I weekenden 13 til 15 november
afviklede vi vores årlige veterantur til Bethesda. Tyve
velvoksne kystentusiater samledes hen mod 18-tiden hvor der var
begyndt at dufte af kokkens frembringelser. Turen startede med et
solidt aftensmåltid så weekendens stradbadser kunne gås
i møde på fyldt mave, sådan vil vi have det i
vores alder.
Sjældent møder man en så
god fiskerstemning, som der er på denne første aften,
hvor vi nu for tredje gang mødtes til en weekend med fiskeri,
god mad og hygge. Denne brogede flok med fællesnæveneren
kystfiskeri, faldt straks ind i den gængse bethesda-tone, hvor
der hele aftenen lød latterbrøl, hvad enten det var fra
hyggestuen, fra bordene hvor grejet blev ordnet eller fra
køkkenskriverholdet.
Lørdag morgen var det så
alvor, nu skullle der fiskes. Med stor forventning blev der indtaget
morgenmad og smurt madpakker, hvorefter vi spredtes ud over den
bornholmske kyst. Der blev fisket godt igennem, men lørdagens
fiskeri gav blot en fin lille grønlænder til kokken,
samt, delt godt ud til resten af holdet, nogle farvede fisk og et par
undermålere. Dog var der adskillige tilbud på nogle gode
overspringere, men de er svære at kroge ordentligt på
denne årstid, så det blev ved tilbuddet, men var med til
at holde modet oppe.
Efter en lidt tammere, men lige så
hyggelig lørdag aften, hvor kokken i øvrigt brillerede
med en formidabel gang flæskesteg, mindre kan ikke gøre
det til en flok fiskere der havde givet alt hvad de havde under
dagens fiskeri, bunden af maven skal nås i den slags tilfælde,
var vi endnu mere klar og sultne på fisk søndag morgen.
Og denne gang lykkedes det at
hjembringe et par overspringere. Tommy og Johnny troppede ved
middagstid op med hver en fin blankfisk. Johnny med en fisk på
1,9 kg, og Tommy, der dermed blev weekendens puljevinder, med en smuk
fisk på 3,1 kg.
Ved afslutningsspisningen, der bestod
af en overdådig buffet af rester fra weekendens måltider
samt lidt nylavet, blev der drøftet vores bethesdaturs
overlevelse. Det blev besluttet at det smalle kriterie vi havde for
deltagelse i disse ture kunne blive et problem da vi er en uddøende
race, så fra næste år af kan den faste stamme
invitere en fiskekammerat, dog vil vi holde et loft på 35
deltagere.
Så var der kun tilbage at
efterlade Bethesda i bedre stand end vi overtog den fredag aften. Og
selv her var krudtet ikke blevet vådt, men bød på
et par gode eksempler på Bethesda-humor: Henning var blevet
formand for rengøringen på loftet, og havde fået
Per og Niels til at gøre arbejdet. Under fejningen støder
de to sammen i et hjørneværelse, og kommer til at snakke
om en whisky der blev smagt på de foregående aftner. Per
havde en lommelærke i lommen med en anden whisky som han syntes
også burde smages. Lige som bægrene er fyldt og der er
sagt skål, kommer Henning ind i værelset, og ved synet af
de løftede bægre udbryder: Hvordan kan det være at
formanden altid dukker op lige i denne slags situationer? Og denne:
Ole og Per havde snakket snapsefremstilling med udgangspunkt i en
slåensnaps Ole havde med på turen. Under fiskeri på
Lufthavnen søndag var Per så stødt på den
slåen der vokser på skrænten der, og havde forsynet
sig med disse lækkert udseende bær. Dem fremviste Per så
for Ole samtidig med at kokken løb frem og tilbage mellem bil
og køkken med sit køkkengrej. Da han i farten så
Per fremvise bærrene, som han øjensynligt tog for at
være blåbær, snuppede han resolut et bær,
puttede det i munden og satte tænderne i det, medens vi der
vidste hvad det var for bær måbende og mundlamme blot
fulgte hans bevægelser med øjnene. Og stort var
latterbrølet da kokken snørrede ansigtet sammen i en
ubeskrivelig grimasse og hurtigt spyttede bærret ud igen
efterfulgt af et desperat spytteri. Skadefryd er en følelse
der ligger højt på vores hitliste.
Vi skiltes så hen på søndag
eftermiddag med et bestemt ”på gensyn”.
| 
Holdet 2009
|
