181214-01.jpg

Månedens Fisk December 2018

Månedens Fisk December 2018

Som vinder af titlen Månedens Fisk December 2018 har vi udvalgt Carsten Kure Gram´s havørred på 2,5 kg og 64 cm fanget ved Sose 14. december.
Dagene blev kortest og det var mørkt meget af måneden. Ustadigt vejr der ikke ville gå helt over i vinter.
Der var en enkelt specimen-fisker der meldte om en stør op til jul. Søerne på øen har i disse grønne vintre potentiale til mere end hvad vi driver den til her på øen. Så længe der ikke er låg på søerne, er de store rovfisk til at få i tale hvis man kan finde et godt ly at lure dem fra.
På havet er der kommet godt gang i noget der ligner en ganske udmærket trollingsæson. Og så er det også indtil videre i denne sæson været trollingfiskerne der har fanget de store havørreder, som der kigges langt efter inde på kysten.
På kysten har der været et jævnt fiskeri, med landede fisk stort hver dag. Men som hidtil i denne sæson, har der ikke været dage hvor man fik noget forærende. Der skal arbejdes for det og man skal være på det rette sted på det rette tidspunkt. Der er stadig store flokke af undermålere, der ellers i december plejer at have nået de 40 cm.
Trods jævnt med fisk, har vi stadig de store overspringere til gode i denne sæson. Adskillige fisk på de 2 og 3 kg, men det er så det.
Med disse fisk kan det jo ligge lige til højrebenet igen at finde den der lige vejede nogle gram mere en de andre. Men en fin fangst kan anskues på mange måder, så med denne venteposition på de store trofæfisk, kiggede vi for variationens skyld på nogle af de andre aspekter ved en god fangstrapport.
Vores valg faldt på Carstens havørred fra Sose.
Carsten har skrevet en hyggelig beretning om sin tur på kysten. Med optakt, oplevelser såvel med andre fiskere som med fiskeriet og vejret mm.
For så at komme forbi butikken med sin fisk og sprede lidt fiskeglæde ud til os andre. Og ved samme lejlighed få taget et billede af en fin fisk og en glad fisker. Det sætter vi også stor pris på.
Vi siger tillykke til Carsten med den fine fangst.
Gavekort kan afhentes i butikken.

> Se fangstrapporter December  2018