Marts startede med det samme besværlige vejr som vi oplevede i januar-februar, hvor vestlige lavtryk konstant sendte forholdsvis lun luft med blæst hen over landet.
Trods det besværlige vejr blev der stadig fisket gode fisk stort set hver dag.
Oftest som resultat af en stor arbejdsindsats.
Mange gode velnærede blanke fisk, hvor flere af dem var fuldt restituerede fisk fra gydningen i efteråret.
2 marts. Martin Gudbergsen fra Rønne. 3,58 kg 65 cm fra Levka
8 marts. Tommy Mertz fra Nyker 2,4 kg og 64 cm fra Raghammer
10 marts. Sanna Egner Stasfseng fra Norge med fin Melsted-fisk
Vejrtypen ændrede sig endelig hen mod midten af måneden og blev mere foranderlig, hvor der også kom vinde fra øst og nord. Og dage hvor det slet ikke blæste.
Temperaturen faldt en kende så der også var dage med nattefrost.
Dertil lukkede landet ned på grund af corona, hvilket gav mange fiskere mere fisketid.
Så kom der for alvor gang i fangsterne.
5. marts. Jan Jensen fra Helsinge. 4,3 kg og 73 cm fra Ypnasted
20. marts.Johnny Nielsen fra Ans By. 3,5 kg og 71 cm fra vestkysten
23. marts. Stig Peberholmfra Pedersker. 2,66 kg og 63 cm fra sydkysten
Vejrskiftet gav også gode havdage. Dem der udnyttede den mulighed, fik gode laksefangster.
Her Dusan Valihora d. 23. med laks på 10 kg fanget vest for Hasle d. marts
Tendensen er tydelig. Der er mange store fisk inden for rækkevidde langs kysten i år, hvis vi sammenligner med fiskeriet forrige år.
Det er blevet til mange flotte fangster af de store havørreder hvor vægten først stopper over de tre og fire kilo.
Og med et par gode 5+ i løbet af marts må det konstateres at der er gode tendenser for årets fiskeri på kysten.
Det resulterede også i hyppige ændringer i top 3 i den lokale dyst om årets bornholmerørred.
19 marts. Søren Barsøe fra Rønne. 5,3 75 cm fra nordkysten
21 marts Asger Drachmann fra Hasle. 4,5 kg 73 cm fra Listed
22.marts Egon Jacobsen fra Rønne. 4,02 kg og 69 cm fra Skydebanen
27. marts. Alex Messeri fra Bodilsker. 4,6 kg fra nordkysten
Blandt de mange flotte havørreder, gode billeder og fine små beretninger, denne marts, kårer vi blot den største som Månedens Fisk for marts.
Den blev præsenteret for os i butikken af den gæstende fisker Kim Thomsen fra Kastrup d. 9. marts, et par dage inden næsten øen blev tømt for den slags.
En virkelig kapital havørred på 5,82 kg og 79 cm.
Vi siger tillykke til Kim med den fine fangst.
Gavekort kan afhentes i butikken.