Kyst

28. september 2020

Fanger: Toby Elfort, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Kl. 17.45
Vægt: 4,4 kg
Længde: 71 cm
Endegrej: Bornholmerpilen

Egne kommentarer:
Fanget fra kyst, inden solnedgang.
Flot fisk udsat igen.

 

Kyst

27. september 2020

Fanger: Rasmus Brendes Gudbergsen, Årsdale
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Kl. 6.30
Vægt: C/R
Længde: 60 cm
Endegrej: Flue

Egne kommentarer:
Min nummer to sæson på jagten efter de kystnære havørreder blev der slået hul på i søndags.
Sommeren over blev fluegrejet pakket ned, da fiskene gik langt ude og krævede lange kast med store agn, men nu havde jeg altså besluttet mig for at puste støvet af den gemte TFO stang.
Mikkel og jeg aftalte og binde fluer om aftenen, og  så tage en tidlig morgentur.
Men efter et par timer med god musik og fluebinderi blev klokken rigtig meget.
Så en af hos fik den geniale ide og køre ud til pladsen midt om natten og sove i bilen.
Da vækkeuret ringede kl 6, og vi nok havde fået 3 timer søvn og ondt i ryggen, hoppede vi i vores waders og begyndte og traske ud mod pladsen.
Forholdende så virkelig gode ud.
Men vi kendte ikke pladsen så tænkte bare: “Så langt ud som mugligt”.
Så jeg vadede ud på spidsen af revet og begyndte og fiske, og efter et langt kast huggede denne smukke fede hunfisk så helt ude i kastet.
Fisken går i luften med det samme, og jeg kan se det er en rigtig god fisk. Efter det går den fuldstændig amok og tager udløb.
Mens den tager udløb, får jeg råbt efter Mikkel som lige kunne høre mig, og kommer løbende.
Efter en vild fight får vi landet fisken og der er bare krammer og glæde på morgenkysten.
Et par hurtige billeder. Og så skulle hun ud igen, og videre op mod åen.

 

Båd

23. september 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Gedde
Lokalitet: Rønne Havn
Tidspunkt: Kl. 15.35
Vægt:  kg
Længde: 76 cm
Endegrej: Spinner

Egne kommentarer:
Så var der lige endnu en sommerdag hvor en eftermiddagstur i jollen kunne klares i skjorteærmer.
Gik efter en havnegedde.
Men på vej til havnen droppede jeg pirken med makrelforfang for at se om det lige kunne blive til en god agnfisk.
Men det var en torsk på 55 cm der tog pirken. Men så var der jo til en gang aftensmad.

Inde i havnen fiskede jeg fortrinsvis med spinner.
Der var lidt pilleri, men lige som i går tog de ikke for alvor.
På samme plet hvor jeg havde en fisk efter i går., ved de to grå tønder ud for Sdr. Bådehavn, fik jeg dog en til at tage spinneren. Fint med en havnegedde, men den var ikke helt i den kondition jeg plejer at få dem i.

 

Båd

22. september 2020

Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Torsk
Lokalitet: NØ Nørrekås
Tidspunkt: Kl. 14.15
Vægt:  kg
Længde: 40 -42 cm
Endegrej: Pirk/makrelophæng

Egne kommentarer:
September er lidt træg at fiske, men kom da lidt rundt i jollen fra sidst på formiddagen til midt på efter middagen.
Fantastisk vejr for at være sidst i september. Over de 20 grader.
Jeg har en havnegedde til gode i år, og det har jeg stadig.
Men det var tæt på.
Jeg lå og drev og kastede med wobler, da der var en gedde der stødte til wobleren et par gange.
Jeg satte en spinner på, og sejlede hen og kastede over hvor gedden havde vist livstegn.
Den gik straks efter spinneren. Den fulgte med og nappede til spinneren flere gange hele vejen og havde lige snuden ude af vandet da jeg løftede spinneren ud af vandet. De er flotte de havnegedder. Det var en på 70 -80 cm.
Gik derefter ud for at få lidt torsk eller andet godt fra havet med hjem. Men der var ikke meget liv i det klare solskin.
Men fik til sidst lidt småtorsk ude over de 20 meter vand. Der var et par stykker til aftensmaden, resten var noget magert skravl.

 

Kyst

19. september 2020

Fanger: Frits Kjellberg, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Slagteri bugten
Tidspunkt: Kl. 14
Vægt:  kg
Længde: 42 -43 cm
Endegrej: Bombarda

Egne kommentarer:
Tænkte at det måtte være tid til at starte op på sæsonen!
Det blev til to styk lige over målet på 30 minutter.
Begge lever endnu.

 

13. september 2020

Fanger: Viki Andersen, Rønne
Fangst: Diamant-stør
Lokalitet: Sportdres Ørredsø
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 5,4 kg
Længde:  cm
Endegrej: Skalle-stykke

Egne kommentarer:
Min første stør, sjov fight.

 

13. september 2020

Fanger: Stig Peberholm, Pedersker
Fangst: Diamant-stør
Lokalitet: Sportdres Ørredsø
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 5,9 kg
Længde:  cm
Endegrej: Skalle-stykke

Egne kommentarer:
Ved Jespers arrangement i ørredsøen fik jeg min første stør.
Det var en super oplevelse at fighte den, og ikke mindst at prøve noget nyt.