4. afdeling
15. december 2019
Nørrekås ved Kystvejen. En af de få muligheder for at få agnet ned i vandet på vestkysten en dag med hård syd- og vestlig vind.
Hård vind fra sydlig retning med vindstød med stiv kuling-styrke og regn det meste af dagen. Eneste formildende omstændighed ved dagens fiskevand var at det var fint højvande.
Der er nok mange fiskere der valgte at gøre noget andet denne fiskedag. Og de der tog ud, kom på hårdt arbejde.
Det var en af de dage hvor det bare var svært.
Ved indvejningen ankom fiskerne uden fisk og uden efterretninger om nogen fangster over dagen, ud over farvede fisk og undermålere.
Så muligheden for en nuldag med følgende dobbeltpulje ved næste afdeling begyndte at tegne sig som en mulighed.
Så dukkede Rocky Vilhelmsen op med en fin lille grønlænder på lige over 1 kg, og kunne fortælle os at hans makker Asger også ville komme med en lidt mindre en senere.
De havde været i Hammerhavn og Sandvig og fange de første fisk på nordlandet i denne sæsons kystcup.
Da mørket faldt på kom så Steen Folkjær med en fisk på 1,4 48 kg.
Han havde sluttet dagen af i læ af Nørrekås, hvor han i tusmørket i 11. time havde fået det det blev dagens største fisk.
Tre fisk. Det er hvad sådan en dag kan byde på.
Men der er nok også mange af de 118 tilmeldte fiskere der blev hjemme i læ for regn og rusk.
Lige som de fleste fortrak ind i butikken under indvejningen.
Med 118 tilmeldte var dagen pulje til største fisk et gavekort på 2950 kr.
Tillykke til Steen med den fine fangst.
Efter næstsidste afdeling er der 37 lodder i hatten.
Så der er gode odds at fiske sig til i sidste afdeling, hvorefter der ved lodtrækning mellem alle fisk indvejet idenne sæsons kystcup skal findes de tre vindere af årets pulje der foreløbig er på 11800 kr der deles op i forholdet 5-3-2.