December blev en mørk og blæsende måned. Dagtemperaturerne lå på 5 til 10 grader og kun et par nætter bød på nattefrost.
Vi gik ind i december med en havtemperatur på lige over 10 grader og da vi gik ind i det nye år lå den lige over 6 grader.
Julemåneden er traditionelt måneden der leverer nogen af årets fineste havørreder.
Juleørreden og nytårsfisken.
Men der dukker også lidt andre arter op blandt decemberrapporter fra tid til anden.
Ben Bunner
D. 13 december meldte Ben Brunner fra Tyskland om en sjælden fangst i december.
På sydkysten var det en hornfisk der tog fluen bag bombardaen.
Vi fanger normalt hornfisken fra sidst i april og frem til tidlig efterår september, måske oktober.
Men det kan lade sig gøre uden for sæson, som Ben´s fangstrapport viser.
"En ganske lille del af hornfiskene overvintrer i vore farvande, men om det er en af dem eller en sen ”udvandrer” er ikke til at vide", forklarer Henrik Carl fra Fiskeatlas.
Men det er ikke ofte vi hører om fangster.
Jonathan Sonne
De hardcore geddefiskere ved at der i vinterhalvåret er rigtigt godt fiskeri på gedder. Og at det er der, det ofte er til der er til at komme i kontakt med de rigtigt store.
Således fik vi en rapport med et fint eksemplar fra Sorrebakkesøen, der har været stabil leverandør af meter-gedder både 2024 og tidligere.
Denne gang var det Jonathan Sonne fra Svaneke, der fra øens nok mest benyttede flydebro d.28. december kunne præsentere en vintergedde på 101 cm og med en vægt på 6,5 kg.
Travle nybagte far Simon Giroux fra Svaneke bevilligede sig selv lidt fisketid i starten af måneden.
Resultatet blev en flot blankfisk på 2,115 kg og 61 cm fanget på hjemmebane på Østkysten.
Den fine fisk blev største fisk i 3. afdeling af kystcuppen, og endte med at blive den største fisk i denne sæsons udgave af kystcuppen. Retfærdigvis blev den så også trukket ud som førstepræmie i kystcuppens afsluttende lodtrækning. Det må være en af årets helt gode fisk for Simon. Tillykke med fisk og baby.
Med en temperatur lige til den lune side i december, fik vi en snert af julefiskeriet på kysten. De dage der bød på rimeligt fiskevejr.
Så kan vi måske få fat i resten ind i det nye år, inden vandtemperaturen kommer ned hvor det bliver lidt sværere at få havørreden i tale.
Daniel Henriksson Hansen, Nexø med flot juleørred på 3,05 kg og 64 cm fanget på sydkysten 7. december
Hans Erik Jensen fra Rønne lavede det hattrick der betyder fuld dagskvote på sydkysten 10. december. En skønhed på 3,5 kg og 63 cm blev dagens største.
Michael Schimpl 11. december med en fisk fra sydkysten på 3,9 kg og 73 cm.
Micael Schimpl fra Tyskland gæster jævnligt øen, og lejligheden benytter han som regel til at præsentere os for nogle store og smukke blankfisk.
Denne gang en på 3,9 kg og 73 cm taget på sydkysten 11. december.
Da Michael ikke er uvant med de store fisk, havde han et gavekort for Månedens Fisk fra sit forrige besøg i marts til gode, hvor han blev kåret for to gode fisk på henholdsvis 4,2 og 4,6 kg.
Da Michael var på besøg i december og stod og kiggede på fangster, faldt han for de unge fiskere der har gjort sig godt med kystfiskeriet.
Så han ville give sit gavekort videre til en af de unge fiskere.
De fangstrapporter han især faldt for var fra meget unge Lukas Holck fra Hasle, der havde tre rapporter i oktober, hvor vi bliver husket på hvor lykkelig man bliver når man fanger sine første havørreder.
Også selvom de er under målet.
Så vi har givet Michaels gavekort videre Lukas.
Lukas Holck på Levka 26. oktober
Carsten Gram fra Vestermarie præsenterede endnu en flot fangst 13. december. På Sose kom juleørreden i hus. Flot fisk på 3,7 kg og 70 cm.
Callum Martin fra Gudhjem, som vi kender som habil specimenfisker i de ferske vande, gør det nu også godt på kysten. Flot fangst 27. december på sydkysten. Vægten sagde 1,8 kg fordelt på 53 cm.
En flot vildtlevende steelhead er bestemt også titlen som årets juleørred værdig. Velbekomme til Jens Rasmussen fra Melsted med den flotte fisk der tog på ophængerflue. 4,3 kg og 67 cm.
Det var mange fine fisk at vælge mellem blandt decembers fangstrapporter.
Kilo og centimeter er fine parametre.
I denne måned ser vi også på bl.a. det gode trofæfoto.
Vi ser en lykkelig fisker med fluekæppen på nakken ved fiskevandet, hvor han poserer med en rigtig flot konditioneret fisk, endda hans første fluefangede havørred, der på billedet bliver ydet fuld retfærdighed.
Der til en lille stemningsfyldt kommentar, der gør historien billedet og fangstens data fortæller lidt større.
Vi ønsker Mikkel fortsat knæk og bræk med fluen.
Mikkel Altmann, Rønne. Smuk fisk på 3,75 kg og 65 cm fanget på sydkysten 27. december. Fin debut på fluekæppen.
Vi siger tillykke til Mikkel med den fine fangst.
Gavekort kan afhentes i butikken.