og var overraskende holdbare. Flere gange var tobisen intakt efter fangst, og kunne genbruges. Den holdt også til pauser oppe i solskin ved pladsskifte og andet. Trods jeg kun holdt agnet med en yderlig læbekrogning undermund til overmund.
Sidst på eftermiddagen samlede der sig mange torsk på især begyndelsen af de toppe hvor hvor dybden var gået fra 20 til 10 meter, og de jagede mere oppe i vandet. Da gik jeg over til kasteprik, og fik hurtigt fire torsk på omkring de 1,5 kg. Da der samtidig var mange stimer småfisk under båden, checkede jeg det ud med et sildeforfang. Det var tobis. De røg i en spand med vand. Et lille forsøg med pighvar håbede jeg at nå også, og der skulle levende tobis være noget af det bedste at fiske med.
Efter torskene blinkede jeg ind mod land over revet igen. Så snart jeg kom til revet var det hornfisk igen.
Inde ved stranden ud for Blykobbe falder vanddybden til 10 meter meget hurtigt. Der forsøgte jeg lidt efter pighvar med de levende tobis. Pighvar fik jeg ikke, Men der er torsk helt ind i stranden der. Fik nogle mindre end 200 meter ude.
Jeg blinkede hjem i solnedgangen, men hornfiskene var ikke gået til ro. 9 fine hornfisk, hvor de fleste var 73 cm, fik jeg med hjem foruden min dagsration på 5 torsk.

 

Båd

29. April 2018

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: NV for Rønne
Tidspunkt: Eftermiddag/aften
Vægt: 2.3 kg
Længde: 65 cm
Endegrej: Reje

Egne kommentarer:
Har haft rimeligt godt torskefiskeri på flere ture over ugen. Der er pænt med torsk, dog mange meget små.
Dog er der fine torsk imellem; som regel kan jeg fange 4 til 5 på ca. 2 kg omkring de 60 cm på en eftemiddag. Så der har jeg sat barren for dem jeg beholder her i disse fangstbegrænsningstider.
Torskene er for tiden ikke så vilde med at tage pirken, så jeg har fortrinsvis fisket med rejer og muslinger jeg har med hjemmefra fryseren.
De små torsk er jævnt over det hele. De gode fisk fanger jeg på nogle få kanter, fortrinsvis hvor dybden falder fra 10 -12 meter til 16  -20 meter. Når man finder sådan en skrænt der holder gode fisk, er det bare om at fiske den nogle gange inden man driver videre.

 

Båd

20. April 2018

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: NV for Rønne
Tidspunkt: Eftermiddag/aften
Vægt:  kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
Blinkede ud over hvide odde-revet og videre ud til 25 meter vand, samtidig med jeg holdt øje med torsk.
Der var lidt torsk på kanter, men svære at fiske efter i frisk sydlig vind der drev båden hurtigt over de meget lokale fisk.
Fik fire bredskuldrede på 50 til 60 cm, og nogle mindre der blev genudsat.
De bedste fisk fik jeg på kanten melle 11/12 meter og 15/16 meter.

 

Kyst

11. Februar 2018

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt:  kg
Længde 50 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Så lykkedes det mig endelig at hjembringe en havørred i denne sæson efter mange forgæves forsøg.
En tur på kanp en time, hvor meget af tiden gik med at spole ny line på hjulet. Der var efterhånden ikke meget tilbage, så jeg kastede al linen af, uden at komme særlig langt ud, i den friske sydlige vind med linebue.
Det hjalp. I første kast ud over revet med fuld spole tog denne fine 50 cm havørred på højre kant af revet.
Derefter blæste det op og fronten med sne, slud og regn ramte øen. Men jeg fik da lige en på forkanten, inden det hele stod i ét.

 

Båd

7. Februar 2018

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: NNV for Nørrekås
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 2.5 kg
Længde  cm
Endegrej: Filur, 45 gram

Egne kommentarer:
Dejlig februar-eftermiddag på vandet de sidste tre timer frem til solnedgang. Klart frostvejr og ingen vind.
Dørgede NNV fra Nørrekås fra 20 til 35 meters dybde, ud og ind igen. Ville lige se om der var en laks der ville hoppe på den.
På vej ind over en skrænt hvor det gik fra lidt over 20 til 15 meter, stod der noget torsk.
Så jeg fik lige den pt gældende dagsration på 3 styk. 1 kg, 2 kg og 2,5 kg ved kastefiskeri med en 45 gram Filur.
Dørgede og kastede efter ørred på revene på vej hjem den sidste lille time frem til solnedgang. Det gav ikke noget.

 

Båd

13. November 2017

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Rønne
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 2.3 kg
Længde:  cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
Frisk nordenvind gav godt drev i båden. Jeg gik få minuuter ud fra Nørrekås for at fiske på det friske drev mod syd.
Der var kun spredt med torsk, så jeg gik ind til en knold ud for DLG´s silo hvor vi har fået fint med torsk på de forrige ture.
Der stod fine torsk på knoldens sydlige kant. Læsiden, meget typisk. Der drev jeg over et par gange, og så var der de 5 tilladte torsk i fin størrelse i båden. Fra 2 til 2.3 kg.

 

Båd

23. Oktober 2017

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Rønne
Tidspunkt: Middag
Vægt: 4.75 kg
Længde: cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
Sven og jeg tog ud midt på formiddagen. Planen var gedde og aborre i havnen.
Der var et lille hug på Svens spinner li et af de første kast. Ellers ikke tegn på liv i den lidt over en time, vi gav den i det spritklare vand.
Så vi tog ud til den kuperede bund der er ud for den nordlige bølgebryder, for at fiske noget torsk i stedet.
Det gik bedre. Få minutter ud for molen, viste loddet første tegn på fisk.
Den næste times tid fant vi fire-fem steder hvor der stod torsk, og vi fik vores fem torsk hver. Fine bredskuldrede torsk. De er virkelig i god stand for tiden.
De torsk vi hjembragte, lå på 1 til små 3 kg. Dog med den største på 4.75 kg, som Sven var mand for.

 

10. Juni 2017

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Snorrebakkesøen
Tidspunkt: Kl.17.45
Vægt: 5.3 kg
Længde: 93 cm
Endegrej: Skalle

Egne kommentarer:
Tilbragte eftermiddagen på flydebroen i Snorrebakkesøen.
Var egentlig på jagt efter sudere.
Det har ikke spillet for mig som det har gjort de foregående år. Måske er vandet lidt koldere end det plejer på denne årstid. Der virker ikke til at være samme aktivitet som normalt her i starten af juni. Måske har jeg blot svært ved at komme ned og fiske i den rette dybde, da der er en del bundvoksende grøde på pladsen.
Men jeg fik da en lille suder, og en fin en på 1.6 kg og 44 cm.
Desuden fik jeg, som jeg oftest gør, et par skaller som bifangst.
Dem havde jeg planer om at udnytte i dag, så jeg havde medbragt gedde-stangen også.
Skallerne fiskede jeg blot med et forfang og krog, der blev kastet ca. 25 meter ud fra broen, for at fiske løst liggende på bunden. Min foretrukne metode i søerne i sommerhalvåret.
Der var et run midt på eftermiddagen, men ingen fisk da jeg strammede linen op.
Men lidt før kl. 18, da jeg var begyndt at spekulere på at stoppe for i dag, var der atter run på linen.
Da jeg fik strammet linen op, var der fast fisk. Og det var klart for mig straks at det var en god fisk. Rykkene i stangen var af den karakter der skal et stort haleparti til for at skabe. Dybe ryk hvor fisken tog et par meter line for hvert haleslag.
Jeg lagde pres på fisken, der kvitterede med flere voldsomme udløb. Flere gange fik jeg den til overfladen hvor den flere gange gik ud af vandet. Den ene gang var den helt oppe og danse på halen.
Men ind kom den. Krogen, tre-krog str. 2, havde ikke penetreret, men blot grebet om nogle hårde munddele nede ved gællerne, så krogen kunne nænsomt fiskes ud af gabet, så fisken kunne genudsættes helt uskadt.

 

Båd

2. Juni 2017

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Skrubber
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt:  kg
Længde:  cm
Endegrej: Fladfisketackle/syltede tobis

Egne kommentarer:
Sportdres har fået syltede tobiser i vakuumpak. De skulle prøves.
Jeg tog ud eftermiddag med udsigt til vindskift fra en svag sydlig til svag nordlig vind.
Jeg startede 3-400 meter fra land ud for stranden ved Sandegård. Der er et "badekar" bag revet, hvor der er op til 14 meter dybt, og 10 meter vand helt ind til lidt over 100 meter fra stranden.
Vinden var da begyndt at vende, så det planlagte drivfiskeri blev til kastefiskeri.
Jeg fiskede med et fladfisketackle med to kroge. Tobiserne har samme udseende og konsistens som en fersk død tobis. De sad godt fast på krogen, og holdt fint til både at blive kastet og trukket gennem tang. De syltede tobiser er ca. 12 -13 cm. En fin agnstørrelse, der er svær at fange på sildeforfang, en metode jeg hidtil har måttet ty til, når jeg ville fiske med tobiser.
Der gik ikke lang tid, så havde jeg fanget en lille torsk og en skrubbe.
Så søgte jeg længere ud i badekarret, og fiskede på en kuperet stykke, hvor dybden gik fra 9 meter til 14 meter. Også der fik jeg hurtigt en skrubbe. Men der var meget tang i hullet, der gjorde fiskeriet besværligt.
Så jeg ville også forsøge på dybere vand uden for revet.
På vej ud passerede jeg "armen", der løber mod nord fra Hvide odde-revet og danner badekarret, hvor dybden hurtigt stiger fra over 10 meter til 4-5 meter. Der sænkede jeg farten og dørgede med en 40 grams Mörrasilda. Det gav en fin lille ørred på 42 cm.
Ude på 15 -20 meter fortsatte jeg så fiskeriet med tobis. Vinden havde stabiliseret sig fra nord, så der gik det fint med at drivfiske. Det gav en håndfuld torsk.
Så da jeg sejlede hjem, var det med to skrubber, to torsk og en fin lille ørred. Så der kom fisk på menuen i flere dage, uden at det kom i nærheden af at blive ensformigt. Det er en herlig årstid at være lystfisker

 

Båd

30. Maj 2017

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Rønne Havn
Tidspunkt: 17.30
Vægt:  kg
Længde: 87 cm
Endegrej: 3-delt SavageGear wobler, 19 cm aborre

Egne kommentarer:
God eftermiddag i havnen. Vinden så jeg drev parralelt med kysten (Munch Petersensvej).
I et drev fra den gamle badeanstalt mod molen ved Sdr. Bådehavn havde jeg i et kast i drivretningen en gedde lige efter wobleren. Da wobleren stod stille halvanden meter nede lige foran stævnen, stod den blot stille med næsen ved woblerens bagende. Indtil den blev opmærksom på mig, og vendte sig 45 grader og forsvandt ud af syne med to tunge slag med halen.
Efter nogle kast var jeg drevet over området, og lagde et kast tilbage, og så tog den hårdt wobleren.
Det er sandsynligvis samme fisk, efterfølgeren vurderede jeg til over 80, tæt på 90 cm.
Havde nogle enkelte nap og et par stykke der var oppe og vende under stangspidsen. Al aktivitet inden for en kastelængde fra stenene langs Munch Petersensvej mellem den gamle badeanstalt og bådehavnen. Længere ude registrerede jeg ikke noget denne dag.

 

Båd

27. Maj 2017

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Hvide odde
Tidspunkt: 17.30
Vægt: 0.8 kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Mörrasilda, kobber 40 gr

Egne kommentarer:
Fint solskin og svag luft fra syd. Tog lidt før kl. 15 mod revet ud for Hvide odde. Havørred på ønskelisten.
Jeg sejlede direkte ud til den knold yderst på revet Balka-Peter har døbt striben. Når vi dørger ind over knolden fra 6 meter vand og til toppen på ca. 2,5 m, har vi dørget mange fine øerreder der.
Og der var da også hurtigt en fisk. Den gav lige nogle kraftige rundture efter krogningen, hvorefter den fulgte villigt med hele vejen ind til båden. Typisk for havørred der dørges langt bag båden. Når de så kommer ind til båden begynder fighten. Ofte med gode udløb og forsøg på at gå i bunden. Men denne rullede bare vildt i overfladen i lang tid. Da jeg fik den landet, viste det sig også at være en 64 cm fisk der var alle de 64 cm lang. Så er det sagt. Den var stadig på revet efter legen for at æde sig huld til. Den manglede de propertioner en havørred helst skal have. Fint blank, og en god bred ryg, som vi bornholmere siger. Jeg genudsatte den.
Jeg kastefiskede lidt over knolden. Fantastisk flot rev at fiske på når båden kun driver langsomt som på denne dag. Der var en lille efterfølger.
Dørgede videre hen over revet, og på vej ind langs nordsiden af revet, hvor jeg fiskede på kanten mellem revet og det dybe vand nord for revet, fik jeg over en rev-knold på ca. 3 meter en fin lille sommerørred 44 cm. Dejlig mad til mig i to dage.
Inden jeg stoppede, var jeg lige en smuttur ud på 15 -20 meter vand og fange en torsk til dagens sene aftensmad.
Så en dejlig eftermiddag/aften, og dejlig frisk fisk til middag tre dage i træk.

 

26. Maj 2017

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Snorrebakkesøen
Tidspunkt: Kl. 15.30
Vægt: 1.6 kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Majs

Egne kommentarer
Så skulle jeg have gang i årets suderfiskeri.
Var torsdag aften på min plad på hjørnet til højre på flydebroen ved 18-tiden. Der var dog ikke videre aktivitet, enkelte pillerier ved flådet og en enkelt stor skalle. Vandet virker stadig koldt, og om aftenen ligger denne del af søen i skygge. Så jeg vendte tilbage kl. 14 fredag for at forsøge igen.
Fiskede på ca. 3 meter vand ud for det grødebælte der ikke er vokset op endnu.
Der var stadig ikke særlig meget aktivitet, men kl. 15.30 var der små forsigtige nøk i flåddet. Jeg greb stangen. Flåddet rejste sig lidt i vandet, pinden tiltede let og snurrede langsomt et par gange, så gik flåddet i rolig drift medens det langsomt blev trukket under overfladen. Sådan tager suderen typisk. Linen blev strammet, og der var fast fisk.
Suderen søger ofte ind i grøde når den er kroget. Ud for flydebroen er der et solidt lag grøde på bunden. Så det er en fordel hurtigt at fighte fisken hen midt på broen. Går fisken så i bunden, kan man nemt flytte stangen eller sig selv hen, så man kan trække fisken fri af grøden samme vej som den svømme ind i den.
Fiskde til hen mod 19-tiden. Stadig ikke meget aktivitet, men fik da en lille suder mere på 26 cm.

 

Båd

22. Maj 2017

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Hvide odde
Tidspunkt: Aften
Vægt: 4 kg
Længde:  cm
Endegrej: Filur, messing 65 gr.

Egne kommentarer:
Brugte eftermiddagen på revet ud for Hvide odde i jagten på en havørred.
Spinnede og dørgede, men det blev kun til en masse hornfisk.
Havde dog to gange en efterfølger ved kastefiskeriet.
Da solen stod lidt lavere på himlen, gik jeg ud på de 15 -20 meter der giver gode torsk for tiden.
Beholdt de fem bedste af dem. Største 4 kg. Der var rogn i de fire, ialt 1 kg.
Torskene er rigtigt begyndt at tage for sig af sortmundet kutling. De var det eneste jeg så i maveindholdet der var identificerbart.

 

Båd

17. Maj 2017

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Hvide odde
Tidspunkt: Aften
Vægt: 2 kg
Længde:  cm
Endegrej: Filur, messing 65 gr.

Egne kommentarer:
Foråret er en herlig tid at være lystfisker. Pludselig er der frit valg på alle hylder, når der skal fiskes.
Jeg tog ud midt på eftermiddagen.
Jeg startede i Rønne havn, for at se om jeg kunne få nogle af de fine brakvandsgedder og aborre, der går går der. De viste dog ingen livstegn denne dag.
Så jeg sejlede til revet ud for Hvide odde, for at se om jeg kunne være heldigere med havørrederne. Det kunne jeg dog ikke. Men jeg fik et par hornfisk. De er ikke særlig bidelystne endnu. Og det virker som det kun er fortroppen med de store der er ankommet til øen hidtil. Dem jeg fik var 69 0g 70 cm.
Så jeg sejlede ud af revet for at prøve det gode torskefiskeri der bliver snakket om der er for tiden. Ikke så langt ude fandt jeg en knold med en top på 15 meter, der viste tegn på torsk. Og den var god nok. Når jeg holdt mig på knolden var der torsk i hvert kast. Og ofte inden Filuren nåede bunden. Og tog de ikke på bunden, skulle jeg bare spinne op i vandet, så var de der.
Det var fine torsk på 1.4 til 2 kg. Udvalgte 5 tyksakker til at opfylde dagens kvote. Så det gav også en god pose rogn der er fantastisk fin for tiden.
Der var en enkelt torsk imellem der var temmelig større, men efter nogle udløb mod bunden, satte den sig fast i noget på bunden, så den fik jeg ikke.

 

Kyst

28. Januar 2017

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 15.35
Vægt: 0.9 kg
Længde: 46 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Den årlige præmietur for Årets Ørred.
Hyggelig tur, hvor vi, et dusin fiskere, først samledes til morgenmad i BSF´s klubhus.
Hen over klokken 9 drog til Rastepladsen for at fiske indtil middag.
Hyggeligt fiskeri;- Ud på stenen og fiske 10 -15 minutter, ind og holde kaffepause osv.
Jeg var så lige heldig og fange en fin lille gønlænder på 42,4 cm i et af trækkene. Simon Rømer havde haft en enkelt kontakt, ellers blev det den eneste fisk på denne korte tur
Men humøret var fint, for vi skulle jo til Le Port og have deres udsøgte anretning af gule ærter med det hele.
Dog trak udsigten til vandet i det gode vejr i flere af fiskerne, efterhånden som mætheden satte ind. Jeg bemærkede da at Torben Garbers kørte ned mod havet, da vi andre styrede op mod landevejen.
Da jeg havde fået sat min passager af i Rønne, kørte min bil mig så til Sose i stedet for hjem.
Klokken var ved at være 15.30, så jeg gik hurtigt ud til en sten ude på højre side af revet. Der fik jeg så en fin fisk på lige ved et kilo i andet eller tredje kast.
Den tog i nedslaget. Da jeg strammede linen op for at tage line ind, sad den der allerede.
Da jeg var oppe med fisken kom Emil. Han fiskede odden til venstre og strækket et par hundrede meter mod vest. Jeg fik taget lidt flere kast fra samme sten som før. Men der var ikke tegn på mere liv på pladsen.

 

Kyst

21. Januar 2017

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 15.45
Vægt: 2.35 kg
Længde: 61 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Tåge og en svag vestlig vind. Fiskede mig ud ad fortovet på venstre side af revet. Vandet godt grumset da vandet har vasket godt på skrænterne, men et stykke ude kunne bunden da lige skimtes.
Fiskede mig ud til en knold nvor jeg stod godt, og fiskede fortrinsvis ud ad på stykket til venstre for revet.
Efter nogle kast var der en fisk der slog til blinket, Kort efter sad der så en.
Fin fisk. Jeg gik den ind. Fightede den gennem stenene ud for slæbestedet, og hen til sandet lige efter betonen, hvor den kunne trækkes på land. Fin fisk på 50 cm, fanget lidt i 14 efter mindre end 20 minutters fiskeri.
Efter kaffepause og foto, fiskede jeg mig ud til knolden igen. Kort efter fisk jeg en undermåler.
Ville stoppe, men da klokken viste 15.30, ville det være synd af køre fra de gode sidste 45 minuttrs aftenfiskeri.
Fiskede mig ud til knolden igen.
Der var fisk. Efter nogle kast var der en stor strømhvirvel en stanglængde ude kort efter jeg havde løftet blinket ud af vand.
Og kort efter fik jeg så det gode hug.
Den fik samme tur ind til sandestykket efter slæbestedet. Dog var der temmelig mere tyngde i den anden ende denne gang. Og flere og længere udløb på vej ind over revet.

 

Kyst

13. December 2016

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 13.15
Vægt:  kg
Længde: 52 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer
Der stod en meget frisk vind ind fra højre. Kom ud hvor jeg kunne kaste ud over revet, så linebuen trak blinket ind langs venstre side af revet.
Efter små ti minutter var der et par hug og nogle nap. Og så var der fisk i ca. 20 minutter.
De var blot svære at kroge i sidevinden.
Fisk først en undermåler, så denne fine fisk og så endnu en undermåler.
Imponerende kræfter fiskene har for tiden.
Fik fisken forbi stenene og fightede den ud for slæbestedet. Det tog adskillige lange hdsige udløb inden den kunne komme helt ind til land nede i vandet.
Fiskede derefter lidt over en halv time, men fiskene var der ikke mere. Man skal kende sin besøgstid for tiden.

 

Kyst

7. December 2016

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Middag
Vægt: 1.9  kg
Længde: 57 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer
Kom til Hvide odde ca. kl. 11.
En hård sydvestenvind gav godt røre i vandet. Og meget møg i vandet og stor linebue.
Lidt efter odden var der ikke så meget møg i vandet. Så jeg fiskede stykket ned mod Halvmånerevet. Lidt inden det, tog fisken ved det smalle skær.
Der var rigtigt gode kræfter i fisken, men da fighten foregik på lavt vand i brændingen, tappede hvert udløb tydeligt fiskens kræfter..
Jeg havde ikke så meget line på, og med den store linebue måtte jeg begrænse kastelængden.
Så jeg kørte hjem og fik ny line på.
Lidt over kl 15 kom jeg så til Kystvejen for at få de sidste 3 kvarters aftenfiskeri.
Fiskede stykket af fra stranden til Fiskerbakken.
Næsten tilbage ved stranden, mærkede jeg små vibrationer i stangen langt ude i kastet, lige da jeg skulle til at stoppe.
Så den fik et par sving mere ind i tusmørket, og så sluttede jeg af i tusmørket med en fin fisk på 1.5 kg og 52 cm.
Da fiskepladsen lå i læ, var det en lidt større opgave at trætte denne fisk. Den gik højt i luften flere gange gennem hele fighten, og den tog udløb til det sidste.

 

Kyst

19. November 2016

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 15.45
Vægt: 1.8 kg
Længde: 58 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer
Kom til Kystvejen 15.30 for at se om der skulle være en fisk i solnedgangen. Og for at teste om alt virkede, og at både krogen og jeg var skarpe, til Kystcup i morgen.
Gik i vandet ved stranden ved Nørrekås og fiskede ud for stensætningen hen mod Fiskerbakken.
Lidt inden revet ud for Fiskerbakken kunne jeg med det lavvande vi har for tiden fint komme ud og stå på en af de sten der ligge der.
I et kast ud over revet, tog fisken tungt langt ude i kastet.
Den gik tungt, og jeg trættede den ved at gå baglæns tilbage til stranden og langsomt tage line ind.
Alligevel var der stadig gode kræfter i fisken, og den fortsatte med tunge udløb ud for stranden. Linen blev dog kortere og kortere, så i det sidste lille udløb den fik taget kunne jeg styre den op på stranden.
Og min første ørred i denne sæson var en realitet.

 

Båd

9. Oktober 2016

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Rønne Havn
Tidspunkt: Kl. 15.00
Vægt: 4.5 kg
Længde: 89 cm
Endegrej: Wobler

Egne kommentarer
Min egen fødselsdagsgave til mig selv i år, var en lille eftermiddagstur i Rønne Havn.
Havde to gode hug, den første mistede jeg dog efter kort tid med gode rusk.
De tog på en tredelt langsomt synkende SavaeGear wobler i aborre imittation fisket langsomt ved kanten hvor dybden falder fra 3 til 7 -8 meter.
Det var en fisk med gode kræfter, så den gik i mange dybe udløb inden jeg den at se. Med østenvinden foregik fighten på +8 meter vand.

 

Båd

23. Juni 2016

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde revet
Tidspunkt: Kl 16.30
Vægt: kg
Længde: 40 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Jeg har gjort nogle resultatløse forsøg på at fange en sommerørred ved at dørge på revet.
På denne tur ville ørrederne stadig ikke.
Så jeg stoppede både på en af de pladser der plejer at give nogle fisk, og spinnede fra drivende båd i stedet.
Det gav allerede i andet kast denne fine lille sommerørred. Dejligt at mærke ørredens kraftige kontante hug igen oven på alle de hornfisk der svømmer rundt derude.
Der var kort efter yderligere en der var henne og vende ved båden. Så de er der, men de vil åbenbart have spinnet køl.

 

Båd

11. Juni 2016

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Rønne Havn
Tidspunkt: Kl 14.45
Vægt: 3.525 kg
Længde: 80 cm
Endegrej:  Spinner

Egne kommentarer:
De står ikke i kø for at bide på for tiden.
På et par timers fiskeri fik jeg denne gedde.
Jeg drev parallelt med, lige inden for, kanten, der løber fra den grønne kegle til kompaspælen. Der stiger dybden hurtigt fra 2,5 m til 6-7 meter.
I et kast ud over kanten, tog den spinneren på kanten.
Brakvandsgedderne er gastronomisk interessante. Men denne blev genudsat. Når de kommer op omkring de 80 cm og der over, bør man i videst muligt omfang genudsætte dem af hensyn til bestanden.

 

Båd

3. Juni 2016

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Rønne Havn
Tidspunkt: Kl 14.45
Vægt: 2.6 kg
Længde: 70 cm
Endegrej:  Spinner

Egne kommentarer:
Fiskede i haven et par timer, og fik kun dette ene reelle tilbud.
Den tog ud for mindesmærket på Munch Petersensvej. Ikke længere ude en den kunne nås fra land.
Var derefter en tur over Hvide odde-revet. Der er der godt med hornfisk.

 

21. Maj 2016

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Snorrebakkesø
Tidspunkt: Kl 17
Vægt: 1.4 kg
Længde: 43 cm
Endegrej: Majs

Egne kommentarer:
Et par timers fiskeri på broen.
Ikke den store aktivitet, men til sidst var der dog en suder der tog majsen

 

Kyst

10. Januar 2016

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvvejen
Tidspunkt: Kl. 14
Vægt:  1.62 kg
Længde: 58 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Sidste afdeling i Kystcuppen.
Tog af sted hen mod middag. Med de nye regler for bornholmske havørreder er der jo ingen grund til at stå tidligt op. Man må jo alligevel kun fange tre fisk.
Var et par hurtige smut ved Sorthat og Fredensborg. Intet.
Gik så i vandet fra den lille strand ved Nørrekås, og vadede ud for stensætningen.
Der var et hug på stensamlingen ud for stranden.
Men det var henne ved revet ud for Fiskerbakken der rigtig stod fisk.
Først fik jeg en der var med ind under stangspidsen. Jeg lavede spinstop og lod kølpriken ligge i sandet et par sekunder, og da jeg løftede stangen, tog den. Op til bilen med den.
Næste fisk tog hårdt næsten helt ude i kastet. Op til bilen med den.
Der var sørme en til. Dog en undermåler. Men tre fisk på en halv times tid, det er da OK.

 

4. Januar 2016

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Regnbueørred
Lokalitet: Ørredsøen på Vellensbyvej
Tidspunkt: Kl. 14
Vægt:  1.85 kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Spinner

Egne kommentarer:
På nær knap en fjerdedel var søen frosset til.
Da det hedder sig at vågefiskeri kan være ret heftigt, skulle det lige testes.
Og der er noget om snakken. Efter 3 eller fire kast, tog en ørred spinneren.
Udfordringen var så, at der var is ca. 3 meter ud, der hvor jeg stod.
Jeg fik fisken ind til iskanten, hvor jeg tog den hårdt, så den sprællede i overfladen. Så kunne den vippes op på isen, og skøjtes det sidste stykke ind.
Prøv også fiskeri efter gedder når der er huller i isen. Det kan give rigtigt godt fiskeri.

 

Kyst

16. December 2015

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sorthat
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt:  1 kg
Længde: 45 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
En halv eftermiddag i god sydøstenvind på Sorthat.
Der var fint med fisk. Der gik én da jeg kom, der havde fået et par fisk og haft nogle kontakter.
Lige som hans oplevelse, havde jeg en flok der kom forbi.
Tre fisk tog lige efter hinanden. Og at ikke tog alvorligt. Mistede de to.
Den første var der god vægt i.

 

Båd

20. Oktober 2015

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Rønne Havn
Tidspunkt: Aften
Vægt:  kg
Længde: 74 cm
Endegrej: Spinner

Egne kommentarer:
Havde juniorene fra fiskeklubben en tur i havnen på deres klubaften.
Det blev til en times fiskeri.
Samuel havde i kort tid fat i en gedde der var pondus i, på kanten hvor vanddybden falder hurtigt fra 2 til 6-7 meter.
Lige inden lukketid fik jeg så denne lidt ud for stensætningerne fra den gamle badeanstalt på lidt over 2 meter vand.

 

3. Juni 2015

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Snorrebakkesøen
Tidspunkt: Aften
Vægt: 2.25 kg
Længde: 53 cm
Endegrej: Majs/flåd

Egne kommentarer:
Fik fire gode sudere over aftenen kl. 16 til 21.30.
Mistede også en god fisk. Men skal huske at kontrollere knuden en gang imellem.

Dagens vejr kl. 15.00
Vind. Sydvest 11til 12 m/s
Temperatur: 14 til 15 C
1014.8 til 1016.0 hpa

 

Båd

24. Maj 2015

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Aborre
Lokalitet: Rønne Havn
Tidspunkt: Kl. 14.45
Vægt: 1.15 kg
Længde: 43 cm
Endegrej: Blue Fox spinner, str 6

Egne kommentarer:
Ramte en flok hugvillige aborrer. Fik to: Denne og en lidt mindre.
Dagen efter fik jeg en mere lige over kiloet. Plus en gedde på lige over 4 kg og 83 cm. På samme slags spinner, blot i str 5.

Dagens vejr kl. 11.10
Vind. Sydvest til vest 5 til 9 m/s
Temperatur: 10 til 11 C
1019.9 til 1020.5 hpa

 

Båd

20. Maj 2015

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Rønne Havn
Tidspunkt: Kl. 16
Vægt: 3 kg
Længde: 70 cm
Endegrej: Buck Pike Twin, hvid/rød 28 gr

Egne kommentarer:
Et par timer i Rønne havn gav en enkelt gedde.
Fin lille bredrygget gedde i en størrelse der kunne hjemtages. De store bør have friheden.
Palle Bendtsen afhentede straks fisken. Han skal bruge den til hans berømte gedde-fiskefrikadeller i vores lille forening.
God spinner. Jeg vil gerne have noget med lidt vægt for enden af linen. Og de to blade laver en del larm. Den kører fint ved lav indspinnings hastighed. Skal dog nogle gange lige have et slag med stangen for at starte.

Dagens vejr kl. 11.40
Vind. Østlig 2 til 3 m/s
Temperatur: 12 C
1012.9 til 1013.1 hpa

 

9. Maj 2015

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Snorrebakkesøen
Tidspunkt: Middag
Vægt: 1.1 kg
Længde: cm
Endegrej: Majs

Egne kommentarer:
En tur på flydebroen lidt før middag blev årets første forsøg med suder.
Fik denne ret hurtigt. Det næste par timer var der jævnligt fisk under flåddet. Uden jeg fik dem.
Derefter var det helt dødt resten af eftermiddagen.

Dagens vejr kl. 11.30
Vind. Øst 4 til 7 m/s
Temperatur: 8 til 10 C
1017.2 til 1017.7 hpa

 

2. Maj 2015

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Snorrebakkesøen
Tidspunkt: Kl. 20.00
Vægt: kg
Længde: 75 cm
Endegrej: Wobler, aborre

Egne kommentarer:
En lille tur på flydebroen i Snorrebakkesøen ved 20-tiden gav min første gedde i år.
Den stod under broen, og kastede sig i et plask over wobleren. Lige under stangspidsen. Uden at jeg fik den kroget.
Dumpede wobleren igen og fik den i bevægelse med stangspidsen, og straks angreb gedden igen. Så fik jeg den.
Efter denne at dømme er de ret forslugne for tiden. Den var helt deform af en meget fyldt mavesæk.

Dagens vejr kl. 12.10
Vind. Vest til sydvest 9 til 11 m/s
Temperatur: 8 til 10 C
1008.4 til 1009.5 hpa

 

Kyst

25. Marts 2015

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Arnager
Tidspunkt: Kl. 13.20
Vægt: 2.13 kg
Længde: 61 cm
Endegrej: Kølpirk, grøn 28 gr

Egne kommentarer:
Hen mod middag tiltog en østlig vind. Så jeg tog en tur til sydkysten.
Gav den først en chance på Sose. Ingenting.
Tog derefter til Arnager.
Fiskede i den stride sidevind ved den store sten lidt hen ad revet, og fik hurtigt denne fine fisk.
Gav den et par træk mere, uden resultat.

Dagens vejr kl. 10.10
Vind. Nordøst til øst 6 til 8 m/s
Temperatur: 6 til 7 C
1013.4 til 1013.9 hpa

 

Kyst

8. Marts 2015

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 17.30
Vægt: kg
Længde: 46 cm
Endegrej: Snurrebassen no. 4, grøn

Egne kommentarer:
Fiskede sidste del af eftermiddagen fra strandkanten på Hvide odde. Bølgerne var ikke store, men hårde at vade i.
Havde fisket et par timer med kølpirken uden at mærke noget.
Da jeg mistede kølpirken, bandt jeg en snurrebassen no. 4, den ny trådmodel, for enden af linen. Den nåede knapt at ramme vandet, inden en lille ilter ørred fog den.
Fiskede videre med lidt af hvert, men den ene fisk var åbenbart det eneste jeg skulle sætte krogen i den dag.

Dagens vejr kl. 12.40
Vind. Sydvest 5 til 11 m/s
Temperatur: 7 til 8 C
1020.2 til 1022.1 hpa

 

Båd

12. Februar 2015

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Laks
Lokalitet: NV om Rønne
Tidspunkt: Middag
Vægt: 7.125 kg
Længde: 91 cm
Endegrej: Hjemmelavet blink

Egne kommentarer:
Var en tur med Holger.
Vi gik i lidt over et par timer mod nordvest fra Nørrekås, da denne laks tog et af Benny Marchers hjemmelavede skeblink. Den sad på en sideplaner, og hugget kom over 45 meter vand.

Dagens vejr kl. 8.50
Vind. Sydvest 4 til 6 m/s
Temperatur: 0.1 til 0.9 C
1023.6 til 1024.1 hpa

 

Båd

3. December 2014

Fanger: Per Clausen og Holger Jespersen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Gavlbænken
Tidspunkt: Middag
Vægt: Op til ca. 5 kg
Længde: cm
Endegrej: Pirk og ophænger

Egne kommentarer:
Der stod godt med fine torsk på toppen af højderyggen på Gavlbænken.
Fra lidt i kl. 11 til lidt over kl. 13 fik vi lidt over 50 torsk.
Og en enkelt rødspætte fik pirken også fat i.
Torskene var i virkelig fin kondition. De fleste fra 1,5 til 3 kg. De største omkring 5 kg.
De tog fra toppen, 33 til 35 meter, og ned til 37 meter. Per fiskede med ophænger, og fik ofte 2 med op ad gangen.
Når vi kom ud over 37 meter var der kun spredte småfisk.
Vi trollede noget af vejen hjem. Det gav en ørred omkring 1,5 kg.

Dagens vejr kl. 8.40
Vind. Skiftende 2 til 4 m/s
Temperatur: 1 til 3 C
1023.7 til 1024.0 hpa

 

Båd

29. August 2014

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Rønne Havn
Tidspunkt: Kl. 16
Vægt: kg
Længde: 100 cm
Endegrej: Spinner Blue Fox, 13 gr. Sølv.

Egne kommentarer:
Var et par timer i havnen med Sven for at fiske efter aborre. Så fiskeriet foregik med en let 6 fods stang med kastevægt 5 -20 gram.
Først forsøgte vi ud for tønderne, hvor vi fiskede på et par meter vand. Der skete ikke noget.
Andet sted vi smed ankeret, var lige syd om kompaspælen, hvor vi lå på kanten på ca. 3.5 meter vand, hvor vi kunne fiske ind over ned til ca. 2 meter, og ud over ca. 7 meter. Ud over kanten fik jeg så gedde på 100 cm.
Lang sej fight. Der gik lang tid før vi fik fisken at se. Og fik jeg den ind til båden, svømmede den bare videre under den. Så jeg måtte mange gange have stangen i vandet for at få linen forbi motoren.
Der efter lagde vi os på kanten nord for kompaspælen. Der kunne også fiskes ud over ca, 7 meter vand, og ind over til ca. 3 meter.
Efter få kast ud over kanten fik jeg et godt hug, men den slap hurtigt igen. Næste kast sad den der. En endnu vildere fight fik jeg denne gang. Den var lige en kende stærkere end den forrige. Svømmede tungt rundt langs bunden nærmest som det passede den.
Efter lang tid viste den dog svaghedstegn, men den, var mange gange inde ved bådsiden, for blot at dykke igen når nettet nærmede sig. Men det endte med Sven fik den i nettet. Spinneren sad yderligt i den hårde ”overlæbe”, og slap sit fæste så snart fisken var i nettet.
Den var også lige ved de 100 cm, men i betydelig bedre stand en den forrige.
Vi tog også en tørn ud for Sdr. Bådehavn, men uden fisk.
Umådeligt smukke gedder, dem der er i havnen. Værn om dem! Sådan en bestand er meget sårbar. Disse to er der stadig.

Dagens vejr kl. 12.20
Vind. Sydøst til øst 3 til 6 m/s
Temperatur: 18 til 19 C
1015.5 til 1015.7 hpa

 

Båd

17. Juli 2014

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Vrag V f. Øen
Tidspunkt: Aften
Vægt: 6+ kg
Længde: cm
Endegrej: Pirk 200 gr/ophængere

Egne kommentarer:
Havde Kenn Dallas med en tur på havet.
Vi fiskede først på Ubåden. Intet. Der kom et dykkerskib derfra da vi var på vej. Måske skal der lige være lidt ro efter et dykkerbesøg?
Vi tog på nogle sten ud for Hammeren. Intet.
Vi tog nogle vrag ud ad. Et par små fisk.
Endte ved to vrag der ligger tæt på hinanden ca. 19 km NV for Nørrekås.
De havde nogle fine fisk.
Kenn startede mad en lidt over 6 kg på det første af dem.
På det næste fik jeg 2 lidt over 6 kg.
Pænt med torsk der ude og i god størrelse. Men vekslende kvalitet. Nogle var fine med fast kød. Andre magre med løst kød. Man skal lige se fisken grundigt an.

Dagens vejr kl. 11.10
Vind. Skiftende 2 til 4 m/s
Temperatur: 20 C
1023.6 til 1023.8 hpa

 

Båd

9. Juni 2014

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Haddingen
Tidspunkt: Aften
Vægt: 2 kg
Længde: cm
Endegrej: Lille prik/ophængere

Egne kommentarer:
Var en tur syd for Rønne med Jesper.
Vi skulle fange lidt torsk. Havde udset os Mølle Bakke. Men der var næsten intet, og dem der var, var meget små.
Vi gik ind ad mod Rønne/Haddingen, for at se om der var noget på den kuperede bund, hvor vi havde set der var lidt fødefisk på vejen ud.
Der var lidt, men stadig småt.
Vi endte helt inde ved kosten ud for Haddingen. Der fiskede vi på et par drev ind ad.
Ud for kosten er der 8 meter på revet, men det falder brat til 14 meter. Og der var der mange fine torsk op til ca. 2 kg. Sikkert torsk der trak ind for at fouragere på tobiserne, der trækker ind om aftenen.
Så et par drev hvor der i perioder var bid allerede på vej ned, gav på en lille aftentime rigeligt til et par gange aftensmad. Fine bredskuldrede torsk; Tykke filetter og faste i kødet. Rigtige tangtorsk.
Og som bonus, oplevede vi fænomenet ”bisol” på vej hjem i solnedgangen.

Dagens vejr kl. 12.40
Vind. Vest til sydvest 10 m/s
Temperatur: 6 til 7 C
1007.3 til 1008.5 hpa

 

Båd

4. Juni 2014

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sorthat
Tidspunkt: Kl. 17.05
Vægt: 1.525 kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Mörrasilda, blank/grøn 40 gr.

Egne kommentarer:
Fiskede over eftermiddagen med bundline agnet med tobis ud for Blykobbe-masten. Fik lidt torsk fra 10 meter grænsen få hundrede meter ude og ud af.
Dørgede så en tur om Sorthat.
Denne sommerfede ørred tog lige ud for revet lige ned for Havvej.

Dagens vejr kl. 10.20
Vind. Sydøst til øst 2 til 3 m/s
Temperatur: 12 til 13 C
1018.5 til 1018.9 hpa

 

1. Juni 2014

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Snorrebakkesøen
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 2.2 kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Flåd/majs.

Egne kommentarer:
Hyggelig eftermiddag på flydebroen med hvad der af følger.
Fik 6 sudere. En ca. 1 kg. Resten fra lige under til lige over 2 kg.

Dagens vejr kl. 10.00
Vind. Skiftende 2 til 3 m/s
Temperatur: 12 til 14 C
1018.3 til 1018.6 hpa

 

Båd

18. Maj 2014

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde revet
Tidspunkt: Kl. 20.00
Vægt: 4.7 kg
Længde: 70 cm
Endegrej: Mörrasilda, kobber 40 gr.

Egne kommentarer:
Har været ude på revet tre aftenerne i træk med fisk.
To ørreder og lidt hornfisk fredag. Dørget trods lidt møg i vandet.
Lørdag meget møg i vandet, men masser af hornfisk. Fik en ørred på kølpirk ved kastefiskeri fra drivende båd.
Og så nu søndag. Stort set intet møg. Så det blev mest til dørgning.
Moderat med hornfisk i starten. Fik en ørred lidt før kl. 19 på ca. 45 cm.
Kl. 20.00 kom så hugget der var anderledes. Jeg fisker jo med én stang jeg sidder og holder.
Fiskede da ca. 500 meter fra land på den nordlige kant af revet, hvor jeg krydsede mellem 3 og 5 meters dybde.
Fisken startede med et voldsomt udløb. Så gik det roligt og sejt ind mod båden. Og så gik der ellers en rum tid med vekslen mellem at gå mod bunden, svømme rundt om båden og tage udløb, inden den blev trættet nok, til at den var rolig nok til at gelejdes inden for rækkevidden af mit fangstnet.

Dagens vejr kl. 13.10
Vind. Nordøst 5 til 8 m/s
Temperatur: 10 til 13 C
1012.9 til 1013.8 hpa

 

Båd

16. Maj 2014

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde revet
Tidspunkt: Kl. 19.20
Vægt: 2 kg
Længde: 56 cm
Endegrej: Mörrasilda, kobber 40 gr.

Egne kommentarer:
Havde fisket lidt i havnen og kigget efter lidt kystnært torsk. Der er jo så mange gode ting at vælge mellem på denne tid.
Endte med at slutte af yderst på Hvide odde rev. ”Striben” som Balka-Peter har døbt den. Der har vi fanget mange gode fisk.
Det er lige inden for kosten hvor vandet rejser sig fra 6-8 meter til sten og klipper der præsterer en dybde på 3-4 meter. Med pletter med grus og sandstykker.
Der fik jeg hurtigt denne fuldfede forårsørred. Masser af hug og endnu en på 45 cm.

Dagens vejr kl. 12.10
Vind. Nordvest til nord 1 til 6 m/s
Temperatur: 13 til 16 C
1029.0 til 1029.6 hpa

 

4. Maj 2014

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Åremyr
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: kg
Længde: cm
Endegrej: Flåd/majs

Egne kommentarer:
Dejlig Almindingstur i foråret med Sportsfiskerforeningen Havørreden.
Foreningens ivrige geddefiskere fik til sammen 3 gedder over det nye mindstemål. Alle 61 -62 cm og alle genudsat.
Jeg nøjedes med lidt hygge i medestolen i det lavandede nordøstlige hjørne af Åremyr, hvor solen sendte lidt varme ned i vandet.>br>Fik 2 sudere. Ikke så store, men mine første i år.

Dagens vejr kl. 15.20
Vind. Sydvest til vest 3 til 6 m/s
Temperatur: 9 til 10 C
1018.5 til 1018.9 hpa

 

Båd

29. Marts 2014

 

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Gavlbænken
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: op til c. 3.5 kg
Længde: cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
Der var godt med torsk på Gavlbænken.
Faktisk skulle pirken bare ned, så var der en.
Knap 40 meter ned med pirken, knap 40 meter op med torsken, knap 40 meter ned med pirken, knap 40 meter op med torsken osv... Men jeg skal jo også lave noget en gang imellem.
De fleste var dog lige i underkanten af hvad jeg gider stå og skære i.
Men fik da en kurvfuld med hjem. De er skåret og frosset ned til børnebørnene i hovedstaden, ellers får de jo aldrig noget ordentligt at spise.

Dagens vejr kl. 9.40
Vind. Nordøst til sydøst 3 til 5 m/s
Temperatur: 6 til 10 C
1027.2 til 1028.1 hpa

 

Kyst

29. December 2013

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 15.45
Vægt: kg
Længde: 40 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Den sidste time på en mørk dag. Fiskede fra det inderste af revet. Hård vind fra vest, så armene skulle i vejret når en bølge passerede.
Kastede bedst mod øst, men den skulle helst ud langs revet, men så det var mest vinden der fiskede den kraftige linebue ind.
Fik to små, den største holdt lige målet. De sad så godt så jeg kunne løfte dem op af vandet i pirken. Så godt skulle de sidde for at få kontakt, så der kan sagtens have været flere jeg ikke mærkede.

Dagens vejr kl. 11.50
Vind. Sydvest til vest 5 til 9 m/s
Temperatur: 5 til 6 C
1007.6 til 1008.4 hpa

 

Båd

19. September 2013

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Gavlbænken
Tidspunkt: Kl. 14.00
Vægt: 7.55 kg
Længde: cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
En god fiskedag på Gavlbænken med Holger Jespersen.
Der var en let frisk vind nordvest til at begynde med, så det gik i adstadigt tempo de 15 km til Gavlbænken.
Vi ankom lidt hen over kl. 9, og min anden fisk efter 5 -10 minutter var en bandit på over 7 kg. Fjedervægten er ikke så god på havet.
Vi havde godt fiskeri. Og da vinden lagde sig halvanden times tid omkring middag var det også rigtigt rart.
Vi fik fisk til hele familien. Over 50 torsk til sammen. Mange af dem fine fisk på 2 til 4 kg. Holgers største var en på 6 kg. De tog stort set alle på toppen og kanten af højderyggen på 34 til 36 meter. Så det blev til mange drev.
Da vi stoppede fiskeriet ved 14-tiden, sluttede jeg af med denne på 7.55 kg. Den fik vi vejet ordentligt, da den kom hel med ind. Det gik så lidt hurtigere, da vinden var gået i vest så vi havde den med os.

Dagens vejr kl. 7.30
Vind. Nordvest 2 til 6 m/s
Temperatur: 10 til 12 C
1002.8 til 1003.3 hpa

 

Båd

14. September 2013

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Gavlbænken
Tidspunkt: Middag
Vægt: 4.6 kg
Længde: cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
Jolle-klubtur med BSF.
Var skipper på Laxeexpressen med Jens Kruse og Steen Folkjær.
Først var vi ved nogle vragrester lidt syd om tudebøjen. Der fik vi lidt fine torsk 2 -3 kg. Og fik hurtigt selskab af en polsk turbåd, der dog ike ramte den meget lille plet med fisk.
Gik derefter lidt nord om tudebøjen, men der var ikke fisk, så vi strøg ud på gavlbænken.
Der var der godt med fisk. Fine velnærede torsk, faste i kødet. De fleste fra 2 -3.5 kg.
Steen fik en på 4.5 kg. Og vi havde krogen i flere fisk der var større end dem vi fik i båden. Jens mistede en vi i lang tid troede var bundbid, men pludselig rørte på sig.
De andre joller vendt tomhændet hjem.

Dagens vejr kl. 7.30
Vind. Skiftende 1 til 5 m/s
Temperatur: 13 til 15 C
1013.6 til 1013.9 hpa

 

Båd

4. September 2013

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Gavlbænken
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 7 kg
Længde: cm
Endegrej: Pirk.

Egne kommentarer:
En rigtig god dag i båden. September har det med at byde på nogle rigtig gode havdage.
Fiskede først i havnen med den stor Reel Eel. Der var et par nap. Men ingen fast gedde.
Dørgede så syd for Rønne og tog en tur ud over det kuperede terræn ud mod Mølle Bakke for at se efter de gode småtorsk og sej, der har været en del af der over sommeren. Men det gav helle ikke noget.
Gik så ud til Gavlbænken. På vraget lige syd om var torsken mager, lige som de vragtorsk jeg fik på en tur i forrige uge.. Men på gavlbænken var de fine, og i god størrelse.
Båden drev sydøst, så det gav nogle gode lange drev langs højderyggen med de 35 til 37 meter vand, og der gik fint med fisk. De fleste over 2 kg. De to største på 5 og 7 kg.
Apropos de vragtorsk jeg fik i sidste uge.
Flere af dem havde stadig rogn, helt moden. Og jeg så en gydende søjle af torsk på loddet. Jeg troede de var færdige med det i løbet af juli.

Dagens vejr kl. 8.50
Vind. Nordvest 2 m/s
Temperatur: 16 til 17 C
1025.0 til 1025.4 hpa

 

31. Juli 2013

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Snorrebakkesøen
Tidspunkt: Kl. 15 til 22
Vægt: 1.25 kg
Længde: cm
Endegrej: Flåd/majs + maddiker

Egne kommentarer:
Sudertur på flydebroen i Snorrebakkesø sammen med Mats og Samuel.
Den friske sydvestvind drillede lidt, men fint nok.
Jeg fangede dagens største lige efter vi var begyndt. Derefter fangede vi yderligere en håndfuld af de rødøjede.
Der kom også nogle gode skaller på broen. Mats fik den største; 28 cm.

Dagens vejr kl. 11.40
Vind. Vest til sydvest 4 til 6 m/s
Temperatur: 16 til 19 C
1010.0 til 1010.4 hpa

 

Båd

22. Juli 2013

Fanger: Per Clausen og familie, Rønne
Fangst: Torsk, sej
Lokalitet: Ud for Rønne syd
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: kg
Længde: cm
Endegrej: Blink/ophængere

Egne kommentarer:
Eftermiddagstur kl. 14.30 til 18 i bagende sol med datteren Pernille, svigersønnen Klaus og børnebørnene Maja og Bastian.
Vi fiskede ud for Rønne syd i det kuperede terræn hvor der er dybder på 6 til knap 20 meter.
Der var mange fisk på kanterne, men første del af eftermiddagen var de ikke særligt bidelystne.
Det rettede sig du i løbet af eftermiddagen. Vi fik pænt med torsk og nogle små mørksej.
Torsken inde kystnært er ikke så store, men i fantastisk god stand. Ikke magre som mange af dem jeg fanger længere ude.

Dagens vejr kl. 10.20
Vind. Skiftende 2 til 3 m/s
Temperatur: 20 til 21 C
1018.9 til 1019.2 hpa

 

Båd

7. Juli 2013

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Tur med Sværd
Tidspunkt: Kl. 8.00 til 15.00
Vægt: 4.75 kg
Længde: cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
Sportdres havde samlet en bådfuld lokale til en rigtig hyggelig tur. Vejret var fantastisk og fiskeriet og rigtigt godt.
Kim Knudsen lagde båden fint over vragene. Vi startede med nogle nordvest for Hasle og derefter tog han striben vest for.
Allerede ved første vrag fik jeg denne.
Alle vragene holdt godt med fisk, og da turen var over havde de fleste nok haft mindst 40 -50 fisk med op fra dybet.
Dagens største fisk på båden vejede vejede 8.7 kg.

Dagens vejr kl. 6.40
Vind. Nordvest til vest 2 til 3 m/s
Temperatur: 15 til 16 C
1030.3 til 1030.8 hpa

 

Båd

23. Juni 2013

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Postbåden Peter
Tidspunkt: Kl. 14
Vægt: Ca. 2 kg
Længde: cm
Endegrej: Pirk.

Egne kommentarer:
Dejlig tur med Postbåden Peter i forbindelse med Sol Over Gudhjem Kokkekonkurrence. Gordon P. Henriksen var vært og hyggede om fiskerne og bød på forplejning af gode bornholmske produkter ad libitum.
Der var ikke så mange fisk at fange. De bliver nok jaget rundt af sælerne, så de ikke får samlet sig på de traditionelle pladser.
Men der var mange turister med på turen der fangede deres første fisk. Det gjorde den dejlige tur endnu bedre.
Min torsk blev dagens største, så jeg vandt en flot Miyabi kokkekniv.

Dagens vejr kl. 9.10
Vind. Sydvest 1 til 3 m/s
Temperatur: 18 til 20 C
1009.8 til 1010.0 hpa

 

Båd

12. Juni 2013

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: 8 sømil vest om Rønne
Tidspunkt: Middag
Vægt: 5.3 kg
Længde: cm
Endegrej: Bergman-pirk

Egne kommentarer:
Dejlig tur på havet med Balka-Peter. Vi gik først op om Sorthat og fiskede på 20 -30 meter vand for lige at se hvad det blev til med vinden. Der var ikke meget torsk, og vinden lagde sig. Så vi gik til Gavlbænken. Der var der fint med torsk, men koncentreret omkring den smalle højderyg hvor det går fra 40 til 35 meter. Så den tog vi adskillige ture over, og havde fine fisk hver gang. Den største i båden blev den på 5.3 kg. Men jeg havde en på der hvis den var regulært kroget var temmelig større. Den slap krogholdet få meter under båden. Denne 5.3 kg fisk fik jeg da jeg spottede en massiv flok på ekkoloddet der bevægede sig 5 -7 meter over bunden, og fiskede op i den.

Dagens vejr kl. 8.20
Vind. Vest til sydvest 3 til 4 m/s
Temperatur: 15 til 16 C
1019.2 til 1019.7 hpa

 

5. Juni 2013

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Karpekarusse
Lokalitet: Søen på Vellensbyvej
Tidspunkt: 15.30
Vægt: 3.5 kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Flåd/majs

Egne kommentarer:
Jesper havde inviteret sin ven og nogle bekendte til lidt prøvefiskeri på størene og lidt almindelig hygge med grill.
Jeg lagde en lille fodring bestående af rasp, Garlic Frenzied Feeder Hempseed, Silver X og majs på 30 – 40 cm vand mellem sivene for at fiske nogle af karpekarusserne. Og ventede.
Kun afbrudt af grill-middagen.
Midt under middagsluren i stolen åbnede jeg det ene øje og så der var fisk ved flåddet. Løftede stangen, og fik denne fine karpekarusse.
Fiskene fouragerede fint på fodringen mellem sivene, og jeg havde krogen i nogle stykker mere. Landede en der var kroget i halen. Det var ikke just elegant at se på.

Dagens vejr kl. 8.00
Vind. Skiftende 1 til 3 m/s
Temperatur: 12 til 14 C
1023.2 til 1023.3 hpa

 

2. Juni 2013

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 18.30
Vægt: ca. +2 kg
Længde: cm
Endegrej: Flåd/majs og orm

Egne kommentarer:
En lille video fra grusgraven sen eftermiddag en dejlig sommerdag.

Dagens vejr kl. 11.10
Vind. Nordlig 3 til 5 m/s
Temperatur: 13 til 16 C
1012.0 til 1012.6 hpa

 

Båd

20. Maj 2013

Fanger: Per Clausen og Jesper Schiøtt, Rønne
Fangst: Torsk og ørred
Lokalitet: Syd for Rønne
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: kg
Længde: cm
Endegrej: Blink

Egne kommentarer:
God tur fra kl. 8 til 13 i Laxeexspressen.
Vi sejlede til Mølle Bakke og tog nogle drev hen over den.
Der var fint med torsk op til +2 kg som vi fangede på kastefiskeri med blink på 45 til 65 gr. Især på ca. 12 m vand NV for toppen stod der gode stimer.
Vi startede i let nordenvind hvor vi drev over bakken fra NV. Men i et af drevene, hvor Kim kom forbi og lå sammen med os, vendte vinden 180 grader så vi drev tilbage i fuldstændig samme spor.
Derefter tog vi en omstikker om Haddingen med dørgeblink på vej hjem. Jesper tog en fin restitueret havørred på ca. 3 kg lige som vi rundede hjørnet ved Haddingens største sten.
Vi var også lige en tur ind om Fredensborg. Der kunne vi ikke komme til for hornfisk.

Dagens vejr kl. 7.20
Vind. Nordøst til øst 3 til 4 m/s
Temperatur: 10 til 15 C
1006.0 til 1006.6 hpa

 

Kyst

9. Maj 2013

 

 

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 2-4 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Flåd/majs

Egne kommentarer:
Fiskede fra kl. 14 til 17 på mit private stykke i Carl Nielsens Grusgrav.
Der var sudere under flåddet konstant.
Men der var også tordenluft, kunne man høre i det fjerne. Og så må de være sultne i varmen oven på den lange kolde vinter.
Havde agnet en str. 6 kro med 3 majs for at der skulle være noget at gabe over.

Dagens vejr kl. 9.20
Vind. Sydlig 2 til 4 m/s
Temperatur: 16 C
1011.2 til 1011.7 hpa

 

Kyst

6. Maj 2013

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Mølle og Rønne Bakke
Tidspunkt: Aften
Vægt: 1.5 kg
Længde: cm
Endegrej: Trumf, flashgrøn/blank 55 gr.

Egne kommentarer:
Var sammen med Peter nede og rekognoscere på Mølle og Rønne Bakke ca. 4 km syd om Rønne. Dagen efter skulle jeg nemlig med juniorene i Laxene gerne derned og fange lidt torsk.
Der var fint med torsk fra lidt over 1 til 1.5 kg. Og med dejlig rogn i mange af dem.
Jeg fik ca 15 stk på ca. halvanden times fiskeri på de fine bakker der byder på fine skrænter der på et øjeblik går fra 15 -16 meter til 6 -7 meter.

Dagens vejr kl. 13.40
Vind. Sydøst til øst 3 til 5 m/s
Temperatur: 11 til 16 C
1025.5 hpa

 

Kyst

16. April 2013

 

 

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 13.40
Vægt: ca. 1.3 kg
Længde: cm
Endegrej: Kølpirk, grøn 26 gr.

Egne kommentarer:
Dejligt at man lige kan humpe ned på sit dårlige ben og hygge sig lidt mellem andre fiskere og tilfældige folk på gåtur. Den måtte gerne have været lidt mere rund i det, og krogen sad yderst i kæben, så den kom ud igen.

Dagens vejr kl. 9.30
Vind. Sydøst til syd 2 til 3 m/s
Temperatur: 8 til -10 C
1018.3 til 1019.1 hpa

 

Kyst

28. Marts 2013

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 15.45
Vægt: 3.275 kg
Længde: 73 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Mange års erfaring har lært mig; at vil man fange en god fisk skal man fiske i dagene op til eller lige efter Ørreddagen.
Så jeg tog et lille smut om kystvejen.
Jeg fiskede mig frem til samme sten ned for Nørrebakke hvor jeg fik efterfølgere i videoen ved Firmadysten.
Der lavede jeg så spinstop med kølen ned på bunden og ventede et par sekunder. Så kom den.
Jeg løftede stangen og svingede kølpirken, og så gik den godt nok til kølen. Der var ikke noget med bare at sutte på den i dag.
Fisken rullede og cirklede rundt om mig i overfalden indtil jeg fik ro på dyret, og så gik den i et udløb på over 30 meter.
Den var kroget helt ned i gællerne, så den kunne jeg have gået med til juleaften.
Dunja og Pindfisker var i det samme kommet forbi og havde set mig, så de fik en stor del af fighten med. Og Kasper Sørensen var der også, han overtog straks stenen.
Jeg er lidt doven, så jeg har ikke fået tømt GoPro´en, så den var fyldt op 3 -4 kast før hugget. Så kan jeg lære det.
Vinden var gået lidt mere i nord end den rene øst der ellers havde været i løbet af dagen.

Dagens vejr kl. 11.00
Vind. Øst 4 til 7 m/s
Temperatur: 1.4 til 2.1 C
1020.0 til 1020.2 hpa

 

Båd

27. Februar 2013

Fanger: Per Clausen, Rønne.
Fangst: Laks
Lokalitet: Vest f. Hasle
Tidspunkt: Kl. 11.30
Vægt: Ca. 7.5 kg
Længde: cm
Endegrej: Hjemmebanket eloxeret alu blink

Egne kommentarer:
Fint vejr på havet i det kolde vand.
Fik denne fine laks mellem Hasle og Polakken på 42 meter vand.
Den tog et af Holgers hjemmebankede blink fisket på overfladestang med sideplaner.Holger mistede en stor på 35 m vest om Rønne ved 16 -tiden.

Dagens vejr kl. 10.30
Vind. Vest til nordvest 4 til 5 m/s
Temperatur: -1.1 til 0 C
1032.6 til 1033.2 hpa

 

Kyst

28. December 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 15
Vægt: 1 kg
Længde: 48 cm
Endegrej: Kølpirk, grøn

Egne kommentarer:

Dagens vejr kl. 12.40
Vind. Vest 6 til 10 m/s
Temperatur: 1.8 til 2.6 C
1023.4 til 1024.3 hpa

 

Kyst

9. December 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Morgen
Vægt: 0.8 kg
Længde: 46 cm
Endegrej: Kølpirk, grøn

Egne kommentarer:
Helt stille frostvejr da det lysnede. Flemming og jeg tog til Lufthavnen for at tage imod vinterens første snestorm. Det flade vand vi kom ud til fik hvide toppe på en halv time.
Fin grønlænder kl. 8.50.
Havde yderligere krogen i en tilsvarende, ellers kun lidt hurtige hug.
Eftermiddag en tur om Hvide odde. Gode dønninger og fin strøm fra den hårde sydøstlige vind. Ingen fisk, men et af de hug jeg havde var fra en fisk med vægt i.

Dagens vejr kl. 15.40
Vind. Sydøst 11 til 16 m/s
Temperatur: -0.4 til -1 C
1005.0 til 1005.5 hpa

 

Kyst

24. November 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skydebanen
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: kg
Længde: cm
Endegrej: Kølpirk, grøn

Egne kommentarer:
En Bethesdatur med de gamle drenge med fint fiskevejr og mange fisk. Så har vi også oplevet det.
En jævn sydvestlig vind gav perfekte forhold på førstedagen af vores årlige fiskeweekend.
Jeg fik et par af de fine grønlændere der er så mange af for tiden.

Dagens vejr kl. 11.20
Vind. Sydvest til syd 3 til 5 m/s
Temperatur: 19 til 23 C
1024.8 til 1025.3 hpa

 

Kyst

13. November 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: kg
Længde: 40 cm
Endegrej: Køl, grøn

Egne kommentarer:
God eftermiddag på Sose.
Gode bevægelse i vandet, god strøm over revet.
Fisken løb over og langs med revet. Men også længere ude. Per Bugge og Johnny Mertz kom også og tog for sig af retterne.
Mange kontakter. Mange målsfisk og undermålere. Genudsatte et par undermålere.
Havde to blanke målsfisk. Den ene dog kun halvt; den vred splitring og krog af kølen lige som jeg skulle lande den.
Der er stadig tobis, en af ørrederne havde en 10 -15 cm tobis i svælget

Dagens vejr kl. 9.50
Vind. Sydvest 5 til 7 m/s
Temperatur: 7 til 8 C
1030.7 til 1031.4 hpa

 

18. August 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Hammersø
Tidspunkt: Kl. 19 til 23
Vægt: 2 kg
Længde: cm
Endegrej: Majs/orm

Egne kommentarer:
En tropenat i Hammersø.
Fiskede fra dunhammerne på tangen midt på vejstykket lige uden for et sivbælte et par meter ude.
Fiskede med majs indtil det blev mørkt. Fik en suder på 2 kg lidt før kl. 20. Desuden en del skaller.
Efter solnedgang opgraderede jeg med orm.
Fik suder på 1.68 kl 21.45.
Stoppede fiskeriet kl. 23 trods aktivitet. Kl. 22.30 et godt tilbud. 22.45 en på 1.75 kg og 2.025 kg kl. 22.55.

Dagens vejr kl. 12.10
Vind. Skiftende 3 til 4 m/s
Temperatur: 20 til 21 C
1022.0 til 1022.8 hpa

 

28. Juli 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Skælkarpe
Lokalitet: Ørredsøen Vellensbyvej
Tidspunkt: Aften
Vægt: 3.8 kg
Længde: 56 cm
Endegrej: Majs/flåd

Egne kommentarer:
Fiskede aften og ind i mørket. Flåd og små 3 meter ned lige på kanten få meter fra breden.
Jævn aktivitet indtil lige før solnedgang, så blev søen levende.
Fik en karpe på 2.7 kg og en karusse på 1 kg mellem Kl. 20 og 21. Efter solnedgang en karpe på 3.8 kg. Begge karper omkring de 55 -56 cm trods vægtforskel på over 1 kg.
Desuden fik jeg lidt mindre karusser, havde fået flere med lettere grej.

Dagens vejr kl. 10.50
Vind. Sydøst til øst 2 til 4 m/s
Temperatur: 19 til 21 C
1006.2 til 1007.0 hpa

 

Båd

25. Juli 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Vest f. Bornholm
Tidspunkt: Kl. 9 til 16
Vægt: kg
Længde: cm
Endegrej: Pilk.

Egne kommentarer:
Sværd fik jo skruen på tværs, så ham gik vi glip af i år. Vejrudsigten til dagen var rigtig god, så jeg havde sat dagen af til at tage turen selv i Lakseexpressen. Jyden, som vi kender fra Sværds ture de foregående år, var igen i år kommet til øen, og ærgrede sig også over den manglende turbåd. Og var desperat nok til at tage med mig ud.
Vi startede på Gavlbænken og tog den så nordligt fra vrag til vrag.
Vi fik pænt med fisk så godt som alle stederne. Et sted lå vi en times tid uden at kunne få pilken til bunden før der var fisk.
Det var fortrinsvis fisk fra lidt over et kg til knap tre kg. Flere af dem ret magre oven på gydningen..
Største fisk fik Jyden, som jeg har fundet ud af hedder Johnny og er ham der er på billedet, en mager fisk på 6.9 kg. Den burde have vejet over de 10 kg.

Dagens vejr kl. 8.00
Vind. Sydøst til øst 2 til 3 m/s
Temperatur: 20 til 21 C
1024.8 til 1025.3 hpa

 

Båd

24. Juli 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde revet
Tidspunkt: Kl. 19.15
Vægt: 2 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Mörrasilda, 40 gr.

Egne kommentarer:
Var en lille aftentur ud til revet for at dørge en ørred.
Der hvor jeg havde tænkt mig at lægge min kurs lå Balka-Peter og et garn, så jeg søgte lidt rundt. Men Peter var hurtigt væk, og garnet kunne jeg sejle rundt om.
Da jeg var på vej ud for at komme rundt om garnet, fik jeg et godt hug og nettede en god fisk på 2 kg og 55 cm.
Medens jeg fik renset fisken og lagt den på køl, var jeg drevet tilbage over området jeg fik fisken, så jeg tog turen en gang til.
Det gav en undermåler lidt over 35 cm. To ture mere over samme plads gav yderligere to undermålere. Overvejede om jeg skulle prøve noget andet, men når der er en flok og jeg har fået en 2kilos, måtte der være mere. Så jeg tog en tur mere og fik så en på 1.38 kg og 49 cm. Alle fem inden for en halv time.
Så blinkede stille jeg hjem igen.

Dagens vejr kl. 11.20
Vind. Sydvest til syd 3 til 5 m/s
Temperatur: 19 til 23 C
1024.8 til 1025.3 hpa

 

23. Juli 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Skælkarpe
Lokalitet: Ørredsøen på Vellensbyvej
Tidspunkt: Aften
Vægt: 3.1 kg
Længde: cm
Endegrej: Majs

Egne kommentarer:
Lidt aftenmede i Ørredsøen
Fiskede på kanten med majs, noget af tiden suppleret med små livlige orm.
Brugte lidt voldsomt grej;flåd 3 + 2 gr. krog str. 6 og 2-3 majs for også at have chancen for en karpe, så der var konstant karusser ved flåddet som jeg dog fik kroget nogle af, trods det var en stor mundfuld.

Dagens vejr kl. 11.30
Vind. Sydvest 5 til 8 m/s
Temperatur: 18 C
1027.3 til 1028.1 hpa

 

Båd

8. Juli 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde rev
Tidspunkt: Kl. 23.15
Vægt: 2.4 kg
Længde: 59 cm
Endegrej: Mörrasilda, blank 40 gr.

Egne kommentarer:
Gik ud hen mod kl. 18. Ville fange tobis til at bruge som agn til lidt eksperimenter med agnfiskeri. Fint vejr, gik mod vandet ud for Blykobbe.
Blinkede hen over Hvide odde rev på vejen, havde et par gode hug.
Fik først sent de gode tobis, de tidlige var for store. Dem der kom ind på lavt vand en time før solnedgang havde fin størrelse
Fik et par småtorsk. Fiskede med bundtakle og flåd. Hyggeligt.
Blinkede hen over revet hjemad igen. Gik 4 -5 km/t, syntes passende med modstrøm. Fik et godt hug og vendte for at tage gå over stedet igen. Der skete ikke noget. Satte farten lidt op, til 6 -7 km/t, det jeg oftest går med. Så kom hugget. Nogle lange hidsige udløb. Genstridig hen til båden, i mørket skal man lige koncentrere sig for at have en fornemmelse af hvor fisken er i forhold til båden. Og så et forsøg på at bore sig under båden. Lagde pres på så den kom i bevægelse igen, og så forbi siden af båden for at havne i nettet.

Dagens vejr kl. 7.00
Vind. Vest til sydvest 2 til 3 m/s
Temperatur: 16 C
1010.7 til 1011.0 hpa

 

 

Båd

6. Juli 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 20
Vægt: 2 kg
Længde: cm
Endegrej: Tobis fisket ved bunden

Egne kommentarer:
Eksperimenterer lidt med at fiske med agn fra jollen. Fiskede med levende tobis fisket på tobisforfang. Indtil videre nogle fine stegetorsk.

Dagens vejr kl. 11.10
Vind. Nordøst til øst 4 til 5 m/s
Temperatur: 16 til 23 C
1010.9 til 1011.4 hpa

 

Båd

28. Juni 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde revet
Tidspunkt: Kl. 14.45
Vægt: 1.4 kg
Længde: 51 cm
Endegrej: Mörrasilda, 40 gr.

Egne kommentarer:
På vej ud for at bundmede nord for Hvide odde blinkede jeg yderst på revet. To oversejlinger af yderkanten gav to ørreder plus en der røg af igen. 42 og 51 cm kl. 14.15 og 14.45.
Ankommet nord for revet fiskedejeg  med et bundtackle, hvor agnen slæbes efter loddet; Linen bundet til en bøjle, hvor lod og tjavs gennemløber. Havde fanget tobis jeg næsekrogede med en enkeltkrog der havde en ekstra tjavs med en lille trekrog der fæstedes i ryggen.
Kastede og spinnede langsomt ind, men fandt det bedre at lade loddet hænge under båden lige over bunden. Så mærker man tydeligt pilleri, kan sænke stangen et øjeblik, og så sidder den der. Fik således et par torsk, kun 200 til 400 meter fra land på fortrinsvis sandbund.

Dagens vejr kl. 10.10
Vind. Sydvest til vest 3 m/s
Temperatur: 15 til 17 C
1012.9 til 1013.4 hpa

 

26. Juni 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Skælkarpe
Lokalitet: Sportdres ørredsø
Tidspunkt: Aften
Vægt: 3.7 kg
Længde: 64 cm
Endegrej: Majs/orm

Egne kommentarer:
Jeg var på klubtur med sportsfiskerforeningen Havørreden til ørredsøen på Vellenbyvej.
Der blev spinnet med alskens endegrej og luftet fluestænger der trængte til at få linen strakt ud.
Og kroget ørreder, dog slog de fleste sig af.
Jeg selv benyttede lejligheden til at fiske efter nogle af de andre fisk der jævnligt observeres i søen, så jeg havde medbragt medegrejet.
Jeg fiskede lige ud for grødekanten et sted hvor jeg skulle lige ved tre meter ned for at komme til bunden.
Efter kort tids fiskeri gik flådet på rigtig fredfiskemaner, og jeg krogede en god fisk, der efter en hård fight der mest gik ud på at holde den fri af grøden, viste sig at være en skælkarpe på 58 cm og 3.1 kg, Derefter blev flådet taget lidt mere kontant to gange. Det gav først en ørred på ca. 2 kg, og dernæst en på knap 1 kg.
Så var stedets store grill varm, så vi fik lige lidt pølser.
Tilbage på pladsen gik der ikke lang tid, så var der igen en der gik med flådet på den gode måde. Jeg gav modhug, og denne gang var der en kende mere tyngde i den anden ende. En fin skælkarpe på 3.7 kg og 64 cm landede jeg. Det er bare om at presse dem op i overfladen når de styrer ind i grøden.
Lidt senere fik jeg en karusse ca. et halvt kg.
Det var tre arter på en lille aften. Dejligt med sommerfiskeri.
Og så en spøjs oplevelse at tage til ørredsøen og have et herligt fiskeri, og få sine to ørreder som bifangst.

Dagens vejr kl. 13.50
Vind. Vest til sydvest 9 til 13 m/s
Temperatur: 14 til 15 C
1009.8 til 1011.1 hpa

 

Båd

16. Juni 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde revet
Tidspunkt: Kl 19.15
Vægt: 1 kg
Længde: 42 cm
Endegrej: Kinetic Popper, grøn 40 gr

Egne kommentarer:
Et pighvarresats.
Fiskede fra tidlig eftermiddag til aften ca. 150 til 500 meter fra land nord for Hvide odde til ud for Tv-masten.
Fiskede med Gulp Tobis fisket langs bunden på et tackle med to tjavser, med en enkeltkrog fastgjort i hovedet på Gulp Tobisen og en dobbeltkrog med en lille ekstra modsatrettet krog der blev fasrgjordt midt på bagkroppen, der blev fisket efter loddet.
Kastede mod vinden. Drev med lidt under 1 km/t og fiskede ind i varieret tempo med stop. Et tackle jeg fornemmde fiskede godt og der var minimalt kludder med.
Det gav fangst to gange, henholdsvis en og to torsk. På sandbunden mindre end 300 meter ude kl 15 og 18. Deres hug var ikke lige som det jeg fik forleden.
Den første torsk tog da jeg troede der var tang på og spandt ind. En indikation på at tacklet også kan bruges til spin- og dørgefiskeri.
Blinkede hjem og fik en kuglerund sommerørred langt ude over revet på den sydlige del hvor store sten ligger højt op i vandet.
Der var også hornfisk, men ikke flere end at der kunne fiskes.

Dagens vejr kl. 10.10
Vind. Sydvest 2 til 6 m/s
Temperatur: 15 til 17 C
1014.4 til 1015.1 hpa

 

 

Båd

12. Juni 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Kl. 15.30
Vægt: kg
Længde: 40 cm
Endegrej: Kinetic Popper, grøn 40 gr

Egne kommentarer:
Drev med nordenvinden nogle hundrede meter ud for stranden ved Blykobbe;Sandemandsgården/Villa Nova. Fiskede efter pighvar med Gulp tobis på bundtackle.
Ville sejle tilbage for endnu et drev, og dørgede zig-zag over grænsen hvor bunden går fra lys til mørk, da den tog i et hidsigt hug med udløb. Derefter fulgte den bare med ind til båden, så jeg troede det var en hornfisk. Men altså en trind sommerørred på målet.
Tog derefter et drev mere med bundtackle, og fik et kraftigt hug af en fisk med vægt bag. Desværre slog den sig af efter lidt tid, så jeg fik ikke set hvad det var, men hugget svarede til beskrivelsen af et pighvarre-hug, så måske???

Dagens vejr kl. 10.20
Vind. Skiftende 2 til 5 m/s
Temperatur: 15 til 16 C
1004.9 til 1005.1 hpa

 

Båd

11. Juni 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Aborre
Lokalitet: Rønne Havn
Tidspunkt: Kl. 20.15
Vægt: 1.5 kg
Længde: cm
Endegrej: Blue Fox spinner no. 6, kobber

Egne kommentarer:
Fiskede et par timer i havnen fra kl. 19.
Fik en gedde ca. 3 kg på spinneren inde i hjørnet; olietanken/oliebroen.
På et drev ud for stensætningerne der udgør resterne af den gamle badeanstalt fik jeg et hug på spinneren umiddelbart efter et spinstop. Var straks klar over det ikke var en gedde, det spændende i havnen på denne årstid er at det kan være næsten hvad som helst.
Så det var med fryd jeg så den velkendte silhuet tone frem i det grønne vand med den højt rejste rygfinne.
Det var en han, og mælken løb af den. Så det var næsten synd at forstyrre. Den blev genudsat, og så håber jeg der var lidt tilbage til hunnerne, jeg har en ide om at de kan gyde i havnens brakvand.

Dagens vejr kl. 12.00
Vind. Vest til sydvest 4 til 5 m/s
Temperatur: 14 til 16 C
1005.7 til 1006.3 hpa

 

31. Maj 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sude
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 15.40
Vægt: 3.05 kg
Længde: 56 cm
Endegrej: Flåd/majs+orm

Egne kommentarer:
Opgraderede med en stor regnorm sammen med et majskorn.
Efter 20 minutter var der fisk under flådet. Efter en hård fight landede jeg en sude på 2.5 kg og 54 cm.
Efter yderligere 20 minutter var der fisk igen.
Denne gang mærkede jeg straks at den var i besiddelse af helt andre kræfter end de øvrige jeg har haft krogen i. Efter en hård fight med adskillige lange udløb, den havde ingen problemer med at belaste matchstangen til maksimum, landede jeg så den 3 plus jeg har ævlet om i flere år nu.

Dagens vejr kl. 10.40
Vind. Vest til sydvest 5 til 8 m/s
Temperatur: 11 C
1014.1 til 1014.8 hpa

 

 

30. Maj 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sude
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Eftermiddag/aften
Vægt: kg
Længde: 52 cm
Endegrej: Majs/flåd

Egne kommentarer:
Var i grusgraven fra 15.30 til 20.00.
Siden temperaturen og luftrykket faldt, har bidelysten ikke været så stor.
Fik alligevel 7 flotte sudere lige under og over 2 kg. Nogle af dem tog nogle vilde udløb og tog lang tid om at løbe kræfterne af sig.
Fik en skalle på hele 30 cm.

Dagens vejr kl. 12.10
Vind. Sydvest 4 til 6 m/s
Temperatur: 11 til 12 C
1014.0 til 1014.5 hpa

 

23. Maj 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: Ca. 2 kg
Længde: 53 cm
Endegrej: Majs/flåd

Egne kommentarer:
Fiskede knap 2 timer et nyt sted på det kommunale stræk hvor medestævnet skal afholdes.
5 gode sudere omkring de 2 kg, en mindre en og lidt skaller.

Dagens vejr kl. 11.50
Vind. Nordøst til øst 4 til 11 m/s
Temperatur: 12 til 18 C
1024.8 til 1026.5 hpa

 

 

19. Maj 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sude
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 13 til 16
Vægt: ca. 2 kg
Længde: cm
Endegrej: Flåd/majs, krog str. 6

Egne kommentarer:
Efter de forrige gange at have fisket på privat stykke, tog jeg en tur på det kommunale hvor også medestævnets første afdeling skal foregå.
Fik 7 sudere fra halvandet til lidt over 2 kg plus nogle skaller.

Dagens vejr kl. 9.30
Vind. Øst til sydøst 2 til 7 m/s
Temperatur: 10 til 12 C
1016.8 til 1017.4 hpa

 

15. Maj 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sude
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 2.2 kg
Længde: 54 cm
Endegrej: Flåd/majs

Egne kommentarer:
Tredje tur på få dage hvor jeg har fisket på samme lille plet på ca 3 x 1,5 meter 5 meter fra vandkanten på lidt over 2 meters dybde. Bredden går stejlt ned på den plads.
Bidelysten var ikke lige så stor som på de forrige rure, men jeg gik ned til først str 8, og så størrelse 10 krog, og fik så en større andel af de fisk der var ved flåddet. Bl.a. også de mindre sudere.
Jeg fik fire sudere omkring de 2 kg. Og mistede to. En gang bristede knuden. Og så var der en der satte sig i bunden. Der er mange fælder i grusgraven.
Jeg fik sude ned til få hendrede gram og store og mindre skaller.

Dagens vejr kl. 10.40
Vind. Sydøst 2 til 6 m/s
Temperatur: 10 til 12 C
1011.9 til 1012.3 hpa

 

14. Maj 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Skælkarpe
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 18.30
Vægt: ca. 1 kg
Længde: cm
Endegrej: Majs u/ flåd

Egne kommentarer:
Formen til medestævnet skærpes.
En lille halvanden time op til kl. 19 fik jeg lidt skaller, 3 sudere fra 50 til 54 cm og så en lille karpe på anslået knap et kg.
Sikke et cirkus det bliver når karperne bliver større, da skal der nok noget kraftigere grej til end den lette matchstang. Denne lille var hele søen rundt på et øjeblik.

Dagens vejr kl. 11.50
Vind. Sydvest til syd 6 til 8 m/s
Temperatur: 11 til 12 C
1020.8 til 1021.5 hpa

 

12. Maj 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: 17 til 19
Vægt: 2.1 kg
Længde: 54 cm
Endegrej: Majs fisket u/ flåd

Egne kommentarer:
Så fik jeg fundet medegrejet frem og var en tur i grusgraven for at se om det stadig virkede og for smugtræne lidt til medestævnet. Godt sted at krybe i læ i blæsevejret.
Fiskene var straks ved flåddet, der var agnet med majs på en str 6 krog.
Tre sudere fik jeg kroget. En mindre, en på 2 kg og en på lidt over 2 kg. De var temmeligt magre, men gav et par lange og tunge figths.
Desuden fik jeg en håndfuld skaller, alle på 27 til 29 cm.

Dagens vejr kl. 11.50
Vind. Vest til sydvest 12 til 15 m/s
Temperatur: 9 til 10 C
1019.4 til 1020.8 hpa

 

Båd

22. April 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Mølle Bakke
Tidspunkt: Kl. 16.30 til 19
Vægt: 3.2 kg
Længde: cm
Endegrej: Trumf, 55 gr.

Egne kommentarer:
En lille dejlig tur sidst på eftermiddagen sammen med Simon og hans knægt Nikolaj i BSF´s klubbåd Bente. Et godt aktuelt alternativ. Man går jo fodsålerne af for at fange en havørred for tiden, synes jeg.
Vi tog de 20 minutter ud til Mølle Bakke syd for Rønne, som vi fik nogle gode langsomme drev hen over.
Simon og jeg kastede med 30 til 55 grams blink, medens Nikolaj pilkede.
Der var jævnt med fisk, fine kysttorsk op til ca. 3 kg. Flere af dem med den fineste rogn man kan tænke sig.
De er stadig på en diæt af bundlevede fisk og smådyr.
Fiskeriet døde ud efter halvanden time.

Dagens vejr kl. 10.00
Vind. Skiftende 2 til 4 m/s
Temperatur: 7 til 10 C
1002.8 til 1003.4 hpa

 

Båd

15. April 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Syd for Rønne
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 1.5 -2.5 kg
Længde: cm
Endegrej: Filur, kobber/rød 55 gr.

Egne kommentarer:
Det er svært med havørrederne for tiden.
Men så er torsken kommet ind.
Har været nogle ture til Mølle Bakke og Rønne Bakke.
Der var godt med torsk, fine bredskuldrede stegetorsk, og rognen er rigtig fin nu.
Kastefiskede med 55 gr i det fine vejr.

Dagens vejr kl. 9.40
Vind. Østlig 2 til 3 m/s
Temperatur: 3 til 4 C
1027.5 til 1028.1 hpa

 

Kyst

1. Marts 2012

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sorthat
Tidspunkt: Kl. 16.30
Vægt: 0.8 kg
Længde: 44 cm
Endegrej: Skruen, forsølvet 25 gr

Egne kommentarer:
Spændende nyt blink; Skruen. Jeg fiskede ved kystvejen og havde en på et øjeblik.
Kørte så til Sorthat. Middel vandstand og god strøm i vandet med små krabbe bølger.
Kastede fra strandkanten ud til revet. Efter kort indspinning spinstop, samtidig med jeg lavede 3-4 små ryk med stangen, og så sad den der.
Fin fisk, har ikke fået blankfisk på kysten siden 2010.

Dagens vejr kl. 11.40
Vind. Vest til sydvest 8 til 9 m/s
Temperatur: 3 til 6 C
1018.7 til 1019.6 hpa

 

Båd

31. December 2011

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Blykobbe
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: kg
Længde: cm
Endegrej: Pirk, 100 gr

Egne kommentarer:
Tog ud på en lille eftermiddagstur med Holger, vi ville fange en nytårstorsk. Der var ikke meget at komme efter på de op til 25 meter vand vi fiskede på, men jeg fik da krogen i nogle stykker. Denne skal koges og nydes med gudhjemmedyppa.

Dagens vejr kl. 9.30
Vind. Vestlig 2 til 3 m/s
Temperatur: -2.3 til 0.9 C
1011.0 til 1011.3 hpa

 

25. September 2011

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sude
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 15.00
Vægt: 1.9 kg
Længde: 53 cm
Endegrej: Majs og orm

Egne kommentarer:
Der er stadig lidt eftersommer, men søens fisk er bestemt ikke så aktive som de har været. Men lidt kan der trækkes ud af vandet med lidt flid.

Dagens vejr kl. 8.10
Vind. Skiftende 1 til 2 m/s
Temperatur: 12 til 13 C
1020.5 til 1020.6 hpa

 

23. August 2011

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Skælkarpe
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 18.30
Vægt: 1.5 kg
Længde: cm
Endegrej: Majs

Egne kommentarer:
Har fisket sudere de sidste dage. Har indsnævret fiskeperioden til om aftenen, der har mest været aktivitet fra ved 19-tiden og et par timer ind i mørket.
Har fået suder op til ca. 2 kg, men mange små på 3 -700 gr, samt nogle store skaller der er frosset ned til vinterhalvårets geddefiskeri.
Fik også denne stærke fisk, som jeg først da den kom til syne tog for at være en kausse, men ved nærmere eftersyn ikke lignede helt alligevel. Da der har gået rygter om karper i den størrelse i søen, tilkaldte jeg Kenn Jensen, der erklærer at det er en skælkarpe.
Der må da være tale om en stor årgang fra nogle eksisterende karper der åbenbart har haft ynglesucces for nogle år siden.

Dagens vejr kl. 13.30
Vind. Øst til sydøst 3 m/s
Temperatur: 18 til 19 C
1020.9 til 1021.1 hpa

 

Båd

11. Juli 2011

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Rønne Havn
Tidspunkt: Middag
Vægt: 5.1 kg
Længde: 84 cm
Endegrej: Tredelt Savage Gear wobler, 19 cm

Egne kommentarer:
Fik denne fine gedde midt i bassinet på højde med kompaspælen. Fisker dybt, så der går masser af græs på, men det er der de hugger.

Dagens vejr kl. 10.20
Vind. Nordøst til øst 2 til 3 m/s
Temperatur: 16 C
1017.3 til 1017.8 hpa

 

Båd

5. Juli 2011

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 19.45
Vægt: 1.65 kg
Længde: 53 cm
Endegrej: Blink, 30 gr

Egne kommentarer:
Sejlede ud lige forbi den første kost og blinkede ind mo revet. Da jeg gik over kanten huggede denne fuldfede sommerørred.

Dagens vejr kl. 10.20
Vind. Skiftende 2 til 4 m/s
Temperatur: 16 til 18 C
1017.0 til 1017.2 hpa

 

Båd

30. Juni 2011

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Gavlbænken
Tidspunkt: Middag
Vægt: 9.5 kg
Længde: cm
Endegrej: Pirk

Egne kommentarer:
Var en tur til Gavlbænken i det gode vejr. Der stod fine torsk, men stort set kun lige på toppen af en højderyg der ligger øst-vest på den nordlige del. Mange fine fisk.

Dagens vejr kl. 6.10
Vind. Noedøst 3 til 5 m/s
Temperatur: 16 C
1012.5 til 1012.8 hpa

 

5. Maj 2011

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Krashave mose
Tidspunkt: Middag
Vægt: 4 kg
Længde: cm
Endegrej: Savegegear tredelt wobler

Egne kommentarer:
Var en tur på Krashave mose i Jakop sammen med Henning.
Først på formiddagen fik vi hver en på henholdsvis lidt under og lidt over 2 kg i hullet fjenst fra vejen. Der var flere hug der, men vi fik dem ikke. De tog på spinner og wobler.
Hen mod middag fik vi hver en god fisk i hvert vores hjørne helt opp ved vejen.
Hennings fik var på 5 kg. Begge taget på wobler.
Alle fisk var i god stand og flotte farver.

Dagens vejr kl. 7.30
Vind. Nordvest til vest 2 til 5 m/s
Temperatur: 6 C
1021.9 til 1022.3 hpa

 

Kyst

28. November 2010

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skydebanen
Tidspunkt: Kl. 9.30
Vægt: kg
Længde: 43 cm
Endegrej: Køl, 28 gr. rød/sort

Egne kommentarer:
En fin fisk som afslutning på vores årlige fiskeweekend for veteraner til Bethesda. Så er jeg også med i denne nye sæson. Havde godt fiskeri på Nylars Skydebane hele formiddagen. Selvom vandet var uklart og det var dunkelt, så jeg flere fisk vende igen. Og jeg mistede en på halvandet kilo der tog mindre end en meter fra stangspidsen, så er det svært. Efter adskillige spring rundt om mig, slap krogen.
Tak til resten af holdet for en god tur.

Dagens vejr kl. 14.50
Vind. Sydøst 1 til 5 m/s
Temperatur: 0.1 til 0.7 C
1013.9 til 1014.2 hpa

 

Båd

7. November 2010

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Hansa-tur
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 7.5 kg
Længde: cm
Endegrej: Kadusen-pilk

Egne kommentarer:
En god tur med Hansa til Flejen i dejligt men køligt vejr.
Vi fik 5 -10 torsk vejr med hjem. Endelig kom der lidt størrelse på torsken. Der blev taget fisk op til 10.5 kg.

Dagens vejr kl. 6.40
Vind. Nordvest 1 til 2 m/s
Temperatur: 3 C
1006.6 til 1006.7 hpa

 

7. Oktober 2010

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Krashave mose
Tidspunkt: Morgen/formiddag
Vægt: 3.5 kg
Længde: 78 cm
Endegrej: Buster Jerk, 75 gr/150 mm

Egne kommentarer:
Kenn og jeg var i Krashave fra 7 til 11.
Vi fik 10 gedder tilsammen, op til knap 4 kg.
Tre på spinner, resten på Jerk-bait. De tog lidt mere kontant i dag end de ellers har gjort på det sidste. Så færre hug/mistede fisk.
Vandet er nu nede på næsten 11 grader deroppe. Kenn siger det bliver endnu bedre når vi kommer under de 10 grader.

Dagens vejr kl. 13.10
Vind. Sydøst 2 til 6 m/s
Temperatur: 10 til 11 C
1026.5 til 1026.8 hpa

 

Båd

23. September 2010

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Rønne havn
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 3 kg
Længde: cm
Endegrej: Sølvkroken Ruggen, 40 gr.

Egne kommentarer:
Kenn og jeg var en tur i havnen for at se efter gedderne.
Kenn fik først en på 3.5 kg ved pælene ud for Den Gule ved kastefiskeri med wobler. Yderligere en fulgte med der.
Vi dørgede langs Munch Petersensvej fra Sdr. Bådehavn mod Den Gule, og lige før den havde Kenn en der slog sig af igen ved båden, men inden nåede vi at se en anden der var fulgt med den han havde kroget.
På et drev hen over samme sted fik jeg så denne på 3 kg, der tog lakseblinket i nedslaget.
Der var også adskillige hug.

Dagens vejr kl. 8.00
Vind. Sydvest til sydøst 1 til 5 m/s
Temperatur: 12 til 14 C
1016.7 til 1017.3 hpa

 

22. September 2010

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Aborre
Lokalitet: Hammersø
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: kg
Længde: 15 -20cm
Endegrej: Lille pimpelpilk

Egne kommentarer:
En dejlig formiddag på Hammersø. Jesper og jeg var søen rundt og pilke aborre fra BSF´s jolle.
Et fiskeri jeg ikke har prøvet før, og hold da op hvor er det sjovt, selv om vi ikke fik andet end ret små, de største omkring 20 cm.
Jeg fiskede med en let 7´´ stang og en lille pilk. Og aborrene bed lystigt alle de steder Jesper smed ankeret. På min pilk. Jesper fik kun et par stykker, og det sidst på turen hvor det var begyndt at gå i stå. Mærkeligt.
Men han fik da en fin gedde omkring 2 kg som bifangst.

Dagens vejr kl. 12.30
Vind. Sydvest til vest 2 til 4 m/s
Temperatur: 14 C
1024.5 til 1024.8 hpa

 

Kyst

1. September 2010

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sortmundet Kutling
Lokalitet: Ved Kanondalen
Tidspunkt: Kl. ca. 20
Vægt: kg
Længde: 18.5 cm
Endegrej: Orm

Egne kommentarer:
Var nede for at prøve at fange en ål sammen med Jørn-Ole Sonne.
Vi startede ved 19-tiden. Der var jævnligt nap. Jeg fangede en smolt kort før solen gik ned.
Lidt efter solnedgang fik jeg så en underlig fisk.
Jeg kunne kun få det til at være en kutling, har bare aldrig set dem i tilnærmelsesvis den størrelse.

Jeg sendte billede ind til Fiskeatlas og fik dette svar:

Hej Per
Det er såmænd en sortmundet kutling, du har fanget, og det er den første lystfiskerfangede af slagsen fra Danmark.
Den sortmundede kutling er en fremmed art, som breder sig i disse år. Den kan blive 25 cm lang, så det er sikkert en art, som lystfiskere vil komme til at se en del til i fremtiden.

Dagens vejr kl. 8.50
Vind. Nordvest til nord 3 til 4 m/s
Temperatur: 14 til 15 C
1015.3 til 1015.7 hpa

 

5. August 2010

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sude
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 14.00
Vægt: 2 kg
Længde: cm
Endegrej: Orm

Egne kommentarer:
Har været et par ture mere i grusgraven. Var der dagen efter jeg havde masser af fisk på fodringen forleden, men der kunne jeg ikke lokke en eneste til.
Men jeg havde stadig nogle orm der skulle bruges, så jeg smuttede der op hen over middag igen i dag.
Jeg fodrede blot med en smule majs i dag, og der gik kun kort, tid, så var der en sude og furagere på dem. Da den svømmede ind under mit flåd fortsatte den lige ud og flåddet fulgte med. Jeg løftede stangen og den tog et udløb der endte over i grøden på den modsatte bred. Jeg fik den dog slidt fri.
Jeg forsøgte mig en lille times tid mere, men der kom ikke flere.

Dagens vejr kl. 9.50
Vind. Sydvest til vest 3 til 5 m/s
Temperatur: 20 til 23 C
1009.7 til 1010.0 hpa

 

2. August 2010

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 13.15
Vægt: 2.5 kg
Længde: cm
Endegrej: Orm

Egne kommentarer:
Var et par timer fra middag i grusgraven efter sude.
Jeg fiskede på det sydvestlige af det kommunale stykke.
Jeg fodrede med lidt rasp med karpepulver og majs i.
Jeg fodrede lige ud for grødekanten på knap halvanden meter vand. Vandet var klart og roligt, så jeg så rigtigt mange af de gode sudere der var tiltrukket af lækkkerierne.
Jeg ville prøve med orm i dag, eller Giant Canadian Night Crawlers, som det hedder i dag.
Efter knap en halv time fik jeg en på 2 kg.
Det fortsatte med aktiviteten ved flåddet, men meget af pilleriet virkede mystisk. Forklaringen kom da jeg fik en krebs på næsten 20 cm. Jeg har ofte oplevet dem genere fiskeriet om aftenen, men aldrig oplevet dem aktive midt på dagen.
Jeg forsøgte med majs, men det tog krebsene også, så jeg måtte fiske højere i vandet end jeg ellers ville.
Alligevel lykkedes det mig at fange yderligere en, en fin en på 2.5 kg.
Begge fisk så jeg stå under flåddet da de tog, og deres reaktion da jeg gav tilslag.

Dagens vejr kl. 9.10
Vind. Nordvest til nord 1 til 2 m/s
Temperatur: 19 til 21 C
1012.9 til 1013.4 hpa

 

5. Juli 2010

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Sude
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 18.30
Vægt: 2.5 kg
Længde:
Endegrej: Majs

Egne kommentarer:
Var en hurtig tur i grusgraven for at se om suderne var mere aktive end mig i varmen. Der var straks fisk under flåddet, og jeg fik denne fine sude.

Dagens vejr kl. 9.10
Vind. Vest til nord 2 til 4 m/s
Temperatur: 19 til 23 C
1016.4 til 1016.8 hpa

 

23. Maj 2010

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 11.15
Vægt: 2.6 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Majs

Egne kommentarer:
Var i grusgraven efter sudere fra kl. 10 til ved 3-tiden.
Vejret nåede at variere en del. Indtil lidt før middag drev det med tyk tåge hen over søen. Så klarede det op og der kom lidt sol, hvorpå det blev gråvejr igen. Fra 10 til 12, hvor Kenn dukkede op og fiskede med, var der stor aktivitet ved flåddet. Der gik ikke fem minutter uden aktivitet. Og jeg fik to. En på 2.6 kg kl. 11.15 og en på 2.4 kl 11.45.
Da jeg fik den på 2.4 troede jeg jeg havde fat i en af de helt store. Da jeg krogede den svarede den igen med et langt udløb på ca. 50 meter. Jeg fik en lang og sej fight med den. Forklaringen lå i, at jeg havde kroget den ved gatfinnen.
Da Kenn dukkede op ebbede aktiviteten ud. Kenn havde krogen i en god en i et sekund. Men han havde fået kludret linen om hjulet, så det gik galt.
Vi fiskede ganske tæt på sivkanten med flåd og majs, som vi også fodrede nænsomt med.

Dagens vejr kl. 9.10
Vind. Sydvest 3 til 8 m/s
Temperatur: 9 til 11 C
1016.3 til 1017.2 hpa

 

Båd

10. Maj 2010

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 9.00
Vægt: 3 kg
Længde: cm
Endegrej: Bornholmerpilen, grøn

Egne kommentarer:
Det går ikke så godt med kysten for tiden. Dårligt ben. Men så er det til gengæld blevet vejr til at sejle jolle, så det har jeg benyttet mig af nogle gange de sidste uger.
Vi har både fisket helt ind i kysten og ude på revene.
Har fisket på Nebbe odde, Hvide odde, Haddingerevet, Fredensborg og i bugten ud for kystvejen.
Har fanget fisk jævnt over det hele. Men mest farvet fisk. Fineste fisk tog Jesper for halvanden uge siden godt ude på revet ved Hvide odde. En rigtig flot overspringer på 2,9 kg og 64 cm.
Ellers har der været mest liv når vi har fisket helt tæt på land.
Rigtigt spændende fiskeri med at drive over revene. Man ser rigtigt hvordan revene ser ud. Og når man ser revene kan man godt forstå der er fisk at fange.
Især når jeg driver over Hvide odde og ser det jeg ofte står og fisker på inde fra land, bliver jeg dybt fascineret og får en masse god information jeg bruger i mit kystfiskeri.
I dag var vi ude fra lidt over seks til lidt over ni.
Vi ville have været mod syd, men der var helt lukket af tæt tåge da vi kom til indsejlingen til Rønne havn, så vi ville komme til at fiske i blinde, så vi vendte og tog Hvide odde.
Vi fik nogle gode drev hvor vi kunne drive langs land ganske tæt ind under kysten. Der var godt med store tobis i vandet, så vi fiskede fortrinsvis med bornholmerpilen.
Jesper fik et par små udlegede fisk og et par pænt store hornfisk. Jeg mistede en ca. 3 kilos på Muslinge revet, og sluttede turen ved ni-tiden med at fange en fin velrestitueret 3 kg hanfisk på den sandstribe der er mellem den nordlige ende af revet og det smalle ringrev, lige efter at jeg havde udpeget sandstriben for Jesper som et sted hvor jeg har fanget mange gode fisk inde fra kysten. Så som vi blev enige om: den har læst på lektien. Og det havde vi ¨benbart også, den gylpede tobis op efter den havde fået et slag med priesten.
Begge mine fisk kunne sagtens være nået inde fra kysten.
Jollefiskeri har jeg i mange år dyrket med godt resultat i sommerhalvåret. Mange gode havørreder har jeg fået i båden. Det vil jeg varmt anbefale nu når kystsæsonen rinder ud.

Dagens vejr kl. 11.10
Vind. Vest til sydvest 5 til 6 m/s
Temperatur: 8 til 10 C
1013.5 til 1013.6 hpa

 

Kyst

28. December 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 12.10
Vægt: 1.9 kg
Længde:
Endegrej: Køl, 28 gr. forkobret

Egne kommentarer:
God strøm, vandet let mælket og ca 10 cm under normalen.
Fiskede fra fortorvet på revets venstre side. Den fulgte nappende med ind og tog på spinstop.

Dagens vejr kl 9.20
Vind. Sydvest 5 til 7 m/s
Temperatur: 2.9 til 3.3 C
996.0 til 996.3 hpa

 

Kyst

8. December 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 13.00
Vægt: 1 kg
Længde: 45 cm
Endegrej: Køl, 25 gr. forkobret

Egne kommentarer:
Havde slået dej op der lige skulle hæve, så der var lige tid til en tur om Sose.
Rigtigt Sosevejr hvor man kunne få lov til at svinge det tunge grej.
Der var en der sluttede sit fiskeri op i vinden til venstre på odden da jeg kom, så jeg tog læsiden til højre.
Efter nogle kast i vifteform mærkede jeg et par hug, og i kastet efter på fisken sad denne vilde et-kilos fisk på. Den var en gang op i stenene og et par gange op på slæbestedet før jeg fik fat i den.
Prøvede et par kast mere, men det var det.

Dagens vejr kl 13.40
Vind. Sydøst til øst 3 til 4 m/s
Temperatur: 6 til 7 C
1013.8 til 1014.3 hpa

 

Kyst

1. December 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 14.15
Vægt: 1.9 kg
Længde:
Endegrej: Filur, 15 gr. kobber

Egne kommentarer:
Havde lige været en tur om Møllevig og Offergård for at opsøge det rigtige vejr med det tunge grej. Men uden at mærke noget.
Så ville jeg slutte med en tur til lettilgængelige Sose med det lette grej i det flade vand. Der trods alt var fint jordfarvet så bunden man gik på var utydelig at se.
På vadeturen ud mod de inderste sten som jeg ville stå på i højvandet, tog jeg et kast ud over fortorvet, og straks sad denne fine blankfisk på.
Jeg forsøgte mig lidt mere på begge sider af revet, men det var det.

Dagens vejr kl 8.50
Vind. Nordvest 3 til 6 m/s
Temperatur: 6 C
1004.0 til 1004.4 hpa

 

Kyst

29. November 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skydebanen
Tidspunkt: Middag
Vægt: 2.71 kg
Længde: 59 cm
Endegrej: Køl, 28 gr. forkobret

Egne kommentarer:
Jeg havde aftalt at mødes med min ven Jens halv ni, så vi kunne være klar hen om ni-tiden på kysten. Så skulle vi fiske kystcup.
Klokken var også godt hen over ni før vi var mod syd som vi ville prøve trods god vind lige på kysten. Sose var vi havnet på. Et godt sted at tage bestik af forholdene.
Den så indbydende, men hård ud. For indbydende.
Jens stillede sig ved stenene lige inden for fortorvet på venstre side, og jeg stillede mig inderst på fortorvet, lige inden for hvor de forskelligrettede bølger mødtes, dog gik jeg ikke helt fri af at få skyllen med mellemrum.
Ret hurtigt fik jeg en undermåler og en farvet fisk.
Så var det tid for en pustepause oppe på slæbestedet. Medens vi stod der kom der flere fiskere til. Medens jeg slog mig på lidt kysthygge med de ny ankomne, gik Jens ned på sin plads og fiskede videre. Han havde krogen i en fisk medens vi stod der, men den slap fri igen.
Så lagde jeg med de ny ankomne en plan for hvordan vi skulle indtage revet, og jeg fik den plads jeg lige havde stået på. Der havde jeg krogen i en fisk der smuttede igen. Ham der havde fået pladsen til højre på revet havde også et par fisk på, hvor i hvert fald den ene var blank.
Så var det på tide at evaluere. Jens og jeg pakkede bilen med det formål at se på vestkysten, måske havde den godt dønningsfiskeri, Levka var planen.
Men vi drejede af allerede ved ti-kilometerstenen, for selv om vejret var hårdt, så var sydkysten altså ret indbydende. Vandstanden var jo endelig oppe over normal efter en tid med lavvande og vejret var ikke hårdere en at man fint fiskede i det.
Så vi havnede på skydebanen. Og sparede benzin.
Vi gik ned af trappen, og der mødte vi et par stykker der havde gået og fisket lidt mod højre. Med en enkelt fisk der var mistet som hidtidige resultat.
Jens begyndte at afsøge odden der hvor vi var kommet ned. Jeg gik til venstre hen til hjørnet af odden lige forbi de to sten der ligger lidt ude i vandet. Der begyndte jeg så at fiske ud over venstre side af det rev der ligger der, medens jeg bevægede mig videre langs stranden. Efter ganske få kast fik jeg en undermåler. Jeg havde fået bid da jeg var tæt på en stor flad sten der lå i strandkanten, så den stillede jeg mig godt op på og fik så en fin målsfisk.
Så var det tid til madpakke og en god gåtur halvvejs til Sose for at prøve de gode rev der ligger der. Men de var ikke til at komme til med det vejr og den vandstand, så jeg gik tilbage til min sten.
Der krogede jeg så min overspringer. En fisk på 2.71 kg og 59 cm.
Når sådan en fisk tager lige uden for 15 -20 meter turbulent brænding, er der kun en ting at gøre. At holde hårdt mod hårdt. Så jeg arbejdede hårdt fisken ind tæt på strandkanten, og holdt den der til der kom en god bølge. Så er det bare med at hive med bølgen så fisken havner oppe på stranden, og så gribe fisken inden næste bølge kommer.
Nu havde jeg det rigtigt godt. Jeg gik hen for at kigge efter Jens, og vi endte ved bilen hvor der blev evalueret på ny, medens Jens fik sin madpakke. Jens havde mistet en enkelt.
Beslutningen blev at give pladsen en chance mere. Nu måtte det være Jens´ tur. Jeg placerede ham på min sten med nøje anvisninger.
Selv gik jeg hen til højre for de to sten der ligger lidt ude i vandet. Jeg fiskede ud over odden medens jeg vadede ud til stenen. Oppe på den fiskede jeg til højre ud over odden medens jeg holdt øje med Jens til venstre for mig. Han kom ikke så langt ud over revet, så jeg kunne ikke dy mig for at tage et kast hen over hans del af revet, og så sad der så sandelig en målsfisk på igen.
Så havde jeg fået hvad der tilkom mig, og satte mig op og hvilede på laurbærene medens Jens gav den et par hug endnu, men så lukkede vi også for en god fiskedag ved fjorten-tiden.
Dog var fisketuren ikke helt slut for mig. Jeg havde jo en god grund til at tage til opvejning.
Hyggeligt at mødes over fiskeriet i sin lystfiskerbutik sådan en søndag eftermiddag. Og hvor er det bare en skøn oplevelse at se så mange blankfisk på stangen, og at det er det pure sølvtøj hele vejen.
De fortjente alle en præmie.
Men det blev altså mig der løb med puljen denne dag. 1350 kr. Der blev godt nok powershoppet i lystfiskerbutikken mandag formiddag.

Dagens vejr kl 7.40
Vind. Sydvest 5 til 7 m/s
Temperatur: 7 C
998.2 til 998.6 hpa

 

Kyst

16. Juni 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnskysten
Tidspunkt: Kl. 4.00
Vægt: ca. 1 kg
Længde: 41 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Det er åbenbart recepten på godt ørredfiskeri nu: ned på stranden i nattemørket og bringe sig i position, så fiskeriet kan startes så snart man næsten kan se. Den lille times tid indtil solen lyste op på himlen bag skrænten var der iltre ørreder ved krogen jævnligt. Havde krogen solidt i to fisk, men forkert taktik gav mig kun den ene.
Så snart der kom lys på østhimlen vågnede hornfisken op. Dem kan man heldigvis fange på mere kristelige tidspunkter af døgnet, så jeg kørte hjem og lagde mig nogle timer.

 

15. Juni 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens grusgrav
Tidspunkt: Kl. 16.00
Vægt: 2.75 kg
Længde
Endegrej: Majs/orm

Egne kommentarer:
Tog lige lidt af eftermiddagen i grusgraven, med det resultat at nu har jeg kun 250 gram til min 3-kilos sude

Dagens vejr kl 11.30
Vind. Sydvest til vest 8 til 12 m/s
Temperatur: 12 til 14 C
1013.0 til 1014.1 hpa

 

21. Maj 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. ca. 17.00
Vægt: 2.6 kg
Længde: 54 cm
Endegrej: Orm/majs på flåd

Egne kommentarer:
Så er der liv i søen igen.
Fiskene kunne ses oppe fra skrænten af, så det trak for lige at få en krog i vandet.
Fik denne fine sude lige som jeg havde fået krogen i vandet.
Fiskede lidt over en times tid mere, men det blev kun til lidt forsigtigt pilleri, men det var også en ret kølig vind der kom den eftermiddag, så lidt mere varme, så bliver de nok lidt mere aktive.
Det er herligt at se som de bliver større for hvert år i denne forholdsvis unge sø

Dagens vejr kl 8.50
Vind. Skiftende 1 til 3 m/s
Temperatur: 12 til 14 C
1018.0 hpa

 

Kyst

15. April 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst:
Havørred
Lokalitet: Fredensborg
Tidspunkt: Aften
Vægt:
1.7 kg
Længde: 54 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, grøn

Egne kommentarer:
Det var en af de sjove fangster.
Stod på en af de yderste sten en lille halv time før solnedgang.
Med halvanden meter line ude er der et lille nøk, egentligt forventeligt, for det sidste stykke ind er mellem tangtoppene på de store sten. Der var mange lysreflekser på overfladen, ellers havde jeg kunnet se pirken på det tidspunkt. Men der var alligevel noget ved nøkket der ikke fløltes som en tangtop, så jeg løftede stangspidsen, og pirken kom ind i mit synsfelt, og hang uden snavs på krogen lige under mig.
Medens jeg i et lille sekund stod og kiggede på pirken der hang lige under overfladen, og skulle til at løfte stangen for at gøre klar til nyt kast, kom denne fine fisk masende frem fra stenene, og snuppede den dinglende pirk og krogede sig selv i vendingen.
Jeg skulle blot trykke på udløseren og sætte en følsom tommeltot på spolen så der var fri line, så fisken kunne svømme en tur ud, efter at have plasket lidt overrasket rundt i overfladen, og løbe lidt kræfter af sig, inden vi skulle turen mellem stenene ind til stranden.

Dagens vejr kl 10.20
Vind. Øst til nordøst 2 til 4 m/s
Temperatur: 7 til 8 C
1019.1 til 1019.6 hpa

 

Kyst

27. Marts 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt:Kl. 18.15
Vægt:

Længde: 48 cm
Endegrej: Blyfri Snaps, grøn

Egne kommentarer:
Efter en helt død Rønne Nordstrand i morges skulle der lige tages revance ved solnedgang. Samt lige træne og stive moralen lidt af til morgendagens Havørreddyst.
Der var en fin lille blankfisk, eller to, helt ude i kastet ude på odden, jeg kunne i dag komme næsten ud til 100-meter Stenen. Mistede en på samme størrelse lige før jeg fik denne.
Lige en fin størrelse fisk til mine gamle forældre. Var jeg kommet med en af de andre jeg går og fanger var min gamle mor bare blevet bange for den.

 

Dagens vejr kl 14.20
Vind. Sydvest til syd 3 til 6 m/s
Temperatur: 5 til 6 C
995.3 til 995.6 hpa

 

Kyst

22. Marts 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Levka
Tidspunkt:Kl. 6.30
Vægt:
3 kg
Længde:
Endegrej: Snaps, grøn/gul

Egne kommentarer:
Lige efter det var blevet lyst nok til at binde blinket på linen, der har jeg de sidste år tabt ca. ti minutter i forhold til de unge mennesker, fik jeg denne morgensultne fisk lige ned for Levkavej.
Enorme kræfter der var i denne temmeligt kraftigt byggede fisk.
Men maven var helt slunken.
Den tog langt ude i kastet, og det var der flere der gjorde antræk til de næste par timer, men de var vist ikke lige så sultne som denne.

Dagens vejr kl 5.40
Vind. Vest til sydvest 4 til 5 m/s
Temperatur: 2.5 til 3 C
1031.5 til 1032.1 hpa

 

Kyst

20. Marts 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Fredensborg
Tidspunkt:Kl. 6.50
Vægt:
Ca. 2 kg
Længde:
Endegrej: Snaps, grøn/gul

Egne kommentarer:
Dejligt vejr og lyst om morgenen. Tog lidt tidligere på arbejde, for at slå et smut om Fredensborg.
Var der 6.40. Vandet var blankt og der var små dønninger med lange mellemrum.
Jeg stillede mig på en de flade sten lige ned for nedkørslen og tog et par kast i forskellige retninger medens jeg spejdede. Under disse forhold burde en fisk røbe sin position. Og det gjorde en fisk ret hurtigt lige under en kastelængde ud for mig.
Første kast på den gik lidt ved siden af. Men andet kast lå lige hvor det skulle.
Efter ganske få omdrejninger på hjulet sad den der.
Nydeligt med sådan en arbejdende halefinne i den blanke overflade i dagens første sollys.
Kl. 7.05 kunne jeg så binde en fin fisk på cykelstyret og nå at komme til tiden.

Dagens vejr kl 5.40
Vind. Nord til nordøst 2 til 6 m/s
Temperatur: -1.6 til 0.6C
1031.5 til 1032.1 hpa

 

Kyst

16. Marts 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen, Rønne
Tidspunkt: Kl. ca. 17
Vægt: 4.5 kg
Længde:
Endegrej: Blyfri Snaps, grøn.

Egne kommentarer:
Jeg har længe haft øje på stykket mellem Nørrekås og Byå.
Bugten der langs Kystvejen er gennem årene sandet mere og mere til, og når jeg har kørt langs Kystvejen har mine øjne oftest mere været på alle de indbydende sten, stensamlinger og små rev der ligger dér og kalder på at blive fisket på, end på vejen.
Jeg har fanget mange fisk på stykket, men altid fra jollen. Der bliver næsten altid lagt et par kast hen over bugten når jeg sejler ud og hjem i jollen, hvilket har givet mig en del fine fisk.
Jeg har også været nede og tage nogen kast fra kystsikringen af, men aldrig gjort så meget ud af det, at det har givet mig noget.
Forleden gjorde jeg så alvor af mine tanker og kørte ned for at prøvevade stykket, for at se om det overhovedet kunne lade sig gøre at vade ud for kystsikringen.
Forholdene var da fine til formålet, da vejret var roligt og vandstanden lå lidt under normalen.
Og man kunne snildt vade der.
Jeg gik i vandet fra stranden ved Nørrekås og fiskede mig derfra uden problemer ned til skellet mellem Griffen og Lyghøjen. Med mine 181 cm gik jeg på dybder mellem midt på låret og op til livhøjde. Mange af de sten der ligger frit ude i sandet kan man sagtens komme ud til, så man kan komme godt op at stå.
Så var det tid til næste fase i mit Kystvejsforsøg.
På forrige tur var det konstateret man kunne fiske der.
Nu skulle jeg så også se om der var fisk at fange.
Det blev så ved 16.30 -tiden jeg gik i vandet, for et aftentræk ville være en god begyndelse vil jeg mene.
Forholdene var stort set som første gang, DMI angiver på dette tidspunkt vandstanden til -27 cm.
Jeg fiskede mig frem gennem bugten, og ned for Fiskerbakken var der så gevinst. Jeg fik en udleget hanfisk på ca. 1.5 kg. Det var da en ok start.
Jeg fiskede videre og nåede ned til neden får Nørre Bakke. Der blev lidt dybere, og helt frisk til bens er man jo ikke mere, så jeg mente det måtte være godt for i dag, så jeg ville fiske stykket tilbage igen.
Men først skulle jeg lige have nogle kast ned over det stykke jeg så ikke ville nå den dag.
Jeg lagde et langt kast i en vinkel på ca. 40 grader ud fra land. Ud over det rev der ligger ud for Griffens sydlige fløj. Der tog fisken snapsen hårdt. Langt ude i kastet, men ikke langt fra kysten.
Kollebøtten den slog i vendingen efter hugget brød overfladen så det visuelt kunne konstateres der sandsynligvis var tale om en blankfisk, hvorefter den i ét langt hurtigløb så stort se
t tømte spolen.
Da jeg kunne se de syv meter nylon jeg har på som bagline meget snart var det eneste jeg havde tilbage på spolen, måtte jeg have en tommelfinger på spolen. Ikke for hårdt, for med den fart sprænger en fisk i luften hvis man stopper den. Men med rykvise pres på fisken, fik jeg den ned i fart, eller også var den blevet træt af at svømme hurtigt.
Jeg fik den stoppet lige som vi kom til de syv kritiske meter nylon, så det var på tide at det også var mig der tog lidt line.
Medens vi det næste stykke tid, fisken og jeg, skiftedes til at tage line, bevægede jeg mig langsomt tilbage mod stranden. Der var min plan at lande de fisk, jeg ikke lige kunne samle op og bestige kystsikringen med, dér.
Men der var ret langt med en fisk med den slags kræfter.
Da jeg var nået knap halvvejs var jeg samtidig faldet i snak med nogle af dem der gik aftenstur på kystpromenaden. Og da jeg kunne se dette trak lidt ud, og jeg er jo heller ikke verdens stærkeste mand for tiden, fik jeg, dels for sjov, men nok mest for at få lidt hjælp, en af de aftenspadsererne til at ringe til Sport Dres og spørge om ikke der var en i butikken de kunne sende ned og hjælpe mig. Butikken ligger jo kun få hundrede meter fra hvor jeg stod.
Der gik ikke to minutter, så stod der tre mand. Henning Dahl, Jørgen Soldalen og Hans Erik Jensen. Mere kompetent hjælp kan man ikke få.
Det skortede ikke på dessiner og moralsk opbakning. Med den slags venner behøver man ingen fjender.
Efterhånden blev afstanden mellem fisken og jeg kortere, men der var stadig et godt stykke til stranden hvor jeg ville lande. Og der er vist nok lidt vatarm over mig for tiden. Så jeg kapitulerede, og der blev kastet et net i vandet til mig. Jeg er ikke så god til at fiske med garn, jeg har kun fisket med stang i mange år, så det var med en anelse nervøsitet jeg forsigtigt førte nettet ind under fisken. Kroge og fiskenet er noget værre noget. Jeg beroligede stille mig selv med at risikoen var minimeret ved at min snaps var monteret med enkeltkrog. Men det er lige som at lære at cykle. Så fisken lagde sig fint ned i posen, så jeg med en dejlig tilfreds fornemmelse i maven kunne vade roligt hen til stranden med mit vellykkede eksperiment; Fiskepladsen langs Kystvejen er lige så god som den ser ud.
Og det er jo det mest interessante ved denne fangst.
Rønneboerne er så heldige at have nogle fantastiske kystpladser lige uden for døren. Det afhænger af øjnene der ser. Hvide odde har i mange år været et af de steder man ankom til gående eller på cykel når man havde en halv, eller måske en hel, time der lige kunne udnyttes til lidt fiskeri. Almindeligvis bliver den jo blot betragtet som den lokale hundelufterstrand. I dag er det en lokalitet fiskere fra nær og fjern valfarter til, og dermed bliver der også gjort endnu flere fine fangster.
Og sådan er der adskillige gode fiskepladser der giver mange fine fangster inden for byskiltene. Både på syd- og vestkyst stykkerne. Og selve hjørnet med Rønne Havn byder også på fantastiske havørredlokaliteter.
Så rent faktisk kan vi i Rønne, uden at skulle nogen omveje, fange en fisk på vores daglige tur til købmanden.
Det er skønt at være lystfisker.

Dagens vejr kl 14.10
Vind. Sydøst 3 til 6 m/s
Temperatur: 2.9 til 4.1C
1031.5 til 1032.1 hpa

 

Kyst

22. Februar 2009

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 17.15
Vægt: 3.85 kg
Længde: 68 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, gul/grøn

Egne kommentarer:
Vi ankom til Sose 20 minutter før det blev mørkt. Men det blev det også hurtigt denne aften, tøen var netop sat ind efter længere tids sne og frost, så det var helt dunkelt med tåge og regn.
Forholdene var ret interessante. Vinden var frisk sydvest og skulle gå til nord/nordøst i løbet af natten, og vandstanden der var en halv meter under normalt skulle ifølge prognosen have vundet den manglende halve meter tilbage ved midnat, så med temperaturstigningen til plusgrader kan man roligt sige vi var kommet ud i et vejrskift.
Det var godt nok også en tørlagt Sose vi kom ned til. Men vandstanden var jo stigende, og så er lavvande på sydkysten jo ikke uinteressant. Bølgerne brækkede ude på revet, så det var lige til at gå ud i vand til anklerne, tørskoet halvdelen af vejen, på det flade fortorv langs den østre side af revet.
Lige noget for en gammel mand der ikke er så godt til bens.
Der var kraftige bølger og sidevind, så man kunne godt få nogle fornuftige kast ud over hullerne på revets østside, men der var ikke meget styr på endegrejet, der havde problemer med at holde sig under overfladen.
Jeg tog nogle kast med men elskede kølpirk, men jeg syntes ikke rigtigt jeg svingede med hende den dag, så jeg satte en Bornholmerpil for enden af linen i stedet og fik den fint ud over det turbulente stykke.
Og derude lykkedes det så min første fisk i år at svømme min Borholmerpil op.
Den tog langt ude, så meget af vejen var det vejret jeg sloges med, men ikke engang turen ind gennem den frådende strøm over revet havde taget kræfterne af den, så vi måtte gå tur inde på revet lidt, indtil den fik svømmet så langt ind på det delvis tørlagte rev at den strandede.

Dagens vejr kl 13.50
Vind. Vest til sydvest 7 til 11 m/s
Temperatur: 2.5 til 2.9 C
1006.2 til 1007.0 hpa

 

Båd

6. Juli 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Sværd, vrag vest om Hasle
Tidspunkt: Kl. 11.30
Vægt: 10.5 kg
Længde: 
Endegrej: Miljøpirken, 300 gr

Egne kommentarer:
Årets premieretur med turbåd fra Hasle.
Se: Premieretur med Sværd2008

Dagens vejr kl 6.10
Vind. Nordvest til sydvest 3 til 6 m/s
Temperatur: 17 til 18 C
Sol
1007.4 til 1008.0 hpa

 

Båd

25. Juni 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Nord om Rønne
Tidspunkt: Aften
Vægt:
Længde: 
Endegrej: Reje

Egne kommentarer:
En underlig fisk.
Det er anden gang vi har haft sådan en i båden, det skete også for lidt over et år siden.
Det ér en torsk, men om det er en almindeligt forekommende deformitet, eller om det er noget genetisk eller hvad, det ved jeg ikke, men som sagt, det er anden gang jeg har en der ser sådan ud i baåden.
Hovedet er afstumpet og øjnene placeret så fisken kigger fremad.
Den ligner mest noget fra en tegnefilm.

Dagens vejr kl 18.30
Vind. Skiftende 0 til 2 m/s
Temperatur: 15 til 16 C
Skyet
1013.8 til 1014.1 hpa

 

Kyst

25. Maj 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne Nordstrand
Tidspunkt: Kl. 21.50
Vægt: 1.9 kg
Længde: 54 cm
Endegrej: Brøndum, gul/grøn

Egne kommentarer:
Var en tur på nordstranden, hvor jeg ankom en lille times tid før solnedgang.
Det er ret facinerende at aftenfiske på stranden på denne årstid. Vandet er helt levende. Når man vader på sandbunden, skræmmer man for hvert skridt hele stimer af tobis op fra deres skjul i sandet. Og smolten springer lystigt rundt om én, imponerende hvor højt de kan komme op i forhold til deres størrelse. Og ind imellem er der større fisk der afslører deres tilstedeværelse med uro i overfladen, det må være det rene slaraffenland at være rovfisk under de forhold.
Jeg fiskede fortrinsvis fra og omkring de små rev der ligger lidt over 100 meter nord om Hvide odde. Der var lidt løse alger i vandet, men i dag ikke i overfladen, så med kølen fisket højt med enkeltkrogen som den er monteret med, var der kun minimum af problemer med det.
Hornfiskene nappede jævnligt, men dem jeg fik blev genudsat, de er ikke så store som dem der var for tre uger siden.
Men så en halv times tid efter solnedgang, hvor jeg stod og fiskede fra det smalle rev, fik jeg så hugget der adskilte sig fra de andre. Vinden havde lagt sig og dermed forsvandt problemerne med de løse alger, så jeg havde i mellemtiden skiftet til en Brøndum da jeg nu kunne fiske med spinstop trods trekrog. Og det gav pote. Fisken tog godt ude i kastet. Der er en rigtig fræk revkant derude, der ofte er god for en god fisk. Og denne gang en rigtig god én. 1.9 kilo på bare 54 cm. Og stort set uden maveindhold.
Efter landing af vidunderet var det ved at være mørkt, men jeg gav den lige et kvarter mere i skumringen. Ude på revet står jeg så med sandbund på begge sider og en vanddybde på ca. 1 meter. Og flere gange var det tydeligt at der var jagende rovfisk helt derinde. Rundt om mig, og ofte med bare 5 til 10 meters afstand fra mig, flygtede hele stimer småfisk fra jagende fisk, så man kunne følge fisken rute på stimen der skræmt sprang ud af vandet. Jeg fiskede på de fisk der afslørede sig på denne måde, og fik så en lille torsk.

Dagens vejr kl 12.00
Vind. Nordøst 6 m/s
Temperatur: 12 til 15 C
Sol
1022.2 til 1023.0 hpa

 

Kyst

10. Maj 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Hornfisk
Lokalitet: Stranden ved Nørrekås
Tidspunkt: Kl. 18.30
Vægt:
Længde: 
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Ugen over har jeg fisket på Rønne Nordstrand fra lidt før solnedgang til det blev mørkt.
Hele perioden var præget af hvad man for maj måned kan kalde hedebølge. Og helt usædvanligt for en højtryksperiode i maj, med stort set ingen vind. Dejligt vejr til at gå og hygge sig på stranden i, og nyde når aftenkøligheden sætter ind, for vandtemperaturen er stadig ret lav, så man skal være lige lovlig varmt klædt på. Svær balance.
Der er et stort problem for tiden, og det er alle de løsrevne alger der flyder i vandet. Man må fiske de steder man kan finde hvor der er hul igennem eller vade ud så man kommer fri af det værste. Og det ændrer sig hele tiden, både fra dag til dag, men også fra det ene øjeblik til det andet, så det er algerne der bestemmer hvornår det er tid at flytte på sig. Grunden til jeg valgte Nordstranden, er at jeg regnede med at de  fortrinsvis østlige vinde der gav fralandsvind dér, ville give de bedste muligheder for at finde frit vand. Og så kender jeg en sten på odden langt ude hvor man oftest kan kaste ud over nogen rene stykker.
Søndag og mandag var hornfiskene moderat agressive indtil solnedgang, hvor bidelysten så stilnede af og der blev fred til at kroge en ørred. Begge aftener landede jeg en af slagsen på lidt over to kg. Men utroligt nok fisk der stadig ikke var helt blanke endnu, de er længe om at ændre status i år.
Tirsdag var der så rigtigt gang i hormonerne i hornfiskene, de bed aggressivt på alt der blev smidt i vandet, og de fortsatte indtil det var mørkt og jeg stoppede fiskeriet. Men jeg fik da kroget en havørred lige da jeg skulle hjem, en udleget fisk mere, dennegang nok lige under halvandet kg.
De følgende dage var der så hornfisk i lange baner.
Lørdag lod jeg så Nordstranden hvile, jeg skulle ned og grille på stranden ved Nørrekås. Men da der var børn med, blev jeg heldigvis opfordret til at medbringe en fiskestang, så fiskeriet kom ikke til at hvile helt.
Og det er jo spændende sager der foregår under overfladen. Da der var ved at være varme på grillerne, fattede jeg fiskestangen og gik ned ad stranden med et par nysgerrige forventningsfulde børn i hælene. Nede for enden af stranden hvor stenene begynder, så jeg nogle hornfisk der afslørede deres tilstedeværelse ved noget uro i overfladen, og efter et par kast kunne jeg til frydefulde skrig lande en fin hornfisk. Fisken blev aflivet og båret i procession hen til resten af selskabet og med fryd i sindet fremvist. Vi rensede fisken, skar den i småstykker, den krydredes med salt og peber og så kom den på grillen sammen med alle de andre gode sager der var kommet på i mellemtiden.
Men det mest spændende var det der var tilbage: Det afskårede hovede! Det fik ungerne lang tid til at gå med.
Og med denne lille historie vil jeg benytte lejligheden til at minde om Lystfiskeriets Dag der i år foregår på søndag, d. 18. maj, i Hammersøen og på Hammerhavn.
Se Lystfiskeriets Dag 2008
Søndag, der var den sidste dag i denne periode med det stille varme vejr, var jeg så tilbage på Nordstranden på en sen aftentur. Der var fortsat god gang i hornfiskene, men den gennemgående størrelse på dem var betydeligt mindre en på de foregående ture. Men det er jo også det vi altid har sagt: Det er de største der kommer først.

Dagens vejr kl 14.40
Vind. Skiftende 2 til 4 m/s
Temperatur: 20 til 21 C
Sol
1023.5 til 1023.6 hpa

 

Kyst

28. April 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Hornfisk
Lokalitet: Skydebanen
Tidspunkt: Kl. 19.50
Vægt: 
Længde: 73 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Så er den her igen.
Havde mistanke om at den var der allerede i går, da der var gang i et helt specielt mågesjov 300 til 500 meter fra land, og det var der ligeledes i dag.

Dagens vejr kl 16.50
Vind. Sydøst til øst 1 til 6 m/s
Temperatur: 12 til 18 C
Sol
1011.3 til 1012.0 hpa

 

Kyst

27. April 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skydebanen
Tidspunkt: Efter solnedgang
Vægt: Ca. 1 kg
Længde: 
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
En aftentur på Skydebanen fra klokken knap 18 til mørket faldt på.
Der var hvad jeg kalder landvind, svag vind fra forskellige retninger rundt om på øen, mest svag sidevind eller fralandsvind. På Skydebanen fra en østlig retning, så den kom fra venstre.
Den første times tid gik det rimeligt, men med lige rigeligt fedtemøg i vandet. Men det var ret lavvandet, så man kunne komme ud og fiske hvor det ikke var helt umuligt. Havde et par efterfølgere der var helt inde og vende under stangspidsen, og fik en lille udleget fisk næsten uden hale. Men så tog koncentrationen af fedtemøg til, og indtil omkring solnedgang fiskede jeg det meste af stykket af for at finde et hul, men uden held.
Men lige op til solnedgang, hvor jeg var ved at opgive, faldt der lidt ro på vandet, og fra det ene øjeblik til det andet kunne der fiskes fornuftigt igen. Langt ude i kastet fik jeg så en udleget hanfisk på to kg, men der var stadig grønkålssuppe langs land, så den blev båret det sidste stykke ind til land. Lige efter fik jeg så den afbillede ca. et kilos skønhed, og på det lille øjeblik havde fedtemøget bundfældet sig, så den kunne svømme op på stranden selv. Sådan ændrer forholdene sig konstant indenfor kort tid på kysten

Dagens vejr kl 15.00
Vind. Skiftende 1 til 4 m/s
Temperatur: 12 til 18 C
Sol

 

Båd

14. April 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Syd for Rønne
Tidspunkt: Kl. 18.00
Vægt: 5.9 kg
Længde: 
Endegrej: 80 gr Jensen-pirk

Egne kommentarer:
Der har været rigtigt gode torsk på bakkerne syd om Rønne det sidste par uger. De fleste af dem i den gode madstørrelse fra knap 2 til 3.5 kg.
Også i dag, omend der var lidt længere mellem dem, måske på grund af det alt for hyggelige vejr for jollefiskere, der var ikke en vind der rørte sig.

Dagens vejr kl 15.00
Vind. Skiftende 1 til 3 m/s
Temperatur: 7 til 8 C
Skyet
1012.4 til 1010.9 hPa

 

Kyst

27. Marts 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl. 18.45
Vægt: 1.1 kg
Længde: 49 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Aftenfiskeri. Det kan man bestemt snakke om nu. Når man kan komme ned på jorden efter en lang arbejdsdag med sen fyraften med en tur med solnedgang der nu først er klokken 18.23, det er for mig et sikkert forårstegn.
Og fra på søndag får vi en time mere.
Andersens havde fisket Lufthavnskysten grundigt igennem fra klokken 10 formiddag uden at mærke noget, og var på vej hjem da jeg kom lidt før klokken 18. Jeg sagde til dem det var en dårlig idé at køre hjem nu, fisken kom jo først ind nu. Det ærgrede dem også, men de skulle noget andet.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, vandet var spritklart, en ganske let sydlig brise og en ganske let bevægelse i vandet.
Jeg anede fisk ved blinket allerede før solnedgangen, men det var først efter fisken huggede rigtigt. Jeg fik denne fine blankfisk, og skulle også have haft en der var nok dobbelt så stor, men efter en del slid med den hvor den kom næsten på tasken, var der pludselig ingen kontakt mere. Og der var heller ikke krog og springring på kølen mere.

Dagens vejr kl 10.10
Vind. Vest til sydvest 2 til 4 m/s
Temperatur: 2 til 4 C
Sol
1004.0 til 1004.2 hPa

 

Kyst

16. Marts 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skydebanen
Tidspunkt: Kl. 7.50
Vægt: 2 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
En skøn morgen med klar himmel, svag vind og en nattefrost der slap med at solen stod op.
Ved Skydebanen var vandet indbydende, rolige meget små dønninger og en anelse slørethed i vandet der dog klarede op i løbet af morgenen.
Startede kl. 6.30 med fisk der gnavede på blinket, og det fortsatte de med jævnt indtil ved 8-tiden, så stoppede det. Men da havde jeg også fået kroget tre fine blankfisk godt og grundigt, og det skal der til, for de er godt nok vilde for tiden. Vandtemperaturen må passe dem rigtigt godt. Alle forsøgte at ryste krogen af med flere serier vilde spring og voldsomme udløb.

Dagens vejr kl 5.20
Vind. Skiftende 1 til 3 m/s
Temperatur: -1 til 1 C
Letskyet
1005.6 til 1005.7 hPa

 

Kyst

8. Marts 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Nylars Skydebane
Tidspunkt: Kl. 17.00
Vægt: 
Længde: 48 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Fiskede på skydebanen fra lidt over 15 til 17.30.
Jeg fiskede medens jeg vadede langs kysten, indtil jeg mærkede fisk der pillede. To gange fandt jeg på den måde en plet hvor der stod en flok fisk.
På hver af de to pletter fik jeg så en halv time hvor der var nap i de fleste kast, ofte flere gange. Det var oftest ved spinstop der så var mere eller mindre fast fisk.
Det første sted fik jeg en restitueret fisk på knap 2 kg, og mistede et par stykker af de rigtigt fine. Den ene med tab af kølpirken til følge. Jeg skal lære at huske at kontrollere knot-a-knothægten efter at have haft fisk på. En fisk får ofte under fighten snoet sig så meget at linen ikke sidder ordentligt fæstet på hægten mere, det har jeg blot en tendens til at glemme i iveren når der er bidende fisk i nærheden.
Det næste sted jeg fandt fisk fik jeg så dette hattrick, tre fine grønlændere på 42 til 48 cm.

Dagens vejr kl 12.30
Vind. Sydvest til vest 2 til 5 m/s
Temperatur: 6 til 7 C
Sol
1009.8 til 1010.3 hPa

 

Kyst

21. Februar 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne Nordstrand
Tidspunkt: Kl. 16.30
Vægt: 3 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Det er dejligt dagene igen har en længde så man kan nå en tur efter job på gode dage.
Den time der var at gøre godt med i dag blev udnyttet på Rønne Nordstrand. God vind fra sydvest og bølger. Man skulle fri af brændingen for at kunne fiske fornuftigt, og finde de steder hvor der ikke var for meget møg i vandet.
Et par hundrede meter nord for Hvide odde er der nogle små rev, der hvor der ligger nogle store sten på stranden. Lige før dem kan man kaste ud til en rigtig god revkant, hvor jeg ofte har fået en god fisk eller to.
Sådan også i dag.
Det er typisk at fisk fanget på kølpirken er kroget grundigt helt inde i gab-vigen som denne, og med den kraftige enkeltkrog kølen er monteret med fås ikke nogen bedre krogning.
Kort efter fik jeg en på lidt over et kilo. Den havde et par grimme dybe huller med betændte kanter midt på kroppen på den ene side. Mit gæt vil være et sælbid.

Dagens vejr kl 14.00
Vind. Sydvest 9 til 10 m/s
Temperatur: 3 C
Letskyet
1013.1 til 1014.0 hPa

 

Kyst

8. Februar 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 17.00
Vægt: 3.15 kg
Længde: 64 cm
Endegrej: Snaps

Egne kommentarer:
Sådan har jeg aldrig fået den før.
Vi tog aftentrækket på Sose. Højvande, vinden og bølger lagde sig næsten, og vandet var klart igen.
Lige som jeg ville til at stoppe fordi det var ved at blive for mørkt til at jeg brød mig om at fiske, jeg kan ikke lide at man ikke kan se hvad der sker i vandet, fik jeg et godt og kontant hug ude over revet.
Jeg gik ind ad med fisken for at få den ind på lavt vand og få den løbet træt samtidig.
Inde på knap knædybde prøvede vi så at få den nettet, men den var svær at styre og svær at se i tusmørket. Pludselig mistede jeg følingen med hvad jeg lavede, og det gik op for mig at det var fordi fisken var svømmet rundt om mig, så den nu var tøjret til mig. Jeg fik snurret mig rundt og fri af linen, men havde i mellemtiden fået viklet linen rundt om fiskehjulet, så fisken nu var tøjret til fiskehjulet med ca 6 -8 meter line. Så jeg måtte hale fisken ind med håndkraft og ved hjælp af en flok tililende hjælpsomme fiskekammerater fik vi henholdsvis skovlet, løftet, skubbet og sparket fisken op på det tørre.
Puha.
Den er for øvrigt nok kommet jagende ind udefra, den havde halvtfordøjede tobis og små sild i maven.

Dagens vejr kl 14.10
Vind. Sydvest til vest 4 til 7 m/s
Temperatur: 5 C
Tåge
1035.0 til 1035.5 hPa

 

Kyst

7. Februar 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 16.15
Vægt: 1.2 kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Der var gang i Sose i dag, på både den ene og anden måde.
Hård vestlig vind lidt til nord og højvande. Vandet meget mudret og kraftig strøm. De store dønninger gjorde det svært at stå selv helt inde på revet, men fisken var der.
Vi tog et par timer fra lidt før til efter middag. De bed godt til lidt over middag, så døde det ud. Desværre slap den blanke.
Efter at have klaret lidt ærinder i byen, tog vi den sidste time op til solnedgang også. Nu var der gang i fiskene igen, og der var en enkelt blank i mellem.

Dagens vejr kl 8.50
Vind. Nordvest 7 til 10 m/s
Temperatur: 5 C
Skyet
1019.9 til 1020.6 hPa

 

Kyst

6. Februar 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Fredensborg
Tidspunkt: Kl. 16.45
Vægt: 2.6 kg
Længde: 62 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Fra om morgenen til over middag havde vi kørt det meste af øen rundt for blot at få krogen i en enkelt lille fisk hver ved middagstid.
Efter lidt at spise, en lille lur mm tog jeg knallerten ned til Fredensborg for lige at tage den sidste halve time op til solnedgang.
Det gav først en lille udleget hanfisk, kort efter en der sad på krogen i få sekunder, og så endelig denne skønhed der tog kølpirken lige i solnedgangen.

Dagens vejr kl 15.10
Vind. Nordvest 4 til 6 m/s
Temperatur: 5 til 6 C
Skyet
1027.2 til 1027.5 hPa

 

Kyst

5. Februar 2008

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 13.00
Vægt: 1.5 kg
Længde: 53 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
Så fik jeg endelig også en blank i år. Hver gang jeg ellers har haft krogen i en blank i år, lykkedes det mig ikke at få den helt på land.
Vi havde lige et par timer til rådighed hen over middag, og det blev udnyttet på Hvide odde.
Der var ikke mange livstegn ude i vandet, der ellers så rigtigt godt ud med ret uklart vand og gode dønninger i den sydlige vind og god strøm, men dem der var der var godt nok livlige.
Efter kort tids fiskeri fik jeg denne fine blankfisk på nordkanten af revet på oddespidsen. Den tog kølen i fuld fart og voldsomt. (Dejligt man kan få kølpirke igen). Der var fra første sekuind ingen tvivl om det var en blankfisk.
Knap en time efter havde Bugge to gode hug efter hinanden. De tog på Worm-fluer fisket efter bombarda på revet ud for oddespidsen. De tog også ret voldsomt, men han har nok gået lidt for meget på klipperne de sidste dage med lineskader til følge, linen sprang begge gange. Synd, den ene var rigtigt oppe og danse på overfladen inden den slap, og det var en rigtig flot blankfisk.

Dagens vejr kl 11.30
Vind. Sydvest 6 til 8 m/s
Temperatur: 3 til 4 C
Skyet
1014.9 til 1015.4 hPa

 

Kyst

16. December 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Salene
Tidspunkt: Kl. 10.10
Vægt: 5.8 kg
Længde: 81 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, grøn

Egne kommentarer:
Ud over jeg fangede en fisk, var det egentlig en ret begivenhedsløs tur.
Vi startede med en lille times fiskeri på Sose, men da de fisk der var der var for træge til at gå rigtigt til biddet, lige som de skulle have været dagen i forvejen, ville vi prøve noget helt andet. Så vi kørte over på den anden side.
Vi tog den raske gåtur ud til Den Flækkede. Fra stenkanten lige før tog jeg et enkelt kast med kraftig linebue i vinden der kom fra venstre, hvorfor jeg gik ud på skæret for at kunne få blinket ordentligt ud. Tog ét kast. Og så fik jeg denne fine fisk.
Bugge fik pladsen, nu måtte det være hans tur, men det blev kun til en farvet 2-kilos fisk.

Dagens vejr kl 14.00
Vind. Nord til nordvest 3 til 5 m/s
Temperatur: 2 til 3 C
Skyet
1040.7 til 1041.1 hPa

 

Kyst

22. November 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sengedynen
Tidspunkt: Kl. 14.20
Vægt: 2.2 kg
Længde: 56 cm
Endegrej: Blyfri Snaps, grøn

Egne kommentarer:
En tur på Rønne Nordstrand om formiddagen gav mig ikke noget. Der var ellers en der fik en farvet på nok ca. 3 -3.5 kg lige som jeg var kommet kl. 7.40, men så skete der ikke mere.
Efter middagspause og tøjskift fra fugtigt til tørt, tog jeg til Lufthavnen.
Fiskede først små tre kvarter på vestsiden af Bavn odde, men mærkede intet.
Så tog jeg til Sengedynen.
Vadede ud til den stor flade sten lige indenfor Sengedynen, og lagde et kast ud over kanten af strædet til højre, og fik kun drejet få gange på hjulet, før denne fine overspringer hårdt tog Snapsen. Den tog turen ind gennem strædet med god fart, og kom derved i fin position til at komme med ind over det lave stykke med blæretang, som den kunne svømme fint sikkert hen over, da den havde hele trekrogen godt inde i gabet.
Den næste halvanden time var der jævnligt fisk der hidsigt rykkede i blinket, men der var kun tre farvede jeg fik kroget, og de kom ud igen, de har jo pligter for.

Dagens vejr kl 12.50
Vind. Sydvest til sydøst 3 til 5 m/s
Temperatur: 7 C
Skyet
1009.0 til 1009.5 hPa

 

Kyst

20. november 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl. 13.30
Vægt: 3.1 kg
Længde:
Endegrej: Blyfri Snaps, grøn

Egne kommentarer:
Vi var på Sose en tur om formiddagen. Per genudsatte en han anslog til ca 4 kg dér. Ellers skete der ikke så meget for os der, det så ellers godt ud.
Så vi kørte til Lufthavnen. Vi gik til venstre for trappen, og i nogle af de første kast fik Per en fin blank på 1.6 kg og jeg fik en fin torsk på 3.1 kg.
Da der ikke rigtigt var sket noget en lille halv times tid gik jeg hen til højre for trappen og fiskede skråt ud til højre mod stenen der ligger i overfladen et pænt stykke ude. Bølgerne der kom skråt ind fra venstre rejste sig når de kom ind over revet, og dem kunne jeg så fiske på langs af. Jeg fik straks hug af en blank der gik i et højt spring, og så var den fri igen. Kort efter fik jeg så en på 46 cm, og der var yderligere en der fulgte blinket helt ind.

Dagens vejr kl 9.40
Vind. Sudøst 1 til 4 m/s
Temperatur: 3 C
Skyet
1020.1 til 1020.3 hPa

 

Kyst

15. november 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sommer odde
Tidspunkt: Kl. 9.45
Vægt:
Længde: 48 cm
Endegrej: Blyfri Snaps, grøn

Egne kommentarer:
Allerede en dag hvor frosten ikke rigtig ville slippe. Højt solskin det meste af dagen, og roligt vand med dovne små dønninger trods fralandsvind.
Der var fint med fisk, også helt ind under land, vandstanden holdt sig lige ved de 40 cm over normal. Men de fleste var farvede, og ville ikke rigtigt gå til hugget. De fulgte ofte med ind og afslørede sig ved en strømhvivel efter blinket var forsvundet og de opdagede fiskeren.
Fik en fin blankfisk på odden, og Per fik en magen til en halv time senere på Kødtønden.
Vi sluttede af kl 15 på Sten odde, hvor jeg fik lidt af et lokum på. Den må godt vende tilbage som overspringer om et år eller to.

Dagens vejr kl 7.50
Vind. Nord 1 til 7 m/s
Temperatur: 0 til 2 C
Letskyet
1021.3 til 1022.1 hPa

 

 

Båd

1. Juli 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: M/S Nadia
Tidspunkt: Kl. 13.00
Vægt: 7.1 kg
Længde: 
Endegrej: Pirk 400 gr

Egne kommentarer:
Hardcore-tur med Nadia.
Der var lige en dags ophold i det blæsevejr der ellers prægede den periode. Morgenen startede med gamle dønninger, men efter få timer lagde de sig.
Skipper sejlede næsten 2 timer ud og så fiskede vi vrag efter vrag indad.
Der var fint med fisk op til små 10 kg på de fleste vrag, men det var først da vi sidst på turen endte på Vange-stenene flokkene med rigtigt store fisk blev fundet.
Der fik skipper så dagens største, 17 kg.
Efter den fangst meddelte skipper at hvis der var nogen der skulle være hjemme på klokkeslet, annonceret hjemkomst var kl 15, skulle vi sejle nu, men at han ville anbefale vi fortsatte fiskeriet lidt endnu, da storfisken endelig var lokaliseret. Deltagerne mente at på et skib er det skipper der bestemmer, så turen blev trukket lidt.
Carsten Fonsdal mistede også en af de virkeligt store derinde, han møder nok op med et kraftigere forfang på næste tur.
Nederste billede viser skipper Lars Pryds med 17 kg torsk. Tak for en god tur.

Dagens vejr kl 16.30
Vind. Sydvest 2 til 4 m/s
Temperatur 17 C
Sol
1012.0 til 1012.3 hPa

 

Båd

31. Maj 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 18.50
Vægt: 1.1 kg
Længde: 48 cm
Endegrej: Kinetic Popper

Egne kommentarer:
Fiskede rundt på revet, skiftede mellem at blinke og kaste. Der var masser af hornfisk.
Fik denne fine trinde havørred ved at blinke. Den tog knap halvvejs ude til kosten på nordkanten af revet.
Fik en lige på målet næsten ude ved kosten lidt over en halv time efter da jeg blinkede indad igen på sydkanten af revet.
En lille aftenstur og en rigtig forårsfangst, denne sidste forårsdag. I morgen er det sommer.

Dagens vejr kl 14.00
Vind. Sydvest til sydøst 3 til 5 m/s
Temperatur 16 C
Sol
1016.3 til 1016.6 hPa

 

Båd

26. Maj  2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 20.00
Vægt: 0.9 kg
Længde: 
Endegrej: Snaps

Egne kommentarer:
Så er vi vist rigtigt godt henne i foråret. De utrolige dagfangster af torsk er de sidste 14 dage blevet ret moderate, men så er der til gengæld hornfisk i lange baner. Og er man rigtig flittig er der også en ørred at få fat på. Denne lille fine tog på revet ca. 300 meter ude.
Hornfiskene virker rigtigt velnærede i år. Nogen jeg har fået har været så fede at de havde blæver-flomme indvendigt, plejer ellers først at være sidst på sæsonen man ser det, mener jeg at huske.

Dagens vejr kl 14.10
Vind. Skiftende 1 til 3 m/s
Temperatur 16 til 19 C
Sol
1003.6 til 1004.1 hPa

 

Båd

14. April 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Ud for Rønne
Tidspunkt: Kl. 18.30
Vægt: 5 kg +
Længde: 
Endegrej: 40 gr pirk

Egne kommentarer:
Det skulle være en lille aftentur efter ørreder, men vejret var næsten for godt, det var helt stille og vandet var krystalklart, så da der har været godt torskefiskeri de sidste dage, startede vi med at prøve dem af.
Der var ikke konstant hug som der har været de på flere foregående dage, men de var der. Fik denne karl lige inden om tønden ud for Rønne havn. Det er ikke så smart med en fjedervægt på havet, end ikke når det er så stille som i dag. Men ca 5.2 ville den nok stille sig på indde på land.
Og vi fik også en af de ørreder vi egentlig var taget ud efter. Thomas fik en i skumringen på knap 2 kg ud for Nebbe odde.

Dagens vejr kl 15.20
Vind. Skiftende 3 m/s
Temperatur 12 til 13 C
Sol
1029.9 til 1030.2 hPa

 

Kyst

11. April 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 18.45
Vægt: 2.5 kg
Længde: 62 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, 28 gr. gul/grøn

Egne kommentarer:
Tre aftener i træk på Sose i god vestenvind. Fine blanke fisk der dog er lidt reserverede for tiden, men de kan da trods alt lokkes til hug.
Denne fik jeg i dagens første kast. Jeg væltede mig ud i bølgerne der så væltede mig, og i faldet huggede den.

Dagens vejr kl 16.10
Vind. Sydvest til vest 9 til 12 m/s
Temperatur 8 til 11 C
Sol
1017.1 til 1018.1 hPa

 

Båd

2. April 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Nebbe odde
Tidspunkt: Kl. 18.30
Vægt: 4.1 kg
Længde: 69 cm
Endegrej: Grøn Bornholmerpilen

Egne kommentarer:
Jeg skulle egentlig ikke have fisket i dag, men vejret var slået over fra østlige vinde til vestlige, så det ville være synd andet. Så kl 18 stod jeg pludselig ved jollen for at stryge ud en hurtig tur.
Blinkede det lille stykke hen til Nebbe odde hvor jeg lagde mig ude på revet og spinnefiskede medens båden drev indad. Lige som jeg drev ind nord om odde-spidsen, kom hugget i et kast indad, fisken kunne uden problemer også været nået hvis man havde stået inde på odden.
Problemet med så stridslysten en fisk så tæt på land med pålandsvind, var at jeg måtte starte motoren op midt i det hele for at sejle lidt udad, ellers var jeg havnet inde på stenene.
Lige over kl 19 var jeg i havn igen, en times tid efter jeg var sejlet ud. Hvor svært kan det være?

Dagens vejr kl 14.40
Vind. Sydvest til vest 4 til 6 m/s
Temperatur 9 til 12 C
Sol
1028.4 til 1029.2 hPa

 

Båd

31. Marts 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Haddingen
Tidspunkt: Kl. 18.15
Vægt: 4.5 kg
Længde: 74 cm
Endegrej: Bornholmerpilen, grøn

Egne kommentarer:
Drev ud over revet ved Haddingens største sten, det er den sten man kan se bølgerne bryde på langt ude ud for Fredensborg-pynten.
Revet derude ligger ikke dybere end ca. halvanden meter. Et stort stykke ville man kunne gå på i waders.
Jeg drev over revet i fralandsvinden og spinnefiskede med en 28 grams Bornholmerpilen. Fisken huggede da jeg var kommet ud over revet hvor der var begyndt at være sand imellem stenene. Anslået ca 3 meters dybde. Interessant at kigge revene efter når vandet er så klart som i disse dage.

Dagens vejr kl 14.10
Vind. Øst til nordøst 3 til 5 m/s
Temperatur 7 til 15 C
Sol
1027.1 til 1028.3 hPa

 

Kyst

26. Marts 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnskysten
Tidspunkt: Kl. 19.45
Vægt: 2.7 kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Grøn-gul snaps

Egne kommentarer:
Sommertid. Så kan man her i starten morgenfiske uden at skulle alt for tidligt op. Eller som jeg gjorde i dag; nå en tur om aftenen uden at skulle skynde sig alt for meget med at komme hjem fra job og klare ærinder, og endda lige nå en halv time på sofaen.
Var ude på Lufthavnskysten lige hen over kl 18. Fiskede hen over Bavn odde. Fik lidt hug, men genudsatte den jeg fik, en udleget hanfisk. Så, lige som jeg ville stoppe fordi det var ved at være for mørkt til at man kunne orientere sig ordentligt, fik jeg det gode hug. Den var lidt vild, så da jeg havde fået den ind mellem stenene var jeg begyndt at spekulere over hvordan jeg skulle håndtere den det sidste stykke, da det var blevet lidt svært at holde øje med den mellem stenene i det mørke vand. Og den havde fået viklet linen ind i krogen, og så ved man jo godt at der skal til at gøres noget, det kan jo få trækket i krogen til at gå den forkerte vej. Men fisken gjorde det unødvendigt for mig selv at tage nogen beslutninger. Da jeg stod med den et par meter fra land, gik et af dens udløb pludselig lige mod land, så den strandede oppe mellem stenene som en anden polsk fiskekutter med sovende besætning. Så skulle jeg bare lige skubbe den i halen det sidste lille stykke op på det tørre.

Dagens vejr kl 15.50
Vind. Sydøst til nordøst 4 til 8 m/s
Temperatur 6 til 13 C
Sol
1032.9 til 1033.5 hPa

 

Kyst

9. Marts 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 6.30
Vægt: 1.7 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Grøn Snaps

Egne kommentarer:
Tre morgener i træk på Sose. De foregående morgener begyndte fisken at hugge kl. 7 og fortsatte de næste par timer. Idag skete det hele fra 6.10 til 7, og så var det slut.

Dagens vejr kl 10.30
Vind. Sydvest 4 til 7 m/s
Temperatur 3 til 4 C
Tåget
1022.2 til 1023.1 hPa

 

Kyst

7. Marts 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 7.00
Vægt: 4.25 kg
Længde: 74 cm
Endegrej: Køl

Egne kommentarer:
God morgen på Sose. Gamle søer, god strøm i vestlig retning og jordfarvet uklart vand.
Fiskede ude på revets østlige side. Der var mange fisk indtil ved ni-tiden. I starten meget forsigtige, ofte fulgte de bare med, men huggene blev mere kontante som morgenen skred frem.
Den første var den største. Og den fik da godt nok vækket mig, som jeg stod der tidligt og nød synet af skyerne i solopgangen. Den huggede blinket i et eksplosionsagtigt plask lige som jeg skulle løfte blinket op af vandet. Så med mindre end en meter line ude fik jeg godt nok travlt med at løsne slirebremsen.

Dagens vejr kl 12.20
Vind. Sydvest til sydøst 4 til 6 m/s
Temperatur 6 til 10 C
Letskyet
1005.2 til 1005.6 hPa

 

Kyst

6. Marts 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne Nordstrand
Tidspunkt: Kl. 16.15
Vægt: 1.6 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Køl, rød/sort

Egne kommentarer:
De er ikke nemme at få til at bide for tiden. Og de har lige som slet ikke interesseret sig for Snapsene de sidste par dage. Men med den gode gamle kølpirk har jeg alligevel fået lidt nap. Men ofte følger de kun med, og højst smånapper. Så ofte skal der kastes til en fisk flere gange før den kan lokkes til regulært hug, og oftest ved spinstop.
Ovennævnte fisk mærkede jeg ikke, men havde mærket små stød i stangen under fiskeriet, så jeg vidste de var der. Derfor lavede jeg spontane spinstop jævnligt, og det var på et sådant denne fine tyksak tog kølpirken.
Lidt usædvanligt for årstiden, blot ikke i år, var der store tobiser i maven på den.
Begge fisk jeg poserer med tog jeg på stykket mellem Hvide odde og Villa Nova revet.

Dagens vejr kl 13.40
Vind. Syd til sydøst 5 til 7 m/s
Temperatur 5 til 8 C
Letskyet
1012.2 til 1013.0 hPa

 

Kyst

15. Februar 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl. ca. 8.00
Vægt: 1.2 kg
Længde: 49 cm
Endegrej: Grøn Snaps

Egne kommentarer: 
Fiskede fra Bavn odde fra det blev lyst nok til at man kunne se at fiske. Der var ikke rigtig noget der, så jeg fiskde nedad til jeg var på Kors odde. Der stod de så i dag.
Men det skulle have været en fluefisker i stedet for mig. Fisken gik ikke særligt langt ude, og fulgte meget gerne med blinket helt ind, men var ikke meget for at hugge. Men fik da hattrick af fine kilos-fisk, og der var også nogen to-kilos udlegede fisk der ville være med i legen.
Fik lavet en af de rigtigt sjove krogninger; En tokilos fisk fulgte med helt ind. I det klare vand kunne jeg tydeligt se den åbne sit store gab da jeg lavede spinstop og snuppe blinket, hvorved tilhugget kunne times til at være lige som den havde smækket kæberne om Snapsen. De gange jeg har set det har jeg tænkt tanken, at det er godt ørrederne ikke bliver fem meter, så havde man ikke turdet nærme sig strandkanten.
På vej hjem hen over ti-tiden, drev nysgerrigheden mig ned om Fredensborg. Der fik jeg så lige endnu en lille blankfisk, og der var også et par hug. Men der var meget aktive fisk halvanden kastelængde ude kunne man se på jævnlige plask derude.

Dagens vejr kl 11.30
Vind. Nordøst 3 til 8 m/s
Temperatur 3 til 4 C
Skyet
1018.3 til 1018.9 hPa

 

Kyst

14. Februar 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 7.30
Vægt: 3.15 kg
Længde: 68 cm
Endegrej: Grøn Snaps

Egne kommentarer: 
På Sose fra tidlig morgen til middag. Grumset vand der klarede op i løbet af formiddagen. Og havblik.
Der var fisk på krogen til alle der gad møde op i løbet af formiddagen, men flest den første time med lys.
De tog meget forsigtigt. De kunne ofte mærkes på små stød i stangen helt ude fra, men fulgte blot med ind uden at hugge for alvor. Der skulle oftest et par spinstop til før de sad der.

Dagens vejr kl 13.00
Vind. Nordøst til øst 2 m/s
Temperatur 3 C
Skyet
1010.2 til 1010.5 hPa

 

Kyst

13. Februar 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne nordstrand
Tidspunkt: Kl. 16.30
Vægt: 1.1 kg
Længde: 48 cm
Endegrej: Grøn Snaps

Egne kommentarer: 
Vejret i dag og i går var næsten det samme. Og jeg var på næsten samme tur begge dage: Hen på eftermiddagen syd på og kigge på Lufthavnen og Fredensborg, men der var meget ler i vandet, så den troede jeg ikke meget på. Så jeg endte på Nordstranden.
Og fiskeriet var også det samme begge dage: Der var ikke meget liv, før end lige op til solnedgang. Men så fra ved halv fem-tiden var fisken der pludselig, og så var der fisk til de fleste på pladsen. Fine blankfisk mellem 1 og 2 kg.

Dagens vejr kl 12.00
Vind. Syd til sydøst 3 til 4 m/s
Temperatur 3 til 4 C
Skyet med regnbyger
996.7 til 997.1 hPa

 

Kyst

11. Februar 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 15.30
Vægt: 1 kg
Længde: 49 cm
Endegrej: Grøn Snaps

Egne kommentarer:
En lille eftermiddagstur til Rønne Nordstrand. Skulle lige checke om is i øjerne havde lukket fiskeriet.
Vandstanden er efterhånden i nærheden af normalen, og der var kun små dønninger, så nu kunne man igen komme ud og stå på sten.
Fik hurtigt kontakt til en fisk på kølpirken. Den tog langt ude, men faldt af igen. Så jeg satte en Snaps på, da det lod til fisken tog lidt langsommere i det lidt koldere vejr vi nu har fået.
Fik så en kilosfisk, igen langt ude. Den huggede, men skulle lige overlistes med et spinstop før den sad der.
Fiskede henad til Villa Nova-revet, hvor der så var en efterfølger, så jeg fortsatte lidt der, og fik så en udleget der kom ud igen.
Men det var jo en fin lille en jeg havde fået, meget meget fin rød farve i kødet. Så nu vil jeg have nogen fiskekotteletter. Velbekomme.

Dagens vejr kl 13.30
Vind. Sydøst til øst 5 til 9 m/s
Temperatur -2.5 til -1.5 C
Letskyet
1011.8 til 1012.3 hPa

 

Kyst

8. Februar 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Fredensborg
Tidspunkt: Kl. 15.15
Vægt: 2 kg
Længde: 61 cm
Endegrej: Grøn Snaps

Egne kommentarer:
Tidlig morgen, Lufthavnen, en farvet, men snavs i vandet. Sorthat, fladt klart vand, det gider vi ikke. Offergård, store bølger, hårdt vejr og ingen fisk. Hullet ved Tejn, lige som Offergård. Salene, fedtemøg. Gedebakken, masser af vand, hård strøm, store bølger og snavs i vandet.
Fredensborg, så blev klokken næsten 15 og vi kom hele øen rundt, og ingen fisk på tasken.
Men så var der lige en genudsætter. Og en god overspringer og tre fine grønlændere der kom på tasken den sidste halvanden times tid.

Dagens vejr kl 17.30
Vind Øst 7 til 10 m/s
Temperatur: 1 til 2 C
Skyet
1001.8 til 1002.4 hPa

 

Kyst

23. Januar 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne Nordstrand
Tidspunkt: Kl. 15.00
Vægt: 2,3 kg
Længde: 59 cm
Endegrej: Grøn Snaps

Egne kommentarer:
Eftermiddag på Rønne Nordstrand. Eller det der er tilbage af den. Den er jo næsten skyllet væk.
Fiskede lidt omkring revet på spidsen af Hvide odde.
Stadig grumset højvande. Vinden lidt ustadig, men mest jævn fra sydvest. Og så temperatur lige under og på frysepunktet. Det har vi jo ikke oplevet endnu i denne sæson. Men dejligt, luften bliver lidt friskere.
Fik bare en undermåler, men så kom der en ungersvend der gik ned og fiskede ved Villa Nova revet. Han fik på kort tid en undermåler, en målsfisk og en farvet. Så da han gik hjem og passerede mig med det det gode råd at fiske dernede tog jeg straks rådet til mig. Flyttede lidt på tasken og fiskede derned ad. Næsten der nede fik jeg så et kontant hug, og brugte det næste stykke tid på at løbe op og ned ad stranden indtil fisken havde brugt så mange kræfter at jeg kunne overtage og gelejde den op på stranden.
Der var derefter lidt nap og et enkelt godt hug, men ikke mere til mig den eftermiddag. Men det var da også fint nok.

Dagens vejr kl 12.00
Vind Sydvest 1 til 5 m/s
Temperatur: -0.5 til 0 C
Sol
1017.3 til 1017.8 hPa

 

Kyst

20. Januar 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 9.30
Vægt: 4,5 kg
Længde:
Endegrej: Gul/grøn Snaps

Egne kommentarer:
Var på Hvide odde fra 8.30 til 11.30, en rigtig våd regnvejrstur.
Dagen startede med jævn vind fra sydøst der hurtigt skiftede til syd og blev tiltagende. Der var god strøm og højvande, mere end 85 cm sagde målingen, og vandet var meget grumset. Når man kom ud til knæene kunne man ikke se bunden mere.
Men der stod rigtig mange fisk en kastelængde ude. Jeg havde nap og bid fra jeg kom til jeg fortrak hjemad igen.
Desværre var de fleste farvede, men jeg fik da en fin lille en på 42 cm, ti minutter efter jeg havde startet fiskeriet, og en fin sølvtorpedo som afslutning på turen lige hen over kl. 11, der straks præsenterde sin tilstand ved efter hugget at stige lodret en meter til vejrs i et kaftfuldt spring. 2 kg og 60 cm. Den fik jeg på en blyfri trådmodel af Kølpirken i farven gul/hvid. Alt hvad jeg ellers fik tog på gul/grøn Snaps.
Men de farvede er i virkelig fin stand allerede. Der var jo masser af vand da de var oppe midt i november, så de fleste har hele finner og ingen sår, og i det for årstiden ret varme vand (DMI´strandvejr angiver en vandtemperatur på ca 7.5 grader) spilder de ikke meget energi og får masser af føde. Så mange vil nok være fine spisefisk allerede hen i marts når de må tages igen.
Men turens højdepunkt var nu alligevel kl 9.30 da jeg fik bid, nej det er jo bundbid, nej det er jo fisk. Blinket stod pludseligt stille derude. Det var så en meget fin kysttorsk på 4.5 kg. Og med en rigtig god gang rogn i bugen. Det er jo rigtigt lækkert når der er det.

Dagens vejr kl 13.20
Vind Syd 4 til 7 m/s
Temperatur: 6 C
Regn
995.3 til 996.4 hPa

 

Kyst

7. januar 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthanvskysten
Tidspunkt: Morgen
Vægt: 2.4 kg
Længde: 63 cm
Endegrej: Snaps

Egne kommentarer:
Så blev det endelig roligt vejr på en dag hvor jeg hverken var arbejdsramt eller sat ud af spillet af gamle krigsskader.
Tog til lufthavnskysten så tidligt så jeg lige måtte gå og vente på det blev lyst nok til at fiskeri var muligt. I den gyldne time fra 8 til 9 huggede fisken villigt. Fire lykkedes det mig at lande, inden jeg kl 9 fik den fortjente kop kaffe. En på 63 cm/2.4 kg, de andre tre fra 44 til 50 cm, fine blankfisk. De blev landet fra ved Røvballestenen ved Kors odde og til midt i bugten mod Bavn odde. Alle på en gul/grøn Snaps. Henning var dukket frem på Korsodde midt i denne gyldne time, og han landede to fine fisk dér.
Så skete der ikke meget mere, ud over en kl 11, lige som jeg ville køre hjem. Den tog på en af mine hjemmelavede kølpirke lige på kanten af Bavn odde. Også en fin blankfisk på knap 50 cm.

Dagens vejr kl 12.30
Vind Sydvest til vest 6 til 9 m/s
Temperatur: 6 til 7 C
Skyet
1011.1 til 1011.9 hPa

 

Kyst

19. december 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: Lufthavnskysten
Tidspunkt: Kl. 14.50
Vægt: 3.6 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Grøn/gul Snaps

Egne kommentarer:
Slap tidligt fra job, så indfandt mig på Lufthavnskysten tre kvarter før solnedgang.
Nåede en tilsvarende tur i går. Da var der lidt ørred derude omkring solnedgang. Jeg mistede en langt ude i kastet, og Peter mistede en fin overspringer ca 2 kg. Det lykkedes ham ikke at få den den sidste meter gennem brændingen. Det er lidt besværligt at lande fisk derude for tiden. Der er tunge dønninger der giver en voldsom brænding, da det hårde vejr vi har oplevet det sidste stykke tid, hvor vandet oven i købet har stået ret højt, har skubbet til rallen så stranden er ret stejl i vandkanten. Og jeg hører jo ikke en skid, så hans råb på hjælp var nytteløse.
Men jeg ville altså se om der stadig var noget at komme efter. Og det var der. Men det var en flot kysttorsk.
Dem kan der åbenbart gøres rigtig gode fangster på for tiden.
Så hvis man afsætter lidt tid i mellemjulen, skulle der være god mulighed for en frisk nyårstorsk.

Dagens vejr kl 13.40
Vind Nordvest 2 til 4 m/s
Temperatur: 5 C
Halvskyet
1028.8 til 1029.1 hPa

 

Kyst

10. november 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: torsk
Lokalitet: Bavn odde
Tidspunkt: Kl. 16.00
Vægt: 3.9 kg
Længde: 65 cm
Endegrej: Stor Køl, grøn/sort

Egne kommentarer:
Vinden flovede af hen på eftermiddagen, solen skinnede, det var højvande og det var begyndt at blive koldt. Så mon ikke der snart skulle være lidt gang i havørreden, var tanken.
Fiskede den sidste times tid til solnedgangen, der jo nu er allerede 16.04. Fra Baune odde og gennem bugten mod Korse odde og tilbage igen.
Der var nogen underlige hug på blinket, og jeg observerede flere gange fisk i overfladen. Ikke fisk i bevægelse eller springende, bare lige som om de steg op til lige under overfladen, trådte lidt vande, og så sank ned igen.
Forklaringen kom lige ved solnedgang. Et kontant hug og adskillige lange udløb af en fisk der tungt gik dybt. Havde jeg ikke fisket efter ørreder, havde jeg nok vidst det var en torsk ret hurtigt, men den erkendelse kom jeg først endeligt til da jeg havde fået den arbejdet helt ind og fik visuel kontakt. Kysttorsk er altså mindst lige så attraktiv en fangst som havørreden, hvis man spørger mig.
Fik en mere lige inden det blev helt mørkt.
Virkeligt fine spisefisk, man kunne rigtigt mærke på dem havet har fået en temperatur igen der er værd at fiske i. Det holdt ellers hårdt i år.

Dagens vejr kl 14.00
Vind. Nord 3 til 5 m/s
Temperatur: 5 C
Sol
1029.2 til 1029.7 hPa

 

25. Juli 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet: Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl 17.00
Vægt: 2 kg
Længde:
Endegrej: Majs på str 10 krog

Egne kommentarer:
Sikke en varme i sommer, det er ikke til at være nogen steder, og ikke til at fange noget særligt. Så jeg besluttede at min gamle Matchman skulle luftes for første gang i år, og det skulle være i skyggen i Carl Nielsens Grusgrav. Den er jo ikke så gammel den sø, og jeg havde udmærket fiskeri da jeg forsøgte for 3 år siden, så det er jo lidt spændende hvad den bliver til. De fleste jeg snakker med holder på at fiske sudere om natten, men der er jeg slet ikke enig. Jeg har oftest fisket dem i løbet af eftermiddagen, og det gjorde jeg så igen i dag. Jeg mener ikke de bider særlig meget mere om natten end om dagen, forskellen er at skallerne, og aborrerne hvis der er det, har det med at komme først til biddet. Det plejer jeg så at kunne klare ved at skifte agn når de små bliver for ivrige under flåddet. I dag fik jeg begrænset skallerne ved at sætte to majs på. Dem fiskede jeg så knap en meter under flåddet, lige uden for sivkanten på en nænsom fodring af rasp, majs og et duftende rødligt pulver med en karpe på posen. Fiskede også i perioder med lidt orm på, men det gav for mange skaller. Fra kl 14.30 til 18.30 havde jeg mange kontakter, og fik landet 4 gode sudere; 1.6 -1.7 -1.7 og 2 kg. Gennemgående lidt større fisk end for 3 år siden, og jeg fik slet ingen af de meget små sudere som der var mange af sidst, og der var flere ganske pænt store skaller, så det tyder da på der er et fint fiskevand på vej i Robbedale-grusgraven.

Dagens vejr kl 21.20
Vind. Vest 4 til 8 m/s
Temperatur: 21 til 22 C
Skyfrit
1018.3 til 1018.9 hPa

 

Båd

12. maj 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde rev
Tidspunkt: Kl 16.00
Vægt: 1.8 kg
Længde: 53 cm
Endegrej: Kinetic Popper 40 gr

Egne kommentarer:
Så er der gang i min lille sommerhalvårs-kuriositet; fine solskinsørreder i eftermiddagstimerne yderst på revene. Samt mere kystnært sidst på dagen. Har den sidste uges tid haft dem op til 2.7 kg. Men det er ikke alle der kommer helt op i båden, de er lige som ret vilde for tiden, vandtemperaturen passer dem vist helt godt. Og så er der fine bifangster af hornfisk og torsk med jævne mellemrum. Hvor er det bare skønt at være lystfisker.

Dagens vejr kl 13.30
Vind. Vest til sydvest 3 til 9 m/s
Temperatur: 13 til 17 C
Sol
1015.0 til 1015.9 hPa

 

Båd

7. maj 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Hornfisk
Lokalitet: Haddinge rev
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt:
Længde: 70 cm
Endegrej: Kinetic Popper 40 gr

Egne kommentarer:
Så er hornfisken landet på Bornholm. Denne faste årlige forårsbegivenhed, til glæde for nogen, til irritation for andre. For nogen slutningen på ørredsæsonen, for andre, bl.a mig, starten på en årstid med større artsrigdom i fangsterne, og dermed flere udfordringer køkkenet. Fik desuden også en på 76 cm og nogen fine torsk. Så i skrivende stund dufter der dejligt af gudhjemmadyppa fra køkkenet. Velbekomme.

Dagens vejr kl 13.10
Vind. Nordøst til øst 3 til 7 m/s
Temperatur: 10 til 18 C
Sol
1029.8 til 1031.2 hPa

 

Kyst

22. april 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl 19.30
Vægt: 2.4 kg
Længde: 63 cm
Endegrej: Kølpirk

Egne kommentarer:
Forår i luften. En lille hvil efter fyraften, og så en aftentur til lufthavnskysten. Fiskede til højre for slæbestedet på Baune odde den første times tid, men mærkede intet. Fiskede så ned gennem bugten mod Korse odde, tanken strejfede mig, at den friske sydøstlige vind der gjorde at vejret stod næsten lige på kysten af den østlige side af Korse odde, ville gøre at det måske netop var der fisken stod. Og det viste sig at holde stik. Lige før odden fik jeg en fint restitueret hanfisk lige over målet, og er godt tilfreds med at jeg tog den, kødet var lige så fint som hos de blanke målsfisk vi fanger, så nu er der ingen grund til konsekvent at genudsætte ikke blanke fisk, de er fine nogen af dem nu. Fiskede yderligere frem mod Korse odde, og godt ude i kastet ud for Røvballe-stenen fik jeg et kontant hug af en forårskåd havørred med så meget fart på, at jeg i min afstressende tilstand nær havde fået revet stangen ud af hænderne. Den gik lige i luften flere gange, så det var bare om at få sænket stangen og tage nogen skridt mod den. Så faldt den til ro og bestemte sig for atter at vende tilbage til sit rette element under overfladen. Den gik så dybt og tungt, men fulgte pænt med ind på langs ad kysten så jeg gik med hen ad stranden, indtil den skulle den sidste halvanden meter ind, så gik den sprællende i overfladen igen. Men med en så kontant krogning af en kraftig enkelkrog str 1/0 er der ingen fare, en fisk kroget på den måde kan man gå med til juleaften. Så ind med den, selvom den sprællede godt. Troede egentlig at den var i gang med et ædegilde i tobis med den fart den havde på, men den havde kun en enkelt tangloppe i maven. Men den skulle nok til det, for den lille jeg fik et øjeblik før, den var fuld af tobiser. Helt friske og ca fra 6 til 8 cm.

Dagens vejr kl 14.10
Vind. Sydøst til øst 7 til 10 m/s
Temperatur: 5 til 11 C
Sol
1013.8 til 1014.8 hPa

 

Kyst

15. april 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Efter solnedgang
Vægt: Lige under og over 1 kg
Længde: Lang nok og lidt over
Endegrej: Snaps, grøn

Egne kommentarer:
Fiskede fra om eftermiddagen. Højt solskin og klart vand. Sydvestlig vind skiftende mellem frisk og jævn, så der var god bevægelse i vandet, indtil vinden flovede helt af sidst på dagen. Men der var helt fiskedødt. Der var flere der kom og prøvede, men intet livstegn fra de blanke. Og det så ellers så indbydende ud. Men det gode vejr og troen på, at om ikke andet så når solen kom lidt ned måtte der komme fisk ind, holdt mig til vandet. De sidste af de andre gav op ved solnedgang, men jeg fortsatte til det sidste. Og blev belønnet. Lidt efter solnedgangen, der i øvrigt var hele turen værd, kom grønlænderne bidelystne ind hvor de kunne nås fra stranden. Mellem det smalle rev og det der vist bliver kaldt Villa Nova-revet et par hundrede meter nord om odden, fik jeg nogen hektiske sidste minutter med lige akkurat så meget lys så det var muligt at se hvad man havde gang i. 2 vellykkede krogninger, et par hug og nogen efterfølgere. Og så var der fangst svarende til et dejligt aftenmåltid. To fine fisk, en lige på målet og en lidt over. Som min frisør engang sagde ved en af mine sjældne klipninger: Det er helt fint og meget nemmere med 1 til 2 kilo fisk, det kan man jo selv spise. De der kæmpefisk, så er man jo nødt til at invitere gæster, og så skal man ud og købe vin og så´n.

Dagens vejr kl 12.30
Vind. Sydvest til vest 6 til 9 m/s
Temperatur: 5 til 7 C
Sol
1013.8 til 1014.8 hPa

 

Kyst

4. april 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl 11.20
Vægt: 3.7 kg
Længde: 76 cm
Endegrej: Stor køl, rød

Egne kommentarer:
Stod ude ved 100-meter stenen og fik den langt ude i kastet lidt til venstre om revet. Havde en fin på et par timer senere, også langt ude i kastet, men på højre side om revet. Den tog nogen gange på den grønne Snaps og krogedes ved spinstop. Men desværre lavede jeg noget ukoncentreret kludder, så den slap kort efter. En af dem jeg var med fik en på et kilos penge ned mod skydebanen til.

Dagens vejr kl 10.00
Vind. Sydvest til vest 5 til 8 m/s
Temperatur: 2 C
Skyet
1011.6 til 1012.2 hPa

 

Kyst

2. april 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Kl 12.30
Vægt: 2.6 kg
Længde: 66 cm
Endegrej: Snaps, grøn 26 gr

Egne kommentarer:
Vejret nærmer sig forår, og med en svag vind direkte på sydkysten og uklarhed i vandet, så var det bare ned langs kysten indtil vi fandt en ledig strækning. 5 mand i bilen har ligesom lidt svært ved at finde plads for tiden, det er det helt store ryk-ind vi oplever af gæstende fiskere i disse dage. Efter knap en time på pladsen fandt jeg en fin fisk ude på oddespidsen. Fik senere en målsfisk på sandbund ikke langt ude, det virker til grønlænderne ofte er at finde på sandbund lige i/uden for brændingen for tiden. Mistede også en fin blankfisk på ca. 1.5 kg, og de andre i bilen fik en farvet og havde et par kontakter. Der dukkede også en flok fynboer op. De havde trænet i hurtigløb hjemmefra. En hurtig overhaling indenom og ud foran der hvor man gik og fiskede. Lidt sørgeligt at man jævnligt møder gæstende fiskere der ikke kender til den moral og opførsel på fiskepladsen vi er vant til her på vores dejlige ø.

Dagens vejr kl 10.20
Vind. Sydvest 4 til 8 m/s
Temperatur: 6 til 7 C
Sol
1008.6 til 1009.4 hPa

 

Kyst

29. marts 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl 16.30
Vægt: 3.9 kg
Længde: 72 cm
Endegrej: Snaps, hvid 26 gr

Egne kommentarer:
Det har været nogen gode eftermiddage ved Hvide odde de sidste 3 dage med masser af grønlændere. Fortrinsvis omkring de små rev nord om odden. Andersens hjembragte 3 fine grønlændere i forgårs, jeg hjembragte 4 grønlændere i går og i dag fik jeg 2 grønlændere over målet plus en flot overspringer på 3.9 kg.

Dagens vejr kl 13.20
Vind. Sydøst 4 til 8 m/s
Temperatur: 5 til 8 C
Sol
1001.7 til 1002.3 hPa

 

Kyst

12. marts 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl 13.15
Vægt: 1.15 kg
Længde: 48 cm
Endegrej: Snaps

Egne kommentarer:
En lille eftermiddagstur på Bavne odde.
Fik en fin lille fisk i andet kast fra min sten lige ud for Andersens Rasteplads.

Dagens vejr kl 12.00
Vind. Nordøst 6 til 8 m/s
Temperatur: -2 til -1 C
Sol og snebyger
1028.5 til 1029.6 hPa

 

Kyst

6. marts 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 15.10
Vægt:
Længde:42 cm
Endegrej: Snaps 26 gr hvid

Egne kommentarer:
Kom ned til Hvide odde en halv times tid før middag.
Vinden kørte lidt rundt i dag, og lige før middag løjet helt af for et øjeblik, så vandspejlet var helt blankt. Vandet var meget koldt, så koldt så de store sten under vandet ude på revet som vi står på var glatte, der var iskrystaller i algebelægningerne.
Jeg fiskede det meste af tiden fra en sten ude på oddespidsen der ligger lige inden for den sten der ligger i overfladen en god kastelængde ude. Med min højde kan man lige komme ud til den når vandstanden er 20 cm under det der regnes for nul, som den var i dag.
Efter få kast med en hvid Snaps så jeg hvirvler i overfladen efter blinket, så jeg lavede et spinstop og fik en god fisk på. Der var pæn vægt i den, og den blinkede lige med en blank side under overfladen før den slap. Den tog et godt stykke ude.
Lidt efter fik jeg så en undermåler, også på den hvide Snaps. De næste tre timers tid mærkede jeg ikke noget, selv om jeg fik prøvet med diverse agn i forskellige farver.
Ved 15-tiden ville jeg så til at stoppe. Var i mellemtiden gået tilbage til den hvide Snaps. Det gav så en målsfisk, også godt ude.

Dagens vejr kl 16.00
Vind. Skiftende 1 til 4  m/s
Temperatur: -3 til -2 C
Letskyet
1009.8 hPa

 

Kyst

26. februar 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Bavn odde
Tidspunkt: Kl. 13.10
Vægt: 3.7 kg
Længde: 70 cm
Endegrej: Snaps 20 gr messing

Egne kommentarer:
Lufthavnskysten i let frostvejr, jævn nordenvind og solskin fra en skyfri himmel. Bedste kur til et rødvinshærget hoved sådan en søndag eftermiddag. Vandet var krystalklart, så min tanke var at en af de gamle Snaps, i blank messing, der endnu er i blinkæsken var sagen.
Og i andet kast var der et hug godt ude i kastet, så jeg drejede nogen omgange på hjulet og lavede et kort spinstop, og så var der noget der tog blinket i et kontant ryk. Fisken kørte et par sekunder rundt, og så tog den bare line. I næsten ti minutter tog den bare line i kraftfulde ryg, hvor jeg bare måtte vente på at det skulle blive min tur til at tage line den anden vej. Med en omdrejning på hjulet ad gangen fik jeg langsomt arbejdet fisken indad, og jeg kom nok til at forestille mig en rekordfisk eller noget der ligner. Men da fisken efter lang tid kom ind så jeg kunne se den, viste det sig godt nok at være en fin fisk, men ikke så stor som jeg havde forestillet mig. Grunden til dens uregerlige modstand, viste sig at være at jeg fejt og usportsligt havde kroget den lige i halefinnen. Men lidt kynisk er man vel, så den blev hevet baglæns op på land og fik et gok, det var jo trods alt mad på bordet.
Der var godt med fisk under land, de slog til blinket, jeg mistede en ca. kl 14 og jeg fik endnu en, 2.5 kg og 63 cm, kl 14.50. Den tog på en Hammer 26 gr.
Så at der er blevet fanget godt på flue de sidste uger tror jeg gerne på, der var nok kommet nogen flere fisk på land hvis der var kommet fluer i vandet derude denne eftermiddag.

Dagens vejr kl 12.00
Vind Nord 5 til 6 m/s
Temperatur: -1 til 0 C
Sol
1019.0 til 1019.7 hPa

 

Kyst

22. februar 2006

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Bavn odde
Tidspunkt: Kl. 13.10
Vægt: 2 kg
Længde: 55 cm
Tidspunkt: Kl. 13.25
Vægt: 1.9 kg
Længde: 58 cm
Endegrej: Hammer. 26 gr rød/sort

Egne kommentarer:
Lufthavnskysten lå i læ for nordenvinden, så selvom man efter det gamle mundheld skulle være blevet hjemme hos mor, skulle det prøves.
Vandet var krystal klart så jeg lagde ud med en snaps i diskrete farver, men efter få kast hvor det virkede ret dødt derude fik den med en Hammer i ambulancerød. Det gav i de to første kast to fisk, så jeg troede lige at nu sker der noget. Men man kommer jo oftest hurtigt ned på jorden igen, det var hvad jeg fik kroget den eftermiddag.
Andersens gik også derude, og han krogede en fisk med god fart i kort efter jeg havde fået mine, men den slap.
Sjovt med den der konditionsfaktor, i dag mærkede jeg virkelig forskellen, tror jeg, kan jo være hvad som helst der spiller ind. Men jeg fik jo fiskene lige efter hinanden samme sted, så de var vel fra samme flok og forholdene var ens. Den første der var 3 cm kortere men 100 gr tungere end den anden kæmpede bravt i lang tid, tog masser af line flere gange og var begge veje i en bred vifteform flere gange, før den kunne gelejdes på land. Den anden gjorde nogen få udfald, og kunne på kort tid lempes op på stranden. Så jeg troede faktisk der var stor forskel på fiskene, men da jeg fik lagt dem ved siden af hinanden havde de næsten samme størrelse

Dagens vejr kl 11.10
Vind Nordøst til nord 5 m/s
Temperatur: -1 til 0 C
Skyet
1029.1 til 1030.0 hPa

 

Kyst

7. Februar 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kors odde
Tidspunkt: Kl. 9.00
Vægt: 1.75 kg
Længde: 56 cm
Endegrej: Grøn Snaps

Egne kommentarer:
Undskyld jeg forstyrrer igen, men jeg har altså fået fiskefri.
Morgentur i noget der lignede rigtigt snevejr.
Fiskede på lufthavnskysten fra Bavn odde mod Korsodde. Først da jeg kom ned til Kors odde var der liv, men så skete der også en masse de næste par timer.
Havde mange nap og hug, mistede et par stykker og landede seks eller syv fisk. De var fra knap 2 kg til noget over 3 kg, sådan anslået på øjemål. Det var kun den ene der var overspringer, men ellers ret fine fisk. Kender mange der ville sige at i hvertfald to af dem jeg satte ud var blanke. Men jeg har jo lige som fået min kvote, så de blev altså også sat i havet igen.
Mistede en fin overspringer, den lavede en del luftakrobatik ikke så langt ude, på sikkert lidt over 3 kg.

Dagens vejr kl 7.00
Vind Skiftende 2 m/s
Temperatur: -1 til 0 C
Snebyger
1001.8 til 1001.9 hPa

 

Kyst

6. Februar 2007

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Rønne Nordstrand
Tidspunkt: Kl. 16.45
Vægt: 1.1 kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Grøn Snaps

Egne kommentarer:
Nu kan man jo rigtigt nå lidt fiskeri efer fyraften.
Efter en kraftig snebyge kom solen atter frem for fuld styrke. Så godt som vindstille og små dovne gamle dønninger, det virkede næsten perfekt.
Men der virkede temmlig dødt. Vi var tre der fiskede omkring Hvide odde/Villa Nova-revet, næsten uden livstegn.
Så lige da solen skulle til at gå ned, gik jeg ned på den anden side af Antoinette-nedkørslen for at tage de sidste par kast. Og det gav en fin kilos-fisk der i solnedgangen.

Dagens vejr kl 13.30
Vind Skiftende 1 til 3 m/s
Temperatur: 2 til 4 C
Regn/slud/sne-byger
1001.5 til 1001.7 hPa

 

Båd

18. august 2005

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Hvide odde
Tidspunkt: Kl 18.50
Vægt: 3.6 kg
Længde: 64 cm
Vægt: 2.3 kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Kinetic Popper 30 gr

Egne kommentarer:
Dejlig lille aftentur i jollen. Sommeren er tilbage, men børnene er jo også begyndt i skole igen. Højt solskin, kun ganske lidt luft fra øst, så vandet var blankt.
Sejlede ud til sydkosten, hvorfra jeg dørgede ind mod revet, og som flere andre gange denne sommer med hug efter mindre end 300 meters sejlads. Den slap dog igen med det samme, men jeg vendte jollen og sejlede hen over samme sted igen, og så sad den der, en hanfisk på 2.3 der var begyndt at tage farve, legen og fredningen nærmer sig.
Dørgede ind over revet, men uden hug fra ørred, men brugte lidt tid på fugle der sad fast i langliner.
Dørgede ud til sydkosten igen, og gik derfra mod nord. Da jeg var mellem nordkosten og sømærket på land, fik jeg dagens anden fisk. En hunfisk der også var ved at tage farve til leg. Den havde samme mål som den hanfisk Jens fik for halvanden uge siden; 3.6/64. Flot fisk.

Dagens vejr kl 14.20
Vind. Sydøst til øst 2 til 4  m/s
Temperatur: 18 til 19 C
Sol
1022.9 til 1023.1 hPa

 

Båd

26. juni 2005

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 16.20
Vægt: 2.8 kg
Længde: 58 cm
Endegrej: Kinetic Popper 40 gr, sølv/grøn

Egne kommentarer:
Fik den lige inden for den første af kostene på vej ind over revet. Der fik jeg senere en undermåler, meget lille, og makkeren fik en flot 1-kilos.

Dagens vejr kl 14.30
Vind. Sydvest til sydøst 4 til 5 m/s
Temperatur: 18 C
Sol
1023.7 til 1024.1 hPa

 

Båd

14. juni 2005

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Ud for Nebbe odde
Tidspunkt: Kl. 19.45
Vægt: 1.25 kg
Længde: 46 cm
Endegrej: Kinetic Kystwobler, 30 gr sølv/sort

Egne kommentarer:
En lille aftentur i jollen. En fin lille tyksak et par hundrede meter uden for slagteripynten. Mistede en lille blank nogen hundrede meter nord for, og fik en målsfisk på vej hjem et par hundrede meter uden for Byå, den sidstnævnte på en grøn/gul Snaps.

Dagens vejr kl 13.00
Vind. Sydøst til øst 3 til 6 m/s
Temperatur: 15 til 18 C
Sol
1016.3 til 1016.6 hPa

 

Båd

28. maj 2005

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Haddinge rev
Tidspunkt: Kl. 16.50
Vægt: 3.25 kg
Længde: 67 cm
Endegrej: Mørrumsdraget 35 gr. Rød/sort

Egne kommentarer:
Havde det været for nogen dage siden havde jeg nok kaldt det en forårstur i jollen, men nu vil jeg nok snarere kalde det en sommertur i jollen, selvom det nok er at overdrive, men det var ihvertfald sommerligt den lørdag.
Stak fra Nørrekås ved 15.30 tiden mod Haddingen. Har gode erfaringer på denne tid af året fra hen på eftermiddagen med ørrederne på strækket fra kosten ud for Fredensborg og ind mod Haddingens Største Sten, og vandet på ydersiden af revet.
Vinden var ret frisk langs land fra syd, men uden store bølger, så det gik rimeligt fint med at blinke ind mod revet, trods der var godt drev i jollen. Når ellers man kunne komme igang med at blinke for alle de småtorsk der tog blinket inden linen var strammet op. Vi var rimeligt i fred for hornfisk ind mod revet stik mod forventning, men heller ingen ørreder.
Inde ved revet stoppede vi motoren og udnyttede den sydlige vind til at drive langs revet og kastefiske. Det gav bare et par småtorsk og nogen få kontakter til hornfisk.
Ud for sygehusets skorsten startede vi motoren igen for at blinke tilbage over samme stræk vi havde kastefisket. Vi var ikke sejlet mange meter før jeg krogede en god ørred. Den gik tungt ved bunden, men var snart udtrættet, hvilket var nødvendigt, vi havde ikke net med, så den skulle løftes ind med håndkraft. Fin fisk, 3.25 kg og 67 cm. Klokken var da 16.50.
Resten af turen med blink på slæb langs revet gav ikke meget, og heller ikke turen ud til kosten, blot lidt hornfisk.
Ude fra kosten drev vi mod Rønne medens vi fiskede efter torsk, dem var der mange af, men de var godt nok små, men der kom da nok lige over målet i båden til at der kunne blive til en gang aftensmad når vi kom hjem.
Efter drevet fra kosten mod Rønne stak vi en tur hen til Nebbe odde. Der tog vi en drivetur ud over revet og kastefiskede, der var der fralandsvind.
Det var respons fra lidt hornfisk.
Godt ude på revet startede vi atter motoren, for at blinke ind mod Nørrekås. Knapt var vi kommet i gang, så hang der igen en ørred for enden af min line. En rigtig vildbasse der gik i luften adskillige gange.
Efter et stykke tid var også den dog rolig nok til at jeg kunne få den hen på siden af båden så jeg kunne samle den op og få den indenbords. En rigtig tyksak på 1.75 kg og 53 cm. Da var klokken 19. Desværre var kameraet løbet tør for batteri.
Vi blinkede videre ind mod Nørrekås. Tog turen et par gange i bugten ud for Lynghøjen og Hotel Griffen, der var lidt hornfisk og endda småtorsk. Havde ikke lige regnet med at få torsk så langt inde på så lavt vand mellem kl. 19 og 20 i højt solskinsvejr.
Var inde igen ved 20-tiden, stadig bare i shorts, havde ellers regnet med at skulle have mere tøj på i løbet af turen, men sommeren er vist kommet lidt pludseligt over os, om ikke andet så for nogen dage :-))

Dagens vejr kl 13.50
Vind. Sydøst 3 til 7 m/s
Temperatur: 17 til 22 C
Sol
1016.5 til 1017.2 hPa

 

Kyst

24. februar 2005

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl 13.25
Vægt: 
Længde: 41.5 cm
Endegrej: Blyfri Køl, rød/sort

Egne kommentarer:
Skulle lige teste mine nyreparerede multiruller. Tog ned på Hvide odde lige hen over middag. Vandet var klart og virkede ret roligt, men der stod alligevel en ret kraftig strøm hen over revet fra nord.
Testen af hjulene gik ikke helt godt, men fik dem da til at køre rimeligt til sidst.
!3.25 fik jeg så en fin målsfisk fra stenen der ligge lige inden for revet hundrede skridt fra den store sten mod odden.
Så fik jeg også testet Jespers nye blyfri kølpirke, det var sådan en den tog på, den røde af slagsen.

Dagens vejr kl 11.00
Vind. Øst til øst 4 til 5 m/s
Temperatur: 2.5 C
Skyet
1019.1  til 1019.8 hPa

 

Kyst

21. februar 2005

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl 8.20
Vægt: 
Længde: 46 cm
Endegrej: Blyfri Snaps, gul/hvid

Egne kommentarer:
Tjah, det skal jo prøves når nu man har fri, men det er godtnok lidt spredt fægtning, ihvertfald her på Rønnekanten, for tiden. Men man kan jo altid nyde en kop kaffe og sludre lidt med dem der går tur på stranden. Men der var da en lille en med inde og vende ved otte-tiden, og gad vide om ikke det var den der tog snapsen små tyve minutter senere, tror ikke der var flere end den ene lille grønlænder inde på revet den dag.

Dagens vejr kl 13.20
Vind. Nordøst til øst 5 til 7 m/s
Temperatur: 1.5 til 2.5 C
Sol
1019.0  til 1019.4 hPa

 

Kyst

9. februar 2005

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl 8.00
Vægt: 2.25 kg
Længde: 56 cm
Endegrej: Blyfri Snaps, hvid

Egne kommentarer:
Frekventerede Hvide odde lidt før solopgang for at give den et par timers morgenfiskeri.
Rigtigt hvideoddevejr, lys klar morgen, let sydlig vind der gav en svag strøm hen over revet med god kontakt til endegrejet og is i topøjet.
Og alligevel kun kontakt til en fisk, men den var til gengæld god.
Hugget faldt kl. 8 efter knap en halv times fiskeri.
Havde indtaget en af de gode positioner, stenen lidt fra land ude på oddespidsen. I et kast ganske lidt til højre for stenen der brydes i overfladen en kastelængde ude, mærkede jeg først fisken i nogen korte ryk trekvart ude i kastet. Holdt tungen lige i munden og spinnede Snapsen så lokkende jeg kunne videre, og halvt ude i kastet var der så fast fisk.
Der var virkelig gode kræfter i fisken, den tog adskillige udløb og måtte roligt trættes. Efter små 10 minutter var fisken rolig nok til jeg kunne gelejde den hen foran mig så jeg kunne gå bag den og få den til at svømme op på stranden.
Flot velkonditioneret Hvide oddefisk. 2.25 kg og 56 cm.
Haps haps haps
Den tog den hvide Snaps :-))

Dagens vejr kl 12.10
Vind. Sydvest til sydøst 4 til 6 m/s
Temperatur: 0.5 til 1.5 C
Sol
1030.9  til 1031.2 hPa

 

Kyst

31. december 2004

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl. 15.46
Vægt: 2.4 kg
Længde: 62 cm
Endegrej: Kobber snaps 25 gr

Egne kommentarer:
Troede slet ikke der skulle blive en ørred til mig i år.
Efter en længere pause fra fiskeriet, kom jeg i gang igen for en måneds tid siden.
Men har kun fået undermålere og farvede fisk på land, dem jeg kunne have taget med hjem var så lumske at slippe krogen før jeg fik hevet dem på land.
Men så her på årets sidste dag gav jeg det endnu en chance. Ved 14-tiden smuttede jeg ud på Lufthavnskysten og nød lidt fiskeri ude ved det gamle slæbested denne milde nytårsdag. Vandet var klart, næsten ingen vind og kun rolige dønninger der rullede ind.
Der skete ikke det store, vist et par enkelte der lige slog lidt til blinket, ellers meget fredfyldt.
Først lige efter solnedgang skete det. Medens jeg stod og var faldet i staver over tidligere tiders oplevelser.
Halvt ude i kastet hang der sørme en ørred og gjorde hvad den kunne for at tage fusen på mig, men jeg hev den resolut ind, og lod en dønning løfte den godt op på rallen. Fisk til Clausen. Fedt.
Fin fisk i lidt over to-kilosklassen. Den kandiderer nok ikke til at være "årets fisk", men mon ikke den kan komme med i opløbet om at blive "årets sidste fisk"? :-))

Dagens vejr kl 13.20
Vind. Sydvest 3 m/s
Temperatur: 5 C
Skyet med byger
1016.0til 1016.3 hPa

 

12. juni 2003

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: 4 Sudere
Lokalitet:
Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt: Kl. 13.00 til 15.00
Vægt: 1.65 kg.
Længde:
53 cm
Vægt: 1.52 kg.
Længde:
48 cm
Vægt: 1.25 kg.
Længde:
46 cm
Vægt: 1.24 kg.
Længde: 45 cm
Endegrej: Orm og majs på str 10 kamazan og stillwater-flåd

Egne kommentarer:
Et godt sted jeg har fundet til suderfiskeri i Carl Nielsens Grusgrav. Der er forholdsvis få mindre fisk til at genere. Jeg tror søen kan give en suder på over 3 kg, jeg har i hvert fald tænkt mig at prøve.

Dagens vejr kl 14.00
Vind. Sydvest 7 til 10 m/s
Temperatur: 16 til 17 C
Sol
1018.2 til 1019.0 hPa

 

9. juni 2003

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Suder
Lokalitet:
Carl Nielsens Grusgrav
Tidspunkt:
Kl. 13.00
Vægt:
1.95 kg.
Længde:
50 cm
Tidspunkt:
Kl. 14.00
Vægt:
1.35 kg.
Længde:
45 cm
Endegrej:
Orm og majs på str 8 kamazan

Egne kommentarer:
Flere af hullerne rundt om Rønne der før i tiden blev brugt til råstofindvinding, er i dag blevet til fortrinlige fiskepladser. Carl Nielsens Grusgrav er en af de nye spændende fiskepladser, der efter forholdsvis få år med vand allerede byder på fint medefiskeri. Her et par pæne sudere, som jeg fangede i sivkanten med agnen på en halv meters dybde, på en fodring af majs. Dagens største fisk satte sig fast i nogen grene.

Dagens vejr kl 14.00
Vind. Sydvest 12 til 17 m/s
Temperatur: 15 til 16 C
Skyet
1010.9 til 1012.2 hPa

 

Båd

12. maj 2003

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde rev
Tidspunkt: Kl. ca 17.00
Vægt:  0.6 kg
Længde: 41 cm
Endegrej: Snaps blank/grøn 25 gr

Egne kommentarer:
Har haft et nogen ture ude i jollen de sidste eftermiddage, hvor jeg for det meste har ligget for anker på Hvide odde rev. Det har hver gang resulteret i at jeg har hjembragt et bundt hornfisk og en lille ørred. Desuden har jeg fanget flere undermålere. Sådan en fin lille blank sag er da noget af det mest kulinariske man kan løbe ind i.

Dagens vejr kl 11.00
Vind. Sydøst 3 til 6 m/s
Temperatur: 10 til 13 C
Sol og skyer
1017.0 til 1017.4 hPa

 

Kyst

27. april 2003

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Offergård
Tidspunkt: Kl. 15.10
Vægt:  2.3 kg.
Længde:
  62 cm.
Endegrej: Kølpirk, rød/sort

Egne kommentarer:
Vi var tre ved Offergård fra lidt før middag til sidst på eftermiddagen. Der var god bevægelse i vandet trods fralandsvinden, og pladsen virkede rigtig indbydende fra ved middagstid da der begyndte at komme skyer for solen. Peter mistede en blank fisk ved middagstid på ca 2.5 kg ud for bækken lidt mod sydøst fra nedgangen, den tog på en wobler. Jens fik en farvet fisk på lidt over et kilo på en blå/sølv køl i den nordvestlige ende ved 13 -tiden og jeg mistede en god fisk til venstre for skæret ved 14 -tiden, den tog på en kobber/sort køl. Den tog kølpirken det samme sted hvor jeg senere fik min fisk, nemlig ca 30 til 40 meter uden for stenene lige over m