Nyheder

200406 02

Bugge nr 1 med kanon fisk

Så rykkede den gode Bugge for alvor.
6. april satte han lige tingene på plads nede på sydøstkysten.
Med tilladelse til at være lidt heldig, fik han og Henry sat trumf på i et lille mellemværende med en vis hr. Sten.
Efter en god dag med gode oplevelser sluttede Per dagen af med en af de helt voldsomme bornholmerørreder.
Efter en ”Hold kæft en fight” landede Per en drøm af en fisk på 5,76 kg og 72 cm.
Så Per Bugge Eklund har for tiden bragt førstepladsen om årets bornholmerørred til Lobbæk.

keyboard_arrow_right Læs mere
200319 03A

Flotte bornholmerørreder: +5 ny nr. 1

Marts har været en måned med mange fine bornholmerørreder.
Mange fine ørreder er tilmeldt over måneden.
Og i år er vi tilbage med en +5 kg som nummer 1 på listen med havørreder fanget af fastboende bornholmere.
Måneden startede fint med mange gode fisk.
Men med vejrskiftet midt på måneden, hvor de konstante lavtryk fra vest blev afløst af mere omskifteligt vejr, kom der for alvor gang i fangsterne af de store fisk.
Og så faldt det også sammen med at flere fik noget mere fisketid, da alt blev sat i stå som følge af corona-krise.

keyboard_arrow_right Læs mere
Corona

Coronatilstand i butik og sø

Grundet de aktuelle omstændigheder med corona tager vi for tiden følgende forholdsregler hos Sportdres Bornholm:
I butikken er vi opmærksomme på at efterkomme de offentlige retningslinier for hygiejne mm og opfordrer vores kunder til det samme.
Ved hjælp af god gensidig hensyntagen kan vi forhåbentligt opretholde et højt serviceniveau under de aktuelle omstændigheder, så vi fortsat kan tilfredsstille vore kunders behov.
Og så må vi have den gode sludder over kaffen til gode til der igen hersker mere normale tilstande.
I Ørredsøen på Vellenbyvej er der...

keyboard_arrow_right Læs mere
Udsat1

Nye fisk i Ørredsøen

Nye fisk i Ørredsøen

Med en mild marts der emmer af forårsstemning er det atter tid til fiskeri i Sportdres Ørredsø på Vellensbyvej.
Årets første udsætning ankom tirsdag d. 17. marts.
Og dermed er der skudt en ny sæson i ørredsøen i gang.

Til en god start blev der udsat 200 kg og resten af sæsonen vil der jævnligt blive suppleret med nye fisk.
Søen er åben fra solopgang til solnedgang.

keyboard_arrow_right Læs mere
200220 03

Månedens Fisk Februar 2020

Som vinder af titlen Månedens Fisk Februar 2020 har vi udvalgt Ulf Jeske´s store havørred på 4,8 kg og 72 cm fisket på en Snaps på Broens odde 20. februar.

En lun, våd og blæsende februar, der var præget af høj vandstand.

I løbet af måneden indløb der udelukkende rapporter om havørred-fangster.

Trods blæsevejret, og den for årstiden usædvanligt høje temperatur, blev der fanget fine fisk over hele måneden.

Vi siger tillykke til Ulf med den fine fangst.
Gavekort kan afhentes i butikken.

keyboard_arrow_right Læs mere
190331firmadyst.jpg

Havørreddyst for hold 2020

Søndag d. 22 marts afholder juniorafdelingen Laxene årets havørreddyst for hold.
Sportdres Bornholm stiller med fire hold.

Tilmelding senest 18. marts på mail til nielsvalby@gmail.com med oplysning om holdnavn og deltagere.
Eventuelle spørgsmål: Niels C. Fastrup tlf. 2442 6270.
Pris pr. hold 350,00 kr.
Betaling senest onsdag den 18. marts 2019 på til BSF’s konto i Nordea. Reg. Nr. 0650 konto nr. 8977 675 139 med anførsel af firma/holdnavn som bemærkning.

Se mere: BSF-nyhed. Firma / holddyst, søndag d. 22. marts

keyboard_arrow_right Læs mere
200214 02

Opholdsvejr gav ny nr 3 og 4

Efter lang tids blæsevejr hvor det har været lidt af en udfordring at finde havørreder, fik vi fredag d. 14. februar en dag uden vind.
Det blev faktisk en rigtig flot dag med solskin og masser af forårstegn.
Det gav fiskerne på kysten en dag hvor fiskepladserne kunne opsøges uden kompromisser med vejrliget.
Og fiskeriet blev på dagen lige så godt som vejret.
Tommy Mertz fra Nyker havde udset sig Østre Sømark.
Midt på formiddagen var Tommy endt ude på Sommer odde, da Sten odde var optaget. Der fik han på UL-grej fisket sig ind som ny nummer tre i Årets Ørred.
En så smuk fisk på 4 kg var nok til at Tommy havde fået fiskeri nok for den dag.

keyboard_arrow_right Læs mere
200205 01

Peter Hampe nr 1 med 4,58 kg bornholmerørred

Peter Hampe er ny nr. 1 i Årets Ørred med en fisk på 4,58 kg og 75 cm fanget ved Onsbæk 5. februar.
Med to fisk i top 3 der er større end forrige års vinder, vejres der nok mulighed for en sæson med flere store fisk på land end sæsonen 2019.
Der har været stor udskiftning i top 3 i årets første uger. Og lige under er der meldt om mange fine fisk.
Trods en periode med vejr der har artet sig meget uvenligt over for fiskerene på kysten, bliver der alligevel nappet fine fisk rundt øen.
Tillykke til de glade fangstmænd og knæk og bræk til de der stadig har en bornholmerørred tilgode.
Med Årets Ørred ønsker vi at videreføre traditionen med at have en dyst for lokale lystfiskere der fisker havørred fra kysten...

keyboard_arrow_right Læs mere
200116 01

Månedens Fisk Januar 2020

Som vinder af titlen Månedens Fisk Januar 2020 har vi udvalgt Michael F. Nielsen´s flotte havørred på 4,23 kg og 70 cm fanget med bombarda og flue på Røstad 16. januar.
De gode fangster bliver ikke ligeligt fordelt.
Det kan være dygtighed, flittighed eller held. Eller klassikeren; det gælder om at være på rette sted på rette tidspunkt.
Mange gør stadig en hæderlig indsats for at få en god fisk på tasken i denne sæson.
Og så er der Michael, der inden for en måned præsenterer os for to fisk over 4 kg.
Det viser vel blandt andet, at os der føler os forfordelt blot skal se at komme ud og gøre noget ved det.
Vi siger tillykke til Michael med den fine fangst.
Gavekort kan afhentes i butikken.

keyboard_arrow_right Læs mere