200319 03A

Flotte bornholmerørreder: +5 ny nr. 1

 

Marts har været en måned med mange fine bornholmerørreder.
Mange fine ørreder er tilmeldt over måneden.
Og i år er vi tilbage med en +5 kg som nummer 1 på listen med havørreder fanget af fastboende bornholmere.

 

Måneden startede fint med mange gode fisk.
Men med vejrskiftet midt på måneden, hvor de konstante lavtryk fra vest blev afløst af mere omskifteligt vejr, kom der for alvor gang i fangsterne af de store fisk.
Og så faldt det også sammen med at flere fik noget mere fisketid, da alt blev sat i stå som følge af corona-krise.

 

 

Som ny nummer 1 er det nu Søren Barsøe fra Rønne med en stor overspringer der hurtigt b lev foreviget på et flot trofæfoto og målt til 5,3 kg og 75 cm inden den blev genudsat.
Søren fik sin flotte +5 på nordkysten 19. marts.

 

 

To dage efter var det så Asger Drachmann fra Hasle der d. 21 marts fiskede sig ind på top 3 med en flot overspringer på 4,5 kg og 73 cm fanget ved Listed.

 

 

Dagen efter var det så Egon Jacobsen fra Rønne, der d. 22. marts landede endnu en flot fisk over 4 kg, da han på skydebanen fik snuset en fisk på 4,02 kg og 69 cm op på Skydebanen.

 


Jakob Lenz formåede at tage en flot trofæselfie inden denne flotte fisk på ca. 2,5 kg blev genudsat på nordkysten 26. marts

 

Flere gode fisk over 3 kg blev fanget i perioden.
Og så selvfølgelig også pænt af de gode fisk vi sætter også sætter stor pris på, selv om de ikke altid regnes som det vi kalder trofæfisk.

 


Bjarke Jørgensen med flot trofæfoto der fortæller at gode fisk også kan fanges i havblik. 1,5 kg og 51 cm på Fredensborg 28. marts

 

Men med lidt selverkendelse og indblik i den arbejdsindsats der ligger i at få ørreden til hug, ud over de highligths i fiskerlivet man husker så godt, så er der en god fiskeoplevelse i hver fisk.
Og selv en ”lille” havørred viser sig ofte at være en fighter der ikke bare forærer sejren væk. Og så er en selvfanget frisk fisk noget af det bedste at supplere husholdningen med.

 

Så meld en fisk til, også selv om den ikke er en fisk til top 3. Hvis du derefter fanger den store, så melder du blot den til.
Der skal være mange gode fiskere blandt kandidaterne til præmieturen.

 

 

Alle fastboende bornholmere kan deltage.

Tilmelding foretages:
Ved at indsende en fangstrapport til SportDres Bornholms hjemmeside; www.din-fangst.dk hvor telefonnummer oplyses i tilmeldingsfeltet
eller
på mail indberet@din-fangst.dk
eller
i butikken.