Thomas er en flittig og alsidig fisker, der trods de mange tilbud sommermånederne byder på, også er en af de fiskere der husker også at frekventere kysten over sommeren.
Og dermed er med til at vise, at der er fine ørreder og godt fiskeri på kysten over sommeren.
Og nu er han der igen.
Vejromslaget i weekenden med de mørke skyer og faldende temperaturer, har vel fået flere til at tænke på kysten igen.
Der er flere tegn på at en ny sæson står lige for.
Især, at den kommende weekend er den sidste, inden fredningerne træder i kraft.
Og så er tilmeldingen til årets kystcup kommet i gang.
Men Thomas var der allerede.
Sammen med sin makker Magnus havde han søndag 8. september fint fiskeri på vestkysten i løbet af den efterårsagtige, men lune, eftermiddag.
Thomas fik en flot blankfisk på halvandet kilo og et par undermålere.
Makkeren Magnus bød dog på en lidt mere uventet fangst.
En sandart på 1 kg havde taget wobleren.
En fin og noget usædvanlig fangst.
Ved Bornholm møder vi jævnligt fisk der er på grænsen til at tolerere saltindholdet her. Men sandarten er en af de sjældnere.
Tillykke til Magnus med den spændende fangst.
En kystsandart er sjov at have noteret i fangstjournalen.