Din-fangst.dk Kystcup 09 -10
Konkurrencedage:
Søndag d. 29. november 2009
Søndag d. 13. november 2009
Søndag d. 27. december 2009
Søndag d. 10. januar 2010
Søndag d. 29. november 2009
Din-fangst.dk Kystcup 09 -10 afviklede første afdeling på en fin fiskedag der bød på en frisk, men aftagende, sydvestlig vind.
En lækkerbisken for en kystfisker. En fiskedag der er lige så udfordrede som indbydende.
54 havde tilmeldt sig første afdeling, og de fordelte dagens fine fangster ud over syd- og vestkysten, med et par afstikkere til østkysten.
Tolv mand bragte fisk til indvejning. En havde fanget tre, fire mand havde fanget to, og syv mand mødte frem med hver en spejlblank havørred.
Det giver 18 fisk til opvejning, og dermed er der nu 18 lodder foreløbigt i kassen til den spændende afsluttende lodtrækning.
Vinder af første afdeling af Din-fangst.dk Kystcup 09 -10, og dermed dagens pulje; et gavekort på 1350 kr, blev Per Clausen med en flot overspringer på 2.71 kg og 59 cm.
Vi siger tillykke med den fine fangst til Per og de øvrige der var heldige den dag.
Det var en fryd for øjet at se så mange så rent ædelt sølvtøj hænge på samme stang.
Vi takker for en hyggelig opvejning og den gode stemning der var omkring denne nye konkurrence
På dagen for anden afdeling af Din-fangst.dk Kystcup stod man op efter at vi havde fået årets første snevejr.
Der var en let vind fra nord der holdt sig hele dagen, der startede med en klar og frisk formiddag, der gik over i regnbyger ved middagstid, for til sidst at gå over i sne og slud.
Og den kølige nordenvind lagde en dæmper på fangsterne.
"Når vinden er i nord, skal du blive hjemme hos mor" lyder en gammel lystfiskersætning her på øen.
Og det måtte de 59 tilmeldte til dagens afdeling sande. Kun syv mand mødte op med en fisk hver.
Så med de 18 fisk fra 1. afdeling, er vi nu oppe på at have samlet 25 lodder til den spændende afsluttende lodtræknig.
Dagens største fisk, og dermed vinder af dagens pulje, et gavekort på 1475 kr, blev en flot overspringer på 2.65 kg og 67 cm fanget af Jørgen Soldalen.
Jørgens vinderfisk blev taget om formiddagen ved Hellig Peder på et blink af egen kreation. Et særligt kobberpladeblink monteret med to enkeltkroge, og som Jørgen har døbt Cob. Og så ligger det Jørgen meget på sinde at der helst skal et ordentligt multihjul til når Cob skal svinges ud over skærene, der oppe på nordlandet.
Trods Jørgen kan være helt tilfreds med dagens resultat, nagede det ham alligevel at han havde mistet en fisk som hans tunge grej ikke holdt til. Hans 0.30 line sprang, og en flot fisk lavede spring for ham for at befri sig af blinket.
Vi siger tillykke med den fine fangst til Jørgen, der må siges at have haft en god lystfiskerdag.
Vi takker for det gode humør til opvejningen, trods det tynde resultat. Vi kender jo vilkårene.
Søndag d. 27. december 2009
Kystcuppens tredie afdeling blev afviklet på en af årets korteste dage, og det levede dagen op til; det blev aldrig rigtigt lyst den dag, tunge skyer holdt dagen mørkegrå.
Gårsdagens vestlige hårde vind var gået i sydvest hvor den kom frisk fra hele dagen. En god og udfordrende fiskedag der gav fisk hele øen rundt og især kunne tilfredsstille hårdtvejrsfiskerne der havde mulighed for at boltre sig på syd og vestkysten.
59 havde smidt 25 kr i dagens pulje der så var oppe på 1475 kr i lighed med forrige afdeling.
Heraf formåede 10 mand at møde op med i alt 12 fisk til opvejning.
Det giver, med de forrige runders fangster, i alt foreløbig 37 lodder fordelt på 24 mand, her efter næstsidste afdeling op til den spændende afsluttende lodtrækning.
Dagens vinderfisk blev et pragteksemplar af en overspringer på 4.42 kg og 71 cm fanget af Robert Jensen fra Sorø.
Denne fine fisk blev taget på Offergårdskæret ved middagstid på flue fisket efter bombarda.
Vi siger tillykke til Robert med den fine fangst.
Og så vil vi også benytte lejligheden til at ønske alle en god jul og et godt nytår.
Knæk og bræk.
Søndag d. 10. januar 2010
Fjerde og sidste afdeling af Din-fangst.dk Kystcup 09 -10 løb ind i en nordøstlig kuling med snefygning der medførte trafikale problemer.
Trods de hårde odds var der alligevel fiskere der fandt nogle kroge hvor de kunne få snøren i vandet. Med svære dønninger selv på stræk med fralandsvind var det det de absolut hardcore der tog kampen op i den bidende kolde vind.
Og det kunne lade sig gøre at få fisken til hug trods det dystre vejr.
På Levka var fiskeriet ligefrem eventyrligt, en enkelt mødte op med fem fisk fra pladsen, hvor alle dagens fisk kom fra på nær en, der var taget ved Fredensborg. Til opvejning mødte 5 mand op med i alt 10 fisk.
Dagens største fisk blev fanget af Kenn Nielsen fra Hasle, der mødte op med fem fisk, hvor den største vejede 1,95 kg.
Med 67 tilmeldte til dagens afdeling gav det ham dagens pulje på gavekort stort 1675 kr.
Til den spændende afsluttende lodtrækning blandt samtlige indvejede fisk fra de fire afdelinger, var der i alt 47 fisk indvejet.
Disse 47 lodder var fordelt på 25 mand, hvor Kenn Nielsen var topscorer med 8 fisk, resten havde fra 5 og nedefter.
Præmien der svarede til det samlede beløb der var indebetalt i de 4 afdelinger, beløb sig til gavekort stort 5975 kr.
Dette blev vundet af Steen Folkjær på fisk nr 23, en fisk på 0.93 kg og 43 cm.
Et udfald der viser en af grundideerne med denne konkurrence: Enhver blankfisk er en fin fangst og en god fiskeoplevelse, og fortjener en præmie.
Her er der så kun en vinder, men altid en velfortjent vinder.
Vi ønsker cuppens vindere tillykke og takker alle for den store interesse og den gode stemning der har været omkring denne nye fiskekonkurrence.
Vi ser frem til at gentage arrangementet i det kommende år.
1 | Steen Folkjær | Rønne |
2 | Bo Frandsen | Rønne |
3 | Emil Schønemann | Åkirkeby |
4 | Kenneth Andersen | Nexø |
5 | Per Bugge | Åkirkeby |
6 | Johnny Mertz | Nylars |
7 | Jørn Ole Sonne | Rønne |
8 | Daniel Johansen | Rønne |
9 | Poul Bang | Rønne |
10 | Jesper Schiøtt | Rønne |
11 | Max Petersen | Hasle |
12 | Torben Petersen | Rønne |
13 | Simon Rømer | Hasle |
14 | Stig Peberholm | Gudhjem |
15 | Ulla Peberholm | Gudhjem |
16 | Kasper Nørregaard Ipsen | Hasle |
17 | Per Clausen | Rønne |
18 | Hans Erik Jensen | Rønne |
19 | Egon Jacobsen | Rønne |
20 | Tommy Mertz | Rønne |
21 | Johnny Flatov | Pedersker |
22 | Carina Meincke | Pedersker |
23 | Jørgen Soldalen | Rutsker |
24 | Peter Balka | Rønne |
25 | Jens Kruse | Rønne |
26 | Kim Larsen | Hasle |
27 | Simon Jensen | Tejn |
28 | Kenn Nielsen | Hasle |
29 | Finn Folkjær | Åkirkeby |
30 | Jacob Blom | Rønne |
31 | Jesper Kristoffersen | Allinge |
32 | Flemming Sommer | Rønne |
33 | Kim Skovgaard | Rønne |
34 | Jean Madvig | Hasle |
35 | Bent Skytt | Rønne |
36 | Bjarke Borup | Snogebæk |
37 | Lars Hüttel | Rønne |
38 | Henrik Skytt | Rønne |
39 | Carsten Wagner | Gudhjem |
40 | Ove Andersen | Nexø |
41 | Torben Olsen | Åkirkeby |
42 | Jesper Almeborg | Rønne |
43 | Kenn Jensen | Lobbæk |
44 | Jesper Møller | Hasle |
45 | Tonny Nilson | Hasle |
46 | Torben Hansen | Nexø |
47 | Jack Juel Jensen | Rønne |
48 | Jørn Thyge-Nielsen | Rønne |
49 | Bjarke Bendtsen | Rønne |
50 | Steffen Sørensen | Årsballe |
51 | Kasper Johansen | Rønne |
52 | John Jarnskor | Åkirkeby |
53 | Rasmus Holst | Allinge |
54 | Halil Durakovic | Rønne |
55 | Jens Peter Hansen | Rønne |
56 | Kenn Nielsen | Rønne |
57 | Mogens Christoffersen | Rønne |
58 | Anders skytt | Rønne |
59 | Simon Christiansen | Rønne |
60 | Kasper Kromand Persson | Rønne |
61 | Peter Qvist | Rønne |
62 | Kim Holm | Nexø |
63 | Fru Hansen | Åkirkeby |
64 | Hr Hansen | Åkirkeby |
65 | Ole Worm | Rønne |
66 | Michael Magelund | Rønne |
67 | Torben Møller Pedersen | Nexø |
68 | Bill Svendsen | Klemensker |
69 | Emil Hjøllund | Åkirkeby |
70 | Jan Skøld | Rønne |