Efter lang tids blæsevejr hvor det har været lidt af en udfordring at finde havørreder, fik vi fredag d. 14. februar en dag uden vind.
Det blev faktisk en rigtig flot dag med solskin og masser af forårstegn.
Det gav fiskerne på kysten en dag hvor fiskepladserne kunne opsøges uden kompromisser med vejrliget.
Og fiskeriet blev på dagen lige så godt som vejret.
Tommy Mertz fra Nyker havde udset sig Østre Sømark.
Midt på formiddagen var Tommy endt ude på Sommer odde, da Sten odde var optaget. Der fik han på UL-grej fisket sig ind som ny nummer tre i Årets Ørred.
En så smuk fisk på 4 kg var nok til at Tommy havde fået fiskeri nok for den dag.
Peter Hampe er ny nr. 1 i Årets Ørred med en fisk på 4,58 kg og 75 cm fanget ved Onsbæk 5. februar.
Med to fisk i top 3 der er større end forrige års vinder, vejres der nok mulighed for en sæson med flere store fisk på land end sæsonen 2019.
Der har været stor udskiftning i top 3 i årets første uger. Og lige under er der meldt om mange fine fisk.
Trods en periode med vejr der har artet sig meget uvenligt over for fiskerene på kysten, bliver der alligevel nappet fine fisk rundt øen.
Tillykke til de glade fangstmænd og knæk og bræk til de der stadig har en bornholmerørred tilgode.
Med Årets Ørred ønsker vi at videreføre traditionen med at have en dyst for lokale lystfiskere der fisker havørred fra kysten...
Som vinder af titlen Månedens Fisk Januar 2020 har vi udvalgt Michael F. Nielsen´s flotte havørred på 4,23 kg og 70 cm fanget med bombarda og flue på Røstad 16. januar.
De gode fangster bliver ikke ligeligt fordelt.
Det kan være dygtighed, flittighed eller held. Eller klassikeren; det gælder om at være på rette sted på rette tidspunkt.
Mange gør stadig en hæderlig indsats for at få en god fisk på tasken i denne sæson.
Og så er der Michael, der inden for en måned præsenterer os for to fisk over 4 kg.
Det viser vel blandt andet, at os der føler os forfordelt blot skal se at komme ud og gøre noget ved det.
Vi siger tillykke til Michael med den fine fangst.
Gavekort kan afhentes i butikken.
Lørdag 25. januar blev det tid til årets præmietur,
Endnu et afsluttet fiskeår skulle fejres med en fisketur og gule ærter på Le port.
Selskabet bestod som de forrige år af vinderne af Årets Ørred og de udtrukne deltagere der i årets løb havde tilmeldt en bornholmerørred, samt vinderen af Årets fisk.
Der ud over deltog de to gamle sponsorer, Knud fra KBsport og Bjarne fra Bornholms Tidende.
Og så værter og konkurrencebestyrer fra Sportdres/din-fangst.dk Jesper, Tommy og Per.
Vi takker deltagerne ved årets præmietur for en hyggelig dag ved vandet og ved bordet.
Og sender også en varm tak til Le Port for igen at lukke op for vores lille selskab her sidst i januar.
Onsdag ophørte å-fredningerne og mange gode fiskepladser rundt øen blev igen tilgængelige for fiskeri.
Med en hård vestlig vind blev det nordkysten der var mest tilgængelig.
Men det er jo også det stræk der er hårdest ramt af fredningsbælter.
Michael F. Nielsen fra Åkirkeby var også taget til nordkysten, og havde udset sig Røstad til sit premieresats.
Efter en halv times fiskeri fik Michael et kraftigt hug. Men den stod af med det samme igen.
Hurtigt kast samme sted.... og så sagde det smak igen.
Efter et kvartes fight kunne Michael lande en solid overspringer på 4,23 kg og 70 cm.
Som vinder af titlen Månedens Fisk December 2019 har vi udvalgt Mikkel Jensen´s fine havørred på 3,76 kg og 67 cm fanget med bombarda og flue på sydkysten 1. december
Der var mange fine fisk på lige ved de 70 cm og på lige ved de 4 kg hvor den ene fisk egentlig ikke kan siges at være bedre end den anden.
Månedens Fisk findes jo ikke ved kontrollerede ensartede målinger som ved kystcup, ørreddag og lignende.
Så blandt de fine fisk udvalgte vi Mikkel.
Mikkel er en ung fisker der ved flere lejligheder har vist os at han gør det godt ud i fiskeriet. Nogen vil påstå arveligt belastet.
Mikkels fine fangst er desuden hans...
Vindere med de tre største ørreder tilmeldt Årets Ørred 2019 blev:
1. Poul Olsen, Rønne. 4,07 kg og 71 cm
2. Michael F. Nielsen, Åkirkeby. 4 kg og 67 cm
3. Thomas Skouborg, Rønne. 3,9 kg og 78 cm
Ud over de tre vindere med de største fisk, har vi udtrukket fire fiskere blandt de øvrige tilmeldte ørreder i Ørred 2019:
Daniel Johansen, Thomas Lauth Thomsen, Niels Fastrup og Marius Munk.
De inviteres sammen med Bjarke Jørgen der har vundet Årets Fisk til at deltage i præmieturen d. 25. januar, der består en fisketur med efterfølgende gule ærter på restaurant Le Port i Vang.
Tillykke til de heldige fiskere og tak til alle der har tilmeldt fisk til i løbet af året.
Knæk og bræk til alle i Ørred 2020.
Som vinder af titlen Årets Fisk 2019 har vi udvalgt Bjarke Jørgensens Belugastør på 182 cm og anslået over 25 kg fanget i Fiskesøen på Vellensbyvej 10. juni.
Fiskesøen på Vellensbyvej er en forholdsvis lille sø til så stor fisk, der jo også bliver gammel.
Og sammen med det fiskepres den bliver udsat for, må vi nok realistisk anslå at belugaen vil gå til inden længe.
Belugaen er sandsynligvis den største fisk fanget i en bornholmsk sø i moderne lystfiskeris historie, så den skal nå at blive Årets Fisk medens vi har den.
Vi siger tillykke til Bjarke med den fine fangst.
Bjarke er inviteret med til Præmieturen 5. januar så han kan modtage præmien under bifald på restaurant Le Port i hyggelige omgivelser med god mad.
5. afdeling af årets kystcup blev fisket søndag 5. januar 2020.
Med 123 tilmeldte blev det igen i år en større kystcup end året før.
Nogle dages hård vestenvind havde i løbet af natten været en tur mod nord og var aftagende om morgenen, og der var is på pytter og bilruder. Vandstanden var høj og vandet turbulent oven på blæsevejret.
Det blev en god og klar dag som solen kom op. Vinden lagde sig over formiddagen for at gå over i en svag sydvestlig vind.
Så der var gode forhold for fiskerne her ved sidste afdeling af kystcuppen.
Det er nu ti år siden den første kystcup, hvor indvejningen siden...