
Som vinder af titlen Månedens Fisk December 2008 har vi udvalgt Jørgen Soldalens jule-nytårs makrel på hele 1.5 kg fanget på en Hansatur d. 27 december 2008.
Jørgen er en del af en fast flok af ”Hasleskrubber”, en betegnelse der dækker over kredsen af brugere af ”Hansa”, de sødygtige medlemmer af Mortorklubben Columbus og BSF.
Denne flok er ved at have rigtig godt styr på vragene vest for Hasle, hvor de ud over fine torskefangster også har fundet gode drev der har givet dem mange af de fine makreller der viser sig som en fast gæst i længere og længere perioder for hvert år, når vi ser tilbage på de sidste fire – seks års tid hvor vi er blevet opmærksomme på dem.
Og den meget fine størrelse de har, hvor mange er på et kilo og derover, gør at vi kan glæde os ekstra meget over denne efterårs, og forhåbentligt, vintergæst.
At vi nu ser et eksemplar på halvandet kilo rent, er kulminationen på en begejstring vi har haft over et forholdsvis nyt tilkommet fiskeri, der er blevet konstant bedre siden vi blev opmærksomme på det.
Vi siger tillykke til Jørgen med den fine fangst.
Gavekort kan afhentes i butikken.
December gav kystfiskerne mange de fine overspringere der huserer i fred og ro for de farvede fisk der i vid udstrækning fortsat opholder sig hvor vi alligevel ikke fisker.
Perioderne i månedens start og udgang var klart de mest givende. De mellemliggende uger op til jul var præget af lange perioder med forsigtige fisk.
Men da var der så til gengæld gode dage at tage på havet i. Og ud over de ovennævnte makreller var der jo julelaksen, der skulle i hus. Og denne mulighed blev rigt udnyttet, og laksen kendte heldigvis sin besøgstid. Så blev det også jul det år.

Som vinder af titlen Månedens Fisk November 2008 har vi udvalgt Henrik Skytts pragteksemplar af en havørred på 6.55 kg og 84, fanget på sydkysten på en BSF-klubtur d. 30. november.
November er i de senere år i større og større udstrækning gået hen og blevet måneden hvor havørred sæsonen indledes. Før hen så man sjældent fiskere på kysten før åfredningerne (og den gamle fredning for farvede fisk) ophørte i januar. Når man ser bort fra de traditionelle mellemjuls ture, der altid har været berygtede for at give nogle gode fisk.
Og man fanger jo fisk når man fisker. Så havde der ikke været den juletravlhed, så fiskeriet i vid udstrækning fra sidst i november og december med kommer til at foregå i fridagene i mellemjulen, så havde disse fisk nok også været at fange i ugerne op til. Det har vi set flere eksempler på de sidste år.
Så flere har fået øjnene op for at der fra november til januar er helt fantastiske oplevelser at få på kysten. Vandtemperaturen er kommet ned hvor jagende blankfisk kommer tæt på land i dagtimerne og de fleste farvede fisk er ved eller i åerne. Om der har været lige godt fiskeri altid, men det blot har ligget upåagtet hen, er ikke lige umiddelbart til at fastslå. En rimelig sandsynlig forklaring, ud over at havørredbestanden og det kystnære vandmiljø klart har fået det bedre de sidste mange år mm, kunne være den ændrede garnsituation. Der er helt tydeligt ikke nær den mængde garn at fiske mellem som vi så ”før i tiden”.
Så uanset grunden, hvis der er en, så kan vi konstatere og glæde os over de fantastisk flotte havørreder vi ser her sidst på året. Og der kan jo næsten ikke gives noget bedre eksempel end Henriks pragtfisk.
Vi siger tillykke med den fine fangst.
Gavekort kan hentes i butikken.
Det lyder jo meget godt. Men noget af det der gør fiskeriet så fantastisk på denne tid, er den ustabilitet både vejr og fisk udviser nu. Mere end ellers drejer det sig nu om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Ofte er der meget besværlige vinde, og det er oftest her fisken gerne tager blinket eller fluen. Huggene kan i lange perioder være utroligt forsigtige, og selv rutinerede fiskere kan have svært ved at lave en krogning der holder hele vejen ind. Andre gange er vandet roligt, og der opleves fisk der følger blinket ind og højst skubber til det.
Så at fisken er der er ikke ensbetydende med fangst. Men når fisken så af en eller anden grund bestemmer sig for at nu skal det være, og agnet bliver taget af en fisk i fart der straks vender efter at have klappet kæberne om ens endegrej, så er det oftest på denne årstid en fisk der er værd at skrive hjem om.
Når man har sin gang rundt på kysten, og her drejer det sig især i Sose -Risegårds området, er der stor sandsynlighed for man har gjort sig et nyt bekendtskab. det sidste års tid, nemlig Emil Schønemannn.
Denne ungersvend bevæger sig rundt på kysten og fisker og snakker med os andre som om han altid har været der. Og han fanger også fine fisk, hvilket vi også flere gange har set her på siden. Sidst her da Emil d. 23 november rapporterede og en fin blankfisk på 3.4 kg og 67 cm fanget i ved førnævnte Risegård.
Vi synes det er rigtigt sejt det Emil har gang i, og den fine fangst vil vi sammen med hvad vi ellers har set fra Emil belønne med et gavekort på 250 kr.
Vi siger tillykke med den fine fangst.
Gave kort lan afhentes i butikken.
Men der er jo også andet og fange på kysten nu. Der er fine torsk der jager ind under land. Og så kommer der en overraskelse ind i mellem.
Sådan en fik Jørn-Ole Sonne på Skansen d. 20. november. En af de jævnligt, men dog sjældne, gode fangster fik han der; en af østersøens fine brakvandsgedder. Dem bliver der taget nogen få af under havørredfiskeriet her i vinterhalvåret, og denne gang var det så Jørn-Oles tur til at være den heldige.
Og ikke nok med at det er en stor oplevelse med sådan et mystisk hug der så viser sig at være sådan en overraskende fangst, det er også spændende at have en god afveksling på det hjemlige menukort.
I november er trollingen ikke kommet helt i gang endnu, men når vejret en sjælden gang tillader det, er der både på vandet. Og et sats på laksen i november kan betale sig. Det så vi da Ole og Tommy d. 3. og 4. var på tur. Og det var endda på et vellykket kombineret sats hvor et andet af årstidens attraktive bytter var inkluderet; makrellen. Vel at mærke makreller helt op til 1.45 kg.

Som vinder af titlen Månedens Fisk Oktober 2008 har vi udvalgt Ulla Andersens kystfangede laks på 8 kg og 92 cm, fanget på Lufthavnen d. 29. oktober.
Ulla og Svend Åge nyder deres pensionisttilværelse med hyppige fisketure til kysten. Året igennem møder man dem på fiskepladserne indenfor en overkommelig cykelradius fra Rønne. Og det er mange og fine fisk de har fået på land over sæsonerne.
D. 29 Oktober gjorde Ulla så en af de bemærkelsesværdige fangster, som det er når der bliver fanget en fin laks fra kysten.
Efter en hel dags fiskeri var det eneste Svend Åge og Ulla havde mærket, denne fantastiske fisk på 8 kg. Fisken blev landet efter en lang fight og med stor dramatik, da linen knækkede under landingen.
Fisken blev fanget, landet og hjembragt som en havørred på kysten. Men ved nærmere eftersyn trådte ligheden med en laks frem, og der blev udtaget skælprøve, der blev sendt til Kaare M. Ebert ved Danmarks Sportsfiskerforbund. Denne bekræftede formodningerne om at vi igen stod med en af de spændende fangster der bliver gjort her på øen med mellemrum: en kystfanget laks.
Vi siger tillykke til Ulla med den fine fangst.
Gavekort kan hentes i butikken.
Ellers var oktober præget af middelmådigt fiskeri, for at sige det mildt, hvis man går ud fra de meldinger man hørte fra dem der forsøgte sig. Og det er jo ikke mange. For der bliver ikke fisket meget i oktober. Og at der fiskes er jo det første kriterie der skal opfyldes, hvis der skal fanges fisk. Men meldingerne fra søerne gik på at der var lige som låg på, og alt under var helt dødt.
På havet kunne man fange fisk, men vejret var så ustadigt, at det var svært at komme ud til fisken. Men på kysten begyndte der at ske ting. Det var ikke nemt, men det er der vel heller ikke nogen der har sagt det skal være. Men var man ”heldig” at være det rette sted på rette tid, så var der fine blankfisk til dem var indstillet på at gøre en indsats.

Som vinder af titlen som Månedens Fisk for september har vi udvalgt Daniel Johansens gedde på 5.5 kg og 87 cm fanget i Rønne Havn d. 2. september.
Medens de fleste fiskere i disse måneder ikke driver det til meget, frådser Daniel og de andre drenge i de stadig mange timer med lys september byder på, trods det er tydeligt hvad vej det går.
Og ihærdighed giver ofte resultat. Daniels septemberfisk er endnu en af de fine brakvandsgedder Rønne Havn byder på.
Og med den er det et ægte hattrick Daniel scorer som fanger af Månedens Fisk. For tredie måned i træk er det Daniel vi ønsker tillykke med en fin fangst.
Gavekort kan hentes i butikken.

Trods fiskeriet kører på lavt blus er der fisk at fange. Listed Trolling har måneden igennem meldt om rigtig gode fangster af torsk. Adskillige målere har Båden lagt dæk til i løbet af måneden.
Og på kysten er de mest utålmodige kystfiskere begyndt at vise sig. Midt på måneden, hvor det pludselig var blevet tid til at huske at være opmærksom på åfredninger, blev vejret på flere dage så efterårsagtige at det føltes rigtigt at få de varme waders på igen og opsøge pladserne.
Og der blev i perioder fanget fint med fisk. Dog er størstedelen her i september på gydevandring. Men der var fine blankfisk i mellem. Så nu skal de vandrende gydefisk blot nå frem til vandløbende, så er der nogle gode måneder at fiske på de blanke i.

Som vinder af titlen som Månedens Fisk har vi udvalgt Daniel Johansens aborre på 1.575 kg og 47 cm fanget i Rønne Havn på den sidste dag i dette års udgave af august.
Rønne Havn har gennem mange år leveret gode fangster, og har fra det moderne lystfiskeris tidlige år været en landskendt lokalitet for især brakvandsgedderne. Og så er mange generationer af rønne-horrar vokset op med havnen og området omkring som deres primære fiskevand. Hver enkelt ville kunne berette i timevis om hvad de har haft af fiskeoplevelser der.
Daniels aborre er en af en lang række af fine fisk og gode fiskeoplevelser i et unikt fiskeområde. Omend et område der altid har været under konstant forandring. Så for hver enkelt i hver generation har området nået at ændre og udvikle sig i bare den periode man har haft det som sit revir. Og midt i denne forandring er fiskearter dukket op og forsvundet igen. Men havnens fine brakvandsaborrer og gedder har altid været at finde, og især inde i den inderste, og dermed den ældste, del af havnen.
Vi siger tillykke til Daniel med den fine fangst.
Gavekort kan hentes i butikken
30. Juli 2008

Fanger: Daniel Johansen, Rønne
Fangst: Ål
Lokalitet: Hammersøen
Tidspunkt: Kl. 23.37
Vægt: 1.650 kg
Længde: 98 cm
Endegrej: Hjemmelavet bundtackle med tobis
Egne kommentarer:
Var taget en tur til Hammersøen sammen med mine fiskekammerater Kasper Holm og Emil Schønemann.
Vi havde mistet en del sudere i løbet af dagen, så vi gik ned til Hammerhavn for at prøve at fange fladfisk, men der var lykken heller ikke med os.
Da vi kom tilbage til Hammersøen spiste vi aftensmad, og riggede derefter til natfiskeri efter ål og sudere.
Cirka kl. 22.00 fik jeg en suder på over 2 kg.
Vi lagde os og slappede af, men pludselig lød bremsen på et af hjulene - jeg tog stangen og fik fisken efter cirka 10 minutters intens fight. Det viste sig at være denne store ål - min første og største. Mange fiskehilsner fra Daniel Johansen.
Dagens vejr kl 10.50
Vind. Sydøst til øst 3 til 5 m/s
Temperatur: 21 til 22 C
Sol
1023.6 til 1023.9 hpa
5. Juni 2008

Fanger: Jesper Schiøtt, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Privat sø
Tidspunkt: Kl. 7.30
Vægt: 11.2 kg
Længde:
Endegrej: Buster, 15 cm rød/hvid
Egne kommentarer:
Var med John i søen da vi skulle fange nogle mellemgedder til frikadeller.
Det gik også meget godt. Jeg fik en på ca 2 kg. Fin fisk til det.
Og så skete der ikke mere.
Efter nogen tid og dagens mindste til John og lidt moppning, får jeg så et dybt stød i stangen. Jeg giver modhug og jeg kan mærke det er en god fisk.
Vi skal da også det hele igennem. Under ankerlinen i forsøget på at få ankeret op er båden lige ved at kæntre. Så stangen må under ankerlinen. Da den skulle i båden var det kun i andet forsøg det lykkedes.
Det var en rigtig god oplevelse og en god og spændende fight. Stor tak til john at han tog med selv om han var syg og hang lidt i bremsen.
Fisken blev genudsat hurtigt. Efter al den panik var jeg nervøs for om den skulle klare det. Derfor kun to meget hurtige fotos. Den klarede det fint og svømmede fint ned igen.
Jeg er vel blevet spugt nogle gange hvad jeg ønsker mig i farsdagsgave. Det var det her jeg ønskede mig. Tusinde tak.
Dagens vejr kl 12.40
Vind. Nordøst 4 m/s
Temperatur: 17 til 21 C
Sol
1021.2 til 1022.0 hpa
11. Maj 2008

Fanger: Allan Agregaard, Rønne
Fangst: Spejlarpe
Lokalitet: Privat mose
Tidspunkt: Kl. 4.00
Vægt: 14.1 kg
Længde:
Endegrej: Boilies
Egne kommentarer:
Ja så kom årets første karpe på land.
Efter et par nulture lykkedes det endelig at få fisk på land. Og det var da også noget af en bandit.
Ikke en imponerende fight men den har måske været lidt sløv i det, som jeg selv, der kl 04.00 meget tidligt.
Fantastisk tur med dejligt vejr og hygge.
Håber der kommer mange ture som disse i løbet af året.
Knæk og bræk til alle
Dagens vejr kl 11.20
Vind. Skiftende 2 til 4 m/s
Temperatur: 18 til 21 C

Fanger: Gert Ringsted, Struer
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Kl. 6.00
Vægt: 6.5 kg
Længde: 75 cm
Endegrej: Gladsax 27 gr
Egne kommentarer:
14 år i træk har jeg med det samme hold været på en uges kystfiskeri på Bornholm.
Vi har fået fantastisk mange fine oplevelser - både naturmæssigt og fiskerimæssigt, men denne morgen på sydkysten må være højdepunktet.
Efter ganske få kast, kommer hugget et pænt stykkke ude. Line bliver flået af hjulet, og så ryger den ellers af vandet måske 10 gange. Den rusker noget og svømmer på tværs et stykke ude - men holdes hårdt og til sidst kan jeg kane den ind og selv håndlande min hidtil absolut største og smukkeste havørred fra kysten.
Den vejes op ad formiddagen hos Sport Dres til 6,5 kg. og måler 75 cm. i længden og 50 cm. om bugen.
Længere turberetning kommer på www.skf1990.dk
Dagens vejr kl. 16.50
Vind. Skiftende 2 til 4 m/s
Temperatur: 9 til 16 C
Sol
1022.1 til 1022.4 hPa
8. Marts 2008


Fanger: Torben Hansen, Åkirkeby
Fangst: Havørred
Lokalitet: Vestkysten
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 5.3 kg
Længde: 73 cm
Endegrej: Bornholmerpilen 28 gr.
Egne kommentarer:
Vi havde firmatur igen denne lørdag.
Vi var fire der startede på sydkysten, og der var masser af fisk fra start.
Vi holdt kontakt med de andre som både var på nord og vestkysten. Dér var også gang i den.
Vi var syv mand ude, og til opvejning havde vi fjorten blanke fisk. Der ud over havde sat atten ud igen !!!! Langt de fleste taget på den tunge Bornholmerpil.
Vi stod og snakkede lidt fiskeri og nød vores held over en bajer. Min gode ven Kim Larsen og jeg bliver enige om at vi lige skal tage lidt af eftermiddagsfiskeriet.
Et øjeblik senere står vi på kysten igen. Larsen får lov til at vælge plads først og jeg vælger at fiske i en lille bugt lidt væk fra ham. Jeg havde rigget min bombardastang til, for det lignede oplagt vejr til det. Jeg skulle bare lige smide ti kast med Bornholmerpilen først. Det var så ikke en dårlig ide..........
I tredie kast blev den taget for fuld skrald og en kæmpe blankfisk gik helt amok i overfladen. Den kæmpede hårdt for livet i nogle få minutter, hvorefter det sidste af fighten og landingen gik nemt. Den kom i nettet første gang den var inde.
Det viste sig så senere at den var kroget så dybt at den havde revet den ene gællestav over og havde mistet det meste blod. Men hvilken dejlig fisk. Jeg fik ikke fisket meget efter jeg fik den ;-)
Larsen fortsatte lidt endnu og fik en blank på ca. 1,5 kg.
Tak for det gode selskab til Larsen.
Dagens vejr kl 12.30
Vind. Sydvest til vest 2 til 5 m/s
Temperatur: 6 til 7 C
Sol
1009.8 til 1010.3 hPa
6. Februar 2008


Fanger: Søren Dam, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 15.45
Vægt: 7.1 kg
Længde: 77 cm
Endegrej: Grøn/Gul Snaps 25 gr
Egne kommentarer:
Dagens vejr kl 15.10
Vind. Nordvest 4 til 6 m/s
Temperatur: 5 til 6 C
Skyet
1027.2 til 1027.5 hPa
28. Januar 2008

Fanger: Steen Andersen, Tejn
Fangst: Laks
Lokalitet: Ud for Stammershalle
Tidspunkt: Kl. 14.00
Vægt: 16.8 kg
Længde: 113 cm
Endegrej: Grizly
Egne kommentarer:
Dagens vejr kl 15.20
Vind. Sydvest 3 til 6 m/s
Temperatur: 4 C
Skyet med byger
1026.5 til 1027.2 hPa