17

Silja Longhurst Kastekursus Bornholm 2022

Jeg bliver helt glad, når jeg tænker tilbage på weekendens kastekursus som blev afholdt for tredje gang i træk her på Bornholm.

For tre år siden blev Jesper og jeg enige om at gå sammen og forsøge, at stable et fluekaste kursus på benene, et kursus hvor der bliver hyret – set gennem vores øjne en af dk´s bedste fluekaste instruktører nemlig Silja Longhurst fra Baltic Flyfisher.

Jesper står for at få booket kurset, skaffe kursister og alt det der følger med. Jeg står for at finde lokation til undervisning og forplejning – jeg kalder det hygge.

Her efter tredje gang bliver jeg helt glad og stolt.
Stolt over at det er blevet så stor en succes, hvor der faktisk er venteliste.

I år startede vi kl. 8.00 i ”baghaven_bornholm” med brunch og bålkaffe, og jeg lyver ikke, hvis ikke Jesper og jeg havde brudt forsamlingen kl. 9.00 så tror jeg de havde siddet der endnu; talt, hygget og grinet!

Selve Kastekurset blev holdt på boldbanen ved Poulsker hallen. Efter fire timer på græs var alle mand tilbage i baghaven til en solid gang ”Snogebækgryde” og en ny gang hygge!

Kurset sluttede i vandet ved Snogebæk i regn, rusk og godt humør.

Vi glæder os allerede til næste kursus til oktober 2023!

Hvis du vil høre mere om kurset eller evt. melde dig til næste år, så er du meget velkommen til at kontakte Jesper ”Sport Dres Bornholm” eller Bjarke ”Bornholm Fiskeguide”

En stor tak til alle deltagere!

Silja Longhurst ”Baltic Flyfisher”

Jesper Schiøtt ”Sport Dres Bornholm”

Bjarke Borup: Bornholm Fiskeguide

Morten Krogsgaard Svaneke Vandrerhjem Svaneke Vandrerhjem

@Baghaven_bornholm

Billeder: