Omkring et halvt hundrede personer var
torsdag aften d. 3. november mødt frem til den årlige grejauktion i
Bornholms Sportsfisker Forenings klubhus på Nørrekås
Bådehavn. Auktionen, der afholdtes på niende år,
er et samarbejde imellem BSF og Sport Dres i Rønne, og
sportsbutikkens indehaver, Jesper Schiøtt, stod som
auktionarius. Auktionen er åben for alle. Man har igennem
det sidste stykke tid kunnet indlevere effekter i butikken, og
Sportdres havde suppleret op med udvalgte sager fra butikken, så
der var både brugte og nye ting at byde på. Der var
fiskestænger, hjul og blink og mange andre gode sager under
hammeren og næsten alle effekter blev solgt til en god pris.
Med lidt held kunne man få en god fiskestang til 1.000 kroner
på bud til 200 kroner og blandt andet så gik et nyt
fiskehjul for bare 10 kr.
Næste års auktion bliver
som sædvanlig den første torsdag i november, så
løber man i noget grej eller udstyr mm der ønskes på
auktion, så tag kontakt til Sportdres Bornholm.
| 


|