190330-01.jpg

Poul Olsen igen nr. 1 i Ørred 2019

De store overspringere er med den faldende temperatur igen begyndt jævnligt at optræde inden for vores rækkevidde.


Så der sker igen noget i toppen 3 i Årets Ørred, listen over årets bornholmske kystfiskere der lægger billet ind til at deltage i den traditionelle årlige fejring af det bornholmske kystfiskeri efter havørred: Den traditionelle Præmietur, hvor årets vindere tager på fisketur med afsluttende gule ærter på Le Port.
Hvad enten det bliver som fanger af en af de tre største fisk, eller som en af de øvrige fangstmænd der kommer med på lodtrækning.

Forleden meldte Henrik Ipsen om en flot fangst, der umiddelbart bragte ham ind på førstepladsen i Årets Ørred.
Fisken var blevet vejet på fiskemakkerens vægt, der ved nærmere eftersyn viste sig ikke at være pålidelig.
Vægten er nu destrueret, og en ny mere pålidelig vægt er tilføjet årets juleønseddel.

Derfor er vægten annulleret, og Henriks ellers fine fisk er indplaceret et passende sted på listen ud fra længden.

Det bringer Poul Olsen tilbage på førstepladsen.
Og med Mikkel Jensen der har tilmeldt sin fine vinderfisk fra Kystcuppens tredje afdeling er han ny nummer tre.

1

Poul Olsen

Rønne

4,07

71

2

Thomas Skouborg

Rønne

3,9

78

3

Mikkel Jensen

Allinge

3,76

68


Det er fint vi roligt kan finde ud af tingene.
Årets Ørred er jo en konkurrence hvor det mere gælder om at være med end at vinde. Selv om det altid er sjovt at være den der har håneretten aktuelt.
Glæden over at fejre lystfiskeriet efter havørred en gang årligt er det bærende element. Og hvem der kommer med på årets præmietur er dem der nu en gang er heldige i år.


Det er vigtigt for os at alle kan være med.
At feltet af kandidater til årets præmietur kan rumme alle der sportsfisker havørred, uanset hvilken tilgang, niveau vil nogle kalde det, de nu engang har til deres fiskeri.
Og vejning og måling skal vi være lidt large med, når det er en konkurrence der hviler på egne målinger. Det vil aldrig blive lige så korrekt som ved officielle indvejninger med målebrat, godkendt vægt og autoriseret vejer/måler.
Vi gør alle hver især tingene hver på vores egen måde. Men i sidste ende er vi skælbrødre, og det at vi kommer ud at fiske er det vigtigste.

Husk at tilmelde en havørred inden årets udgang, så du også får lagt billet ind til at være med i dysten om at deltage i præmieturen.

Hvad enten det er som vinder med én af de tre største fisk, eller om det bliver som en af dem der efter lodtrækning skal med for at hylde de heldige fiskere med de største fisk.