240927 01

Månedens fisk 2024

Som vinder af titlen Månedens Fisk September 2024 har vi udvalgt Anders Jeppesen´s flotte spejlkarpe på 12,5 kg fanget d. 21. september på et rig med Pineapple pop-up i en af øens mange gode offentlige søer med frit fiskeri.

September bød på sommervejr i kraft af to varmebølger over de første tre ugers tid. For så den sidste uge pludselig at slå over i det ustadige vejr der tilkommer en efterårsmåned.


Flot blankfisk på 54 cm fanget af Simon Giroux fra Balka 2. september på sydkysten.

På kysten er flere havørredfiskere begyndt at røre på sig.

Fangstrapporter fra måneden melder om steelhead, grønlænder og så en sommerørred. Sidstnævnte fisk ville efter fra 16. september have skifter status til farvet havørred.

Tendensen tyder på et spændende grønlænderfiskeri når vi når lidt ind i efteråret, da der observeres mange små fisk, hvor undermålerne i vid udstrækning ligger tæt på mindstemålet allerede.


Flot sommerørred fanget ved Skansen af Chris Exsteen fra Nexø 7. september. Med en vægt på 4,5 kg er Chris´ fisk foreløbig største Bornholmerørred tilmeldt Årets Bornholmørred.


Flot steelhead fra vestkysten fanget af Jakob Lenz fra Rønne 16. september. Turen bød yderligere på en farvet fisk og to undermålere.


Millo Skytte Frost fra Rønne med en af de fine kommunale gedder. 5,07 kg og 86 cm fanget 20 september.

Med de sommerlige forhold i september fortsatte det gode sommerfiskeri i øens ferske vande indtil vejret skiftede tre ugers tid inde i måneden.

Og her er det igen især de dygtige unge fiskere, der gennem sommeren har præsenteret den ene gode fangst efter den anden, der fik udnyttet de sidste uger med sommervarme til at gøre gode fangster.

Det er rigtig flotte fangster de unge fiskere har delt med deres fangstrapporter, ofte med gode billeder og et par ord om deres fiskeri.

Derfor har vi udvalgt tre af de unge fiskere der har været særligt flittige hen over sommeren, og leveret adskillige gode fangstrapporter med fine fangster, til at modtage ekstrapræmie på gavekort 300 kr.

De tre der kan afhente et gavekort på 300 kr i butikken er:
Millo Skytte Frost fra Rønne.
Jonathan Sonne fra Svaneke
Lukas Holck fra Hasle


Malthe Petersen fra Nexø med flot suder på 2 kg og 47 cm fanget i Krashave mose 7. september.

D. 21 september fik Anders Jeppesen fra Svaneke udnyttet det sidste af denne sommer.
I hvad han beskriver som perfekt vejr hvor man kunne se mange karper komme til overfladen for at nyde solen, landede han en smuk spejlkarpe efter en stille og rolig fight.
Inden genudsætning blev fangsten foreviget med et trofæfoto der yder fisken fuld retfærdighed.

Vi siger tillykke til Anders med den fine fangst.
Gavekort kan afhentes i butikken.


Anders Jeppesen fra Svaneke. Flot spejlkarpe på 12,5 kg fanget 21. september.