Callum1

Årets Fisk 2025

Som vinder af Årets Fisk på www.din-fangst.dk har vi udvalgt Callum Martins monsterål med en angivet cirkavægt på 3,5 til 4 kg. fanget 17. oktober i et privat vand.

Den flittige juniorfisker Callum Martin har hele året igennem imponeret med den ene spektakulære fangst efter den anden.

I marts rapporterede Callum om et par havørreder fra Smaragdsøen på henholdsvis 80 og 82 cm.

I april var turen gået til en af de gode kommunale fiskesøer, hvor en trind skælkarpe på 10,6 kg var oppe en tur til fotosession.


17. maj. Skælkarpe 14,5 kg

Maj blev hektisk, med tre gedder på henholdsvis 102 cm, 114 cm og 94 cm. Der til blev det til en skælkarpe på knap 11 kg og to spejlkarper på henholdsvis 14,5 kg og 14,3 kg.

I juni blev det til en håndfuld af de fine aborrer i Hammersø på ca. 40 cm.


Fin aborrer fra Hammersø

I august var Callum igen i et privat vand, hvor han kunne posere med en spejlkarpe på 13,5 kg.

I oktober smed et privat vand en af øens storgedder af sig. Callum måtte i vandet med 116 cm gedde til trofæfoto.
For så at slutte et rigtigt godt fiskeår med en usædvanlig fangst; en monsterål på 3,5 til 4 kg.


116 cm gedde fra et privat vand 15. oktober

Blot ved at gennemgå Callums fangster gennem året, behøver vi ikke bringe flere eksempler på det gode fiskeri på øen. Igen i 2025.
Callums fisk dækker meget godt

Vi siger tillykke til Callum med monsterålen og alle de andre gode fangster han har rapporteret om over året.

Callum vil blive inviteret til at deltage ved året Præmietur for Årets Bornholmerørred 28. februar, hvor præmieoverrækkelse finder sted.