Din-fangst.dk Kystcup 18-19

De 5 afdelinger i denne sæsons udgave:

Søndag d. 4. november 2018
Søndag d. 18. november 2018
Søndag d. 2. december 2018
Søndag d. 16. december 2018
Søndag d. 6. januar 2019

Din-fangst.dk Kystcup 18 -19

1. afdeling 4. november 2018

78 tilmeldte

Det blev en mild efterårsdag med en østlig vind der tiltog over formiddagen.

De morgenfriske nåede at få lidt godt fiskeri på sydkysten, inden vind og møg i vandet gjorde det besværligt. Derefter var det vestkysten der gav fisk.

Der var 78 tilmeldte fiskere ved årets første afdeling.
De præsterede i alt at indveje syv blankfisk. To fisk på ca. de 55 cm og fem på 42 til 47 cm, hvilket er et godt billede på hvordan fiskeriet er for tiden; Vi mangler stadig at få de store overspringere ind, men ser tegn på en stor generation af dem på pt ca. 55 cm. Og så bliver der fanget mange fisk lige under de 40 cm, der sandsynligvis vil have vundet de sidste få milimeter inden for de næste uger. Så det er forventeligt, hvos der ved de næste afdelinger vil være langt flere målsfisk.

Vinder med største fisk blev Thomas Strøjer Skouborg en fin fisk på 1,92 kg og 56 cm, der dermed gik hjem med dagens pulje: et gavekort på 2000 kr til Sportdres.

 

 

 

 

2. afdeling 18. november 2018

Et markant temperaturfald inden for de foregående par døgn og en morgen med en jævn nordøstlig vind der hurtigt tiltog resten af dagen for at ende i en lille kuling med byger, tegnede de passende rammer for efterårsfiskeriet på kysten ved 2. afdeling af årets kystcup.

Så det meste af fiskeriet blev henlagt til vestkysten og sydkysten. Tilsyneladende var fiskeriet præget på dagen af bidperioder, da næsten alle fiskene blev tage om morgenen og igen omkring middag.

 

 

 

 

 

 

I alt blev der indvejet 11 flotte velkonditionerede blankfisk. Så efter 2. afdeling er der nu 18 lodder til hatten, når der skal trækkes lod blandt alle indvejede fisk efter sidste afdeling.

 

 

 

 

Med 89 tilmeldte var dagens pulje til største fisk et gavekort på 2225 kr.
Det blev vundet af Jacob Blom med en smuk fuldfed overspringer på 2,32 kg og 62 cm.

 


Peter Qvist fik en af dagens rigtig fine fisk.

 

3. afdeling 2. december 2018

En frisk sydlig vind der tiltog yderligere over dagen og en 5 -6 grader var forholdene at fiske under ved 3. afdeling af kystcuppen. Et ekstremt lavvande de sidste par dage, der dog var steget lidt igen, satte yderligere sit præg på fiskeriet, med møg i vandet der endnu ikke havde lejret sig oven på den skiftende vandstand.

Efterhånden som fiskerne troppede tomhændede op til indvejningen, uden at nogen havde hverken set eller hørt om kontakt til blankfisk, gisnedes der om det mon var en af de afdelinger hvor der ikke bliver indvejet fisk, med dobbeltpulje næste gang som resultat.

 

 

 

Men efter 20 minutter dukkede Egon Jacobsen så op med hele to fisk. Og lidt senere kom Mikkel Jensen med yderligere en.

 

 

Med 98 tilmeldte ved 3. afdeling var puljen for dagens største fisk på gavekort 2450 kr.
Den blev taget af Egon Jacobsen, med en blankfisk på 1,32 kg og 50 cm.

 

 

 

Med 3 fisk i 3. afdeling, er der nu 21 lodder i hatten. Så der er stadig gode odds at fiske på i de sidste to afdelinger frem til den afsluttende lodtrækning 6. januar.

 

Fem minutter efter indvejningens afslutning, lige som Egon har fået sin præmie og klapsalve, ankommer Michael så op med en fisk, i den tro at indvejning var indtil kl. 17. Med dagens klart største fisk.
Det var ærgerligt. Især for Michael Thiesen, men også for kystcuppen. Den fisk fortjente en præmie og en klapsalve.
Der var Egon heldig. Held i uheld.

 

4. afdeling 16. december 2018

Så kom temperaturen endelig ned hvor vi gerne vil have den. Om morgenen lå temperaturen omkring de nul grader.
Det blev en dag med slud- og regnbyger og vinden startede jævnt fra øst og aftog lidt i løbet af dagen medens den drejede lidt mod syd. Store dønninger at fiske i på østkysten og godt fiskeri på sydkysten de steder man kunne finde huller uden møg at fiske i.

Det koldere vand slog tydeligt igennem på fiskeriet.
Antallet af fisk i årets kystcup fordobledes. Der blev indvejet 21 fisk, lige så mange som de tre første afdelinger tilsammen.

 

 

 

Med 103 tilmeldte, blev der fisket på en pulje på gavekort 2575 kr.

Den blev taget af Mogens Christoffersen med en flot fisk på 2,54 kg og 63 cm. Den største fisk i årets kystcup indtil videre.

 

 

 

Med 21 fisk i 4. afdeling, er der nu 42 lodder i hatten inden femte og sidste afdeling 6. januar.

 

 

 

5. afdeling 6. januar 2019

Dagen for Din-fangst.dk Kystcup 18 -19´s 5. og sidste afdeling 6. januar 2019 var en dag hvor det bare lignede ideelt fiskevejr.

Let morgenfrost steg over dagen til 3 - 4 grader. Vinden var svag og skiftende, først i nord, senere lidt mere vestligt. Et skydække lagde en fin dæmper på lyset bortset fra lidt eftermiddagssol. Vandstanden pænt over middel.

Men fiskene var ikke med på legen. Det blev en af de dage hvor selv de flittigste ikke fik det mindste livstegn ud af fiskeriet.

 

 

Kun syv mand lykkedes det at sætte krogen i en ordentlig blankfisk hen over dagen. Seks styk havørreder og en steelhead.

En enkelt fisk blev taget lige i morgenstunden, resten fordelte sig jævnt hen over hele dagen.

Alle de indvejede fisk blev taget på blink. Flue- og bombarda-fiskerne havde til gengæld haft mange kontakter til de undermålere der åbenbart som de eneste smovser sig i mysis kystnært nu.

 

 

Der kom godt nok en fin +5 på vejebordet lige inden indvejningen sluttede.
Men det var blot Mogens, den skælm, der lige følte sig ansporet til at skabe lidt postyr blandt de der kystfiskere, da han tilfældigvis var på vej hjem fra en tur på havet med en flot havørred på 5,4 kg. Fint med lidt spøg og skæmt, og en god forklaring på hvor alle de store overspringere vi jagter på kysten er henne: De svømmer rundt ude ved Gavlbænken, og deromkring.

 

 

Største fisk på dagen, blev en flot havørred på 1,86 kg og 59 cm indvejet af Morten Drews.


Med 109 deltagere tilmeldt, var dagens pulje på gavekort 2725 kr.
Tillykke til Morten med den fine fisk.

 

Efter præmieringen af største fisk, gjaldt det så lodtrækningen blandt alle indvejede fisk i sæsonens Kystcup.

I alt blev det til 51 lodder i hatten. Med 109 deltagere skulle en lodtrækningspulje med en samlet værdi på 10900 kr fordeles på tre gavekort.

Først blev 3. præmien, gavekort på 2180 kr, trukket ud. Det tilfaldt Jacob Blom for en fisk på 0,9 kg og 46 cm fanget tidligere på dagen.

 

 

Derefter blev 2. præmien på gavekort 3270 kr trukket til fordel for Jean Madvig. Det blev på en fisk på 1,6 kg og 56 cm, fanget ved 4. afdeling 16. december.

 

 

Det store finaletræk med årets hovedgevinst, et gavekort på 5450 kr, blev også en fisk fra 5. afdeling. Med den mindste fisk fanget i årets kystcup, en fin lille grønlænder på 600 gram og 41 cm, blev det Mads Hampe der kunne lande dagens hovedpræmie.

 

 

Endnu engang viste kystcuppen at alle fangster er en god fangst. Nogle er bare heldige at fange de store fisk, andre er heldige og vinde det store gavekort.

 

50 35

 

Vi siger tak til alle for igen at have gjort kystcuppen med os, og været så gode til at sprede godt humør og fiskerglæde på disse mørke og kølige aftener på tanken.

Vi ses til ny dyst ved Din-fangst.dk Kystcup 19 -20 når daglængden igen er aftaget til november.

Knæk og bræk med alt det andet indtil da.

 

 

Deltagerliste

  Navn By
1 Tommy Mertz Nyker
2 Jesper Schiøtt Sorthat
3 Per Clausen Rønne
4 Egon Jacobsen Rønne
5 Morten Drews Nexø
6 Kenneth Andersen Nexø
7 Ove Andersen Nexø
8 Haris Mesanovic Rønne
9 Bo Frandsen Rønne
10 Bent Skytt Rønne
11 Stig Peberholm Pedersker
12 John Munch Rønne
13 Thomas Skouborg Rønne
14 Hans Erik Jensen Rønne
15 Dennis Sose Rønne
16 Kasper Nørregaard Hasle
17 Jan Olsen Rønne
18 Bob Hampe Rutsker
19 Mickey Dellgren Muleby
20 Thomas Hansen Nexø
21 Kenn Otto Nielsen Hasle
22 Tonny Nilson Hasle
23 Rene Hansen Rønne
24 Bent Marcker Rønne
25 Viki Andersen Rønne
26 Jens Kruse Rønne
27 Simon Jensen Allinge
28 Mikkel Jensen Allinge
29 Kenneth Kokken Jensen Rønne
30 Jean Madvig Hasle
31 Rocky Vilhelmsen Rønne
32 Asger Drachmann Hasle
33 Simon Giroux Balka
34 Jesper Berggreen Snogebæk
35 Benjamin Berggreen Snogebæk
36 Thomas Rothe Wollny Rønne
37 Lars Bredo Nexø
38 Kenneth Bjarnason Åkirkeby
39 Jan P. Jensen Nexø
40 Bent Ernst Nielsen Rønne
41 Finn Nielsen Nyker
42 Mannula Stein Nexø
43 Emil Schønemann Åkirkeby
44 Jørgen Soldalen Rusker
45 Daniel Johansen Rønne
46 Andreas Gude Rønne
47 Karsten Mauritzen Hasle
48 Ulrik Hampe Hasle
49 Bjarke Jørgensen Rønne
50 Michael Thiesen Rønne
51 Sven Sparholt Åkirkeby
52 Jacob Blom Rønne
53 Peter Hampe Rønne
54 Mads Hampe Rønne
55 Stine Hansen Rønne
56 Mads Ørum Madsen Åkirkeby
57 Jørn Thyge-Nielsen Årsballe
58 Henrik Skytt Rønne
59 Jimmi Christiansen Rønne
60 Henning Schjødt Jægerspris
61 Jens Peter Hansen Rønne
62 Torben Olsen Åkirkeby
63 Søren Jørgensen Åkirkeby
64 Morten Olsen Rønne
65 Muris Harbas Nyker
66 Peter Qvist Rønne
67 Halil Dorakovic Rønne
68 Frits Kjellberg Rønne
69 Frederik Blom Odense
70 Samir Salihovic Nyker
71 Daniel Hansen Nexø
72 Kasper Hansen Rønne
73 Brian Hessner Klemensker
74 Daniel Pedersen Vestermarie
75 Per Bugge Lobbæk
76 Mogens Christoffersen Rønne
77 Claus Neirup Ridder Årsballe
78 Klaus Kaplan Rønne
79 Jesper Kristoffersen Tejn
80 Casper Rosenberg Rønne
81 Mathias Sommer Kbh
82 Nicolaj Vigel Kbh
83 Alex Kofod Østermarie
84 Majken Drejer Klemensker
85 Ib Spanggaard Ballerup
86 Nikolaj Jensen Åkirkeby
87 Daniel Hvidholm Vestermarie
88 Thomas Hansen Rønne
89 Torben Garbers Nyborg
90 Christian Ribergaard Rønne
91 Villiam Husted Rønne
92 Henrik Bager Olsker
93 Björn Hartung Rödermark
94 Simon Hess Bad Homburg
95 Per Andersen Fåborg
96 Carsten Nancke Fyn
97 Brian Larsen Fyn
98 Kent Jensen Fyn
99 Otto Gneist Fehmern
100 Hans-Henning Henriksen Rønne
101 Rene Eggers Rønnede
102 Allan Andersen Rønnede
103 Johannes Olsen Køge
104 Bo Andersen Nexø
105 Thor Laugesen Haarby
106 Rudi Larsen Rønne
107 Casper Jørgensen Rønne
108 Michael Jørgensen Rønne
109 Lars-Erik Jensen Pederske