1. afdeling 6. november

Første afdeling af Sportdres Bornholm Kystcup 22 -23 blev afviklet i hård sydvestenvind og resulterede blot i en enkelt fisk til indvejning

En blæsende dag med mild temperatur.
Både temperaturen og sekundmeterne i vinden holdt sig tocifrede ved første afdeling af årets kystcup.

Den hårde sydvestenvind gav vanskelige forhold for fiskerne.
Fladt og klart vand på den stille side bød ikke på mange livstegn.
Og store mængder af møg i vandet på den blæsende side gjorde det svært at komme i kontakt med de fisk der eventuelt skulle være i farvandet.

Kort inde i indvejningen mødte Torben Garbers op med en fin lille grønlænder.
Og så blev der ellers spejdet hver gang en bil nærmede sig.
Men mere skete der ikke ved indvejningen.
Torbens fisk var den eneste fisk over mindstemålet det var lykkedes for fiskerne at vriste ud af havet under de svære forhold.

Med 103 tilmeldte ved første afdeling, var puljen til dagens største, og ved denne lejlighed også eneste, fisk på gavekort 2575 kr.

Så Torben blev dagens puljevinder med en fisk på 0,8 kg og 43 cm.

Tillykke til Torben med den gode fangst.

Anden afdeling fiskes 20. november.

 

1. afdeling 6. november. 103 tilmeldte

 
Navn
By
Kg
Cm
Agn
Kyst
Tidspunkt
1
Torben Garbers
Østermarie
0,8
43
Blink
Øst
Middag