Den insisterende østenvind de foregående par måneder der fik havtemperaturen ned under 1 grad og gav os lav vandstand i østersøen, blev i marts afbrudt af tre perioder med vestlige frontpassager, der fik vandstanden tættere på middel og vinteren til at mildnes.
Med det kolde havvand og stadig kort daglængde med nattefrost mange dage, gik det over måneden langsomt med at få temperaturen op.

Knap er søerne blevet isfri før karpefiskerne igen er på plads. Spejlkarpe på 9,8 kg fra Carl Nielsens Grusgrav fanget af Henrik Hansen fra Rønne 24. marts.
Med en middeltemperatur jævnt fordelt over måneden på omkring 5 grader, var der igen isfrit til fiskeri i søerne.
Især det gode karpefiskeri trækker i fiskerne efter efter der mere eller mindre har været lagt låg på fiskeriet i et par måneder.
Trods det kolde vand meldes der om aktive karper og gode fangster.

Lukas Holck fra Hasle med ørred fra Smaragdsøen 28. marts.
Også Smaragdsøens store udlegede fisk der ikke finder ud til havet efter endt gydning, har sit faste faste publikum, især blandt de yngre fiskere, når fredningen på farvet ørred udløber 1. marts.
Mange rynker på næsen af dette fiskeri på udlegede fisk.
Men det har i mange år været et fiskeri der har givet drengene nogle gode fiskeoplevelser, med nogle fisk der oftest alligevel går til i løbet af sommeren.
Og med det moderne fiskeri er genudsætning af fisken blevet mere almindeligt.
Flere beretter endda om genudsætning der foregår i havet ved udløbet, så fisken kan vende tilbage til den cyklus hvor den hører til.

Vi får nu ørreder fra en lokal leverandør og vandstanden er tæt på hvor den skal være. Det bliver en god somme i Ørredsøen.
I Ørredsøen er det hele familien der nyder godt af det isfri vand.
Efter i mange år at have fået vores fisk udenøs, har vi nu en lokal leverandør.
Det giver os friske forsyninger af fisk hvor vi selv kan styre frekvensen, så vi kan holde et godt og jævnt fiskeri.
Der til har vi fået standset den grundvandssænkning der har præget området i en årrække, så vandstanden er ved at være tilbage hvor vi ønsker den.
Så der er lagt op til gode fiskedage i Ørredsøen i den nye sæson.

Kian Johansen fra Hasle er en af de seje helt unge fiskere der er farlig når han kommer ned på stranden. Her med en fin fisk fra Vestkysten på 1,7 kg og 58 cm der er Kians fisk på listen over Årets Bornholmerørreder.
På kysten var det meget kolde ørreder der blev fisket på.
Havtemperaturen lå omkring månedens start under 1 grad, og i løbet af måneden krøb den op i nærheden af 4 grader.
Trods et trægt fiskeri, hvor de fleste ture foregik i noget der kunne gå under betegnelsen "det døde hav", blev der landet mange gode fisk.
Der er ikke anden rød tråd over månedens fangster, end den gammelkendte med, at det gælder om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
For fisken er der.
Et vand kunne ligge helt dødt hen. Men hvis for eksempel en roer passerer revet og skræmmer fisken, kan revet vrimle med fisk et øjeblik. For kort derefter at ligge fuldstændigt dødt igen.
Sidst på måneden begyndte der at være tanglopper i fisken, og der blev endda spottet enkelte tobis.
Så selvom der trods alt blev fanget mange gode fisk i marts har vi nok stadig det bedste til gode.

Vi kan også selv have heldet med os. Jesper med god duo fra Sommer odde 29. marts.

Annette Dreyer fra Rønne fik tre dage i Top 3 på listen med Årets Bornholmerørreder med en flot fisk på 3 kg og 68 cm fra sydkysten.

Jimmi Christiansen fra Rønne fik fra 9. marts også nogle få dage i Top 3 med en fin fisk fra Vestkysten på 3,4 kg og 67 cm.

Fin fisk fra Bro. Morten Drews fra Nexø kom også ind på listen med en Bornholmerørred på 1,35 kg og 53 cm fanget 12. marts.

Peter Marker fra Hasle med en solid fisk på 4,38 kg og 74 cm fra vestkysten. Det gav Peter 27. marts en foreløbig 2. plads blandt Årets Bornholmerørreder.

Der var også gode fisk til gæstende fiskere over måneden. Werner Esch fra Tyskland med stålblank fisk på 3 kg og 65 cm fanget på sydkysten 4. marts.

Martin Dobias fra Slovakiet med god sydkystfisk på¨3,3 kg og 69 cm fanget 8. marts.
Jacob Andersen fra Vallø fik god fisk på Nordbornholm 14. marts. 3,9 kg og 75 cm.

Christof Dörge fra Tyskland kunne på sin bornholmertur 17. marts notere sig for en god vestkystfisk på 4,25 kg og 72 cm.

Robert Müller fra Tyskland kunne blandt flere gode fangster krydre sit besøg på øen med den største havørred vi fik rapport på i marts. 4,8 kg og 72,5 cm taget på sydkysten 27. marts.

Ole Kofod fra Svaneke. 4,2 kg og 72 cm ved Fredensborg 14. marts.
Ole Kofod landede ikke månedens største ørred. Men en flot 4+ blandt adskillige flotte 4+´ere.
Men en rigtig dejlig beretning om en god dag på kysten, der endte med at dagens fangst blev tilberedt til aftensmad på bål inden overnatning ved vandet i shelter, suppleret med gode stemningsfyldte billeder gav Ole de ekstra point der skulle til da Månedens Fisk skulle udvælges.

Velbekomme og godnat.
Vi siger tillykke til Ole med den fine fangst, og tak for Månedens Fangstrapport.
Gavekort kan afhentes i butikken.