250320 01A

Flot fisk på 5,77 kg vinder Årets Bonholmerørred

Årets Bornholmerørred blev fanget af Bjarne Olesen fra Rønne. En flot havørred på 5,77 kg og 77 cm fanget på sydkysten 20. marts. Vi skal tilbage til 2021 siden vi sidst så en 5 kilo plus toppe listen over årets Bornholmerørreder.

I løbet af 2025 blev der på din-fangst.dk rapporteret fangst af havørred fra 43 fiskere bosat på Bornholm.
Disse fiskere deltager i Årets Bornholmerørred, den traditionelle årlige ørreddyst for bornholmske lystfiskere.

De tre største havørreder præmieres.
Men konkurrencens vigtigste formål er at samle de lokale fiskere til en fælles oplevelse – den årlig præmietur, hvor vi hylder fællesskabet og passionen for fiskeriet.

Årets tre vindere er et rigtigt godt billede af hvad den årlige ørredkonkurrence er.

Førstepladsen blev fanget af en af øens absolutte veteraner inden for sportsfiskeriet.
Bjarne Olesen fra Rønne stemplede ind med et pragteksemplar af en overspringer på hele 5,77 kg og 77 cm fanget på sydkysten 20. marts.

På andenpladsen blev det helt unge Lukas Holck fra Hasle, der fik sig en voldsom fiskeoplevelse et par dage efter fredningens ophør, hvor han under en tur på kysten med sin far kunne melde om en stor restituerende fisk på hele 82 cm med en vægt på 4,65 kg.

Og på tredjepladsen blev det en af øens topprofilerede kystspecialister, Simon Giroux fra Balka.
En fisker i sin bedste alder med god fysik og gearet i orden.
Simon fik en rigtig julegris 7. december med en vægt på 4,26 kg fordelt på bare 69 cm.

Så om man gerne vil støtte sig lidt til en stav.
Om man er der i livet hvor ens største handicap er at konen er i den fødedygtige alder.
Eller om det er juniorfiskerens gå-på-mod.
Alle der vil det, kan det.

Tillykke med de fine fangster til de tre vindere af Ørred 2025 og alle de øvrige fiskere der er noteret med en bornholmerørred.

Top 3


20. marts. Bjarne Olesen Rønne. 5,77 kg 77 cm


4. marts. Lukas Holck, Hasle. 4,465 kg 82 cm.


7. december. Simon Giroux, Balka. 4,26 og 59 cm

Gule Ærter. Nyt sted - samme værter

Bjarne, Lukas og Simon bliver inviteret til Præmietur, der i år foregår lørdag d. 28. februar.
Og som vi plejer når det er juniorfiskere der vinder, bliver Lukas´ far også inviteret.

Ud over de tre topplacerede fiskere inviteres desuden et antal af de øvrige deltagere ved lodtrækning, så vi kan fylde bordet på Cafe Lunch til de gule ærter.

Vi mødes i BSF´s klubhus på Nørrekås kl. 8.00 til morgenmad inden vi kører samlet til en kort fisketur på kysten.
Ved middagstid kører vi til Café Lunch i Vang, hvor vi afholder præmieoverrækkelser og bliver beværtet med etablissementets udsøgte Gule Ærter.

Det er den nu lukkede Le Port, der de foregående år har beværtet vores selskab med deres udsøgte Gule Ærter.
Men værtsparret er flyttet ned til Cafe Lunch længere nede ad Vange-bakken. Og vi er flyttet med.
Så det er den gode velkendte menu.
Det er også derfor Præmieturen er lidt senere end normalt i år.

Bornholmerørreder 2025

Dato   Navn By Kg Cm
250320 1 Bjarne Olesen Rønne 5,7 77
250204 2 Lukas Holck  Hasle 4,465 82
251207 3 Simon Giroux Balka 4,26 69
250119   Thomas Thornbech Pedersker 4 72
250119   Sven Erik Nielsen Rønne 4 73
251102   Daniel Johansen Rønne 3,88 68
250122   Henrik Hansen Rønne 3,8 68
250121   Sander Truelsen  Rønne 3,62 70
250302   Mikkel Altmann Rønne 3,5 66
251231   Otto Gneist Rønne 3,4 67
251221   Hans Erik Jensen Rønne 3,3 64,5
251205   Immanuel Steimel Arnager 3,3 70
250126   Bo Johansen Hasle 3,2 65
250406   Carsten Gram Vestemarie 3,1 65
250324   Torben Hedemann Petersen Rønne 2,8 64
250310   Flemming Nielsen Østermarie 2,6 63
250901   Jakob Lenz Rønne 2,6  
251123   Per Clausen Rønne 2,46 62
250414   Magnus Andersen Rønne 1,9 48
250421   Chris Exsten Nexø 1,9 66
250219   Marc Transø Tejn 1,83 56
251013   Claus Stenmann Hansen Rønne 1,8 54
251229   Svend Jensen Neksø 1,8 58
251018   Henrik Ipsen Rønne 1,7 52
251116   Brian Kofod Nyker 1,685 55
250209   Jesper Schiøtt Sorthat 1,65 57
250325   Torben Garbers Østermarie 1,6 55
250119   August Christiansen Rønne 1,5 50
250326   Henrik Jørgensen Gudhjem 1,5 54
250309   Per Clausen Rønne 1,49 57
251207   Kenneth Jensen Rønne 1,4 52
251203   Stefan Rømer Rønne 1,35 43
250402   Kian Johansen Hasle 1,3 48
250309   Claus Weinell Gudhjem 1,07 52
251203   Bent Ernst Nielsen Rønne 1,2 50
251126   Kenneth Andersen Nexø 1 45
250201   Mads Bregnhøj Rønne 1 45
250213   Annette Dreyer Rønne 1 50
251209   Morten Drews Nexø 0,9 42
250307   Mikkel Hvirgeltoft-Markussen Vestemarie   70
250120   Admel Rakovic Rønne   50
251022   Carsten Schou Svaneke   49
251212   Anders Schou Jensen Arnager   47