Sportsfiskeri Bornholm
Lystfiskeri Bornholm > Opslagstavle > Fiskerbreve > Tur med Nadia

Tur med Nadia

På tur med Nadia
Tonny. Juli 2004

Havde lige en fridag som jeg mente ville passe fint til at prøve en af turbådene som er ankommet til øen, nemlig NADIA.
Turen skulle starte kl. 0400 fra Hasle havn, og vi var da nogen stykker der havde våget os ud af dynerne for at fiske. Humøret var højt og forventningerne var store. Jeg talte med Jesper som er besætningsmedlem, der fortalte mig om de forrige dages fangster som var helt utrolige. MANGE over 10kg (målere) og ellers mange middelfisk (4-8kg). Det erfarede jeg selv da vi kom derud.
At vejrguderne og meteorologerne ikke lige var med os, de havde nemlig lovet 5m/sek, men det blæste nok mellem 10-11m/sek. Men det gjorde ikke turen mindre spændende for de få af os som havde valgt en dag på vandet. En stakkel havde det ikke for smart, han hang ud over rælingen en time efter vi havde forladt Hasle, og vågnede først igen da vi stort set var på vej hjem og havde det bedre.

Vel ankommet på det første vrag, gik der heller ikke lang tid før jeg og alle andre havde bukkede stænger, alle havde fisk og vi var lige startet.
Det ville blive en lang og øm dag hvis dette fortsatte.
Og det gjorde det. Af alle de vrag vi besøgte fik vi fisk, mange blev genudsat, men der røg også mange i fletkurven.
Der blev vel nok taget omkring 150 torsk med største omkring 11 kg og vist nok 3 andre omkring 10 kg, fordelt på 11-12 mand.
Turen var rigtig fin, og jeg må sige til skipper Lars at han gjorde alt for at turen skulle blive en succes for os alle, hans evne til at placere skibet lige der hvor fisken er, gjorde det jo ikke mindre spændende. Uanset hvor vi stoppede, var der fisk, alle fik fisk.
Sidst, men ikke mindst skal det siges, at hvis du ikke er søstærk så skal du nok ikke vælge en af de lange ture, medmindre det er havblik. Der skulle virkelig holdes fast for den gyngede MEGET.
Men er du absolut hardcore fisker, så er det her lige en tur for dig, der bliver virkelig pumpet torsk

Skal snart ud igen, så vi ses måske.
Go tur og knæk og bræk
Hilsen TONNY PÅ TUR.