1. Mats Schroeter. 6,3 kg
2. Thomas Hansen. 4,75 kg
3. Mads Buus Jensen. 4 kg
Efter et udmærket fiskeri årets fire første måneder og med lidt fine fangster ind i foråret, lagde sommervarmen en dæmper på aktiviteten på kysten, hvorefter vi oplevede en efterårssæson med mange og lange perioder hvor det holdt hårdt med at finde fisk på kysten. Og især de store overspringere sjældent kom på kastehold.
Men fine fangster blev det trods alt til, og blandt de øvrige der har tilmeldt en ørred i årets løb, er følgende fire trukket ud og er inviteret til at deltage ved årets traditionelle præmietur:
Dennis Sose
Emil Schønemann
Mickey Delgren
Egon Jacobsen
Ekstra invitationer pga afbud:
Peter Qvist
Martinus Frederiksen
Tillykke til de heldige havørredfiskere. Vi ser frem til en hyggelig tur.
Præmieturen afholdes lørdag d. 2. februar
Vi mødes i BSF´s klubhus på Nørrekås kl. 8.00
Der vil vi spise morgenmad, mindes det forgangne fiskeår og uddele årets præmier.
Derefter vil vi tage sammen på en kort fisketur på kysten.
Ved middagstid indstiller vi fiskeriet og drager mod Le Port, for at ankomme ca. 12.30. Der vil vi så hygge os et par timer med at indtage etablissementets udsøgte Gule Ærter.