200116 01

Månedens Fisk Januar 2020

 

Som vinder af titlen Månedens Fisk Januar 2020 har vi udvalgt Michael F. Nielsen´s flotte havørred på 4,23 kg og 70 cm fanget med bombarda og flue på Røstad 16. januar.

Det blev en januar med en temperatur der ikke passede med årstiden. I løbet af måneden var der flere forårstegn.


Thomas Hansen med 94 cm gedde 2. januar

Med det lune vejr holder søerne sig isfri, så der er gode muligheder i søerne.
Et eksempel så vi i en rapport i starten af måneden, da der blev der blev rapporteret om en fin gedde fra søerne ved Rønne.
Sidste halvdel af måneden var præget af meget nedbør, der ikke gør søerne særlig fiskevenlige.

Den megen nedbør i sidste halvdel af måneden blev fulgt af en masse vind.
Så også på kysten, var i første halvdel af måneden væsentlig anderledes end resten af måneden.


Lennert Mumm, gæstende fisker fra Tyskland med fin havørred på 4 kg fra Salene 3. januar

Det blev en rimelig januar for kystfiskerne. Især den første halvdel gav et godt udbytte med mange fine fisk, hvor flere kom over de 4 kg og mange omkring de 3 kg.
Og selv om vejret kun artede sig til fiskeri få dage resten af måneden, blev der jævnligt meldt om at det var lykkedes en fisker at få krogen i en god fisk.
En ting er sikkert: Det er en udfordring at fange en havørred på kysten. Det har det altid været. Og sådan skal det også være.


Rocky Vilhelmsen. 3,124 kg fra Vestkysten 19. januar


Jack Jensen med flot fisk på 2,3 kg fra Sorthat 25. januar

Og de gode fangster bliver ikke ligeligt fordelt.
Det kan være dygtighed, flittighed eller held. Eller klassikeren; det gælder om at være på rette sted på rette tidspunkt.
Mange gør stadig en hæderlig indsats for at få en god fisk på tasken i denne sæson.
Og så er der Michael, der inden for en måned præsenterer os for to fisk over 4 kg.
Det viser vel blandt andet, at os der føler os forfordelt blot skal se at komme ud og gøre noget ved det.

Vi siger tillykke til Michael med den fine fangst.
Gavekort kan afhentes i butikken.