240219 01

Månedens Fisk Februar 2024

Som vinder af titlen Månedens Fisk Februar 2024 har vi udvalgt Michael Schimpl´s flotte overspringere på 4,6 kg og 75 cm og 4,2 kg og 73 cm fanget på sydkysten 19. og 20. februar.

Et par uger ind i februar fortsatte det kølige vejr fra januar.
På kysten blev der ikke fanget mange fisk. Og når der blev fanget en, vidnede de tomme maver om det ringe fødeindtag, der nok er en stor del af forklaringen.

Trods det kølige vejr, holdt temperaturen sig for det meste over frysepunktet, hvilket gav muligheder i øens søer og moser.

Vinterfiskeriet efter gedder har ofte vist sig at byde på nogle velvoksne af slagsen.
Trods alt tyder på det især er om vinteren de store gedder er tilgængelige, har øens fiskere ikke udnyttet det i større grad.

Men det lader til der er en generation af unge geddefiskere der virkelig går til den.
Det er nogle fine fangster de unge fiskere har præsenteret os for de seneste par år.
Og de har fået øje for de gode muligheder der er for at komme til de velvoksne gedder i det kolde vand op til fredningsperioden.


Callum Martin fra Gudhjem er en af de unge fiskere der har gjort fine fangster af gedder. Nu også en vintergedde. Flot gedde på 104 cm fanget 4. februar i sø ved Klemensker.

I Ørredsøen er der også gode muligheder i de kolde måneder.
De fleste fisk bliver udsat på den tid af året, hvor den høje temperatur gør dem svære at få til hug.
Det giver en stor pulje af store og stærke fisk til de kolde måneder.
Ud over at fisken smager godt lige fra vandet, så kan der være en stor sidegevinst, hvis man fanger en fisk der bærer rogn.


Muris Harbaš fra Nyker med god regnbueørred på 2,7 kg og 62 cm fanget i Sportdres Ørredsø 4. februar.


Hundestejler og tanglopper. Efter en lang periode med tomme maver, var der atter føde i ørredernes maver. Otto Gneist, 15. februar.

Midt på måneden kom der pludselig godt gang i den på kysten.
Temperaturen kom lige op hvor havørred og dens fødeemner igen fik gang i stofskiftet.

Typisk for det kolde vand, var det de stærke overspringere der havde kræfter til jagt kystnært.
Så sidste halvdel af måneden bød på mange gode dage der leverede flotte fisk.
Men stadig fortrinsvis efter en stor indsats, hvor pletterne med liv skulle opsøges.

På tre dage, fra 14. til 16. februar, blev månedens foreløbige top 3 i Årets Ørred fanget.
Alle tre årets konkurrences første fisk over 3 kg.


14. februar. Lasse Elsbøl fra Åkirkeby. 3 kg og 65 cm.


15. februar. Otto Gneist fra Rønne. 3,2 kg og 66 cm.


16. februar. Annette Dreyer fra Rønne. 3 kg og 68 cm.

Det blev tre af februars mange flotte overspringere omkring de 3 kg.

En indskydelse, måske de fine meldinger om havørred?, fik Michael Schimpl fra Tyskland til at aflægge øen endnu et besøg.
På første fiskedag 19. februar gjorde han så det han åbenbart er rigtig god til; han fangede lige en havørred der er lidt større end vi andres.
En flot overspringer på 4,6 kg og 75 cm havde taget blinket på sydkysten.

Og dagen efter kunne Michael så melde om en mindst lige så flot fisk.
Endnu en flot sydkystfisk havde taget blinket.
Denne gang 4,2 kg og 73 cm.
Godt nok er Michael er flittig. Men lidt held må han også være indehaver af.
Flot fisket.

Vi siger tillykke til Michael med de fine fangster.
Gavekort kan afhentes i butikken.


19. februar. Michael Schimpl, Tyskland. 4,6 kg og 75 cm.


20. februar. Michael Schimpl, Tyskland. 4,2 kg og 73 cm.