Vi håber på en smertefri indkøring. Ellers må I bære lidt over med os. Platformen vi er kommet på kan have lidt problemer med forvrængede billeder. Men der arbejdes på en løsning.
Vi vil selv holde øje med eventuelle problemer der kan være opstået ved overgangen til ny platform. Ser du nogle problemer du har gode råd om, hører vi gerne fra dig.
Den nye platform vi benytter er den Danmarks Sportsfiskerforbund tilbyder foreningerne, men også kommercielle brugere.
Vi er glade for at kunne støtte op om forbundet ved at benytte deres service.
Og vi føler også vi er kommet "hjem". Den dag redaktionen er taget på den sidste fisketur, føler vi os sikre på at alt det gode materiale I har sendt til siden gennem årene er et sted hvor det er i gode hænder.
Det har været en fornøjelse at gense meget af det gamle materiale under arbejdet med at lægge alle jeres fine fangster, fine billeder og gode fiskehistorier over på den nye platform.
Vi ser frem til at I fortsat deler og bevarer alle de gode fiskedata I har været med til at samle siden 2003.
Www.din-fangst.dk er Sportdres Bornholms hjemmeside.
Men formålet med din-fangst.dk er først og fremmest at give en bred orientering om fiskeriet på Bornholm, såvel aktuelt som over tid.
Bl.a ved at have et arkiv med et bredt udsnit af fangster fra Bornholm.
Og det er ikke kun trofæfisk vi gerne vil se her på siderne. Vi vil også gerne have rapporter om de mere dagligdags fangster.
Indsend rapport om din fangst til denne side og vær med til at opbygge et arkiv der viser et udsnit af hvad der bliver gjort af fangster her på øen.
Blandt de indsendte rapporter kårer vi hver måned Månedens Fisk og ved årets udgang Årets Fisk som Præmiefisk.
Alt indsendt materiale vil gennemgå en redaktionel vurdering før offentliggørelse, og ud over vi foretager almindelig korrektur forbeholdes ret til redigering, tilpasning mm.
Alt indsendt materiale, billeder mm, forbeholder Sportdres Bornholm sig ret til at bruge i andre sammenhænge, såfremt ikke anden ophavsret er gjort gældende.
Brug af materiale fra din-fangst.dk kan, med mindre anden ophavsret er anført, ske efter aftale med Jesper Schiøtt.