Med denne dag ønsker Laxene at give kollegaer, familier og gode fiskekammerater mulighed for at få en hyggelig dag og en venskabelig dyst med andre arbejdspladser, uddannelsessteder, foreninger, familier, fiskekammerater mm.
Det der altid føles bedst, er selvfølgelig hvis man kan få mester eller andre til at sponsorere et hold.
Men der er frit spil til at danne sit/sine tre-mands/kvindehold.
Tilmeld hold á 3 personer senest 14. marts på mail til maj-britt@fsvvs.dk med oplysning om holdnavn og deltagere.
Der er fri start fra om morgenen.
Opvejning foregår i BSF´s klubhus på Nørrekås fra kl. 16.00 og sidste chance for at stille sig i køen er kl. 17.00.
Fra kl. 16.00 er BSF vært med kaffe og gule ærter til af varme sig på inden dagens vindere skal præmieres og hyldes.
Øl og sodavand kan købes i klubhuset til en 10’er pr. stk.
Se også www.bornholmssportsfiskerforening.dk
Sportdres Bornholm 2 fik en andenplads forrige år og stiller også stærkt op i år
Reglerne for holddysten er følgende:
Tilmelding foregår holdvis á 3 mænd/damer. (Flere hold kan tilmeldes).
Holddysten går ud på at fange havørred fra kysten på sportslig vis med stang, hjul og line. Hvert hold kan max. få indvejet 3 havørred.
Blankfisk (overspringere og grønlændere) tæller vægtmæssigt dobbelt, både i holdkonkurrencen og individuelt.
Der er en vandrepokal til vinderholdet, som er det hold, hvis fisk der sammenlagt har den største vægt.
Der er 1. 2. og 3. præmie, både i holdkonkurrencen og individuelt. (max. en individuel præmie pr. fisker).
Fisk skal indleveres renset til indvejning. Der er rensebord på Nørrekås ved klubhuset.
Pokalen opbevares af det vindende hold indtil næste holddyst.