5. afdeling
5. januar 2020
Nogle dages hård vestenvind havde i løbet af natten været en tur mod nord og var aftagende om morgenen, og der var is på pytter og bilruder. Vandstanden var høj og vandet turbulent oven på blæsevejret.
Det blev en god og klar dag som solen kom op. Vinden lagde sig over formiddagen for at gå over i en svag sydvestlig vind.
Så der var gode forhold for fiskerne her ved sidste afdeling af kystcuppen.
Dusan Valihora med dagens næststørste fisk.
Mickey Delgren med dagens vinderfisk
Det er nu ti år siden den første kystcup, hvor indvejningen siden har foregået i/foran butikken.
Men ved årets afslutning var der trang til at give den en gang gas. Så Sportdres havde allieret sig med Torvehal Bornholm, hvor indvejningen kan foregå indendørs.
Jesper Wager hænger en fisk til skue der skulle vise sig at være 6150 kr værd
Det var dejligt at se stangen fyldt godt op med sølvtøj.
Så lejligheden blev benyttet til mellem indvejningen og præmieoverrækkelser til at annoncere vinderen af Årets Fisk på din-fangst.dk og Årets Ørred.
Dagens fiskeri havde bragt 18 fine havørreder frem til indvejningen.
Så med 37 fisk sammenlagt fra de fire første afdelinger, blev den samlede fangst i denne sæsons kystcup på 55 fine blanke havørreder.
Dagens pulje på gavekort 3075 kr gik til Mickey Delgren
Dagens pulje blev taget hjem af Mickey Delgren fra Muleby, med en fin havørred på 2,98 kg og 65 cm taget tidligt om morgenen på Sose.
Efter at Mickey var blevet præmieret med dagens pulje, et gavekort på 3075 kr, og behørigt hyldet, var det Kystcuppens hovedpræmier der skulle uddeles.
Modtagerne af hovedpræmierne fra denne sæsons kystcup blev udtrukket af en ung udgave af lykkens gudinde
At der er nogle der har en vis evne til at hjælpe heldet godt på vej, blev igen understøttet af modtagerne af 3. og 2. præmien.
3. præmien, et gavekort på 2460 kr, gik til Kasper Koefoed Nørregaard fra Hasle for en havørred på 1,22 kg og 49 cm fanget på dagen sammen med to andre fisk. Og med to fisk fra henholdsvis første og anden afdeling, blev han denne sæsons topscorer med fem fisk/lodder i hatten.
Frits Kjellberg fra Rønne havde også gjort det godt. Han havde sikret sig tre fisk i 1. afdeling, og modtog et gavekort på 3690 kr. Den udtrukne fisk havde målene 0,4 kg og 40 cm. Den mindste fisk der blev indvejet i årets kystcup.
Den heldige vinder af førstepræmien, et gavekort på 6150 kr, blev Jesper Wager fra Allerød. Han havde præsteret en enkelt fisk på 1,4 kg og 52 cm på falderebet her i sidste afdeling.
Efter en lang dag på kysten fik fiskerne kræfterne tilbage med en gang chili con carne
Det blev en rigtig hyggelig indvejning, hvor hyggen ikke blev mindre af at der i cafeen blev serveret chili con carne for de trætte og sultne fiskere.
Kystcuppen afsluttedes efter præmieoverrækkelserne rigtigt godt med at biolog fra Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare Manniche Ebert afholdte et foredrag for et lydhørt publikum om noget af det han ved så meget om.
Vi siger tak til alle for en god og hyggelig kystcup og afslutning.
5. afdeling 5. januar 2020 | 123 tilmeldte | ||||||
Navn | By | Kg | Cm | Agn | Kyst | Tidspunkt | |
38 | Kenn Otto Nielsen | Hasle | 0,70 | 44,5 | Blink | Syd | Morgen |
39 | Pierre Engelhardt Post | Greve | 1,66 | 57,5 | Bombarda | Syd | Formiddag |
40 | Jesper Wager | Allerrød | 1,40 | 52 | Blink | Syd | Morgen |
41 | Brian Kofod | Nyker | 0,94 | 47 | Blink | Syd | Formiddag |
42 | Kenneth Jensen | Rønne | 1,26 | 50 | Flue | Syd | Formiddag |
43 | Kasper koefoed Nørregaard | Hasle | 1,22 | 49 | Bombarda | Syd | Formiddag |
44 | Kasper koefoed Nørregaard | Hasle | 1,68 | 56 | Bombarda | Syd | Formiddag |
45 | Kasper koefoed Nørregaard | Hasle | 0,92 | 46 | Bombarda | Syd | Formiddag |
46 | Kasper Hansen | Åkirkeby | 0,80 | 43 | Wobler | Syd | Morgen |
47 | Mickey Delgren | Muleby | 2,98 | 65 | Wobler | Syd | Morgen |
48 | Dusan Valihora | Bratislava | 2,70 | 65 | Bombarda | Vest | Formiddag |
49 | Flemming Nielsen | Østermarie | 2,38 | 60 | Bombarda | Øst | Formiddag |
50 | Bjarne Freund-Poulsen | Allinge | 1,98 | 57 | Bombarda | Nord | Middag |
51 | Kenneth Andersen | Nexø | 0,86 | 43 | Bombarda | Øst | Morgen |
52 | August Delgren Christiansen | Rønne | 0,78 | 45 | Blink | Vest | Eftermiddag |
53 | Ulrik Hampe | Hasle | 0,78 | 43 | Blink | Vest | Formiddag |
54 | Ulrik Hampe | Hasle | 0,74 | 42 | Blink | Vest | Formiddag |
55 | Lasse Elsbøl | Åkirkeby | 1,12 | 47,5 | Blink | Syd | Formiddag |
4. afdeling
15. december 2019
Nørrekås ved Kystvejen. En af de få muligheder for at få agnet ned i vandet på vestkysten en dag med hård syd- og vestlig vind.
Hård vind fra sydlig retning med vindstød med stiv kuling-styrke og regn det meste af dagen. Eneste formildende omstændighed ved dagens fiskevand var at det var fint højvande.
Der er nok mange fiskere der valgte at gøre noget andet denne fiskedag. Og de der tog ud, kom på hårdt arbejde.
Det var en af de dage hvor det bare var svært.
Ved indvejningen ankom fiskerne uden fisk og uden efterretninger om nogen fangster over dagen, ud over farvede fisk og undermålere.
Så muligheden for en nuldag med følgende dobbeltpulje ved næste afdeling begyndte at tegne sig som en mulighed.
Så dukkede Rocky Vilhelmsen op med en fin lille grønlænder på lige over 1 kg, og kunne fortælle os at hans makker Asger også ville komme med en lidt mindre en senere.
De havde været i Hammerhavn og Sandvig og fange de første fisk på nordlandet i denne sæsons kystcup.
Da mørket faldt på kom så Steen Folkjær med en fisk på 1,4 48 kg.
Han havde sluttet dagen af i læ af Nørrekås, hvor han i tusmørket i 11. time havde fået det det blev dagens største fisk.
Tre fisk. Det er hvad sådan en dag kan byde på.
Men der er nok også mange af de 118 tilmeldte fiskere der blev hjemme i læ for regn og rusk.
Lige som de fleste fortrak ind i butikken under indvejningen
Med 118 tilmeldte var dagen pulje til største fisk et gavekort på 2950 kr.
Tillykke til Steen med den fine fangst.
Efter næstsidste afdeling er der 37 lodder i hatten.
Så der er gode odds at fiske sig til i sidste afdeling, hvorefter der ved lodtrækning mellem alle fisk indvejet idenne sæsons kystcup skal findes de tre vindere af årets pulje der foreløbig er på 11800 kr der deles op i forholdet 5-3-2.
4. afdeling 15. december 2019 | 118 tilmeldte | ||||||
Navn | By | Kg | Cm | Agn | Kyst | Tidspunkt | |
35 | Rocky Vilhelmsen | Rønne | 1,06 | 46 | Bombarda | Nordkysten | Middag |
36 | Steen Folkjær | Rønne | 1,48 | 54 | Blink | Vest | Eftermiddag |
37 | Asger Drachmann | Hasle | 0,74 | 42 | Bombarda | Vest | Formiddag |
3. afdeling
1. december 2019
Dagen startede med is på bilruderne og en vind der pustede af lige efter daggry. Ved ti-tiden blæste det atter op fra vest.
Dagens fangst på 9 fisk blev fordelt med seks fisk på sydkysten og tre fisk på vestkysten, og fangsterne var spredt ud jævnt ud over hele dagen.
Fem af ni fisk over 1 kg, hvor af de to passerede 3 kg. Det er gode takter.
Vandtemperaturen er ved at være på et niveau hvor de gode blankfisk oftere optræder inden for vores rækkevidde.
Magnus Andersen havde længe den største fisk hængende. Men kort inden deadline for indvejning hentede Mikkel Jensen, der allerede tidligere var noteret med en fin lille grønlænder, en fisk mere i bilens bagagerum. Den slog Magnus´ flotte fisk på 3,26 kg med et halvt kg.
Man kan ikke vide sig sikker før end klokken er faldet i slag.
Med 114 tilmeldte ved 3. afdeling blev der fisket om en pulje på gavekort 2850 kr.
Vinder af dagens pulje til største fisk, gavekort 2850 kr, blev Mikkel Jensen fra Allinge med en flot overspringer på 3,76 kg og 68 cm.
Tillykke til Mikkel med den fine fangst.
3. afdeling 1. december 2019 | 114 tilmeldte | ||||||
Navn | By | Kg | Cm | Agn | Kyst | Tidspunkt | |
26 | Stig Peberholm | Pedersker | 1,34 | 53 | Blink | Syd | Morgen |
27 | Mikkel Jensen | Allinge | 0,7 | 41 | Bombarda | Syd | Middag |
28 | Hans Erik Jensen | Rønne | 0,8 | 43 | Blink | Syd | Formiddag |
29 | Morten Drews | Nexø | 1,2 | 49 | Blink | Syd | Middag |
30 | Magnus Andersen | Rønne | 3,26 | 65 | Blink | Syd | Formiddag |
31 | Bob Hampe | Rutsker | 1,18 | 46 | Blink | Vest | Formiddag |
32 | Mikkel Jensen | Allinge | 3,76 | 68 | Bombarda | Syd | Middag |
33 | Bent Ernst Nielsen | Rønne | 0,9 | 45 | Blink | Vest | Aften |
34 | Mickey Delgren | Muleby | 0,74 | 42 | Wobler | Vest | Formiddag |
2. afdeling
17. november 2019
Nattens friske sydvestlige vind var aftagende over dagen, for over middag at stilne mod aften og dreje mod øst.
Med den friske vind og meget lav vandstand var det en stor udfordring at fiske mange steder på grund af løsreven grøde i vandet.
Trods de svære forhold på sydkysten, blev det der fisken skulle findes på dagen.
Ti ud af dagens elleve fik kom fra sydkysten.
Dagens eneste fisk fra vestkysten blev indleveret næsten levende. Den blev taget blot få minutter inden dagens deadline.
To mand, Hans-Erik og Thomas, stod for lige ved halvdelen af dagens fangst. Efter en hård morgen og formiddag havde de på Sose tilkæmpet sig henholdsvis to og tre fine blankfisk. Hans-Eriks ene fisk på 1,18 kg blev dagen tredjestørste.
De to største blev fanget af Jens Kruse med en på 1,34 kg, og Thomas Thornbech Hansen med en på 1,4 kg. Så det blev bare 60 gram der afgjorde hvem der skulle have dagens pulje. Det er jo der hvor maveindholdet kan gøre en forskel.
Med 109 deltagere ved 2. afdeling, var dagens pulje til største fisk gavekort på 2625 kr.
Tillykke til Thomas Thornbech Hansen med dagens største fisk og et lod i hatten til den afsluttende lodtrækning efter 5. afdeling 5. januar 2020.
Med dagens 11 fisk er der nu 25 lodder i hatten. Så der er gode odds at fiske sig til i de resterende tre afdelinger.
2. afdeling 17. november 2019 | 109 tilmeldte | ||||||
Navn | By | Kg | Cm | Agn | Kyst | Tidspunkt | |
15 | Jens Kruse | Rønne | 1,34 | 49 | Blink | Syd | Eftermiddag |
16 | Thomas Thornbech Hansen | Rønne | 1,4 | 54 | Wobler | Syd | Eftermiddag |
17 | Hans Erik Jensen | Rønne | 1,18 | 51 | Blink | Syd | Middag |
18 | Hans Erik Jensen | Rønne | 0,54 | 41 | Blink | Syd | Morgen |
19 | Hans Erik Jensen | Rønne | 0,64 | 45 | Blink | Syd | Morgen |
20 | Thomas Skouborg | Rønne | 0,7 | 44 | Blink | Syd | Formiddag |
21 | Thomas Skouborg | Rønne | 0,64 | 42 | Blink | Syd | Formiddag |
22 | Kasper Koefoed Nørregaard | Hasle | 0,74 | 45 | Bombarda | Syd | Middag |
23 | Rene Eggers | Rønnede | 0,8 | 44 | Blink | Syd | Eftermiddag |
24 | Johannes Olsen | Køge | 1 | 44 | Blink | Syd | Eftermiddag |
25 | Mikkel Jensen | Allinge | 0,74 | 44 | Blink | Vest | Aften |
1. afdeling.
3. november 2019
Det blev en dunkel dag med dis og regn, fiskerne kom ud til ved den første fiskedag i årets Kystcup.
Men med en let vind fra sydlig retning var der gode forhold for fiskeri hele øen rundt.
Mickey med en farvet fisk der hurtigt presses ind til afkrogning
Vandtemperaturen er stadig høj. Så det er stadig om at være på det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal i kontakt med en af de overspringere der stadig foretrækker det køligere vand langt ude på dybere vand.
Der blev meldt om mange undermålere, og en del farvede fisk der endnu ikke er nået hele vejen til gydevandløbet. Det er jo også et positivt resultat af en fisketur; at der er udsigt til såvel godt grønlænderfiskeri og en god opgang i løbet af den nærmeste tid.
Shelterhygge på sydkysten. Så var der fangst: En pakke frankfurtere
I alt blev der indvejet 14 fisk, der hver især giver et lod i hatten i den afsluttende lodtrækning, hvor der udtrækkes tre fisk ud af alle fisk fra de fem afdelinger.
Især sydkysten lokkede mange fiskere til. Og trods store udfordringer med ålegræs mange steder, blev halvdelen af dagens fangst taget der.
Østkysten havde budt på lidt hårdere forhold end resten af kysten, men havde også fisket rigtigt godt og leverede 3 af fiskene.
De sidste 4 fisk blev taget på vestkysten, heraf de 3 af en enkelt fisker inden for en time tidlig morgen.
Thomas Skouborg lignede længe en vinder på dagen, indtil Bob dukkede op kort inden deadline.
I hver afdeling vinder dagens største fisk dagens pulje.
Men i kystcuppen er alle fangster en god fangst. Så det er alle fisk der kandiderer til de tre hovedpræmier ved sidste afdeling, der findes ved udtrækning blandt alle fisk fanget i de fem afdelinger.
Som man siger: ”Der skal altid lidt held til for at fange en fisk. En dygtig fisker kan hjælpe heldet godt på vej.”
I Kystcuppen kan man hjælpe sit held på vej ved at indveje flere fisk. Men i sidste ende skal man lige bruge lidt af det held der kræves af en lystfisker.
Og dagens 14 indvejede fisk var heller ikke helt ligeligt fordelt.
Fritz Kjellberg nåede den daglige baglimit med tre fisk indvejet, og dermed har han efter første afdeling allerede 3 lodder i hatten til den afsluttende lodtrækning.
Det var som nævnt en dunkel og regnfuld dag. Men da tidspunktet for opvejningen nærmede sig klarede vejret op, og den lille søndagsseance kom derved til at foregå i den nedgående efterårssol. Den er vi stadig velsignet med her i første afdeling.
Vi siger tak til alle der kom og deltog. Det blev en rigtig hyggelig times tid med rigtig god lystfiskerstemning.
Vinder af dagens pulje, gavekort 2350 kr, for største fisk, blev Bob Hampe med en kanon flot fisk på 2,14 kg og 57 cm.
Den var lige som mange af dagens øvrige fangster fanget om morgenen.
Bob havde holdt sig til sin hjemmebane, nord for Hasle. Fisken skilte sig klart ud fra dagens øvrige fangster. Den kom tydeligvis fra det dybe vand, der er tæt ind under land på de kanter, hvor den æder løs af sildestimerne og alt andet godt fra havet.
Med 94 deltagere ved 1. afdeling var puljen for dagens største fisk et gavekort på 2350 kr.
Rigtig mange gange tillykke til Bob med dette pragtstykke af en havørred, der viser os andre at de er der. Man skal bare fange dem.
1. afdeling 3. november 2019
94 tilmeldte
Navn | By | Kg | Cm | Agn | Kyst | Tidspunkt | |
1 | Frits Kjellberg | Rønne | 0,86 | 50 | Bombarda | Vest | Morgen |
2 | Frits Kjellberg | Rønne | 0,6 | 45 | Bombarda | Vest | Morgen |
3 | Frits Kjellberg | Rønne | 0,4 | 40 | Bombarda | Vest | Morgen |
4 | Magnus Andersen | Rønne | 1,42 | 54 | Blink | Syd | Formiddag |
5 | Thomas Hansen | Rønne | 0,7 | 43 | Blink | Syd | Middag |
6 | Kasper Koefoed Nørregaard | Hasle | 0,6 | 40 | Bombarda | Syd | Formiddag |
7 | Muris Harbas | Nyker | 1,34 | 50 | Blink | Syd | Morgen |
8 | Kenn Otto Nielsen | Hasle | 0,68 | 42 | Blink | Syd | Morgen |
9 | Carl-Christian Exsteen | Nexø | 1,18 | 50 | Bombarda | Øst | Middag |
10 | Thomas Skouborg | Rønne | 1,68 | 55 | Wobler | Syd | Eftermiddag |
11 | Egon Jacobsen | Rønne | 0,82 | 44 | Blink | Øst | Middag |
12 | Finn Nielsen | Nyker | 0,84 | 43 | Blink | Øst | Formiddag |
13 | Emil Schønemann | Åkirkeby | 0,66 | 41 | Blink | Syd | Morgen |
14 | Bob Hampe | Hasle | 2,14 | 57 | Blink | Vest | Morgen |