|
Jeg havde længe drømt om
at prøve kræfter med fisk under sydlige himmelstrøg. Då da jeg sidste år blev
50, ønskede jeg mig tilskud til fiskerejse. Valget faldt på Atlantiks rejse
til Cayo Costa maj 2010, for dels var prisen inden for det mulige og dels var der rigtig mange
muligheder for forskelligt fiskeri.
Optakten var ikke den bedste, det var
meningen at vi skulle være 11 mand plus rejseleder, men en
større gruppe sprang fra, så der var en overgang tvivl
om det blev til noget. Så kom vulkanskyen og derefter
olieudslippet i den Mexicanske Golf, hvor vi jo skulle fiske, heldigvis holdt olien sig nord
for, hvor vi var.
Vi ankom 4 mand (Thue, Henrik, Martin
og undertegnede) til øen 4/5 og blev installeret i en lille campinghytte uden strøm,
hvilket vi var forberedt på.
Vi tog ned på stranden så
snart vi havde pakket ud, for nu skulle der fiskes agnfisk til nattens fiskeri efter hajer fra kysten.
Rejer var det absolut bedste og vi fik skaffet hvad vi skulle bruge.
Mørket faldt på, og det
var lidt skræmmende første gang man skulle smide 500g.
bly og agnfisk i bølgerne. Martin var den
første til at få hug og han landede en haj på godt
meteren. Jeg havde småpillerier, men ved midnat fik
jeg et reelt hug, og efter 10 min. kunne jeg lande en nurseshark på ca. 1,5 meter. De andre 2 fik
ikke noget den nat.
De næste dage og nætter gik
slag i slag med at fiske agnfisk, som der gik mange til af, krabberne
skrællede en krog på 45 minutter, og fiske efter hajer,
dels fra land og dels fra en båd, som Thue og Henrik havde
lejet. Vi fik mange hajer, men ingen over 1,5 m. men en masse
forskellige andre arter.
Lørdag skulle vi ud i båd
med professionel guide. Vi nærmest fløj af sted i den
lille båd med 225 Hk. Første sted vi gjorde holdt
var der kanon fiskeri med små levende agnfisk, som var medbragt
i bådens dam. Vi fik masser af Spanish makrel og andre arter,
der fightede formidabelt på det lette grej. Kaptajn Bill som
guiden kaldte sig, riggede et par kraftigere stænger til hajer
og andre større fisk, som vi skulle skiftes til at tage. Jeg
skulle prøve først og der gik ikke lang tid før
jeg stod med en hidsig haj på 15- 20 kg.
Herefter gik det slag i slag med hajer og rokker op til 40 kg. samt
en fisk der hed cobia, på små 10 kg, som vi havde med
hjem til middag.
Fiskeriet døde ret pludseligt ud
og vi flyttede plads flere gange uden held, det var ellers min tur,
så jeg håbede det bedste. Vi havde et par nap og på
et tidspunkt sprang en stor tarpon ud af vadet og spyttede krogen ud. Skipper riggede et par lettere stænger til med agnfisk og lagde
ud i området, men intet skete. Så sagde han 5 minutter
endnu, så sejler vi hjem. Pludselig eksploderede vandet og en
stor trykbølge drønede forbi båden, en kæmpe
tarpon havde taget agnen på en af de lettere stænger.
Der gik et sekund eller to før
det gik op for mig at den var kroget og det var min tur. Første
udløb var enormt og fisken virkede helt ustoppelig, spolen var
betænkelig tom, da skipper råbte at vi skulle tage
stængerne op, og sejlede efter den. Jeg fik vundet noget af den
tabte line tilbage, og efter ca. 400 -500 meter prøvede
skipper at stoppe. Det var fedt at mærke dens kræfter,
men jeg regnede bestemt ikke med at få den. Pludselig blev
linen slap. Det var det, tænkte jeg. Men den var blot på
vej lige imod os, og efter nogle hektiske øjeblikke var der
atter kontakt.
Herefter måtte vi ud og sejle
efter den endnu en gang inden den egentlige fight kunne begynde. Det
næste stykke tid susede den rundt om båden, så jeg
var ved at blive rundtosset. Skipper instruerede mig i hele tiden at
lægge hårdt pres på den fra skiftende retninger,
for ellers kunne vi blive ved hele aftenen. Han stod og håbede
den ville springe, for det trættede den hurtigere. Og jeg
håbede den blev i vandet, for jeg har set på film, når
de springer og ryster krogen ud af deres kæmpe gab, og nu var
vi efterhånden derhenne, hvor jeg begyndte at tro på
muligheden. Jeg er sikker på, at jeg var røget på
røven, hvis linen var sprunget.
Efterhånden blev den dog lidt
mere medgørlig og endelig lå den ved bådsiden.
Skipper greb forfanget og proklamerede at den nu kunne betragtes som
fanget. Han fumlede lidt ned langs siden på dyret, og da han
rakte frem for at frigøre krogen, slog den med hovedet,
sprængte forfanget lige over krogen, og svømmede væk.
Skipper anslog den til mellem 150 og 160 lbs. Snittet ligger på
mellem 50 og 75 lbs. i området.
Fisken skal genudsættes og må
ikke løftes ud af vandet. Den er en højt skattet
sportsfisk og værdiløs til bordet.
Det viste sig, at det skipper havde
fumlet med, var et skæl på størrelse med en
håndflade, som han havde trukket ud. Så nu har jeg det
som et minde om en fantastisk oplevelse.
De efterfølgende dage, fiskede
vi fortsat hajer fra land eller båd, og havde masser af
oplevelser. Desværre ikke de helt store fisk
på land, de lå fortsat fra 1,5 meter og ned. Vi havde dog
et par tilbud, hvor stålforfanget blev klippet over, hvilket
ellers var svært med en tang.
Den sidste aften fik jeg en lille rokke
og en lille hammerhaj fra stranden, sidstnævnte klarede ikke
mosten og endte som grilbøffer, hvilket absolut kan anbefales,
smager fantastisk og ikke noget benspytteri.
Alt i alt en fantastisk tur. Ud over
fiskeriet så jeg kæmpe havskildpadde, søko,
vaskebjørn, masser af fugle, alligator, snoge og
landskildpadder.
Negative ting: 35 grader fugtig varme
midt på dagen ellers ned til 24 grader om natten, masser af myg
og vaskebjørnen hærgede skraldespanden indtil vi fandt
ud af at klemme spanden fast under vores bord.
Da jeg kom hjem, stod jeg og fightede
en ørred i på et kg. Selvom den gjorde sit bedste,
virkede den altså lidt tam.
Tropisk fiskeri er stærkt
vanedannende.
Hilsen Tonny Steen. |