Årets Sportdres Bornholm Kystcup nærmer sig, første afdeling fiskes 6. november.
Der meldes om godt fiskeri på kysten, så vi har gode forventninger om godt med fine blanke fisk til opvejningerne ved vores fem små søndagsseancer de næste par måneder.
Der bliver fanget en del farvede fisk der stadig strejfer om i søgningen mod deres vandløb der endnu ikke har vandføring til opgang.
Det er stadig fortrinsvis flokkene af grønlændere fiskerne støder på langs kysten. En pæn del af dem mangler stadig nogle få centimeter, men de skulle gerne vokse til i løbet af november i det stadig lune vand.
Er man heldig at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, er der dog også overspringere der kigger ind kystnært.
2. oktober blev der meldt om en fisk på 4,7 kg. Den gik suverænt ind som største ørred blandt Årets Bornholmerørreder. Årets største havde hidtil været på 4 kg.
Så den ny havørredsæson er skudt godt i gang.
Michael Jørgensen. 4,7 kg og 71,5 cm fanget på østkysten 2. oktober.
Immanuel Steimel. Flot fisk på 57 cm fra Sten odde 14. oktober.
Admel Rakovic 15. oktober. En af de smældfede grønlændere der trives i flokke langs kysten nu.
Der er godt gang i tilmeldingerne, så mon ikke vi snart kommer op over de 80 deltagere hvor puljerne stiger for hver ny tilmeldt.
Tilmelding i butikken.
Deltagelse koster 100 kr.
Deltager man ikke fra første afdeling, kan man tilmelde sig de resterende afdelinger indtil lørdag ved lukketid kl. 14.00 inden hver afdeling.
De 5 afdelinger i denne sæson:
Søndag d. 6. november 2022. Opvejning Sportdres Bornholm.
Søndag d. 20. november 2022. Opvejning Sportdres Bornholm.
Søndag d. 4. december 2022. Opvejning Sportdres Bornholm.
Søndag d. 18. december 2022. Opvejning Sportdres Bornholm.
Søndag d. 8. januar 2023. Opvejning Sportdres Bornholm.
Opvejning fra kl 15.30 til 16.15
Thomas Hansen 21. oktober. Flot overspinger på 53 cm.