Og det er især fra båd der er gode muligheder for at få kontakt til de fede sommerørreder. Kysten kan også byde på havørreder, men der bør der satses på ydertidspunkter morgen og aften/nat.
Kommer man lige fri af stranden, og ud hvor der er lidt strøm, er der godt ørredfiskeri over hele dagen.
En der har meldt om mange gode fangster de seneste år, og en der virkelig har været med til at knække koden når det drejer sig om sommerfiskeri fra båd efter havørred, er Kim Finne der driver Eastside Trolling.
Det meste af året står det i Eastside Trolling på laksefiskeri, men de seneste år hvor Kim har haft stort held med ørredfiskeriet om sommeren, er det blevet det der især satses på i de varme måneder.
Den aktuelle sæson for sommerørreder hos Eastside Trolling blev skudt godt i gang 19. juni.
På en tur ned om Listed, blev der fanget adskillige store fine havørreder.
Kim håber virkelig at første tur er en indikator på årets fiskeri, for der var mange og store fisk.
Stor fin havørred fanget 19. juni på 12 meter vand ca. 100 meter ud for klipperne ved Listed, hvor den tog på en en Klovn Apex 1,5" fisket efter en 86 mm Deep Diver i neon grøn.
Data fra elektroniske hjælpemidler er af høj værdi. At man kan se fisken når den er der er fint. Men det er alle de data der samtidig kan aflæses der gør en erfaren fisker.
Kim fortæller om sit fiskeri:
Jeg har 75 fod ud fra hjulet og kører med en fart på 2,2 knob igennem vandet mod strømmen.
Jeg fisker med fire stænger hvor der er Deep Diver på alle og Apex.
Den ene side køre jeg en 108 mm Deep Diver lige ned og 45 fod ud, så den går i en dybde på 6,6 meter.
I den anden side har jeg en 86 mm Deep Diver der også går lige ned og 65 fod ud, som så går 6 meter ned.
I hver side har jeg en 86 mm deep diver der står på 3, så den trækker ud til siderne.
Eastside Trolling hjemmeside: http://eastsidetrolling.dk/