1. oktober 2020
Fanger: Martin Bønnelykke, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Privat sø
Tidspunkt: Kl. 10
Vægt: 10,6 kg
Længde: 106 cm
Endegrej: Flåd spin med agnfisk
Egne kommentarer:
Efteråret er krokodilletid.
Favoritmetoden er flådspin med agnfisk.. glideflåd og et krogtackle af 60 cm 7strand wire med 2 x str 6 kroge. (to små trekroge giver meget højere landings rate).
På tacklet er så en agnfisk på ca 15 cm...
Efter det er kastet ud, spinnes en gang imellem ind hvor ved agnfisken får liv og bevæger sig op i vandet.
Tit falder hugget når agnen stiger i vandet. Og det er vigtig med hurtigt modhug inden agnen sluges helt.
Efter en halv time røg den første på, 5,4 kg, god start....
Kort tid efter den var sat ud igen, var det igen hug.
Denne gang en noget bedre fisk!
Efter en god fight fik jeg hånden under gællelåget og kunne hive den på land...
106 cm og 10,6 kg.
Efter at den tålmodigt have været model til mit nye selvudløser-setup, fik den friheden...
Turen gav endnu to fisk på knap 3 kg....