200716 01

2 x 4,9 kg sommersølv: Mikkel i Top 3

 

Nogle af årets største bornholmerørreder bliver ofte fanget om sommeren.

Så det er umagen værd at finde waders frem og opsøge kystpladserne også her i sommermånederne.


Gæstende fisker fra Tørring, Meho Harbas, med 4,9 kg sommersølv på sydkysten 15. juli

I dagtimerne har man især sin chance hvor der er dybt vand og strøm tæt ind under land.
Men i ydertidspunkterne aften/nat og tidlig morgen kan der også være et rigtigt godt fiskeri på de klassiske pladser.
I de mørke timer jager ørreden tæt på land efter de rigelige fødeemner der er til rådighed.
Især sandbund kan være særlig interessant sidst på aftenen og først på natten, når ørreden tager for sig af retterne når tobisen kommer ind for at tilbringe natten nedgravet i sandet.


Mikkel Jensen fra Allinge med 4,9 kg bornholmerørred 16. juli. Ny PR og en tredjeplds i Årets Ørred

I hvert fald var det en tobis-imitation, en Sandeel Motor Oil i 19 gram, der blev taget af en voldsom fisk halvanden stanglængde fra stangspidsen da Mikkel Jensen fra Allinge torsdag d. 16. juli var på tur i sommernatten til sydkysten.

Med ny PR for Mikkel på 4,9 kg og 75 cm havørred er han også kommet ind på en fin tredjeplads på listen med årets bornholmerørreder.

Tillykke til Mikkel med den fine fisk.


Årets Ørred skal være fanget af en fastboende bornholmer med stang og hjul fra den bornholmske kyst med fast bund under fødderne, hvorfor fisk fanget fra båd eller flydering altså ikke tæller med.

Farvede ørreder i fredningstiden tæller ikke med.

Husk at tilmelde en fisk selv om den ikke rækker til top 3.
Det gælder om at være med.
Hvis man ikke vinder med en af de tre største fisk, er man kandidat til at være med på præmieturen for behørigt at hylde de heldige fiskere.

Fanger man en større fisk i løbet af året, melder man blot den til og rykker op på listen

Tilmelding foretages:
Ved at indsende en fangstrapport til SportDres Bornholms hjemmeside; www.din-fangst.dk hvor telefonnummer oplyses i tilmeldingsfeltet
eller
på mail indberet@din-fangst.dk
eller
i butikken.