01

Svært fiskeri også i 4. afdeling af Kystcup

Fiskerne der stod tidligt op kunne i den frostklare morgen kunne nå at se fuldmånen gå ned.

Dagen bød på en frisk til hård nordlig vind og en temperatur der faldt sidst på dagen som varsel om at vi nu går ind i en køligere periode.

Når vinden er i nord, skal du blive hjemme hos mor. Ved fuldmåne bider fisken ikke.
Et par udsagn som denne kystcupdag understøttede.
Det blev endnu en udfordrende fiskedag for årets kystcup-fiskere.

Trods de mange fiskeres ihærdighed, så vi igen at kystcuppen havde ramt en af de dage der fiskemæssigt faldt helt ud, trods vi var inde i en periode med rimeligt godt fiskeri.

Ved indvejningen var der blot 7 fiskere der indvejede i alt 9 fisk.


Tommy Mertz fik sine to første lodder i hatten i denne sæson


Morten Drews er også med nu.


Kenneth Andersen fik også sit første lod i hatten


Flemming Nielsen har gjort det vældigt. Fordoblede sine 2 lodder og har nu 4.


Claus Weinell har først meldt sig til op til 4. afdeling. Og fik dagens største fisk.


Emil Schønemann fik et lod.
Og med dagens næststørste fisk er han inviteret med til Præmieturen i januar.


Mikkel Jensen har med dagens fisk nu 3 lodder i hatten.

Der var ved 4. afdeling tilmeldt 117 deltagere.
Det boner ud med et gavekort på 2925 kr til dagens største fisk.

Med denne sæsons hidtil største fisk på 3,06 kg og 67 cm blev det Claus Weinell der løb med dagens pulje.

Tillykke til Claus med den super flotte overspringer.

5. og sidste afdeling afvikles søndag 9. januar 2022 med opvejning i Torvehallerne.
Hvis vi kan holde planen i disse usikre coronatider.

Med blot 34 fisk indvejet er der gode odds at fiske sig til i 5. afdeling hvor der trækkes lod om de 3 hovedpræmier blandt alle indvejede fisk.

Hold øje med Facebook og www.din-fangst.dk i tilfælde af vi bliver nødt til at foretage ændringer.

  4. afdeling 19. december 2021 117 tilmeldte          
  Navn By Kg Cm Agn Kyst Tidspunkt
26 Tommy Mertz Nyker 0,52 40 Bombarda Syd Eftermiddag
27 Tommy Mertz Nyker 0,7 43 Bombarda Syd Formiddag
28 Morten Drews Nexø 0,82 46 Blink Øst Formiddag
29 Kenneth Andersen Nexø 0,9 46 Bombarda Nord Middag
30 Flemming Nielsen Østermarie 0,76 43 Bombarda Syd Eftermiddag
31 Flemming Nielsen Østermarie 0,62 40 Bombarda Syd Eftermiddag
32 Claus Weinell Gudhjem 3,06 67 Blink Syd Eftermiddag
33 Emil Schønemann Åkirkeby 1,04 46 Blink Syd Eftermiddag
34 Mikkel Jensen Allinge 0,7 42 Bombarda Syd Morgen