Kystcup 20 -21

5. afdeling 10. januar 2021

 

Desværre var vi nød til at aflyse femte og sidste afdeling af kystcuppen på grund af situationen omkring corona.

 

Vi havde set frem til finalen hvor vi skulle mødes i Torvehallerne til en festlig afslutning, hvor vi skulle hygge med lidt at spise samtidig med indvejning og lodtrækninger.

 

I stedet blev det igen, som de fire afdelinger det lykkedes at gennemføre under coronarestriktioner, til afslutning af kystcup live på facebook.

 

Se videoen på Facebook > Sportdres Bornholm

 

Som garant for at det hele gik rigtigt til, havde vi fået hjælp af vores gode gamle ven Bent Ernst Nielsen, der havde indvilliget i at optræde som notarius publicus og lykkens gudinde i en og samme person.

 


Bent Ernst Nielsen i rollen som notarius publicus

 

Inden der blev trukket lod blandt de 57 fisk der er indvejet i de 4 første afdelinger, fik vi sagt tillykke til vinderne af Årets Ørred og Årets Fisk på din-fangst.dk.

 

De tre vindere i årets ørredkonkurrence blev:

 

1. Per Bugge Eklund fra Lobbæk. 5,76 kg og 72 cm
2. Søren Barsøe fra Rønne. 5,3 kg og 75 cm
3. Mikkel Jensen fra Allinge. 5,1 kg og 77 cm

 

Til Årets Fisk havde vi kåret Martin Bønnelykke med en gedde på 10.6 kg og 106 cm.
Martin inviteres med til årets præmietur for at blive behørigt hyldet.

 

Bent udtrak derefter blandt de øvrige tilmeldte bornholmerørreder, de fire fiskere der bliver inviteret til at deltage i den årlige præmietur.
Hvis den altså bliver til noget i år. Det kræver at coronarestriktioner bliver lettet så Le Port kan modtage vores lille fiskerselskab, inden 1. april. Ellers må den aflyses i år.

 

De fire med bornholmerørreder der inviteres blev: Tommy Mertz fra Nyker, Jens P. Christofferson fra Rønne, Kenneth ”Kokken” Jensen fra Rønne Og Viki Andersen fra Rønne.

 

Desuden inviteres de andenpladser det blev til i årets kystcup.
Det drejer sig om Matias Gudbergsen fra Rønne, Mickey Delgren fra Muleby, Jacob Blom fra Rønne og Mads Ørum Madsen fra Åkirkeby.

 


Vi håber at få afviklet den årlige præmietur når corona-restriktionerne er lempet.
Deadline er sat ved, om det kan lade sig gøre inden udgangen af marts

 

Med aflysningen af 5. afdeling tæller den som en afdeling uden fisk, og dermed går dagens pulje til største fisk videre.
Og da det var sidste afdeling, blev det lodtrækningspuljen beløbet skulle fordeles på.

 

Med 115 deltagere tilmeldt fra 4. afdeling var dagens pulje i 5. afdeling på 2875 kr til største fisk.

 

Med den fordelt til lodtrækningspuljen, blev de afsluttende lodtræknings præmier der skulle findes blandt de 57 indvejede fisk således:
1. Gavekort 7187,50 kr
2. Gavekort 4312,50 kr
3.. Gavekort 2875 kr

 


Der er i år indført trofæ-gavekort til Sportdres Kystcup så vindere kan have et varigt minde.
Hans-Erik kan vel snart tapetsere sit fiskeværelse med dem.

 

De 57 fisk indvejet er ikke meget for en kystcup.
Så der var gode odds for de heldige fiskere der havde indvejet fisk.
Og da flere havde indvejet 2, 3 og 4 fisk, skulle vinderne findes blandt 36 fiskere.

 


Bent Ernst Nielsen i rollen som lykkens gudinde

 

De heldige vindere af den afsluttende lodtrækning blev:

 


Hans Erik Jensen der med fisk nr. 12 ved 2. afdeling også løb med dagens pulje på 2425 kr

 

Gavekort 2875 kr. Fisk nr. 12.
2,24 kg og 60 fanget i 2. afdeling af Hans-Erik Jensen fra Rønne.
Der i øvrigt også vandt dagens pulje i afdelingen med samme fisk.

 


Johannes Olsen fra Køge med fisk nr 39 fra 3. afdeling

 

Gavekort 4312,50 kr. Fisk nr 39.
1,08 kg og 47 cm fanget i 3. afdeling af Johannes Olsen fra Køge.

 


Jacob Blom var en af de fiskere der indvejede fire fisk samlet i årets kystcup. De tre af dem i 4. afdeling

 

Gavekort 7187,50 kr. Fisk nr. 57.
0,62 kg og 41 cm fanget i 4. afdeling af Jacob Blom fra Rønne.
Jacobs´ fisk var i øvrigt den mindste fisk indvejet ved årets kystcup.
Der var to fisk med vægten, men en halv centimeter gav Jacobs´ fisk en lavere konditionsfaktor.

 

Vi siger et stort tak til alle der var med til at vi fik en god kystcup med fire af de fem afdelinger afviklet trods restriktioner.

 

Godt nytår til alle.
Med håbet om at vi ved Sportdres Kystcup 21/22 atter kan mødes til de hyggelige søndagsseancer i den mørke tid.



4. afdeling 13. december 2020

Til kystcuppens 4. afdeling havde vinden langt sig fuldstændig.

Dagen startede med småregn og formiddagen bød på lidt byger, men hen på eftermiddagen blev tusmørket dog kort afbrudt af nogle huller i skyerne.

Trods forhold der gav gode muligheder for fiskerne, blev det en udfordring at finde fisk der var til noget i det spritklare vand.
Det gjaldt om at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Ved indvejningen, der jo igen måtte afholdes efter corona-praksis, blev det til i alt 17 indvejede fisk der blev indvejet af 12 fiskere.
Jacob Blom og Jesper Schiøtt havde fuld dagskvote med 3 fisk og Mads Ørum Madsen havde 2 fisk.

Vejeholdet lagde selv stærkt ud. Jesper og Tommy med et bundt fisk fra sydkysten.
Sydkysten stod for de 14 ud af 17 fisk på dagen.

Mads var mødt tidligt frem med 2 fisk.
Så seks fisk på disken fra tre mand til en start.
Det tempo holdt så ikke resten af indvejningen.


Mads´ fisk på 1,2 kg blev dagens nummer 2. Så Mads er inviteret med som gæst til fisketur og gule ærter på Le Port når vi ind i det nye år tager på årets præmietur.


Hans Erik Jensen


Lars Bredo


Lasse Elsbøl


Flemming Bærnthsen


Claus Ridder


Jean Madvig med dagens eneste store overspringer


Magnus Andersen


Thomas Skouborg


Jacob Blom med fuld dagskvote

Med 115 tilmeldte fiskere til 4. afdeling var puljen til dagens største fisk på gavekort 2875 kr.
Den gik til Jean Madvig for en flot fisk på 3,08 kg og 65 cm.

Tillykke til Jean med den fine fangst.


Jean Madvig med vinderfisk og den Sportdres Bornholm Kystcup trofægavekort der bliver fast indslag i kystcuppen fremover.

Vi takker alle deltagere for at have stået kystcuppen igennem med corona-restriktioner.
Hvis alt går vel og vi kommer gennem jul og nytår uden nye restriktioner, kan vi se frem til at afslutningen på kystcuppen kan afvikles som planlagt.
Så god juleferie til alle kystcup-fiskerne, og forhåbentlig ses vi så ved 5. afdeling i Torvehallerne med chili-con-carne, lodtrækninger og forhåbentlig mange gode kolde og blanke januar-fisk.

  4. afdeling 13. december 2020     115 tilmeldte      
  Navn By Kg Cm Agn Kyst Tidspunkt
41 Jesper Schiøtt Rønne 0,64 42 bombarda Syd Eftermiddag
42 Jesper Schiøtt Rønne 0,68 43 Bombarda Syd Morgen
43 Jesper Schiøtt Rønne 0,92 46 Bombarda Syd Morgen
44 Tommy Mertz Nyker 0,76 44 bombarda Syd Formiddag
45 Mads Ørum Madsen Åkirkeby 0,64 41 Wobler Syd Formiddag
46 Mads Ørum Madsen Åkirkeby 1,2 50 Wobler Syd Formiddag
47 Hans Erik Jensen Rønne 0,76 43 Blink Syd Morgen
48 Lars Bredo Nexø 0,74 44 Blink Syd Morgen
49 Lasse Elsbøl Åkirkeby 0,94 47 Blink Syd Eftermiddag
50 Flemming Bærnthsen Rønne 0,68 42 Blink Syd Middag
51 Claus Ridder Årsballe 0,98 46 Blink Syd Formiddag
52 Jean Madvig Hasle 3,08 65 Blink Syd Morgen
53 Magnus Andersen Rønne 0,98 48 Blink Syd Morgen
54 Thomas Skouborg Rønne 1 46 Wobler Syd Middag
55 Jacob Blom Rønne 1,06 47 Blink Øst Formiddag
56 Jacob Blom Rønne 1 47 Blink Øst Formiddag
57 Jacob Blom Rønne 0,62 41 Blink Øst Eftermiddag

3. afdeling 29. november 2020

Kystcuppens 3. afdeling blev fisket i et vejr der havde tilpasset sig årstiden.

Et vejrskifte hvor vinden var gået i nord og temperaturen faldet 10 grader i forhold til de to første afdelinger.
Det blev en flot dag med stærke kontraster mellem den lave sol og skyer i flere lag med hele spekteret af gråtoner brudt af regnbuer.
Flot dag der gav mange flotte fisk.

Der var tilmeldt 107 fiskere op til 3. afdeling.
I alt præsterede 18 fiskere at indveje 19 fisk.
Frits stiller som standard med to fisk.
Især sydkysten havde givet mange fisk i roligt vand. Og vestkysten stod også for en pæn del.
Men dagens store overspringere var taget af dem der fiskede op i bølgerne på østkysten.

Opvejningen er stadig præget af corona-situationen.
Den hyggelige samling af fiskere efter endt fiskeri hvor vi følger indvejningen og sammen hylder dagens vinder, er midlertidigt sat i bero.
Så vi må få det bedste ud af situationen indtil da. Bl.a. ved at følge indvejningen så godt som muligt live på Facebook.
Men vi savner den lille søndagsseance med alle de gode fiskere. Håber på snarligst at vende tilbage til mere normale forhold.

Dagens næststørste fisk stod Jakob Blom for.

En solid fisk på 2,38 kg og 62 cm.
Med en andenplads er Jakob inviteret til præmieturen for Årets Ørred i januar, hvor vi efter en fisketur tager til Le Port og hylder det forgangne års præmiefiskere samtidig med vi lader os traktere med etablissementets udsøgte gule ærter med hele svineriet.

Dagens vinder blev for anden gang i træk Hans Erik Jensen.

Med 107 deltagere var dagens pulje gavekort 2675 kr.
Den snuppede Hans Erik med en endnu en flot fisk på 2,84 kg og 62 cm.
Tillykke til Hans Erik med den flotte fisk.

  3. afdeling 29. november 2020   107 tilmeldte        
  Navn By Kg Cm Agn Kyst Tidspunkt
22 Ulrik Hampe Hasle 0,9 46 Blink Vest Formiddag
23 Jens Kruse Rønne 1,84 56 Wobler Syd Morgen
24 Stig Peberholm Pedersker 0,62 40,5 Wobler Syd Formiddag
25 Jean Madvig Hasle 0,64 41 Blink Syd Morgen
26 Kenn Otto Nielsen Hasle 0,94 44 Blink Syd Formiddag
27 Asger Drachmann Rønne 1 45 Bombarda Vest Formiddag
28 Oliver Kjær Åkirkeby 0,7 41 Blink Syd Formiddag
29 Casper Nørregaad Hasle 1,1 45 Bombarda Syd Morgen
30 Jesper Schiøtt Muleby 0,86 44 Bombarda Syd Formiddag
31 Lars Mathiasen Århus 1,5 54 Bombarda Syd Formiddag
32 Otto Gneist Tyskland 0,66 42 Blink Øst Morgen
33 Henrik Skytt Rønne 0,98 45 Blink Syd Eftermiddag
34 Frits Kjellberg Rønne 0,66 41 Bombarda Vest Eftermiddag
35 Frits Kjellberg Rønne 0,68 41 Bombarda Vest Eftermiddag
36 Hans Erik Jensen Rusker 2,84 62 Blink Øst Formiddag
37 Jacob Blom Rønne 2,38 62 Blink Øst Formiddag
38 Egon Jacobsen Rønne 0,66 40 Blink Syd Eftermiddag
39 Johannes Olsen Køge 1,08 47 Blink Syd Formiddag
40 Rasmus Gudbergsen Årsdale 1,68 52 Bombarda Syd Eftermiddag

2. afdeling 15. november 2020

Morgenen startede med småregn og svag sydøstlig vind der friskede op over dagen og bragte opklaring med. Og endnu en novemberdag med to-cifrede temperature fra morgenstunden.

Det blev endnu en opvejning i coronaens tegn.
Med forsamlingsbegrænsning på maximum 10 personer må vi undvære den hyggelige time hvor fiskerne samles efter fiskeriet.
Det var kun dem der havde fisk der kunne møde frem for at få indvejet fisken. Og så tak for i dag.
Og det gjorde 11 fiskere med i alt 15 fisk.

Dagens fangster var fordelt med 10 fisk fra sydkysten og de sidste 5 fra vestkysten.

Fiskene var fanget jævnt over hele dagen. Kun tre af dem blev taget morgen. I modsætning til 1. afdeling hvor 5 ud af 6 fisk blev fanget morgen.

Med anden afdeling er der så småt nogle af fiskerne der begynder at samle lodder på stak til den afsluttende lodtrækning.

Rasmus Gudbergsen havde et par fine grønlændere med til indvejning.

Mickey Delgren og Henrik Skytt stillede også med et par. De havdeogså begge fisk i første afdeling.
Så de ligger allerede nu med tre lodder til hatten.

Frits Kjellberg havde også to fisk til indvejning.
Den ene var en laks der akkurat holdt mindstemålet på 60 cm.
Egentlig skulle Frits nu have haft fire lodder frem for de to.
Forrige år var Frits tæt på at miste en fisk han havde lagt på stranden, til en mink. Derfor havde han til årets kystcups første afdeling skiftet taktik, og havde fiskene i galgen i bæltet i stedet.
Men under fiskeriet havde bølgerne flået fiskene løs. Og trods en grundig eftersøgning i vandet var der ikke noget at gøre.

Så dagen bød på det fine grønlænderfiskeri som kendetegner en god forsæson.

Men de er der. Overspringerne.
For den der er det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Og det var Hans Erik Jensen.
Med en flot fisk på 60 cm og 2,24 kg præsenterede Hans Erik årets kystcups første solide overspringer.

Med 97 tilmeldte ved 2. afdeling var der 2425 kr på gavekortet til dagens vinderfisk.

Tillykke til Hans Erik med den flotte fisk.


1. afdeling 1. november 2020

Lunt vejr med to-cifrede temperaturer. Selv om natten.
Gråvejr og regn der ikke kan fylde reservoirerne efter sommerens tørke, så der stadig ikke løber vand til åerne.
Og en meget frisk vind fra sydlige retninger.
Det var kort de vilkår der blev fisket under i første afdeling af årets udgave af Din-fangst.dk Kystcup.


Med frisk sydlig vind var rift om pladserne på vestkysten

Vestkysten blev det foretrukne vand for de fleste fiskere på dagen.
Det blev i hvert fald der fem ud af seks af de fisk der blev indvejet blev fanget.

Ud over de seks fisk der nåede frem til indvejning, blev der genudsat en del undermålere og farvede fisk.


Det milde vejr giver gode forhold til en gang bålhygge, der også en del det at fiske kystcup

Indvejningen var underlagt de aktuelle restriktioner der er udstukket på grund af corona.
Så ved indvejningen mødte kun de fiskere der havde fisk at indveje.

Det er jo ikke lige så hyggeligt som vi er vant til.
Vi ser frem til en tid hvor vi igen kan have de hyggelige søndags-seancer efter en god fiskedag.

I stedet fulgte vi på Facebook indvejningen, og præmieoverrækkelsen foregik med live-sending.


Henrik Skytt. 0,64 kg og 42 cm.


Daniel Johansen. 0,98 kg og 46 cm.


Thomas Skouborg. 0,86 kg og 43 cm.


Mickey Delgren. 1,04 kg og 48 cm.


Matias Gudbergsen. 1 kg og 47 cm.


Bob Hampe. 0,86 kg og 45 cm.

Seks af de fine små blanke. Det må siges at være fint så tidligt på sæsonen.

Med 83 tilmeldte fiskere ved første afdeling blev det til et gavekort på 2075 kr til Mickey for dagens største fisk.


Mickey Delgren

Desuden blev dagens nummer to inviteret som gæst til den årlige præmietur for årets havørreder i starten af 2021.

Vi ser frem til at have Matias Gudbergsen med ved bordet når vi fejrer havørredfiskeriet med den årlige gang gule ærter på Le Port når vi er kommet ind i 2021.


Matias Gudbergsen