28. februar 2020
Fanger: Morten Drews, Nexø
Fangst: Havørred
Lokalitet: Bro rev
Tidspunkt: Kl. 7
Vægt: 1,5 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Filur 12 gr.
Egne kommentarer:
En stille morgen på Bro gave denne smukke blankfisk.
24. februar 2020
Fanger: Bent Ernst Nielsen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Vestkysten
Tidspunkt: Kl. 16.30
Vægt: 1,7 kg
Længde: 55 cm
Endegrej: Salty 18 gr.
Egne kommentarer:
Bemærk min ny koreahue....endelig en julegave der ku´ bruges
24. februar 2020
Fanger: Stig Peberholm, Pedersker
Fangst: Havørred
Lokalitet: Østkysten
Tidspunkt: Morgen
Vægt: 3,2 kg
Længde: 67 cm
Endegrej: Wobler
Egne kommentarer:
Tog en meget tidlig morgentur.
Da solen var ved at stå op, fik jeg en blank nedgænger uden løse skæl på 2+ kg som selvfølgelig fik friheden igen.
Ganske få kast derefter fik jeg et tungt hug, som jeg troede også var en nedgænger, da den bare gik tungt i vandet.
Men ca 6 meter fra stangspidsen gik den for første gang fri af vandet, og så var det bare med at få kejsen fri og få den landet.
Og igen var det på en Steen Karlsen wobler, som viste sin effektivitet til at fange havørreder
22. februar 2020
Fanger: Mikkel Jensen, Allinge
Fangst: Havørred
Lokalitet: Nordkysten
Tidspunkt: Kl. 16
Vægt: 1,2 kg
Længde: cm
Endegrej: Polar Magnus
Egne kommentarer:
Efter at have gået flere år på kysten med spinnestangen, har jeg nu bestemt mig for at jeg vil prøve flue-gamet i stedet.
Der blev investeret i ny stang, “Vision Merisuola”. Og en ny line, “Volantis” fra Scientific Anglers.
Og afsted på kysten.
Forholdene er ikke helt optimale til fluestangen når man har en 19 sekundmeters vind lige i nakken, men kæmpet videre blev der.
Efter et par timers fiskeri var der fisk.
Efter hop, spring og dansen kunne jeg lande fisken sikkert.
Dagen bød også på en mindre fisk.
22. februar 2020
Fanger: Morten Drews, Nexø
Fangst: Havørred
Lokalitet: Bro rev
Tidspunkt: Kl. 8.30
Vægt: 2,17 kg
Længde: 61 cm
Endegrej: Salthammeren, orange/sort 18 gr.
Egne kommentarer:
En strid vind fra syd vest og godt knald på bølgerne. Det var forholdene på bro i morges.
Havde fisk i første kast men mistede den.
Efter kort tids fiskeri faldt hugget langt ude i kastet.
En lidt besværlig fighter med den krabbe sø der var, men den kom i land.
En fin morgen.
20. februar 2020
Fanger: Ulf Jeske, Tyskland
Fangst: Havørred
Lokalitet: Broens odde
Tidspunkt: Kl. 8
Vægt: 4,8 kg
Længde: 72 cm
Endegrej: Snaps, kobber
Egne kommentarer:
Westwind, alte Welle, viel Wasser, tak Bornholm - Fin Fisk!
20. februar 2020
Fanger: Gard Ove Larsen, Norge
Fangst: Havørred
Lokalitet: Østkysten
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 2,2 kg
Længde: cm
Endegrej: Flue
Egne kommentarer:
Takk for nok en fin tur til Bornholm.
Til tross for mye vestavind, har fisket vært bra!
Takk til Sportdres og Jesper, for alltid godt humør og gode tilbud i butikk!
20. februar 2020
Fanger: Morten Drews, Nexø
Fangst: Steelhead
Lokalitet: Bro rev
Tidspunkt: Kl. 9
Vægt: 1,16 kg
Længde: 48 cm
Endegrej: Salthammeren, orange/sort 18 gr
Egne kommentarer:
En flot morgen med roligt vejr.
Havde en følger og mistede, hvad jeg tror var en stor farvet.
Men så bankede denne laban på.
Og der var fart på fra starten.
Ud af vandet flere gange og små hidsige udløb, men i nettet kom den.
Der var flere fiskere ude og flere fik fine fisk.
18. februar 2020
Fanger: Viki Andersen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skansen
Tidspunkt: Kl. 14.20
Vægt: 1,24 kg
Længde: 49 cm
Endegrej: Wobler
Egne kommentarer:
Tur på Skansen med god fiskevenner.
17. februar 2020
Fanger: Magnus Andersen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Salene
Tidspunkt: Kl. 14.20
Vægt: 2,6 kg
Længde: 63 cm
Endegrej: Blink
Egne kommentarer:
16. februar 2020
Fanger: Stig Peberholm, Pedersker
Fangst: Havørred
Lokalitet: Østkysten
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 1 kg
Længde: 48 cm
Endegrej: Wobler
Egne kommentarer:
Skulle lige ud og se om der stadig var fisk på spottet.
Men der var møg i vandet, så jagten på rent vand blev en realitet.
Fandt en bugt med rent vand, og i tredje kast fik jeg denne lille fine fisk på en Steen Karlsen-wobler
15. februar 2020
Fanger: Nicolai Dominic, Greve
Fangst: Havørred
Lokalitet: Skansen
Tidspunkt: Middag
Vægt: 1,5 kg
Længde: 50 cm
Endegrej: Knægten, sølv 24 gr.
Egne kommentarer:
Skulle lige afprøve Skansen om den gav fisk.
Fik i alt landet fem fisk som alle blev genudsat
15. februar 2020
Fanger: Stig Peberholm, Pedersker
Fangst: Havørred
Lokalitet: Østkysten
Tidspunkt: Middag
Vægt: 1,48 kg
Længde: 53 cm
Endegrej: Bombarda/flue
Egne kommentarer:
Startede dagen i Salene sammen med Jens B og Jens K.
Der skete ikke noget, så vi blev enige om at finde et andet spot .
Og det gav bonus.
Var startet med en Steen Karlsen-wobler, dog uden held.
Så jeg skulle da lige prøve en ny flue på bombardaen, og det gav denne fisk.
Det blev også til 2 lige omkring målet til Jens K.
14. februar 2020
Fanger: Torben Hedemann Petersen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl. 13.30
Vægt: 3,4 kg
Længde: 64 cm
Endegrej: Gladsax wobler, sort
Egne kommentarer:
Endelig lidt fisketid.
Besøg af en af drengene (Kristian) et par dage. Vi smuttede et par timer på lufthavnen.
Efter en times tid indhalerede en flot blankfisk wobleren.
Fin fight og en flot fisk.
Genudsatte korte efter en fin lys nedgænger på 2+.
Dagens oplevelse stod Kristian dog for. En superfisk på 4+ tog hans wobler og et længere tovtrækkeri startede.
Masser af akrobatik og udløb.
Efter 6-8 minutter var fisken helt inde foran os (2 meter fra ketcheren). Her gik den igen i luften, men samtidig slap wobleren...øv øv.
Ærgerligt, men dog en stor oplevelse rigere.
Flot dag i højt solskin.
14. februar 2020
Fanger: Per Holm, Kolding
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kødtønden
Tidspunkt: Kl. 14
Vægt: kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Sandeel, 19 gr.
Egne kommentarer:
Tre generationer på fisketur.
Kan det blive bedre?
Jo!
Knægten fik sin første bornholmske målsfisk på 44 cm.
Den havde flere tobis i maven, største på 13 cm.
14. februar 2020
Fanger: Tommy Mertz, Nyker
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sommer odde
Tidspunkt: Kl. 10.30
Vægt: 4 kg
Længde: 71,5 cm
Endegrej: Gammelt Ulf-blink 9 gr
Egne kommentarer:
Endelig blev det tid til sydkysten.
Vind var der ikke meget af, så valget blev UL-grejet.
Jeg begyndte fiskeriet på Fortovet, men der var ikke rigtig gang i den. Så planen blev at jeg fiskede ud mod Sommerodde, da Stenodden var optaget af en anden lystfisker.
Jeg skiftede mellem bombarda og UL gennemløbswobler, og lige lidt hjalp det.
Men vejret var jo behageligt, så der var ingen grund til at forhaste sig.
Ude ved odden kunne det være svært at se revet. Men svanerne lå midt på og stak hovederne i vandet og fik en del grønt med op, så mit fiskeri blev til højre for dem.
Et ældre Ulf-blink, fra den gang vi fiskede med nylonliner, blev monteret.
Og ja.
Der skulle ikke mange kast til, før det berømte bundhug kom!
Der kom min stang på arbejde.
Havørreden var over vandet flere gange med diverse lange udløb inden den kunne landes.
Hold da op et stykke sølvtøj.
Det var svært at løsrive sig. Så en kort samtale med konen var på sin plads.
Behøver jeg at sige mere? Der blev ikke fisket mere.
Fruen var glad. jeg havde fanget en flot fisk. Det kunne ikke blive bedre.
Så det var bare at pakke sammen og køre ind til Bo i Sportdres og veje fisken, hvor Jens og Stig var så flinke og stille sig til rådighed så fisk og fanger kunne blive fotograferet.
Jeg takker for hjælpen.
14. februar 2020
Fanger: Morten Drews, Nexø
Fangst: Havørred
Lokalitet: Stenodde
Tidspunkt: Kl. 9.30
Vægt: 1,1 kg
Længde: 51 cm
Endegrej: Salthammeren, orange/sort 18 gram
Egne kommentarer:
En enkelt taget på Bro
Kørte derefter på Stenodde, hvor denne smukke blankfisk lod sig fange.
13. februar 2020
Fanger: Thomas Rothe Wollny, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Kystvejen
Tidspunkt: Kl. 15.30
Vægt: kg
Længde: ca. 45 cm
Endegrej: Bombarda/rejeflue
Egne kommentarer:
Vinterferie, og så er det bare blæsevejr fra vest.
Men så er der jo en lejlighed til at komme en tur helt over på den anden side af øen og fiske klippefiske lidt.
Så vi tog en tur til Salene.
Fiskede ved Den Flækkede og på nogle skær på vejen tilbage til P-pladsen ved Bobbe å.
Flot fiskeplads og dejligt fiskeri om klippeskær i højvande og svage dønninger.
Fint vand, men ingen fisk.
Men ramsløg stod fine og spæde. Så Salene gav alligevel god høst.
Ved middagstid kørte vi til Sandvig og fiskede de første klippeskær efter stranden af.
Vinden var da begyndt at gå mere i syd og tage af, så der var ikke den turbulens bag om Hammeren vi havde håbet på. Der skal vel være en undskyldning for at der heller ikke var noget fisk der?
Men om ikke andet, så kan man jo altid slutte af på Kystvejen. Det plejer da at kunne give en fisk når alt det andet ikke virker.
Det gik helt efter planen.
Jeg fiskede ude fra badebroen, da en fin lille blankfisk tog en af Simon Jensens rejefluer som jeg fiskede efter bombarda.
Nørrekås og stensætningerne omkring er et godt lille spisekammer. Der er ikke noget at sige til at fiskene kommer der.
Der var tydeligt at se den havde fyldt mave. Og et nærmere blik på maveindholdet afslørede en ret varieret menu.
Ca. 15 rejer, ca. 15 stk fiskeyngel af flere forskellige slags, noget rogn og lidt småkravl.
9. februar 2020
Fanger: Mikkel Jensen, Allinge
Fangst: Havørred
Lokalitet: Lufthavnen
Tidspunkt: Kl. 16.40
Vægt: 1,5 kg
Længde: cm
Endegrej: Sillingen
Egne kommentarer:
Bedste kur mod tømmermænd, må være blankfisk i solnedgangen!
8. februar 2020
Fanger: Peter Buus Jensen, Sorthat
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sorthat
Tidspunkt: Formiddag
Vægt: 2,6 kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Bombarda/Polar Magnus
Egne kommentarer:
Fin fisk med helt løse skæl.
8. februar 2020
Fanger: Kenneth Andersen, Neksø
Fangst: Havørred
Lokalitet: Østkysten
Tidspunkt: Kl. 14.30
Vægt: 2,6 kg
Længde: 62 cm
Endegrej: Bombarda/KA-Special
Egne kommentarer:
Et par timer skulle bruges på kysten i dag.
Forholdene på revet så indbydende ud. Med gode bølger og let grumset vand, samtitig med at vinden friskede op fra sydlig retning.
Der gik tre andre da jeg kom og de havde haft lidt pilleri ogmistet en over målet. De forlod pladsen, i håb om bedre held et andet sted.
Men hvorfor ikke prøve nu hvor jeg var der?
Der var gået en lille times tid, da fluen blev taget hårdt 20-25 meter ude.
Fisken gav en god kamp og var fri af vandet 4-5 gange, så glæden var stor da fisken kom på land. Til info: Havørreden havde tre store rejer i maven.
Knæk & Bræk
8. februar 2020
Fanger: Emil Schønemann, Åkirkeby
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sose
Tidspunkt: Kl. 9.30
Vægt: 2,7 kg
Længde: 60 cm
Endegrej: Snaps, kobber
Egne kommentarer:
Fik en skøn tur i bølgerne på Sose i en vind der tog mere til i løbet af morgenen.
Mistede en tidligere på morgenen under landingen, nok på grund af den hårde sø.
Lige inden jeg kørte hjem skulle jeg lige have de sidste to kast, og i det tredje kast sad denne flotte overspringer.
7. februar 2020
Fanger: Rasmus Solnør, Åkirkeby
Fangst: Havørred
Lokalitet: Sydkysten
Tidspunkt: Kl. 10
Vægt: 1,1 kg
Længde: 47 cm
Endegrej: Bornholmerkøl, grøn/hvid
Egne kommentarer:
En dejlig vindstille dag på kysten.
Jeg havde et nap og fiskede videre på samme plads 1/2 times tid, uden det gav noget.
Længere nede ad kysten var der bid igen, men 10 sek senere røg den af. Øv.
Fem kast senere sad denne havørred solidt på krogen. Og selv om den var oppe og springe en enkelt gang, kom den sikkert i land.
5. februar 2020
Fanger: Peter Hampe, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Onsbæk
Tidspunkt: Kl. 10
Vægt: 4,58 kg
Længde: 75 cm
Endegrej: Grøn Køl
Egne kommentarer:
3. februar 2020
Fanger: Per Clausen, Rønne
Fangst: Havørred
Lokalitet: Hvide odde
Tidspunkt: Kl. 15.10
Vægt: 1,3 kg
Længde: 51 cm
Endegrej: Kølpirk
Egne kommentarer:
Så fik jeg endelig min første fisk i år.
I perioden i første halvdel af januar, hvor der blev fanget lidt fisk, fik jeg et enkelt tilbud som jeg forspildte. Resten af måneden var jammerlig, våd og blæsende med en temperatur der slet ikke passer til årstiden. Jeg gad næsten slet ikke fiske til sidst.
Men i dag lagde vinden sig endelig, og jeg vovede mig ud igen.
Hen på eftermiddagen var vinden gået i syd, og der var kun lige den bevægelse i vandet tilbage der gør at det stadig føles rigtigt.
Jeg fiskede mig hurtigt ud til odden. Der vadede jeg lidt ud i højvandet for at finde en god sten. På vej ud var der et par kast ud over revet hvor der var lidt i den anden ende. Jeg antog det måske var sten kølen gik over. Heldigvis var jeg ikke sikker. For det var nok fisk, for det var der hugget faldt i det følgende kast.
Den tog halvt ude i kastet.
Den tog ikke særligt hårdt, og gik blot og slog lidt i tøjret medens jeg gik baglæns til venstre ind til stranden. Så fik jeg den ind over sandet hvor den stod klart i det klare vand lige uden for hvor dønningerne rejste sig, ca. 10 -15 meter til højre for mig.
Pludselig svømmede den i fuld fart parallelt med land og lige forbi mig, så jeg absolut ingen kontakt havde før end den var de 10 -15 meter til venstre for mig. Heldigvis havde jeg fået løsnet sliren godt, for da der var kontakt igen fortsatte den i et udløb på mere 20 -30 meter udad. Så fik jeg da alligevel lige lidt kvalificeret modstand inden jeg kunne kane den med en dønning op på stranden.
Den havde en enkelt frisk reje i maven.
1. februar 2020
Fanger: Jørgen Lykkegaard, Nyborg
Fangst: Havørred
Lokalitet: Østkysten
Tidspunkt: Eftermiddag
Vægt: 2,4 kg
Længde: 63 cm
Endegrej: Sandeel Ghost 15 gr.
Egne kommentarer:
To mand i fem dage med svære forhold (hård vind til kuling fra vestlig retning).
9 fisk, heraf 5 blanke med den største på 2,4 kg.