Farvet/blank
Per Clausen, oktober 2007
16. september. 28. (29.) februar.
To datoer der angiver start- og sluttidspunkt for perioden hvor havørreden i yngledragt, den farvede havørred, er fredet her på øen. Og dermed også perioden for en uendelig diskussion om hvad der er lovligt, korrekt eller etisk/biologisk forsvarligt. Alt efter temperament, overbevisning eller indstilling.
Nogle gange i en grad så det bliver ophøjet til at være en næsten religiøs diskussion. Egentlig er det vel ikke så svært? En farvet fisk er farvet. En blank fisk er blank. Og en blank fisk kaldes også en overspringer. Så hvis en fisk ikke er farvet, så er den vel en overspringer? Men den holder måske heller ikke.
I fredningsbestemmelserne er en definition af hvad fredningen gælder:
"I fredningsperioden må kun helt blanke fisk med løse skæl hjembringes."
Og det er her uklarheden, og dermed uenighederne og tvivlen, opstår. Hvad er helt blanke fisk med løse skæl?
Nogen snakker om halvblanke og trekvartblanke fisk. Og det på fisk der vel at mærke ved et umiddelbart synsindtryk farvemæssigt fremstår med skæl i ”sølvfarve”. Der bliver skrabet langs siden med en finger for at kunne fremvise et par skæl der har sluppet ved manøvren. Og så har den jo løse skæl!?
Andre holder sig til at en blank fisk er en overspinger, og kigger blandt andet på gattet, der oftest viser tegn på at være brugt til gydning lang tid efter at fisken rent faktisk er restitueret, med løse blanke skæl, helede finner og genopfyldte fedtdepoter. Og har man set mange fisk, er man heller ikke i tvivl om hvornår det er en overspringer, og hvornår der er tale om en restitueret udleget fisk.
Så man kan sige: ”Er du i tvivl om det er en overspringer eller ej, så er det ikke en overspringer”.
Det er et lille udpluk af de mange tanker og ord der er tænkt og sagt om blanke og farvede havørreder. Skulle alt nævnes, blev det en tyk bog.
Spørgsmålet i sidste ende er: Hvordan skal loven fortolkes? Hvornår er der tale om ”helt blanke fisk”?
I vores lille land, er det sådan at en lovtekst ikke skal læses som er man djævelens advokat. Man skal også se på intentionen med loven for at fortolke den ud i dens yderste konsekvens og dens fjerneste afkroge.
Fredningen af den farvede havørred er først og fremmest en foranstaltning for at sikre den fred til vandringen til gydepladserne, og i øvrigt beskytte den indtil gydningen er vel udført.
Dernæst er der så yderligere en vis beskyttelse af den i tiden lige efter gydningen.
Danmarks Fiskeriundersøgelser skriver:
"Efter gydning trækker de ofte meget afmagrede laks og havørred, kaldet nedfaldsfisk, tilbage mod havet for at æde sig huld til igen.
Hos laks er det imidlertid kun få procent af dem der faktisk gennemfører næste gydning. Derimod har skælprøver fra ørred vist at op til 25 % af hunnerne, gyder flere gange. Fredning af nedfaldsfisk kan, ud fra et biologisk synspunkt, derfor være en vigtig faktor for bestandene."
På Bornholm er fredningen til forskel fra resten af landet forlænget med halvanden måned, frem til 1. marts, og derfor er problematikken nok også mere kompliceret her.
År med tidlig opgang giver fisk der kan være svære at definere blank/farvet sidst i fredningsperioden.
Så med helt blanke fisk må der menes både overspringere og restituerede udlegede fisk, og hvor de løse skæl er det man har besluttet er målepunktet for hvornår den er tilstrækkeligt restitueret til igen at være lovligt bytte.
Så med fisk der har været oppe og fuldført gydning, må det være op til den enkelte at beslutte hvornår tidspunktet til at hjembringe fangsten er nået, når der vel at mærke kan konstateres blanke og løse skæl.
Men bemærk. Danmarks Fiskeriundersøgelser bemærker:
"Vi er enige i konklusionen: "Blanke" nedgængere er ikke fredet.
Formålet med loven er primært at frede de opgangsfisk som skal sikre den kommende generation af fisk.
Alle bør dog forstå vigtigheden af at fisk der er meget tæt på deres gydevandløb er værdifulde for bestandene."
Så for at bevare fiskeglæden for alle, må vi acceptere at vi har så forskellige meninger om den sag som vi har. Er man stolt af sin fangst og man bruger den fornuftigt, er der ingen grund til at bruge sin tid og kræfter på kiv og nyttesløse diskussioner.
Det er jo trods alt en kendsgerneing, at stort set alle med tiden selv finder det rette leje. Fanger man mange fisk, så finder man også ud af hvornår fisken skal genudsættes. Og fanger man ikke mange fisk, så er der jo ikke sket stor skade.
Dette skal ikke forstås som opfordring og frit lejde til at at "nakke nedgængere" på stribe. Vores handlinger, også den enkeltes, vil indgå i fremtidige vurderinger i lovgivningsarbejdet. Så jo højere den enkelte i sit daglige fiskeri viser hensyn og moral, vil des mere være til vores alles gavn.
Knæk og bræk
Per
|